|
Grønne job i Danmark 8. Miljøeffekter af projekterne
Den Grønne Jobpuljes hovedmål er at skabe nye jobs og forbedre miljøet. I dette kapitel er der en gennemgang af miljøeffekter opnået i projekterne. De miljømæssige resultater af de støttede projekter er vurderet efter følgende kilder:
En gennemgang af sagsresumeerne viser, at miljø har indgået som et væsentligt mål i alle projekter, som har fået tilsagn om støtte. 8.1 Miljømål og -resultater fra de afsluttede projekterUd fra de returnerede selvevalueringsskemaer er det muligt at se, hvilke mål projekterne har haft ved projektets start, samt projekternes egen vurdering af i hvilken grad, det er lykkedes at opnå målene. Målene for de enkelte projekter er anført i tabellen på næste side. De 10 vigtigste miljømålsætninger i projekterne har været: 60% - at demonstrere miljørigtige løsninger I tabel 8.1 er anført, hvor mange procent der har haft de forskellige miljømålsætninger. Udfra hvert miljømålsætning er anført, hvorvidt det var en væsentligt målsætning eller ej. Derudover er anført med *, hvor ca. 2/3 har indfriet målene som forventet. Der er anført med >, hvis mere end 2/3 har indfriet målene og < hvis færre end 2/3 har indfriet målene som forventet. Tabel 8.1:
Generelt for de fleste af miljømålene gælder, at ca. 20% vurderer, at målene er opnået bedre end forventet, og ca. 10% vurderer, at målet er opnået ringere end forventet. Der har været størst succes med at indfri eller nå længere end miljømålene for projekter med følgende miljømål:
De projekter, som har haft sværest ved at indfri de forventede miljømål, har været projekter med mål om:
Udover de miljømål, som var anført i projektevalueringsskemaet, har nogle projektansvarlige tilføjet flere miljømål. Som eksempler på andre miljømål i projekterne kan nævnes:
Tabel 8.2:
Når ca. 25% af de projektansvarlige ikke har besvaret spørgsmålet, kan det skyldes, at de har haft flere mål, hvoraf nogle er indfriet, mens andre måske ikke er indfriet. De kan have svært at vægte dette til en samlet vurdering. Det kan også skyldes, at spørgsmålet befinder sig nederst på en meget lang række af spørgsmål om miljøeffekter. Det kan ikke udelukkes, at spørgsmålet kan være overset af nogle af de projektansvarlige. Der er ikke de helt store forskelle mellem de 5 forskellige projekttyper, som det fremgår af nedenstående tabel. Kun "viden og netværk" skiller sig ud med en lidt lavere vurdering af, hvorvidt miljømålene er nået. Tabel 8.3:
Fordelingen mellem projekttyperne viser i tabel 8.4, at der er lidt flere af miljøstyringsprojekterne samt nye virksomheder og produkter, der kan dokumentere deres miljøeffekter, mens der er færrest af typen øvrige projekter. Tabel 8.4:
De fleste miljøforbedringer er efter de projektansvarliges vurdering opnået hos de private virksomheder enten i den enkelte virksomhed, hos flere virksomheder eller i udvalgte brancher. Dernæst tegner de offentlige institutioner sig for miljøforbedringerne. Det er generelt i naturområderne, at færrest projekter har givet anledning til miljøforbedringer. Det kan ikke undre, da der er ret få naturprojekter. I tabel 8.5 er vist, hvor de projektansvarlige har anført, at de afsluttede projekter har givet anledning til miljøforbedringer. Tabel 8.5:
Til gengæld er der en lidt større andel af typerne, "nye virksomheder og produkter" samt "viden og netværk", der opnår nogen eller store miljøforbedringer for flere virksomheder lokalt/regionalt eller for brancher. På institutionerne er der en klar overvægt af typen "øvrige projekter", som opnår nogen eller store miljøforbedringer, dernæst kommer "pilotprojekter" samt "viden og netværk". Det er "pilotprojekterne" og "øvrige projekter", der tegner sig for de fleste miljøforbedringer i boligområder. Det samme gør sig gældende med hensyn til at opnå miljøforbedringer i private husholdninger, dog er der også en del af typen "nye virksomheder og produkter", som angiver nogen eller væsentlige miljøforbedringer her. Miljøforbedringer i naturområder opnås primært i "pilotprojekter" samt for "nye virksomheder og produkter". Det første afspejler konkrete naturprojekter, mens det sidste afspejler udviklingen af mindre miljøbelastende produkter. Erfaringer med miljøeffekter efter støttens ophør De projektansvarlige er ved telefonanalysen, blandt de projekter som ikke længere får støtte fra Den Grønne Jobpulje, blevet spurgt om de miljømæssige effekter, der ligger udover støtteperioden. Der blev som tidligere nævnt taget telefonisk kontakt til 125 projekter. Heraf lykkedes det at få svar fra 102 projekter om deres fremtid efter støttens ophør. Af de 102 projekter er der 89, som har overlevet efter ophør af støtten. Kun de overlevede projekter har svaret på disse spørgsmål, hvorfor resultaterne baserer sig på 89 respondenter. Tabel 8.6:
Respondenter er blevet bedt om en kort beskrivelse af karakteren af den indsats, der har opnået efterfølgende. Resultaterne koncentrerer sig inden for:
Opstart af nye miljøinitiativer De projektansvarlige er blevet spurgt, om de har startet nye miljøinitiativer efter ophør af støtten fra jobpuljen. Selvom et projekt har været stoppet, så er de projektansvarlige blevet spurgt, om de har startet nye initiativer. Her har 99 af de 102 svaret på spørgsmålet. Tabel 8.7:
De private virksomheder, der i projektet enten:
er i slutevalueringsskemaet blevet bedt om at svare på nogle spørgsmål om forhold vedrørende omfanget og betydningen af grøn teknologiudvikling. De projektansvarlige er blevet bedt om at give deres bud på, hvordan virksomhedens omsætning var fordelt mellem grønne produkter og virksomhedens øvrige produkter. Derudover er de blevet bedt om at angive, hvorvidt projektet har medført ekstra udgifter til produktudvikling, driftsbesparelser og ændring i omsætningen. Det er meget karakteristisk, at netop disse spørgsmål har voldt store problemer for de projektansvarlige. Rigtigt mange har ikke udfyldt spørgsmålene. De er kun udfyldt af mellem en tredjedel eller halvdelen af de private virksomheder, og de, der er udfyldt, er behæftet med alt for mange fejl og usikkerheder til, at der kan tolkes på resultaterne. De projektansvarlige fra knap halvdelen af de private virksomheder har svaret på de øvrige spørgsmål om grøn teknologiudvikling, herunder om de har konkurrenter, om de har fået tilført miljømæssig viden eller, om de har indført miljøledelse som et led i gennemførelse af projekterne. Som det fremgår af nedenstående tabeller, har 2/3 af virksomhederne konkurrenter, mens 1/3 enten ikke har konkurrenter eller ikke har viden om konkurrenter. 144 (knap 80%) anfører, at de har opnået miljømæssig viden af deres indsats i projektet. Der er 102 (56%) af dem, der har svaret, der har indført miljøledelse som et led i gennemførelse af projektet. Tabel 8.8:
Næsten 90% (164) angiver, at de har medvirket til markedsføring af grønne produkter eller grøn profil. Heraf hele 40% (74) i høj grad. Den grønne markedsføring har betydet, at 9 ud af 10 virksomheder har opnået et bedre image over for kunder og omgivelser. Mere end 3 ud af 4 virksomheder har fået flere kunder, mens ca. 2/3 har fået en stigende omsætning, og lidt over halvdelen har fået nye markeder. Tabel 8.11:
