| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i Danmark

6. Nye grønne job

I dette kapitel beskrives de beskæftigelsesmæssige effekter af Den Grønne Jobpuljes virke. Hovedelementet i kapitlet er at belyse, hvor mange personer projekterne har givet beskæftigelse til under projekternes forløb samt den varige langsigtede beskæftigelse.

Beskæftigelseseffekten byggede ved midtvejsevalueringen på et spinkelt grundlag, da der kun var 74 afsluttede projekter, hvoraf hovedparten var miljøstyringsprojekter. Her et år efter afslutningen af Den Grønne Jobpulje 1997-2000 er over halvdelen af de igangsatte projekter afsluttet og afrapporteret, nemlig 316 projekter. Dermed er vurderingen af de beskæftigelsesmæssige effekter nu mere valid og rummer flere forskellige projekttyper.

Vurderingen af de beskæftigelsesmæssige effekter bygger på flere metoder til dataindsamling, som i øvrigt er mere udførligt beskrevet i kapitel 13.

Selvevaluering

De projektansvarlige og projektdeltagerne har udfyldt spørgeskemaer om projektets forløb og projektresultater med hensyn til jobskabelse, miljøeffekt og kompetenceudvikling. Projektdeltagerne har indsendt spørgeskemaerne til CASA, når den sidste rate af tilskudsmidler skulle udbetales fra Den Grønne Jobpulje.

Telefonisk kvalitetskontrol af selvevaluering

Når tal for jobskabelsen i ovenstående spørgeskema har været "unormale", har CASA kontaktet den projektansvarlige og kontrolleret, om svaret var korrekt. Der er taget kontakt til over 40 projekter, dels i de tilfælde hvor de har svaret, at der er oprettet mindre end ½ stilling, dels til de projektansvarlige, som har anført, at der er oprettet flere end 5-6 nye stillinger.

Telefonanalyse af projekter, hvor støtten er ophørt

Der er gennemført en "overlevelsesundersøgelse" af projekter, der har været uden støtte fra Den Grønne Jobpulje mellem et halvt og 3 år. I alt har der været forsøgt at tage kontakt til 125 projekter telefonisk. Heraf er der opnået svar fra 102 projektansvarlige eller anden kontaktperson.

Forløbs- og temaevalueringer

Under den treårige evaluering af Den grønne Jobpulje, har CASA besøgt en lang række projekter, som er blevet kvalitativt beskrevet. Projekterne er besøgt en eller flere gange, og der er gennemført interview med den projektansvarlige og projektdeltagere.

6.1 Beskæftigelseseffekt

Fig. 6.1:
Samlet beskæftigelseseffekt under projektperioden

Oplysningerne fra de projektansvarlige viser, at den Grønne Jobpulje har medvirket til at skabe 708 fuldtidsstillinger ud fra de 316 projekter, der var afrapporteret inden den 15. november 2001.

Heraf er 505 fuldtidsstillinger som direkte jobskabelse (støttet af projektmidler), og 203 er indirekte stillinger som resultat af øget aktivitet i forbindelse med projektet.

De 316 projekter udgør lidt over halvdelen af de støttede projekter i perioden 1997-2000. Når tendenserne fra de afrapporterede projekter ekstrapoleres, giver det en jobskabelse på ca. 1.300 fuldtidsstillinger for alle de 574 igangsatte projekter.

Af de 1.300 stillinger forventes ca. 1.000 stillinger at blive varige stillinger. Dermed bliver 3 ud af 4 stillinger fra jobpuljen varige. (De varige stillinger fremgår ikke af ovenstående illustration - se figur 6.2).

Fig. 6.2:
Samlet varig beskæftigelseseffekt

De 316 projekter har endvidere medvirket til skabelsen af 354 eksterne fuldtidsstillinger. Dette tal er ikke indregnet i opgørelsen over nye job, da vurderingen af den eksterne jobskabelse er behæftet med stor usikkerhed.

I de efterfølgende afsnit redegøres nærmere for beregningerne.

Direkte beskæftigelseseffekt

Den direkte beskæftigelseseffekt er, når ansatte er blevet lønnet direkte af projektmidlerne. Med projektmidler menes både midler fra Den Grønne Jobpulje, andre midler og egenfinansiering.

312 projektansvarlige har svaret, at der har været i alt 505 fuldtidsstillinger i direkte beskæftigelse, hvilket giver en gennemsnitlig direkte beskæftigelseseffekt på 1,6 fuldtidsstillinger pr. projekt.

Desuden har 290 projektansvarlige vurderet, at 362 af stillingerne fortsat vil eksistere et halvt år efter, at projektets støtte udløber. Heraf svarer 38 projektansvarlige, at der ikke vil være nogen varige stillinger. Den gennemsnitlige varige jobskabelse bliver således 1,1 job pr. projekt (inklusive de projekter, der ikke afføder varige job, og dem der ikke har svaret).

Tabel 6.1:
Direkte beskæftigelse

Note 1. Der er store forskelle i svarene, de varierer fra 0 til 16 nye stilliner
Note 2. Ikke alle har svaret på spørgsmålet. Svarene varierer fra 0-21 stillinger

CASA har foretaget en kvalitetskontrol af en række projekter gennem telefonisk kontakt til de projektansvarlige. Det viste sig, at flere projektansvarlige ikke opfattede, at de skulle medregne de stillinger, som projektmidlerne gav anledning til, men alene stillinger der lå ud over projektmidlerne. Endvidere har nogle projektansvarlige haft problemer med, hvordan de skulle indberette beskæftigelseseffekten for et flerårigt projekt. Hvis de har skabt en stilling i 3 år, har der været tvivl om, de skulle indberette 1 ny stilling eller 3 nye stillinger, idet jobskabelsen skulle opgives i mandeår. Dette betyder, at tallene for beskæftigelse er behæftet med en vis usikkerhed. CASAs erfaring er, at der oftere er indberettet for få stillinger end for mange.

I visse af de projekter, hvor der er oprettet mange nye stillinger, beror det i nogle tilfælde på, at der i projektet er indgået et jobtræningsforløb for ledige. Projektevalueringsskemaet var ikke designet til at skelne mellem ordinære og "støttede" job. Det skyldes, at jobpuljen som udgangspunkt kun skulle støttet oprettelsen af nye stillinger på ordinære vilkår.