8.13:
99 (54%) har anført, at kunderne udtrykker ønske eller krav om, at virksomhederne gør deres produkter miljøvenlige, mens 54 (29%) ikke møder disse ønsker eller krav. De fleste (128, svarende til 69%) mener, at de miljøbevidste kunder overvejende er de danske kunder, mens de miljøbevidste europæiske menes at udgøre knap 15% . Barrierer for grøn teknologiudvikling Der er spurgt ind til barrierer og problemer i forbindelse med indsatsen for grøn teknologiudvikling. Svarene fremgår af tabel 8.16. Tabel 8.16:
Det sidste med mangel på finansieringsmuligheder har været det største problem. Her er der flere end halvdelen, der har oplevet dette som et problem, og ca. 30% har oplevet det som et vist eller et stort problem. Derudover er der spurgt til andre problemer. Her er nævnt en række forskellige problemstillinger:
57% (104) mener, at projektet i høj eller nogen grad har medvirket til at afhjælpe problemerne, mens 19% (34) mener, at det kun i mindre grad har kunnet afhjælpe problemerne. Flere af de projektansvarlige har anført andre kommentarer om, hvad projektet har betydet. Det gælder fx:
Mere end 3 ud af 4 mener, at de ved gennemførelsen af projektet er blevet mere effektive. Mens rundt regnet 9 ud af 10 mener, at de er blevet dygtigere på miljøområdet end tilsvarende organisationer eller konkurrerende virksomheder, og at de er blevet konkurrencedygtige på markedet (dvs. har øget omsætningen, fået et bedre image eller udviklet renere produkter). Tabel 8.17:
Tabel 8.18:
Karakteren af de miljømæssige resultater varierer fra projekt til projekt, og derfor er det ikke muligt at give en kvantitativ vurdering af størrelsen af de miljømæssige resultater, men det er muligt at give en vurdering af omfanget og karakteren af de resultater, som opnås. Der er i det følgende lagt vægt på at beskrive eksempler på konkrete miljømæssige resultater. Vurderingerne er baseret på forløbs- og temaevalueringerne. Type 1: miljøstyring Næstved Autophug (j. nr. G374-0106) har modtaget 250.000 kroner i støtte til etablering af miljøstyring, og samtidig er der indført et lagerstyringssystem. Virksomheden blev miljøcertificeret (ISO 14001) pr. 1.11.99. Der er kommet en lang række miljøeffekter som følge af miljøarbejdet på virksomheden. Der er blevet mere ryddeligt på pladsen, lagrene af reservedele er blevet større, og det er blevet nemmere at finde tingene. Det giver et større salg af genbrugelige reservedele. Man har fået bedre styr på et af de væsentligste problemer for autoophuggere, nemlig jordforureningen. Spild bliver samlet op, bilerne bliver hurtigere aftappet, og der er en større mængde af kemikalier, som aftappes fra bilerne. Det betyder mere kemikalieaffald til bortskaffelse. Der er mindre affald, og forbruget af vand ved bilvask er reduceret. Københavns Amt har modtaget 625.000 kroner i tilskud til i samarbejde med Gentofte Amtssygehus at udvikle en model for grønne regnskaber og miljøstyringen på et sygehus (j.nr. G374-0228). Ud over modellen er der blevet udarbejdet grønt regnskab for Gentofte Amtssygehus og en redegørelse for miljøfremmende stoffer. Sygehuset har formuleret en miljøpolitik, og der er kommet god gang i miljøarbejdet med en lang række miljøeffekter, som har betydet økonomiske besparelser. Af de miljømæssige forbedringer, som er opnået på Gentofte Amtssygehus, kan nævnes:
Nykøbing Mors Sygehus har modtaget 280.000 kroner i tilskud til en miljømedarbejder, som i et år skal følge op på det allerede igangsatte miljøarbejde (j. nr. G374-00668). Sygehuset har gennem 2 år, dvs. også i perioden før tilskuddet fra Den Grønne Jobpulje, opnået en række miljøeffekter, som resulterer i væsentlige økonomiske besparelser. Der er blevet ændret på rutiner og adfærd, og medarbejderne er generelt blevet mere miljøbevidste. Som eksempler på miljøeffekter kan nævnes:
Et miljønetværk bestående af 4 små grafiske virksomheder i Århus har modtaget 250.000 kroner i tilskud til indførelse af miljøledelse (j.nr. G374- 0600). Virksomhederne har fået god gang i miljøstyringsarbejdet og overvejer forskellige muligheder for renere teknologi samt Svanemærkning. Af konkrete miljøforbedringer kan fx nævnes, at den ene af de grafiske virksomheder, Sats Design, har lært en del af at følge deres forbrug, hvilket har givet konkrete miljømæssige og økonomiske resultater. Forbruget af fremkaldervæske er nedsat fra 120 kilo til 36 kilo. Det femte af miljøstyringsprojekterne er Hummel Gulvproduktion, hvor der ved forløbsevalueringerne endnu ikke var opnået de store miljømæssige resultater (j.nr. G374-0615). Hovedsageligt fordi den medarbejder, der var ansat til opgaven, holdt op igen pga. familiemæssige årsager. Det lader dog til, at virksomheden alligevel vil indføre miljøstyring i et langsommere tempo med assistance fra den miljømedarbejder, der var ansat i en kort periode. Gennemgangen af et udvalg af slutrapporterne viser, at stort set alle miljøstyringsprojekter gennemfører de aktiviteter, som de har beskrevet i projektansøgningen, og at en stor del af virksomhederne bliver miljøcertificeret. I en stor del af rapporterne er der endvidere dokumenteret betydelige miljøforbedringer på de enkelte virksomheder. Type 2: Nye virksomheder og produkter 7 projekter inden for typen nye virksomheder og produkter var udvalgt til forløbsevaluering. Københavns Miljø- og Energikontor (KMEK) har modtaget et tilskud på 750.000 kroner til en toårig opstartsfase for Københavns Økologiske Tømmerhandel - Genbyg (j.nr. G374-0056). Den økologiske tømmerhandel er baseret på øget brug af genbrugelige materialer, hvorved ressourceforbruget og affaldsmængderne nedsættes med deraf følgende mindre mængder af byggeaffald på lossepladserne. Hertil kommer salg af nye økologiske produkter med mindre belastning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. De er på knap 3 år blevet Danmarks største økologiske tømmerhandel. Aurora Development har fået 600.000 kroner i tilskud til opbygning af et marked for Auroras miljøvenlige maling i København (j.nr. G374-0666). Aurora samarbejdede i første omgang med Genbyg, hvorfor Den Grønne Jobpulje forventede en vis synergieffekt mellem de to projekter. Det tætte samarbejde holdt imidlertid ikke, så Aurora har siden arbejdet for at etablere et selvstændigt salgssted, som nu er oprettet på Frederiksberg. Reelt har virksomheden opnået to salgssteder for deres maling, men salget er ikke steget markant. De oplever, at det er svært at slå igennem med et alternativt produkt. De har ikke kunnet støtte sig til hverken miljømærker eller den offentlige grønne indkøbspolitik. Kriterierne for miljømærkerne er efter virksomhedens vurdering ikke skrappe nok til at markere de alternative produkter. Engagementet og ildhuen er der. Men udefra set kan det tyde på, at der mangler lidt professionelt styring i forhold til markedsføring, tids- og økonomistyring. Hvilket