På grund af ovennævnte forhold er de angivne tal i dette afsnit minimumstal for beskæftigelsen, og de er derfor formentlig i underkanten af de virkelige tal for jobskabelsen i projekterne.

Indirekte beskæftigelseseffekt

Der er tale om indirekte beskæftigelse, når projektet har skabt bedre konkurrenceevne og øget afsætning, og der derved er ansat flere medarbejdere på samme arbejdsplads.

68% af projekterne (215 projekter) svarer nej til, at der under projektperioden er blevet ansat andre medarbejdere end dem, som får løn fra projektmidlerne.

30% af de projektansvarlige (94 svar) svarer ja til, at projektet har været årsag til, at der er ansat andre medarbejdere. De oplyser samlet, at projekterne har skabt i alt 203 nye fuldtidsstillinger i forbindelse med projektforløbene. Ikke alle fortsætter, men 155 af de nye medarbejdere (fuldtidsstillinger) forventes at blive varige, da de fortsætter på arbejdspladsen mere end et halvt år efter støttens ophør (se tabel nedenfor).

Der er spurgt til, om projektet forventes at føre til yderligere ansættelser i det kommende år, som er året efter jobpuljens støtte ophører. Her svarer 117 projektansvarlige (37%), at de forventer nyansættelser. Det er typisk i størrelsesordenen 1-5 personer, der vurderes ansat.

Opsummerende er den indirekte beskæftigelseseffekt således 203 fuldtidsstillinger for de 94 projekter, hvilket giver en gennemsnitlig indirekte jobskabelse på 2,2 medarbejdere for disse projekter. Når der kalkuleres med alle afrapporterede projekter, dvs. inklusive de projekter, der ikke har medført indirekte beskæftigelse eller dem, som ikke har svaret på spørgsmålet, er minimumsresultatet et gennemsnit på 0,6 fuldtidsstilling pr. projekt i indirekte beskæftigelse.

Tabel 6.2:
Har projektet medført indirekte beskæftigelse?

Baseret på 316 spørgeskemaer

Den langvarige indirekte beskæftigelseseffekt - opgjort i stillinger, der fortsat vil være der efter ½ år - udgør 155 job. Det svarer til en gennemsnitlig samlet effekt på ca. 0,5 job pr. projekt for de 316 afsluttede projekter.

Tabel 6.3:
I hvilken størrelsesorden er der skabt indirekte beskæftigelse?

Note 1. Svarene varierer fra 1 til 21 nye stillinger
Note 2. Svarene varierer fra 0-18 stillinger
Note 3. Yderligere 5 projektansvarlige forventer endnu flere ansættelser

Ekstern beskæftigelseseffekt

Der kan være tale om ekstern beskæftigelse, når projektet har givet beskæftigelse til personer i andre virksomheder eller organisationer. Det kan fx være hos underleverandører af varer og tjenesteydelser eller hos eksterne rådgivere og konsulenter. Ekstern beskæftigelse kan også være, når projektet har skabt muligheder for nye job og virksomheder, og endelig kan det være, at projektet har demonstreret løsninger, som andre har taget op. Alle disse muligheder er beskrevet i spørgeskemaet.

Tabel 6.4:
Ekstern beskæftigelse

Note 1. Svarene varierer fra 0 til 40 mandeår
Note 2. Yderligere 23 projektansvarlige forventer mere end 6 nyansættelser

Halvdelen af de 316 projektansvarlige (49%) vurderer, at der er skabt ekstern beskæftigelse, og yderligere 17%, at der måske er skabt ekstern beskæftigelse. Der er 20% af de projektansvarlige, som ikke tror, at der er skabt ekstern beskæftigelse, og 14% har ikke noget svar på spørgsmålet.

Endelig har vi bedt de projektansvarlige om at pudse krystalkuglen og give deres bud på den eksterne beskæftigelseseffekt i det kommende år: Vil der som følge af projektet blive ansat yderligere nye medarbejdere på andre arbejdspladser i det kommende år?

Ved fortolkningen af svaret skal man være opmærksom på, at der er tale om et skøn. De fleste har da også valgt den forsigtige løsning, og knap halvdelen har ikke svaret på spørgsmålet, og en tredjedel af besvarelserne er "ved ikke". 18 % af de projektansvarlige tror ikke, at der bliver tale om flere ansættelser. 15% gætter på 1-2 nyansættelser, 11% gætter på nogen nyansættelser (3-5), og 7% gætter på, at projektet vil give anledning til mange nye ansættelser (mere end 6 ansættelser).

6.2 Beskæftigelseseffekten efter støttens ophør

Ovenstående vurderinger af den varige beskæftigelseseffekt er baseret på de projektansvarliges forudsigelser af projekternes fremtid og af projekternes afledte virkninger. CASA har ønsket også at undersøge, hvad der rent faktisk er sket med de projekter, der ikke længere får støtte fra jobpuljen. Ved en "overlevelsesundersøgelse" af projekter, der har været uden støtte fra Den Grønne Jobpulje mellem et halvt og 3 år, er der kontaktet 125 projekter telefonisk, hvoraf der er svar fra 102 projektansvarlige eller anden kontaktperson.

De interviewede projektansvarlige er blevet bedt om at vurdere, hvor mange nye stillinger projektet har medført, og om tallet har ændret sig siden jobpuljens støtte ophørte. Kun de overlevende projekter har svaret på disse spørgsmål, hvorfor resultaterne baserer sig på 89 respondenter.

Tabel 6.5:
Er der flere eller færre ansat i projektet eller aktiviteten i dag?

Note: Kun de "overlevende" projekter har svaret på dette spørgsmål

Størstedelen af projekterne, 65%, har det samme antal ansatte, som da støtten til projektet ophørte. Når antallet tælles sammen, er der tale om 153 stillinger, der stadig er opretholdt i disse projekter. 20% af de overlevende projekter har fået flere ansatte, og 15% har færre ansatte.

Projekter i vækst

Størstedelen af de 18 projekter, der har haft vækst i antallet af medarbejdere, har fået mellem 1-3 flere ansatte. En enkelt har fået 20 flere ansatte. Det samlede tal for de 18 projekter er 65 flere medarbejdere, siden støttens ophør. For disse projekter i vækst er der i gennemsnit skabt 3,6 nye job pr. projekt. Dette tal skal ses i tillæg til den jobskabelse projekterne bidrog med under projektforløbene.

Reducerede projekter

Her er der tale om projekter, der er fortsat efter støttens ophør, men på et lavere blus. Langt de fleste af de reducerede projekter har 1-2 færre ansatte. Et projekt har mistet 8 ansatte. Det samlede tal er 17,3 færre stillinger end ved støttens ophør, altså 1,3 ansat pr. projekt.

Hvis samme udvikling sker i de øvrige projekter?

I de interviewede projekter er der skabt flere nye job, end der er mistet. Der er således fastholdt 153 job siden støttens ophør, der er yderlige skabt 65 nye job, mens der er mistet 17 job siden støttens ophør. Det giver en samlet tilvækst på 48 job.

Det resulterer i 201 (153+48) nye varige job for de i alt 102 projekter, der er interviewet. Et gennemsnit på 2,0 varigt job pr. projekt, hvilket inkluderer de projekter, der ikke har overlevet. Hvis det i stedet forholdes til alle de 125 projekter, som blev forsøgt kontaktet i "overlevelsesundersøgelsen", så svarer det til en tilvækst på 1,6 nye varige job.

Hvis samme udvikling, som er set i de 102 projekter, generaliseres for de øvrige støttede projekter, vil jobpuljens 574 bevillinger i årene 1997-2000 give anledning til ca. 1.150 nye varige job i årene efter støttens ophør. Hvis skønnet foretages alene på baggrund af de 125 projekter, giver jobpuljen anledning til ca. 920 varige job.

Eksterne beskæftigelse

I tabel 6.6. er gengivet svarene omkring den eksterne beskæftigelse.

Tabel 6.6:
Mener du, at projektet har givet beskæftigelse på andre arbejdspladser?

Erfaringen er, at spørgsmålet om den eksterne jobskabelse er vanskeligt at besvare, og tallene skal derfor betragtes som en strømpil for den eksterne beskæftigelse. Tendensen er, at en tredjedel af respondenterne mener, at der helt sikkert er skabt flere arbejdspladser omkring projektet.

6.3 Konkrete erfaringer fra forløbs- og temaevalueringerne

CASA har under den 3-årige evaluering af Den Grønne Jobpulje gennemført en lang række forløbsevalueringer af konkrete projekter. Her er projekterne blevet besøgt, og de projektansvarlige samt centrale medarbejdere er blevet interviewet. Derudover er der indhentet oplysninger fra andre relevante nøgleinformanter omkring projekterne. Erfaringerne herfra er udgivet i 7 temahæfter inden for temaerne: Sociale aspekter, Innovative virksomheder, Økologiske fødevarer, Affald, Byggeri, Miljønetværk og Turisme. Hæfterne er udgivet af Den Grønne Jobpulje i 2001 og 2002.

Projekterne, der indgår i temahæfterne, er tilfældigt udvalgt og er derfor ikke et udtryk for "best practice" inden for jobpuljens virke.

Inden temaevalueringerne har CASA udarbejdet forløbsevalueringer af 22 projekter. I denne slutevaluering opsamles alene erfaringer fra temaevalueringerne, da typen af erfaringer ikke adskiller sig mellem forløbsevalueringerne og temaevalueringerne. En række af projekterne er stort set fulgt fra start til slut, da de har indgået både som forløbs- og temaevaluering.

Den generelle kvantitative behandling af beskæftigelseseffekterne af alle jobpuljens projekter, kan med fordel suppleres med de mere specifikke og kvalitative beskrivelser af de støttede projekter, da det giver indblik i muligheder og udfordringer på den beskæftigelsesmæssige side.

Derfor er der i det følgende lagt vægt på at beskrive eksempler på konkrete beskæftigelsesmæssige resultater.

Tema 1: Beskæftigelseseffekt i innovative virksomheder

Temaevalueringen af innovative virksomheder med grønne job omfatter 8 projekter, som repræsenterer meget forskellige produkter og erfaringer.

Fælles for de innovative virksomheder er, at de skal lancere nye grønne produkter på traditionelle markeder. Det er en proces, der tager tid, og erfaringen er i grove træk, at projekterne skal have tid til at modne, og at vækst i form af flere ansatte tager tid. De innovative virksomheder består dels af mere eller mindre etablerede virksomheder, der får støtte til konsolidering og videreudvikling, dels af helt nystartede virksomheder.

De nystartede virksomheder oplever, at det tager tid at etablere sig på markedet, helt i overensstemmelse med den generelle erfaring for iværksættere. Markedet og evnen til at omstille sig bliver på længere sigt afgørende for, om virksomhederne får succes. Midlerne fra Den Grønne Jobpulje har i de 8 beskrevne projekter finansieret beskæftigelse til 13 medarbejdere. De 12 af stillingerne forventes at blive varige ansættelser, vurderer de projektansvarlige.

Jobpuljes støtte til innovative virksomheder er medvirkende til, at iværksættere kan eksperimentere med nye grønne produkter, og støtten har i flere tilfælde resulteret i udvikling og afsætning af nye grønne produkter og udvikling af nye nicher. De seks besøgte virksomheder, som er tilfældigt udvalgt, har alle overlevet i dag.

Resultatet fra undersøgelsen af en række projekter, som ikke længere får støtte, viser, at af de 14 innovative virksomheder, der er undersøgt, har alle overlevet. De har været afsluttet mellem et halvt og 3 år. Den gennemsnitlige overlevelsesprocent for nye heltidsvirksomheder er 75% efter to år (Erhvervsfremme Styrelsen, 2001).

Dog har CASA kendskab til to innovative virksomheder inden for andre temaer, der ikke overlevede. At projekter må dreje nøglen om, er altså også et udfald for visse af de innovative virksomheder på trods af en relativ høj overlevelsesprocent.

Tema 2: Beskæftigelseseffekt i projekter med sociale aspekter

Den Grønne Jobpulje har iværksat en række projekter, der bygger på en kombination af aktivering eller jobtilbud og ordinære job inden for miljøområdet. CASA har besøgt 5 projekter med sociale aspekter.