ikke fremmer gennemslagskraften for et alternativt produkt. Der er dog professionelle både arkitekter og malere, som anbefaler firmaets produkter. Hvidsted Energiskov modtog 364.350 kroner i tilskud til at udvikle PileByg (j.nr. G374-0477). PileByg producerer støjskærme og legepladsudstyr på en natur- og miljøvenlig måde, da dyrkningen af pilen foregår ekstensivt. Produkter erstatter andre mere miljøbelastende materialer, for støjskærme erstattes det galvaniserede stål eller beton. For legepladsudstyr er det bl.a. plast eller trykimprægneret træ. PileBygs støjskærm "Det Grønne Element" modtog i 2000 Den Danske Designpris for bedste produktdesign i offentlige rum. Tinta har modtaget 750.000 kroner i tilskud til i en periode på 1 1/2 år at arbejde med produkt- og markedsudvikling for boligtekstiler fremstillet af økologiske og genbrugte fibre (j.nr. G374-0541). Tinta satser ud over det økologiske på en produktion af tekstiler af høj kvalitet, som har æstetisk og fysisk mulighed for et langt liv. Udgangspunktet er at modarbejde "brug-ogsmid væk-kulturen", der er meget ressourcekrævende. Tekstilproduktionen er en branche med et stort forbrug af miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt et stort ressourceforbrug, så de renere produkter vil give en miljømæssig gevinst. Tinta vil arbejde for at få deres produkter miljømærket for at medvirke til at fremme salget generelt af miljøvenlige tekstiler. Omsætningen er steget, men virksomheden må erkende, at vækst tager tid. OZ har modtaget i alt 591.222 kroner i støtte i 2 år til opstart af en økologisk frisørsalon (j.nr. G374-0504 m.fl.). De økologiske frisører opnår både miljøog arbejdsmiljøforbedringer ved at undgå at bruge miljø- og sundhedsskadelige stoffer i deres behandling af håret. Deres udledning af spildevand er dermed mindre belastet end fra traditionelle frisørsaloner). De er samtidig opmærksomme på at spare på vandet og på at undgå unødige stoffer fx hårspray. Deres brug af de naturlige og økologiske produkter er med til at fremme produktionen og efterspørgslen efter mindre miljøbelastende hårplejemidler. De er gået i dialog med leverandørerne for på den måde dels at finde de miljøvenlige produkter, dels at påvirke udviklingen. De har samtidig lagt mange kræfter i formidlingen af deres indsats, bl.a. gennem deltagelse i kurser på frisørskolen. Revacentret har modtaget et tilskud på 2.750.000 kroner fordelt over to år og to måneder til at drive et servicecenter for de københavnske bycykler (j.nr. G374-0003). Serviceordningen for bycykler sikrer reparation af defekte bycykler. Med et rullende værksted, hvor småreparationer udføres på stedet, spares transporten frem og tilbage til værkstedet. Bycyklen er et tilbud om "kollektive" cykler i København, som derved fortrænger noget af bil- og bustrafikken i byen. I serviceordningen tager man desuden udgangspunkt i genanvendelse, således er materiellet - både biler og værktøj - anskaffet brugt og sat i stand. Revacentret har sammen med Bycykelfonden arbejdet for at øge kendskabet til bycyklerne med henblik på at udbrede konceptet til andre byer og lande. Afatek har modtaget 450.000 kroner i tilskud til undersøgelse af mulighederne for vask af slagger fra affaldsforbrændingsanlæg (j.nr. G374-0392). Afatek arbejder for at øge, eller i den givne situation med nye miljøkrav til slaggen blot at fastholde den hidtidige genanvendelse af affaldsforbrændingsslagger og dermed reducere deponeringen. Ved at bruge slagger til fx belægninger på veje, pladser, stier, som bundsikring i griseanlæg, i støjvolde osv. kan man reducere brugen af grus, der er dobbelt så dyrt. De forsøg, der er gennemført, hvor der opnås forbedring af slaggekvaliteten, viser, at der skal bruges store mængder af vand og energi til rensningen. Det er derfor et åbent spørgsmål, om man i det konkrete projekt kan tale om reelle miljøforbedringer. Det er vanskeligt at opgøre, hvilke miljøbelastninger der er værst. Deponering betyder nedsivning af uønskede salte, og genbrug betyder øget forbrug af vand og energi. Måske vil det være en miljømæssig fordel kun at bruge slaggerne på "fornuftige" steder, hvor der ikke er problemer med nedsivning, og så lade naturens selvrensningsevne klare resten. Det optimale er, at man på sigt får fjernet de problematiske stoffer fra affaldet, frem for at rense sig ud af problemerne. Projektet har opnået en stor miljøviden om udvaskningsforholdene for slagger. Type 3: Viden og netværk Der er igangsat forløbsevaluering af fem projekter: "Etablering af økologisk teaterværksted ved Riddersalen" (j.nr. G374-0041), "Miljønetværk i Ribe" (j.nr. G 374-0214), "Grøn erhvervsudvikling i Storstrøms Amt" (j.nr. G374- 0017), "Grønt netværk i Sønderjylland" (j.nr. G374-0510) og "Grøn planog miljømedarbejder til Firkløverkommunerne" (j.nr. G374-0631). For de fire kommunale og amtskommunale projekter er målet, at projekterne skal medvirke til at fremme miljøinitiativer andre steder. Fra de 3 amtskommunale miljønetværk er der en lidt blandet tilslutning til netværkene. I nogle amter er det primært virksomhederne, der bakker op, mens det i andre overvejende er kommuner, som har tilsluttet sig netværket. Men både de private og de offentlige virksomheder i netværkene arbejder med miljøredegørelser, miljøstyring og andre miljørelaterede opgaver. De amtslige miljønetværk viser, at der er nogle barrierer, som skal opblødes i samarbejdet mellem både amterne og kommunerne samt myndigheder og virksomhederne. I de tre amter er der i efteråret 2001 i alt 20 virksomheder, der er blevet ISO 14001 eller EMAS certificeret. Hertil skal lægges, at i alt 35 virksomheder i de tre miljønetværk har gennemført en miljøredegørelse. Ved etableringen af det økologiske teaterværksted eller som det nu kaldes "Det Økologiske Inspirationshus" er der brugt mange ressourcer, så ombygningen i sig selv kan ikke siges at have medvirket til miljøforbedringer, selvom der er inddraget så mange byøkologiske elementer som muligt. Men teaterværkstedet fungerer som et demonstrationssted for byøkologiske muligheder. Der er således skabt en ramme for formidling af bæredygtigt byggeri og bæredygtig tankegange. Udgangspunktet har også været, at miljøforbedringer skal vise sig i driften af teaterværkstedet i form af vand- og energibesparelser, genbrug af renset luft, bedre affaldssortering m.m. Husets grønne guide står for formidlingen. Et indsatsområde er at bygge bro mellem det kulturelle og det økologiske. Der har allerede været mange besøgende. Type 4: Pilotprojekter Pilotprojekterne er projekter, der "får hul på" et miljømæssigt problem, og som formodes på længere sigt at have en demonstrationseffekt, der kan skabe flere job og betyde, at miljøeffekten udbredes. Der er udvalgt 3 projekter til forløbsevaluering: "Islands Brygge: Agenda 21 og affald på Islands Brygge" (j.nr. G374-0364), "Naturgenopretning i Rind Å-dal" (j.nr. G374- 0511) og "Økologisk/grøn ferie i Himmerland" (j.nr. G374-0333). Islands Brygges Agenda 21 gruppe har fået 500.000 i tilskud til at øge genbruget i området. I projektet er der opnået miljøforbedringer i form af mere genanvendelse og dermed reduceret ressourceforbrug og mindre affaldsmængder til forbrænding og dermed en reduktion af de miljømæssige belastninger, som forbrænding udgør med hensyn til restprodukter og eksempelvis dioxinudslip. Ved central opsamling reducerer de også antallet af tunge lastbiler gennem området. 1.100 hustande er i efteråret 2001 omfattet af den udvidede affaldssortering. Der sorteres papir, glas og flasker, pap og karton, batterier, elektronikskrot samt ting til genbrugshylden (fx legetøj, tøj og porcelæn). Restaffaldsmængden er reduceret med op til ca. 27%. De har forsøgt med lokal komposteringen af det grønne madaffald i gården, men det måtte opgives igen på grund af særlige trange forhold i gårdene på Islands Brygge. Initiativer med tilsvarende lokal kompostering fungerer fx fint på Nørrebro. Herning Kommune har fået 1.500.000 kroner over 3 år i tilskud til naturgenopretning i Rind Å-dal. Miljøforbedringer ved naturgenopretningsprojektet er selve naturgenopretningen og den efterfølgende miljøvenlige pleje af området. Økologisk/grøn ferie i Himmerland har arbejdet med en lang række miljøforbedrende initiativer inden for turisterhvervet i området, som har højnet miljøbevidstheden og medvirket til at skabe et grønt image omkring Himmerland. Målet er, at miljøbelastningen fra turisme skal reduceres. Der er arbejdet med både spisesteder og overnatningssteder. Derudover har de arbejdet for, at destinationen skulle tilslutte sig Destination 21, foreløbigt uden held. Økologisk/grøn ferie i Himmerland har medvirket til, at nogle campingpladser har været testvirksomheder for Den Grønne Nøgle på campingpladser, og at 16 overnatningssteder har været med i testningen af "Værktøjskasse for miljøhåndværkere". Der er med ekstra EU-støtte gennemført et kursus i landboturisme, hvor flere af kursisterne efterfølgende har påbegyndt eller videreudviklet en virksomhed inden for landboturisme. Enkelte overnatningssteder har fået Grøn Nøgle. Endelig foregår der en væsentlig del udviklingsarbejde og informationsarbejde inden for projektet. Type 5: Øvrige projekter Type 5 er en gruppe af projekter, som ikke rigtigt kan placeres i nogle af de 4 første typer, fx uddannelse af skovarbejdere. Endvidere er en række forskellige uddannelsesprojekter og projekter med et kraftigt socialt sigte blevet placeret i denne gruppe. Da der ikke er specielle kendetegn for disse projekter, er der heller ikke opstillet forventet effektkæder for miljø og beskæftigelse. Der er udvalgt 2 projekter til forløbsevaluering: Udviklingsprogrammer "Grønne job - fra idé til virkelighed" og opkvalificering af skovarbejdere. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget 3,6 millioner kroner til projektet "Opkvalificering af skovarbejdere". Efter godt 2 af de 2½-3 år er der 200 skovarbejdere ud af de planlagte 300, som er i gang med eller har gennemført uddannelsesforløbet. Der er 12 af 21 skovdistrikter, som er gået i gang. Ved indsatsen i projektet opnår man miljømæssige effekter i form af mere grøn skovdrift. Det betyder bl.a., at der anvendes færre bekæmpelsesmidler. Skovarbejderne står også for vedligeholdelse af bygningerne i skovene. Her er introduceret økologiske principper, som skovarbejdere på bedste vis udmønter i praksis. Indholdet i efteruddannelsen, som både skovarbejderne og vikarerne kommer igennem, er miljøvenlig naturpleje, grøn skovdrift, kulturmiljø, bygningsvedligeholdelse, friluftsliv og andet i relation til statsskovbrugets drift. Kooperativt Idé Center (KIC) fik et tilskud på 3,1 millioner kroner fordelt over to år til udviklingsprogrammet "Grønne job - fra ide til virkelighed". KIC gik konkurs i oktober 1999 ved projektets afslutning. Udviklingsprogrammet var et tilbud om assistance til alle, der ville i gang med projekter om job og miljø, hvor KIC kunne bidrage med sparring til projektmagere og virke som fødselshjælper og rugekasse for nye projekter. Det er vanskeligt at få et indtryk af omfanget af rådgivningen. Der er ikke tvivl om, at nogle få projekter har modtaget en omfattende rådgivning, eksempelvis Bornholms Pakkehal og Korshærens sortering i Herlev. I lyset af, at der var tale om to fuldtidsstillinger hos KIC, kunne der være tale om langt flere aktiviteter og en større berøringsflade til de konkrete projekter, KIC skulle fungere som sparring for. Derudover lavede KIC et politisk forarbejde for at holde liv i debatten om grønne job, bl.a. med det formål at få kommunerne til at bruge flere midler på kloakrenovering. Kommunerne har brugt 1/2 milliard kroner mindre på kloakrenovering end aftalt med regeringen, og kunne det gennem politisk diskussion lykkes at få kommunerne til blot at bruge 10% af dette beløb, ville det betyde 50 millioner kroner og ifølge KIC 50-400 nye arbejdspladser. Det er vanskeligt at få indtryk af omfanget af det politiske forarbejde - selv om der ikke er tvivl om, at der er gennemført både gode og velafrapporterede konferencer. Tema 1: Innovative virksomheder Temaevalueringen af innovative virksomheder med grønne job omfattede 8 projekter, som repræsenterer meget forskellige produkter og erfaringer. Nogle af projekterne fra dette tema er gengangere fra Type 2: Nye virksomheder og produkter, og deres erfaringer vil ikke blive gentaget (Genbyg, Aurora, Afatek, OZ, Tinta, PileByg) Firmaet ALBA, der arbejder med miljørigtig vask af aftørringsklude, har fået 750.000 kroner i støtte til et nyt miljøvenligt vaskeanlæg (j.nr. G374- 0725). Tilskuddet har haft afgørende betydning for ALBAs fremtid, idet virksomheden i dag er det førende miljøvaskeri og er godt på vej ind på markedet i Norge og Sverige. ALBA havde fået et miljøkrav om at mindske udledningen af opløsningsmidler i forbindelse med kludevask. Det lykkedes i samarbejde med ingeniørfirmaet Birch & Krogboe at finde en løsning på miljøproblemerne, hvor der blev udarbejdet en handlingsplan for nedbringelsen af emissionen af opløsningsmidler. Olien, der stammer fra aftørringsklude fra trykkerier, og også jern- og metalindustrien, bliver nu filtreret fra og brugt energimæssigt i virksomheden. Virksomheden har ved procesændringerne også reduceret både energi- og vandforbruget. De har endvidere fået ISO 14001 certificering og grønt regnskab. Den Økologiske Haves Hjemmeservice i Odder tilbyder alt i økologisk hjemmeservice fra havearbejde til rengøring. Den Økologiske Have har modtaget 433.000 kroner i tilskud til opstart af den økologiske hjemmeservice. De lægger vægt på pænt arbejde og sund økonomi i sammenhæng med sundhed, trivsel og miljø. Den Økologiske Haves Hjemmeservice er en aflægger af Den Økologiske Have i Odder, der er Danmarks største økologiske demonstrationshave, som bl.a. er et besøgs- og videnscenter om økologiske havebrug. Ved Den Økologiske Hjemmeservice klares rengøringen med fiberklude næsten uden brug af rengøringsmidler og med lavt vandforbrug. I haverne anvendes ikke kemiske midler eller kunstgødning. Ukrudt bekæmpes på