I 4 af de 5 besøgte projekter er formålet at skabe både nye ordinære job og støtte ansættelser eller aktivering/jobtræning af ledige. I det femte projekt var formålet ikke at skabe nye job, men til gengæld at opkvalificere fastansatte medarbejdere. Ansættelse af ledige i jobrotation skulle sikre, at det normale arbejde fortsat blev udført.

De 4 projekter har tilsammen skabt 11 nye arbejdspladser på ordinære vilkår og 4 nye job på støttede vilkår enten som fleksjob eller skånejob. Det har ikke været muligt at få tal for, hvor mange af dem, der har været igennem de forskellige aktiveringsprojekter, der er kommet videre i uddannelse eller job. Det er altså en positiv sideeffekt, som ikke kan opgøres.

De projektansvarlige beretter, at de ledige bliver dårligere fungerende i takt med, at ledigheden har været faldende. De, som står uden for arbejdsmarkedet, er derfor nu de "tunge" grupper.

Tema 3: Beskæftigelseseffekt i projekter om økologiske fødevarer

CASA har besøgt 5 projekter under temaet økologiske fødevarer. I flere af projekterne er kompetenceudvikling helt central, da nøglen til økologisk omlægning af et køkken til økologisk drift er kompetenceudvikling af køkkenpersonalet.

Tre projekter foregår i kommunalt regi. Erfaringen fra de projekter er, at det er medarbejdere med ingen eller kort uddannelse bag sig, der får glæde af kompetenceudviklingen. De fortæller desuden, hvordan deres arbejdsglæde og den faglige stolthed styrkes, fordi de får mulighed for at lave mad fra bunden af i stedet for at åbne dåser.

Et rotationsprojekt i Roskilde har skabt arbejde til omkring 6 mandeår for vikarer, mens det faste køkkenpersonale i kommunens daginstitutioner var på kursus for at få omlagt "gryder og hoveder" til økologi. Et andet projekt i Århus Kommune forventes at skabe arbejde til 8-14 personer på en snittecentral, når projektet er fuldt implementeret.

Flere skolemadsprojekter har fået støtte af jobpuljen. CASA har kigget nærmere på et af dem, som er gennemført på Nørrebro i København. Her er det lykkedes at starte et køkken i et nedlagt plejehjemskøkken, som kan levere mad til 4 skoler. De er for små midler kommet langt med denne skolemadsordning, og der er skabt 2 nye job.

Projektet har et socialt sigte, da undersøgelser viser, at de socialt dårligst stillede børn spiser mest usundt. Disse børn tilbydes med en skolemadsordning et billigt og sundt måltid mad.

Skolemad har siden hen har fået støtte på finansloven, og jobpuljens projekter fungerer i dag som modelprojekter på området.

To innovative virksomheder er blandt de støttede fødevareprojekter. Den ene virksomhed overlevede ikke, da økonomien ikke kunne bære ideen om at etablere en økologiske café som et økologisk formidlings- og samlingssted i en nedlagt DSB kiosk i Skørping. Kommunen vil dog overtage cafeen og anvende den i et aktiveringsprojekt.

Et anden innovativ virksomhed, der har fået støtte, er Grambogaard, et mindre gårdmejeri, der efter inspiration fra Holland producerer mejeriprodukter direkte på gården, hvor mælken produceres. Her er der skabt 6 nye job.

Tema 4: Beskæftigelseseffekt i affaldsprojekter

Den Grønne Jobpulje har givet tilskud til en lang række forskellige typer af affaldsprojekter. Jobpuljen har direkte opfordret affaldsselskaber og boligselskaber til at ansætte grønne medarbejdere og gå i gang med øget affaldssortering hos virksomheder og i boligområder.

Jobpuljen har således støttet forskellige typer af lokale miljømedarbejdere, affaldsvejledere og grønne gårdmænd. I relation til indsatsen i boligforeninger er der givet støtte til projekter på 3 niveauer, dels lokale projekter med miljømedarbejdere eller grønne gårdmænd, dels projekter der omfatter lidt større byområder, og endelig et landsdækkende netværksprojekt, som har til hensigt at styrke og støtte indsatsen i både nuværende og kommende affaldsprojekter i boligområder.

CASA har foruden netværksprojektet valgt 5 lokale affalds- og genbrugsprojekter til en nærmere vurdering. Projekterne afspejler den vifte af affaldsprojekter, som jobpuljen gennem de første 4 år har støttet. Projekterne er valgt, så de repræsenterer indsatsen fra forskellige dele af landet. Projekterne er tilfældigt udvalgt til evaluering blandt de aktuelle.

I de 6 projekter er der givet støtte til 7 medarbejdere på fuld tid i projektperioden. I et af projekterne er der foruden projektlederen skabt yderligere 3 faste arbejdspladser. I et andet har det givet flere gårdmandstimer svarende til knap ½ stilling.

4 af de 6 projekter er afsluttet. Bortset fra et af projekterne er antallet af medarbejdere fastholdt. Her har man kun fået de udvidede gårdmandstimer svarende til ca. ½ stilling, men ikke fastholdt projektleder- og koordinatorstillingen. Denne funktion er i stedet overgået til områdets grønne guide. I et af projekterne er der efterfølgende overflyttet en ½ medarbejder til jobfunktioner i relation til de igangsatte aktiviteter, men der er ikke sket en samlet forøgelse.

Det ene af de uafsluttede projekter er et med i alt 4 nyansatte til projektet. Alle stillingerne forventes opretholdt efter afslutning. Men netværksprojektet med 2 medarbejdere er først kommet i gang i 2001, så her er det ikke muligt at sige noget om job efter ophør af støtten.

Samlet set har de 5 af projekterne, som enten er afsluttet eller næsten er afsluttet, alle resulteret i varig beskæftigelse. Noget af denne beskæftigelse er finansieret gennem besparelser som følge af indsatsen. Nogle steder beror den varige beskæftigelse på en konstatering af behovet for ekstra arbejdstimer, som finansieres gennem boligforeningerne eller affaldsselskabet.