alternative måder, fx med et bunddække af flis, kompost eller planter. Tema 2: Sociale aspekter i grønne job Ved temaevalueringen af sociale aspekter i grønne job var udvalgt 5 projekter med et socialt islæt, der bl.a. bygger på opkvalificering og aktivering af ledige. To af de udvalgte projekter var omfattet af forløbsevalueringerne og vil ikke blive gentaget her. Det gælder Københavns Revacenter - Serviceordning for Bycyklen (nye virksomheder og produkter) samt Skov- og Naturstyrelsen - Opkvalificering af skovarbejdere (øvrige projekter). Rønne Kommune/Vibegaard har af to omgange fået 1.190.861 kroner i støtte til over 3 år at udvikle grønne job og projekter, som senere kan overtages af private (j.nr. G374-0705). De har særligt arbejdet med økologisk grøntsags, blomster- og krydderidyrkning, hvor økologiske porrer, kartofler og selleri sælges til øens supermarkeder, restauranter og hoteller, og de har arbejdet med miljøvenlig renovering af gården, begge dele i to centrale aktiveringsprojekter, hvor de uddanner de ledige til at arbejde udfra miljø- og økologihensyn. De er også ved at opføre Bornholms første rigtige halmhus. De oplever, at interessen for miljø og økologi er spirende. De har iværksat "Genbrugsfabrikken", der reparerer ting fra amtets genbrugsplads, som sælges i genbrugsbutikken "Lossen". I "Vibegaardliften" er der kurser om økologisk madlavning. Indsatsen har bl.a. ført til, at Rønne Kommunes 3 institutioner skal have 100% økologisk kost. I Nordjylland arbejder Revacentret Binderup med at kombinere indsatsen mod den stigende arbejdsmæssige og sociale udstødning med en målrettet indsats for et bedre miljø gennem to projekter (j.nr. G374-0831 og G374- 0868). De har fået i alt ca. 1,4 millioner kroner i tilskud. I det først projekt var hensigten at integrere den grønne tankegang i centrets aktiviteter. Her blev nedsat et grønt råd, der blev udarbejdet et grønt regnskab, der skal serveres økologisk mad, laves miljøstyring osv. I det andet projekt "bæredygtig arbejdsmarkedsintegration" er ideen at lade kursisterne gennemgå et 24 ugers undervisnings- og træningsforløb med miljø og livskvalitet i centrum. Kurset følges op af 6 måneders jobtræning, der gerne skal foregå som miljømedarbejder hos de lokale eller regionale virksomheder. Hermed er tanken, at virksomhederne kan blive opkvalificeret i deres miljøarbejde med fx besparelser på energiområdet og forbedringer af miljø og arbejdsmiljø, mens personerne i jobtræning gerne skulle ende med en fastansættelse. Målet er, at de virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar i forhold til det rummelige arbejdsmarked, samtidig kan styrke sit grønne image, som kan give virksomheden en fordel på markedet. Det har dog været svært at komme i gang med miljøarbejdet på virksomhederne. De første kursister har primært arbejdet med miljøforbedringer på Binderup, hvor de har medvirket til at bygge halmhus, repareret møbler og lavet en økologisk have. Den Grønne Jobpulje har med et tilskud på 400.000 været med til at sætte fart på udviklingen i Blenstrup (j.nr. G374-0873). Med ansættelse af en miljø- og udviklingsleder er der sat gang i udviklingen af et nyt aktivitets- og kulturcenter i området. Dette skal bygges op om et "uderum", der formes af byens tidligere sportshal, som omfatter et areal på 11.000 kvadratmeter. Det nye uderum skal kunne bruges af alle, som skolegård, som legeplads af institutionerne og af foreningerne i byen og af børn og voksne i det hele taget. Lokalbefolkningen er med til at komme med både ideer og materialer i form af sand, sten, træstammer, brænde, planter og halm. Stedet bliver opbygget med inspiration fra den nordiske mytologi og fremstår med stort naturindhold og en stor naturudfordring. Uderummet opbygges med naturmaterialer fx pilehegn, piletunneller og pilehytter. Opbygningen sker med deltagelse af 4-6 ledige i aktivering. Ideen er opstået hos institutionslederen, der ikke kun ser det som en god mulighed for at opbygge et spændene aktivitets- og kulturcenter, men også som en mulighed for at plante så mange "grønne frø" som muligt hos børnene. Tema 3: De økologiske fødevarer Der er udvalgt 5 projekter til at belyse indsatsen om økologisk omlægning i kommuner og institutionskøkkener, økologisk skolemad, drift af økologisk café og distribution af økologiske fødevarer. Fælles for projekterne er, at den økologiske mad spiller en formidlende rolle til "de spisende". Der formidles et budskab om økologi gennem serveringen af maden eller gennem salget af produkterne. Formidling og pædagogik har været vigtige elementer i flere af projekterne, der handler om økologisk mad til børn. Miljøeffekterne afspejler primært indsatsen for at fremme brugen og dermed produktionen af de økologiske fødevarer. Den Grønne Jobpulje har givet lidt over 300.000 kroner i støtte til Skoleboder på Nørrebro (j.nr. G374-0965 og G374-1188). Det er et projekt, hvor Indre Nørrebro Bydelsråd har etableret en skolemadordning på 4 skoler. Maden tilberedes i et plejehjemskøkken og bringes ud til skolerne. Der er i forbindelse med projektet afholdt temadag om sund mad og krop, da skoleboderne startede. I Århus Kommune har jobpuljen støttet med 2 millioner kroner til vinderprojektet af kommunekonkurrencen (j.nr. G374-0907). Kommunen ønsker at etablere en "snittecentral", som kan levere forarbejdede økologiske grøntsager til kommunens køkkener. Desuden skal kommunens køkkener omlægges til økologisk køkkendrift. Det er tanken, at børnene fra skoler og daginstitutioner kan komme på besøg på de landbrug, der leverer den økologiske mad, så kontakten mellem producenter og forbrugerne kan styrkes. Målet er at styrke det lokale landbrug, idet de økologiske landbrug og gartnere, som ligger inden for kommunegrænsen, skal levere råvarerne til cirka 550 køkkener i kommunen. Omlægning af kommunens køkkener var også formålet med et projekt i Roskilde Kommune (j.nr. G374-0386). De har fået 1,9 millioner kroner i støtte til omlægning til økologisk drift og etablering af et omlægningssekretariat, som skulle støtte omlægningen. Projektet, der har haft fokus på miljøog kompetenceudvikling, demonstrerer, at økologisk køkkendrift i 4 ud af 5 institutioner kan holdes inden for det normale kostbudget. Omlægningen til økologisk køkkendrift var godt i gang i kommunen, da de med støtten fik mulighed for, at også de sidste 16 børneinstitutioner kunne omlægges. Den Grønne Jobpulje har med 381.000 kroner støttet åbningen af en økologisk café i Skørping (j.nr. G374-0538). Cafeen blev åbnet i den nedlagte DSB kiosk. En privatinitiativtager stod bag projektet med støtte fra den grønne guide. Ideen var at skabe en økologisk café som et økologisk mødested, hvor erfaringer om økologi og miljø kunne spredes. Det var en nyskabelse, som måske kunne være en model for andre stationsbygninger rundt om i landet. Økonomien i cafeen kunne ikke holde, så den er lukket. Men kommunen har overtaget lokalerne og inventar og har planer om at åbne en økologisk café på stedet. Gårdmejeriforeningens