Tema 5: Beskæftigelseseffekt i projekter om økologisk byggeri

Den Grønne Jobpulje har støttet en lang række forskelligartede projekter inden for bæredygtigt byggeri. CASA har valgt at kigge nærmere på 6 tilfældigt udvalgte projekter inden for temaet byggeri.

Flere af projekterne i temaevalueringen har haft gode resultater med hensyn til at skabe nye job. I støtteperioderne er der i alt skabt 13 job. Ved tre af projekterne har støtten ført til nye varige job, et projekt har ikke medført varige job, et projekt er stoppet, og et projekt er endnu ikke afsluttet.

I forhold til at skabe job inden for det rummelige arbejdsmarked (fx fleksjob eller skånejob) viser erfaringerne, at disse er en jobtype, det kan være vanskelig at integrere på en byggeplads. Specialiseringen og tempoet er højt, så der er ikke plads til dem, der arbejder med reduceret kraft. Det sker lettere i produktionen af de alternative materialer eller ved en forudgående klargøring af genbrugsbyggematerialer fx mursten. I en del tilfælde tager det længere tid for håndværkerne at arbejde med genbrugsmaterialer, da materialet (fx den genbrugte mursten eller gamle gulvplanker) ikke er så ensartet som den moderne fabriksfremstillede vare.

Erfaringen fra et projekt er, at det alternative byggeri og den alternative organisering af arbejdet (som typisk er mindre fagopdelt) tiltrækker arbejdskraft, der finder den konventionelle byggeplads for ensidig.

En del af de miljøbevidste metoder og materialer, de konventionelle entreprenører anvender i dag, er udviklet på græsrodsniveau. Det er positivt, at erfaringerne nu tages ind i den etablerede byggebranche, da det for den gælder om at få nogle praktiske erfaringer med økologisk byggeri og derigennem nedbryde nogle af de mange fordomme omkring økologisk byggeri. Erfaringerne viser, at der hvor de traditionelle entreprenører afprøver nye alternative materialer, er resultaterne meget positive. De høster langt flere gode erfaringer end dårlige, og man kan håbe, at næste gang vil entreprenøren være parat til at gå endnu længere.

Tema 6: Beskæftigelseseffekt i regionale miljønetværk

Den Grønne Jobpulje har støttet en række regionale miljøsamarbejder mellem virksomheder og miljømyndigheder. CASA har haft kontakt til tre regionale miljønetværk, der består af amtskommunale og kommunale miljømyndigheder på den ene side og virksomheder på den anden side.

Fælles for de tre regionale miljønetværk er, at de er opbygget med et amtsligt sekretariat og er baseret på et tæt samarbejde med de kommunale miljøsagbehandlere. De tre miljønetværk er alle inspireret af miljønetværket Green Network i Vejle Amt, men har tilpasset netværksmodellen fra Green Network til deres egne specifikke regionale betingelser.

I miljønetværkenes projektperioder finansierede Den Grønne Jobpulje i alt 3 nye stillinger i 2 år, dels i sekretariaterne for miljønetværkene, dels i en kommune. Som supplement dertil var der amtskommunal/kommunal finansiering til 2,5 medarbejdere. Det vil sige, at i alt 5,5 medarbejdere har været beskæftiget om året i de 3 miljønetværk. I de to af netværkene, hvor støtten nu er ophørt, fortsætter projekterne, og 3,5 medarbejdere finansieres nu af amtet eller kommunen.

Støtten til netværkene blev givet med en forventning om jobskabelse på de virksomheder, der er målgruppen for netværkets aktiviteter. Det er ikke indgået i CASAs erfaringsopsamling at dokumentere den eksterne jobskabelse på virksomheder i netværkene, men både virksomheder og myndigheder i netværkene peger på, at deltagelsen i netværket har medvirket til jobskabelse på virksomhedsniveau. For eksempel menes Storstrøms Amts støtte til miljøcertificering af autoophuggere at have bevaret en række arbejdspladser, da en del af autoophuggerne ellers var lukket.

På den kompetencemæssige side har etableringen af miljønetværkene medvirket til et løft både i forhold til medarbejdere på virksomhederne og hos medarbejdere i forvaltningen. Kurser og undervisning i miljøledelse samt informationsmøder om miljøområdet er højt prioriterede aktiviteter i alle tre netværk.

Den ændrede relation mellem miljømyndighed og virksomheder har krævet en væsentlig omstilling fra myndighedernes side. Omstillingen har krævet kompetenceudvikling af miljøsagsbehandlere, og de fleste netværk har haft en høj prioritering af denne indsats.

Tema 7: Beskæftigelseseffekt i turismeprojekter

Den Grønne Jobpulje har støttet forskellige projekter under overskriften grøn turisme. De støttede projekter dækker over en række forskellig indsatstyper. Jobpuljen har fx støttet indsatsen for udvikling af mærkningsordninger for henholdsvis Destination 21 og videreudvikling af Den Grønne Nøgle. Derudover har jobpuljen støttet udviklingen af grønne feriemuligheder enten som en særlig ferieform eller i et geografisk område samt en indsats for enkelte særlige turistattraktioner, fx indførelse af miljøstyring i Tivoli og Zoologisk Have.

CASA har udvalgt 5 projekter inden for grøn turisme til en nærmere vurdering.

Selv om 4 af de 5 projekter fortsætter efter støttens ophør, er de konkrete beskæftigelsesmæssige effekter relativt beskedne - trods store forventninger hos tilskudsmodtagerne selv.

Den Grønne Jobpulje har givet støtte til 6 stillinger i de 5 besøgte projekter samt en stilling i et tilknyttet projekt. I ingen af de 5 projekter, er der skabt varige fuldtidsstillinger. I et af projekterne samt et tilknyttet projekt har flere af organisationerne bag projektet fået øget beskæftigelse, som enten klares ved ekstra ansatte eller ved konsulenthjælp. I en andet projekt er der skabt en forening, som viderefører initiativet, men det bliver i første omgang med frivillige på ulønnet basis.

I flere projekter betyder det en merindsats på de aktuelle turistvirksomheder, men det er ikke opgjort i et eksakt antal stillinger.

Når det således er svært inden for dette område at opgøre den eksakte beskæftigelseseffekt, hænger det muligvis sammen med, at 4 af de 5 projekter bæres af organisationer eller foreninger, som på et overordnet niveau arbejder for grøn eller bæredygtig turisme og for at hjælpe turistvirksomheder i gang. Tiden må vise, hvor meget de grønne tiltag i virksomhederne og organisationerne giver anledning til øget beskæftigelse. Der er tale om støtte til et erhverv, hvor det traditionelt tager en vis tid, førend man kan måle en effekt.

Andre konkrete projekterfaringer

CASA har i forbindelse med evalueringen taget kontakt til alle de projektansvarlige, som har angivet både et særligt lavt eller et særligt højt tal for beskæftigelseseffekt. Dette er gjort dels for at kvalitetssikre data, dels for at indhente mere konkret viden om de beskæftigelsesmæssige effekter af projekter, end der kan uddrages af selvevalueringsskemaet.

I et miljøledelsesprojekt for 2 tandlægeklinikker (G 374-0152) er der afrapporteret, at der ikke er skabt nye stillinger i projektet. Det skyldes, at arbejdet med indførelse af miljøledelse er gennemført af de eksisterende medarbejdere i samarbejde med en ekstern konsulent. I princippet har projektet medvirket til beskæftigelse hos denne konsulent, men det er ikke medregnet. Projektet er afsluttet medio september 1999. Ved kontakten her mere end 2 år senere kan den projektansvarlige oplyse, at der siden afslutningen af projektet er ansat yderligere to personer - en tandlæge og en klinikassistent.

En arkitekt var i samarbejde med 3 jyske kommuner i gang med at udvikle standere med solceller til fx parkeringsautomater, busstoppesteder og informationsstandere (G 374-0731). Målet var at udvikle produktet til et niveau, så det kunne demonstreres for potentielle kunder og investorer, og at efterprøve de energimæssige forventninger til de solcelledrevne automat- og informationssystemer. Et tilskud på ca. 700.000 kroner var netop den saltvandsindsprøjtning, der skulle til, for at det kunne lykkedes. Det gav ikke blot beskæftigelse til en person, som afrapporteret, men yderligere 4 har fået beskæftigelse i tilknytning til projektet efter afslutningen. Den forventede merbeskæftigelse var ikke forudset og har dermed ikke indgået i slutevalueringsskemaet.

Maglemølle Erhvervspark fik støtte til afprøvning, udvikling og forbedring af destruktionsprocesser for miljøfarligt elektronikaffald samt til undersøgelse af genbrug af restprodukter (G 374-0527). Projektet har fået 300.000 kroner i støtte. Det er et projekt, der har skabt mange job for få støttemidler. Der er i projektperioden skabt 15 nye stillinger direkte i projektet. Hertil skal lægges 20 stillinger hos samarbejdspartnere.

Københavns Miljø- og Energikontor (KMEK) fik 750.000 kroner til deres projekt (G 374-1036) til videreførsel af affaldssortering i Indre Nørrebro Bydel. For de midler fik de sat ekstra skub i udviklingen med nye miljøstationer til affaldssortering rundt om i karreerne på Nørrebro. De har skabt i alt 8 nye projektstillinger til organisering og tilrettelæggelse i tilknytning til miljøstationerne - derudover er der skabt 18 stillinger som grønne gårdmænd, og der er skabt 6 stillinger til etablering af gårdmiljøstationerne og yderligere 3 stillinger til produktionen af udstyr i form af kompostbeholdere og andet affaldsudstyr.

Der er også gode job i restaurering af gamle vinduer. Det har Nordahl og Axelsen med reorganisering af deres firma vist. De fik 750.000 kroner i støtte til rekonstruktion af deres firma efter en konkurs. Ved rekonstruktionen er det lykkedes at bevare 21 stillinger, som ellers ville være forsvundet. De 21 stillinger er alle indregnet som direkte beskæftigelse, da de alle er ansat og arbejder med restaurering af vinduer. Dertil kommer 12 stillinger til maler- og snedkerarbejde i forbindelse med istandsættelsen af de gamle vinduer.

Høje Taastrup Kommunes projekt med omlægning til økologisk køkkendrift (G 374-0080) har skabt arbejde til 14 vikarer hver i 1½ år. De er anført som indirekte beskæftigelse i projektets slutevalueringsskema. Vikarerne har efter projektet fået faste stillinger i institutionerne i kommunen, bl.a. fordi en række af de faste medarbejdere er forsvundet til andre job. Projektet har i direkte beskæftigelse givet anledning til en projektkoordinator, og i ekstern beskæftigelse er skønnet, at det har givet beskæftigelse til en person hos de økologiske leverandører til institutionerne.

6.4 Hvem har fået beskæftigelse?

Blandt de 672 projektdeltagere, der har besvaret spørgeskemaet, kom omkring halvdelen fra samme virksomhed eller organisation, som projektet er gennemført i, mens 19% kom "udefra". 15% af deltagerne var ledige før projektet. De ledige havde i gennemsnit været ledige i 14 måneder før projektstart, heraf knap halvdelen under 7 måneder. 20% af de ledige i projekterne har været arbejdsløse i mere end to år (fremgår ikke af tabel).

Når der krydses mellem, hvad projektdeltagerne lavede før projekterne, og hvad de forventer at lave efter projekterne, viser der sig en høj grad af fastholdelse af arbejdskraften i projekterne.

Ved projektets afslutning fortsætter 41% af deltagerne i det samme projekt. Dertil kommer 23% af deltagerne, som fortsætter i samme virksomhed med andre funktioner.

Tabel 6.7:
Deltagernes beskæftigelse før projektet

Tabel 6.8:
Deltagernes beskæftigelse efter projektet

Ved projektets afslutning forudså i alt 3% af projektdeltagere, at de skulle være ledige, hvorimod 15% af deltagerne var ledige inden, de gik ind i projekterne.

Tabel 6.9:
Deltagere fordelt efter uddannelse

* National fordeling er beregnet efter tabel 107: uddannelse og beskæftigelse for de 30-59 årige i Statistisk Årbog, 1999. Personer m. gymnasiale (alm. og erhvervsrettede) uddannelser er sammenlagt med kategorien grundskoleuddannelse (her kaldet alm. skoleuddannelse).