sammenslutning, Foreningen Danske Gårdmejerier, har fået 750.000 kroner til etablering af en distributionsrute for de små lokale producenter af økologiske oste, mælk og smør til specialbutikker i Århus og København (j.nr. G374-0700). Distributionen af lokalt producerede fødevarer har særligt støttet et nyetableret gårdmejeri, der nu efter to år er blevet rentabelt. Miljøfordelene ved projektet er bl.a., at mælken kun transporteres en gang fra mejeri til forbruger. Det betyder mindre transport af mælk. Ved den direkte overførsel fra malkning til gårdmejeri spares nedkølingen. Derudover kan der drages fordel ved, at den nymalkede mælk er 40 grader, da den skal pasteuriseres ved 60 grader. Derved spares der både energi til nedkøling og opvarmning. Det aktuelle gårdmejeri er ikke økologisk, men der lægges stor vægt på dyreetik med løsstalddrift. En del af produktionen afsættes til en mindre butik i Tommerup, hvorved der spares transport til forbrugerleddet. Tema 4: Lokale affalds- og genbrugsløsninger Affald har været et særligt indsatsområde, hvor jobpuljen har medvirket til at sætte fokus på håndtering af affald i boligforeninger, virksomheder og affaldsselskaber. Der er udvalgt 6 projekter, som ikke nødvendigvis viser bedste praksis inden for affaldsprojekterne. Projekterne er valgt tilfældigt med henblik på at vise lidt af bredden i indsatsen. Fælles for projekterne er, at de handler om en indsats for bedre affaldssortering og genanvendelse samt sætter fokus på affaldsminimering og bevidstheden om forbrug og affaldsdannelse. Der er valgt tre projekter med udgangspunkt i indsatsen i boligforeninger eller et lidt større boligområde. Der er endvidere et landsdækkende netværksprojekt, som har til formål at styrke og støtte indsatsen i de nuværende og kommende affaldsinitiativer i boligområder. Derudover er valgt et projekt med en erhvervsaffaldskonsulent i et affaldsselskab, som gennem rådgivning hjælper virksomheder i en række mindre kommuner med affaldshåndteringen. I det sidste af de udvalgte har man iværksat direkte genbrug af brugte ting, hvor et affaldsselskab indsamler og istandsætter brugte ting, som sælges videre til andre borgere. Indsatsen i boligforeninger repræsenterer 3 niveauer. På det lokale niveau indgår Håndværkerparken i Højbjerg ved Århus (j.nr. G374-0291), i forhold til lidt større byområder indgår Islands Brygge (j.nr. G374-0364) og Avedøre Stationsby (j.nr. G374-0537 + G374-1049), og på landsplan indgår netværksprojektet (j.nr. G374-1440). I Håndværkerparken har de fået 600.000 kroner i støtte. De har opnået en række miljøforbedringer - også i relation til arbejdsmiljøet ved håndteringen af affaldet. I Håndværkerparken er der også kommet en container på den lokale genbrugsplads i byggeriet til farligt affald. Avedøre Stationsby har modtaget 1,5 millioner kroner. Der er bl.a. gennemført forsøg med indsamling af organisk affald, hvor der alene på de første 4 måneder blev indsamlet 12 tons grønt madaffald til bioforgasning. Projektet startede efter, at affaldsskaktene var lukkede, og der var indført containere til bl.a. papir og glas. Fælles gælder det, at det er svært at sætte præcise tal på forbedringerne, da der i de fleste tilfælde ikke er opgjort mængdetal. Der er begge steder fx indført sortering af storskrald og elektronikskrot. Det tredje projekt om affaldssortering i et lokalområder (på Islands Brygge) var medtaget i forløbsevalueringerne under temaet pilotprojekter, hvor miljøeffekterne er beskrevet. Netværksprojektet er støttet med lidt over 2,2 millioner kroner. Det er ingen forventninger til, at netværksprojektet i sig selv skal give miljøforbedringer. Men projektet skal sikre koordinering og formidling af indsatsen i igangværende og kommende affaldsprojekter i boligforeninger. Projektet er først kommet i gang foråret 2001, så der er endnu ikke konkrete resultater. Virksomheder i kommunerne under affaldsselskabet Klintholm (j.nr. G374- 0703) er kommet godt i gang med sorteringen af affald, så andelen til genanvendelse øges og farligt affald fjernes fra den almindelige affaldsbehandling. Der er ingen samlet opgørelse over den miljømæssige effekt af indsatsen, men på Klintholm er mængden af blandet affald til deponering faldet med 35% fra 1999 til 2000, og faldet tilskrives i høj grad affaldskonsulentens indsats. Affaldsselskabet Klintholm har fået 400.000 kroner til deres projekt. VEGA (Vestegnens Genanvendelses- og Affaldssamarbejde) har med deres tilskud på i alt 925.000 kroner til direkte genbrug (j.nr. G374-0716 og G374-1125) opnået en reduktion på 41 tons i 1999 og 52 tons i 2000 i affald til affaldsbehandling gennem direkte genbrug. Derudover er der arbejdet for at øge genbruget mellem borgerne, så affaldet ikke kommer hen til affaldsselskabet, og for at borgerne selv kan få lettere adgang til reparation af ting gennem udarbejdelse af en reparationsguide, der anviser steder, hvor forskellige ting kan repareres. Tema 5: Bæredygtigt byggeri Der er valgt 6 projekter til at belyse indsatsen inden for bæredygtigt byggeri. Flere af projekterne har omhandlet udvikling af miljøvenlige byggematerialer og byggemetoder. Derudover har formidlingen været central i flere af projekterne. Udfordringen er i dag at sprede og udvikle erfaringerne fra græsrodsniveau til den etablerede byggebranche, og det begynder at ske. Firmaet Miljøisolering har fået 600.000 kroner i tilskud til fremme af papiruld som isolering (j.nr. G374-0699). Virksomheden har opnået aftaler med 98 tømmerhandlere, der sælger og informerer forbrugerne om papiruld. Derimod har det været vanskeligere at øge omsætningen af papiruld til offentlige byggerier, men der er langsomt ved at ske en udvikling, da flere af de store bygherrer og entreprenører nu forsøger at anvende papiruld til isolering. Ved at bruge papiruld frem for mineraluld opnår man store energibesparelser, idet papirulden er et genbrugsprodukt fra aviser. Dertil kommer en væsentlig arbejdsmiljøforbedring for håndværkerne, der arbejder med papiruld, hvilket har gjort TIB interesseret i produktet. Bydelsrådet på Indre Nørrebro har sat gang i byggeriet af en økologisk daginstitution. Jobpuljen har støttet med 1,5 millioner kroner (j.nr. G374-0067). De har eksperimenteret med brug af nye materialer og metoder, fx høruld, finsk masseovn og naturlig ventilation. Der er udviklet en økologisk byggemanual for kommunens institutionsbyggerier. Veksø Handelsstation (j.nr. G374-0211) har fået 700.000 kroner i støtte til information til kunder om miljørigtigt byggeri. De har bl.a. stillet krav til leverandører og producenter om miljøvenlige produkter og om dokumentation. Veksø Handelsstation har ikke overlevet som selvstændig virksomhed, da kunderne gerne ville have informationerne, men købte for lidt. Måske fordi Handelsstationen manglede et lager, så kunderne ikke kunne få de større varer med sig med det samme. Handelsstationen har medvirket til etablering af et videnscenter, som fortsætter hos Genbyg. Andelssamfundet Hjortshøj har fået knap 410.000 kroner i støtte til opførsel af et demonstrationshus i lerbyggeri (j.nr. G374-0383). De har gennemført eksperimenter og fået erfaringer med lerpuds. De har også gennemført forsøg med nye isoleringsmaterialer fx strå fra rug og elefantgræs i kompositplader. De arbejder desuden for at skabe en ramme for formidling af bæredygtige byggemetoder. Ved opførsel af Det Økologiske Inspirationshus - der er en ombygning af Riddersalens teaterværksted - er der afprøvet flere økologiske byggemetoder. Projektet var med som "viden og netværk" i forløbsevalueringerne, hvor det er nærmere omtalt. Jobpuljen har støttet Gjern Tømmerhandel med 750.000 kroner til at fremme salget af miljøvenlige produkter (j.nr. G374-0829). Gjern Tømmerhandel var en almindelig tømmerhandel, som også ønskede at tilbyde kunder miljøvenlige byggeprodukter. Deres indsats handler i høj grad om formidling til kunderne om miljøvenlige byggemetoder og -materialer. Det har betydet, at der er kommet gang i salget af de miljøvenlige produkter, ikke alene blandt de "miljøfrelste", men også i høj grad hos tømmerhandlens almindelige kunder. Tema 6: Regionale miljønetværk Der er udvalgt 3 regionale netværk, som alle var med under forløbsevalueringer i kategorien "viden og netværk". Projekterne er derfor nærmere omtalt under type 3. Tema 7: Bæredygtig turisme Under temaet bæredygtig grøn turisme er der udvalgt 5 projekter, som viser forskellige sider af indsatsen på området. Turisme har ikke specielt været udpeget som et indsatsområde, men det har været et interessant udviklingsområde, hvor Danmark er på forkant fx med mærkningsordninger for miljøindsatsen. Den Grønne Jobpulje har givet 800.000 kroner fordelt over tre år til Destination 21 - udvikling af en mærkningsordning for bæredygtig turisme (j.nr. G374-0995). Projektet skaber ikke i sig selv miljøforbedringer. I projektet arbejdes der for at definere og udbrede bæredygtighedsbegrebet, for at udvikle værktøjer for at vise bæredygtighed og for at indarbejde indsatsen for bæredygtighed for de enkelte destinationer (turistmål). Der er tre destinationer (Møn, Odsherred og Rømø), som er godt i gang med arbejdet for at opnå mærkningen, mens 7 pilotdestinationer har deltaget aktivt i meget af udviklingsarbejdet. Destination 21 bygger på de tre aspekter i bæredygtighedsbegrebet:
Destination Himmerland har fået knap 1 million kroner i støtte til arbejdet med bæredygtig turisme i et større geografisk område (j.nr. G374-0333 + G374-1066). Destination Himmerland er nærmere omtalt under pilotprojekterne. Den Grønne Nøgle har modtaget 577.000 kroner til videreudvikling af konceptet for diplomordningen for en miljøindsats for hoteller og vandrehjem til også at dække campingpladser og feriehuse og til fremme af en indsats for systemeksport (j.nr. G374-0233 + G374-0762). I dag har 106 overnatningssteder Den Grønne Nøgle, som viser, at de lever op til en lang række miljøkrav, herunder begrænsning af vand- og energiforbrug, brug af miljøvenlige rengøringsmidler, kildesortering af affald, udbud af økologiske morgenmadsprodukter m.v. Blandt de 106 overnatningssteder er der foreløbig kun 2 campingpladser og 4 feriehusbureauer. Systemeksporten er kommet i gang. Den Grønne Nøgle er nu at finde i Grønland og Sverige, og den er på vej i Estland. Den Grønne Jobpulje har støttet Foreningen Severin med knap 1 million kroner til udvikling af økologisk landboturisme, bl.a. med oprettelse af "Landsforeningen for økologisk Landbrugsturisme" (j.nr. G374-0943 + G374-1383). Det er også et af de projekter, der ikke i sig selv giver direkte miljøforbedringer. Målet er at sikre koordinering og formidling af mulighederne for økologisk bondegårdsferie i Danmark. 13 økologiske landbrug har gennemført fælles markedsføring i "Bed & Breakfast in Denmark, 2001". I Tivoli har de fået 250.000 kroner i støtte til deres arbejde med miljøcertificering (j.nr. G374-0761). De er i 1999, som den måske første forlystelsespark i verden, blevet miljøcertificeret efter ISO 14001. De har bl.a. indført retningslinier for miljørigtig projektering, reduceret den interne trafik i haven og indført øget affaldssortering, som betyder mindre affaldsmængder og øget genanvendelse. Derudover arbejder de med miljøvenlig pleje af grønne arealer. 8.4 Diskussion af miljøeffekterVurdering af miljøeffekterne Gennemgangen af sagsmapperne hos Den Grønne Jobpulje og interviewet med sekretariatet har vist, at sekretariatet har benyttet en praksis med at trække på den relevante ekspertise i Miljøstyrelsen og andre aktuelle ministerier i forbindelse med deres vurdering af, om projekterne har været miljømæssigt relevante og har "passende" ambitiøse miljømæssige mål. Kun i et relativt lille antal tilfælde har bestyrelsen valgt at støtte projekter, som Miljøstyrelsen ikke har kunnet anbefale ud fra deres miljømæssige vurderinger. Kombinationen af anvendelsen af især Miljøstyrelsens ekspertise til at vurdere projekterne miljømæssigt og den store tilfredshed fra de afsluttede projekter indikerer, at den miljømæssige effekt af de støttede projekter er god. Når ca. 70% af de afsluttede projekter opnår at indfri eller forbedre deres miljømål, er det også en indikation af, at miljøeffekterne i projekterne er tilfredsstillende. Kun 6% angiver, at miljøeffekterne er ringere end forventet, mens 24% ikke har svaret på dette spørgsmål. Hele 86% vurderer, at de helt eller delvist kan dokumentere de opnåede miljøeffekter. Virksomhederne, der har arbejdet med miljøstyring eller nye grønne produkter kan i lidt højere grad end de øvrige dokumentere deres opnåede miljøeffekter. Det virker rimeligt nok, da deres miljøeffekter er lidt mere konkrete end for de øvrige 3 projekttyper. Det underbygges af, at flest har angivet, at miljøforbedringerne opnås i private virksomheder. Næsten 90% af virksomhedsprojekterne, som har svaret på spørgsmålene om grøn teknologiudvikling, angiver, at de har medvirket til markedsføring af grønne produkter eller en grøn profil, og at de derved har opnået et bedre image over for kunder og omgivelser. Mere end 75% har fået flere kunder, mens 2/3 har fået en stigende omsætning. Jobpuljen har således medvirket til at gøre de grønne innovative virksomheder bedre i stand til at overleve. Det er lidt over halvdelen af de virksomheder, som arbejder med grøn teknologiudvikling, der møder kravene om grønne produkter fra deres kunder. Både bred og langsigtet indsats I den samlede mængde af afsluttede projekter opnås der bredt miljøforbedringer i enkeltvirksomheder, i flere virksomheder lokalt eller regionale, hos udvalgte brancher, hos offentlige institutioner, i boligområder og private husholdninger, i byområder og i naturområder. De miljøforbedringer, der opnås, gavner både her og nu og på lang sigt. Med de mange miljøstyringsprojekter sikrer man, at virksomhederne fortsat forbedrer deres miljøindsats. De langsigtede effekter fremmes også i de mange projekter af typerne "viden og netværk" samt "pilotprojekter", som viser vejen for miljøforbedringer. For de projekter, der er spurgt efter ophør