650 deltagere har svaret på, hvilken uddannelsesmæssig baggrund de har. Det er bemærkelsesværdigt, at 40% af projektdeltagerne har en lang eller en mellemlang uddannelse. Opdeles de 650 projektdeltagere efter, hvilket projekt de har deltaget i, viser det sig, at der er en større andel med lange uddannelser i miljøstyringsprojekterne end i de øvrige projekter.

Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at kun 14% af projektdeltagerne har haft en uddannelse svarende til den almindelige skoleuddannelse. SiDere falder fx primært i denne gruppe og under den faglige uddannelse. I alt svarer 53 deltagere - ud af 522 besvarelser fra projektdeltagere - at de er medlem af SiD.

I midtvejsevalueringen blev det påpeget af CASA, at "uddannelsespyramiden" vendte på hovedet, da der var en overvægt af folk med mellemlange og lange uddannelser. 40% af projektdeltagerne har en lang eller mellemlang uddannelse, hvor andelen kun er 16% i befolkningen som helhed.

Overvægt af veluddannede blandt projektdeltagerne

Billedet er rettet en smule op ved denne afsluttende evaluering, hvilke formentlig skyldes, at de uddannelseskrævende miljøstyringsprojekter er trådt i baggrunden. Men der er stadig en overvægt af veluddannede deltagere i projekterne i forhold til gennemsnittet i befolkningen.

Aktiveringsprojekter har fået støtte til tovholderne

En række af de socialt orienterede projekter har haft til formål at få de tungere grupper på arbejdsmarkedet i arbejde. Her har jobpuljen i langt de fleste projekter givet støtte til tovholderen på projektet og ikke til brugerne af projektet, altså de aktiverede i projekterne. Spørgeskemaerne i selvevalueringen er udfyldt af dem, der har fået løn i projektet, og dermed ikke af de aktiverede. Effekten er dermed ikke medregnet i opgørelsen. Der er dermed en gruppe af deltagere, som jobpuljens projekter har givet ikke-ordinære job til, men som ikke figurer i resultaterne - primært fordi intentionerne fra starten var at skabe job på ordinære vilkår.

6.5 Konklusioner

Beregningerne baserer sig på projekter, som er afrapporteret inden 15. november 2001. Det betyder, at vi reelt ser et udsnit af den samlede jobskabelse. Det er CASAs vurdering, at de afsluttede projekter udgør et repræsentativt udsnit af jobpuljens projekter.

Der er i alle beregninger foretaget minimumsskøn udfra de tilstedeværende data. Det betyder, at selvom ikke alle projektlederne har svaret på spørgsmålene om beskæftigelseseffekten under projektforløbet og ½ år efter projektets ophør, er antallet af nye job i alle gennemsnitsberegninger divideret med det samlede antal af afsluttede og afrapporterede projekter på 316.

Beregningerne viser, at der er skabt omkring 1.300 fuldtidsstillinger under projektforløbene. Omkring 1.000 af disse nye fuldtidsstillinger fastholdes som varige job som et resultat af Den Grønne Jobpuljes bevillinger i 1997- 2000.

Jobskabelse under projekterne

Den Grønne Jobpuljes støtte har givet anledning til 1,6 job pr. projekt ved direkte beskæftigelse under projekterne. Ud over den direkte finansiering af arbejdskraft har støtten medvirket til en vækst i virksomhederne eller projekterne. Således har de projektansvarlige i gennemsnit angivet, at der er skabt yderligere 0,6 stillinger under projektets forløb i indirekte beskæftigelse.

Samlet set har jobpuljens støtte medvirket til en jobskabelse på 2,2 stillinger pr. projekt under projektforløbet i direkte og indirekte beskæftigelse. Hvis det antages, at det er et gennemsnitstal for alle jobpuljens bevilligede projekter 1997-2000 (574 projekter), svarer det til en positiv beskæftigelseseffekt på ca. 1.285 stillinger over en 4 årig periode.

Varige job efter støttens ophør

Spørgsmålet er dernæst, hvor mange af de 1.285 stillinger der kan forventes at være varige? Forventningerne ved afslutningen af projekterne angiver, at der i gennemsnit skabes 1,6 varigt job pr. projekt (1,1 job pr. projekt i direkte beskæftigelse og 0,5 job pr. projekt i indirekte beskæftigelse). Hvis forventningerne holder, er det samlede resultatet, at jobpuljen skaber omkring 940 varige job som resultat af puljens første fire år.

Om alle de varige job kan karakteriseres som grønne job kan ikke aflæses af denne undersøgelse. De ansatte kan fx helt eller delvis overgå til at beskæftige sig med generel kvalitetskontrol i stedet for miljøarbejde. Men sandsynligheden taler for, at også miljøeffekten er længerevarende, fordi 80% af projektlederne (250 projektledere) har svaret, at miljøaktiviteterne, som projekterne har igangsat, vil fortsætte efter projektets afslutning.

Projektledernes optimisme ved afrapporteringen bekræftes af undersøgelsen af de projekter, der ikke længere modtager støtte. Her viser det sig, at ca. 80-90% af projekterne overlever. I overlevelsesundersøgelsen er 102 projekter interviewet efter støttens ophør (projekter uden støtte mellem et halvt og 3 år). Undersøgelsen viser, at der er kommet 2 varige job ud af hvert projekt, som har indgået i undersøgelsen. Tallet er et gennemsnit og inkluderer de projekter, der ikke overlevede og de projekter, der har oplevet nedgang i antallet af ansatte. Hvis antallet af varige job skønnes ud fra tendenserne fra "overlevelsesundersøgelsen", vil det samlede antal støttede projekter (574 projekter) medføre ca. 1.150 varige job som resultat af jobpuljens støtte.

Hvis gennemsnittet i stedet beregnes udfra det samlede antal på 125, som der blev forsøgt at få tal fra ved "overlevelsesundersøgelsen", giver det en langvarig beskæftigelseseffekt på 1,6 job pr. projekt. Dette svarer helt til de tal, de projektansvarlige har oplyst ved afslutningen af deres projekter.

Den eksterne beskæftigelseseffekt

Den eksterne beskæftigelseseffekt er den afledte effekt på andre arbejdspladser. Det er CASAs oplevelse, at projektdeltagerne vanskeligt kan vurdere denne effekt eksakt. Ved interview med de projektansvarlige har de ofte anført usikkerhederne ved at svare eksakt på dette spørgsmål, og hvis de svarer, er der tale om skøn. Derfor har vi ikke indregnet den eksterne beskæftigelseseffekt i den samlede beskæftigelseseffekt i det samlede regnskab. Bl.a. derfor er der for alle opgørelser tale om minimumstal for beskæftigelseseffekten.

En række projekter inden for viden og netværk har netop haft det som formål at skabe eksterne job. De kvalitative undersøgelse viser, at det i nogle tilfælde er lykkedes, og derfor er der ingen tvivl om, at det beregnede antal af skabte job er i underkanten af det virkelige tal.

I kapitel 7 vil vi forholde tallene for beskæftigelse til projekternes bevillinger og dermed få tal for beskæftigelseseffekten pr. krone.

Vurdering af beskæftigelseseffekten

Samlet set vurderes beskæftigelseseffekten af jobpuljen at være tilfredsstillende. Både selvevalueringer og overlevelsesanalysen viser, at der minimum er skabt 1,6 nye varige job pr. projekt. De kvalitative interview med projekterne viser, at mange deltagere er ildsjæle og oplever de støttede initiativer som meningsfuld beskæftigelse. Det betyder, at der er overskud til at overvinde mange af de barrierer, som projektdeltagerne møder som pionerer inden for deres område.

Det tilfredsstillende resultat forstærkes af, at 80% af de projektansvarlige forventer, at aktiviteterne fortsætter, og 58% forventer, at aktiviteterne vil være selvfinansierede. Yderligere forventer over en tredjedel af de projektansvarlige yderligere nyansættelser inden for det næste halve år som følge af projektet.

Der er tilsyneladende ikke alene tale om optimistiske forventninger fra projektledernes side. 87% af projekterne fortsætter rent faktisk efter, at støtten fra Den Grønne Jobpulje ophører. Det viser den telefoniske undersøgelse af projekter, der ikke har modtaget støtte mellem 0,5 og 3 år fra Den Grønne Jobpulje.

De veluddannede kommer i beskæftigelse

Ved midtvejsevalueringen var det især miljøstyringsprojekter, der var forholdsvis billige og med en god jobeffekt, som talte godt i regnskabet over jobskabelse. Nu hvor der er flere afrapporterede projekter, udgør miljøstyringsprojekterne godt 40% af de afsluttede projekter, hvilket giver et mere nuanceret billede af den samlede beskæftigelseseffekt fra Den Grønne Jobpulje 1997-2000.

Det er lykkedes for jobpuljen at fastholde de positive resultater i forhold til jobskabelsen, som der blev tegnet konturerne af ved midtvejsevalueringen. Det på trods af at de "sikre" og billige miljøstyringsprojekter ikke længere fylder så meget i det samlede antal afsluttede projekter.

I midtvejsevalueringen blev det påpeget af CASA, at "uddannelsespyramiden" vendte på hovedet, da der er en overvægt af folk med mellemlange og lange uddannelser.

Billedet er rettet en anelse op ved denne evaluering, hvilket formentlig kan tilskrives nedtoningen af de uddannelseskrævende miljøstyringsprojekter. Men der er stadig en overvægt af veluddannede deltagere i projekterne i forhold til befolkningssammensætningen og i særdeleshed i forhold til uddannelsesniveauet blandt arbejdsløse.

40% af projektdeltagerne har en lang eller mellemlang uddannelse, hvor tallet kun er 16% i befolkningen som helhed.

Ledige er ikke den primære målgruppe

Kun 15% af projektdeltagerne i de støttede projekter kommer direkte fra ledighed, og tilsvarende ca. 15% fra andet fx uddannelse eller orlov. En femtedel af de ledige i projekterne har været arbejdsløse i mere end to år.

Det skal pointeres, at CASA har haft vanskeligt ved at indhente data om de mere løst tilknyttede medarbejdere (vikarer/afløsere) i projekterne, hvilket betyder, at denne gruppe er underrepræsenteret i resultaterne.

Den Grønne Jobpulje har tilsyneladende ikke været den rette ordning til at få arbejdsløse i beskæftigelse, da omkring 4 ud af 5 deltagere kommer fra et andet job. Det skal tilføjes, at Den Grønne Jobpulje i den første fireårsperiode ikke har set det som sit primære mål at få arbejdsløse i arbejde, men at skabe nye, varige ordinære job. Ved generelt at øge beskæftigelsen vil det også komme de arbejdsløse til gode.

Det må derfor formodes, at der i kraft af jobpuljens beskæftigelsesmæssige effekt er skabt arbejde til andre i de forladte jobfunktioner. Her rækker evalueringen ikke til en dokumentation, da spørgsmålet ikke er undersøgt.

Mens 15% af deltagerne var ledige ved opstarten af projekterne, forventer kun 3% af deltagerne ved afslutningen af projektet at skulle ud i ledighed. Projekterne har dermed været velegnede til at fastholde de tidligere ledige på arbejdsmarkedet.

Jobpuljen har en styrke som katalysator for innovative virksomheder, der udvikler nye grønne produkter. For mange virksomheder har jobpuljens bevilling været udslagsgivende for, om ledelsen har turde satse på en grøn markedsstrategi. Resultaterne med hensyn til støtte til nye virksomheder er succesfulde, da størstedelen af de innovative virksomheders miljøinitiativer overlever efter, at støtten ophører.

Projektdeltagerne bliver i virksomhederne

Der en stor grad af fastholdelse af arbejdskraften i projekterne. Således peger 41% af projektdeltagerne på, at de forventer at fortsætte i projektet efter støttens ophør. Derudover forventer 23% at fortsætte i andre funktioner på virksomheden eller i organisationen. Kun 3% forventer at blive ledige, mens 14% af deltagerne ikke har svaret eller svarer ved ikke.

Det kan konkluderes, at de støttede projekter fungerer som døråbner ind i virksomhederne. Der skabes dels beskæftigelse i kraft af de nye projekter, dels gennem omplacering af deltagerne til andre funktioner i virksomheden.