af støtten, svarer lidt over halvdelen, at de har opnået yderligere miljøresultater udover dem, der blev afrapporteret ved støttens ophør. Hertil kommer, at der også er lidt over halvdelen, der oplyser, at de har igangsat nye miljøinitiativer. Det understøtter, at der sker en løbende miljømæssig udvikling i de projekter, der overlever. Til vurdering af miljøeffekterne hører dog også en refleksion over, hvilken betydning man kan tillægge de forventninger til miljøresultat, som projekterne havde ved projekternes begyndelse. Dels om der er overensstemmelse imellem de forventninger, som de projektansvarlige svarer, de har haft, og så hvad de har skrevet i deres ansøgning, og dels hvilken vurdering der er foretaget af miljømålene i ansøgningen. I spørgeskemaet spørges: "Hvilke miljømæssige mål havde I ved projektets start?" Man kan forestille sig to hypotetiske tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse imellem besvarelse og ansøgning: Det ene tilfælde kan være, at de projektansvarlige kun har beskrevet deres centrale miljømål i ansøgningerne, men i virkeligheden har de selv haft flere mål. Hvis det er tilfældet, så betyder det, at der er blevet opfyldt flere miljømål - og det er jo kun godt. Det andet tilfælde kan være, at de projektansvarlige har beskrevet flere og mere ambitiøse miljømål i deres projektansøgning, end de i virkeligheden selv troede på, for at opnå tilskud. Der kan miljøeffekten være væsentlig mindre, end det ser ud til i analysen. Det sidste kan fx være tilfældet, hvis en virksomhed i ansøgningen har skrevet, at den ønsker at få en "miljømedarbejder", men i virkeligheden har tænkt sig at bruge hovedparten af miljømedarbejderens ressourcer i den daglige drift. Vurdering af miljøstyringsprojekternes miljøeffekter Miljøstyringsprojekterne opnår deres miljøeffekt ved at reducere miljøbelastningen af en eksisterende produktion. For miljøstyringsprojekterne er der god dokumentation for miljøeffekterne. 5 miljøstyringsprojekter var udvalgt til forløbsevaluering. I 4 af de 5 projekter har man fået styr på mange af de miljøbelastende processer og procedurer. Man er kommet så langt, at der kan konstateres væsentlige miljøeffekter i form af ressourcebesparelser, bedre affaldssortering og affaldsløsninger samt indkøb af mindre miljøskadelige produkter. Det sidste projekt var kun i kortlægningsfasen, hvorfor der ikke var erfaringer om konkrete miljømæssige forbedringer. De konkrete erfaringer i miljøstyringsprojekterne underbygger de positive miljøresultater, som projekterne har anført ved deres selvevalueringer. Sammenfattende vurderes det, at der opnås betydelige direkte miljøforbedringer som følge af tilskuddene fra Den Grønne Jobpuljen. Den relative store andel af virksomhederne, som bliver miljøcertificeret, betyder, at miljøarbejdet fortsætter, og dermed at der også vil opnås yderligere effekter i de kommende år. Dvs. at der opnås langvarige miljøeffekter af de støttede projekter. Vurdering af miljøeffekter for nye virksomheder og produkter Nye virksomheder og produkter opnår deres miljøeffekt ved at udvikle virksomheder, hvis produkter fortrænger mere miljøskadelige produkter. For nye virksomheder og produkter er der en række eksempler på projekter med væsentlige miljøeffekter. Disse supplerer godt de resultater om miljøeffekter, som fremkommer gennem selvevalueringerne. Generelt virker de igangsatte projekter med nye virksomheder og produkter miljømæssigt velbegrundede. Det er svært at vurdere, hvor mange af virksomhederne der bliver levedygtige, men for en stor del af virksomhederne i forløbsevalueringerne ser udsigterne lovende ud. Det vil sige, at der må forventes en væsentlig miljøeffekt af projekterne - især på længere sigt. Dog kan det også forventes, at en del af virksomhederne vil forsvinde igen. Statistikken viser som tidligere angivet, at mange nystartede virksomheder forsvinder igen i løbet af de første år. Ifølge Erhvervsfremme Styrelsen er overlevelsesandelen på 75% efter 2 år og 64% efter 3 år. I hvilken grad tallene kan overføres til de virksomheder, som Den Grønne Jobpulje støtter, afhænger af mange faktorer, bl.a.:
Vurdering af miljøeffekter for videns- og netværksprojekterne Videns- og netværksprojekterne opnår deres miljøeffekt ved at formidle viden til en målgruppe og involvere den i forskellige typer af miljørelevant aktivitet, som senere får (dele af) målgruppen til at ændre adfærd. Der er eksempler, der viser væsentlige miljøeffekter. Videns- og netværksprojekterne vurderer, at de i lidt mindre grad end de øvrige projekttyper opnår miljøresultater, som er bedre end det forventede (kun 55% mod samlet ca. 70%). Det er logisk nok, da målet er mere langsigtet, hvor miljøeffekten typisk skal opnås hos en anden målgruppe end dem, der gennemfører projekterne. Eksemplerne viser, at der kommer en konkret miljøeffekt hos målgruppen, som rækker ud over selve projektet. Men det er generelt vanskeligt at fortsætte netværket/vidensformidlingen uafhængigt af offentlig støtte. Vurdering af miljøeffekter for pilotprojekterne Pilotprojekterne er projekter, der "får hul på" et miljømæssigt problem, og som formodes på længere sigt at have en demonstrationseffekt, der kan skabe flere job og betyde, at miljøeffekten udbredes. I affaldsprojektet er man nået et godt stykke vej, dog uden helt at nå de fastsatte mål. Der er en lang række barrierer, som betyder forsinkelser i et projekt af denne karakter. Det er svært at få de forskellige selvstændige boligforeninger med. Det kræver en stor og vedholdende indsats. Den projektansvarlige er trods forlængelse af bevillingen fra Den Grønne Jobpulje nu stoppet, men projektet videreføres af den grønne guide i området. Det er vanskeligt at vurdere den konkrete miljøeffekt af turismeprojektet. Men der er foregået en væsentlig udviklings- og formidlingsaktivitet inden for projektet. Både affalds- og turismeprojektet har været med til at demonstrere indsatser og løsninger, som andre er gået i gang med. De har derfor udfyldt deres rolle som demonstrationsprojekter. Naturgenopretningsprojektet var ikke på et stadium ved evalueringen så det er muligt at sige noget konkret om miljøeffekterne og deres rolle som demonstrationsprojekt. Vurdering af miljøeffekter for øvrige projekter Opkvalificering af skovarbejderne betyder en grøn skovdrift. Derudover er man i gang med at indføre miljøvenlig vedligeholdelse af bygningerne i skovene. Både skovarbejderne og vikarerne nævner, at de i deres hverdag er blevet lidt mere miljøopmærksomme. Der kan ikke siges noget klart om miljøeffekten af KICs arbejde. Det er muligt, at KIC har været fødselshjælper for projekter, der ellers ikke ville være kommet i gang, og det er muligt, at der har været en miljøeffekt af det politiske forarbejde, men effekten kan ikke dokumenteres. Den samlede miljøeffekt vurderes at være beskeden - især i forhold til støttebeløbets størrelse. Gruppen af øvrige projekter er også dem, der vurderer, at de har sværest ved at dokumentere deres miljøeffekter. Her angiver 67% af de afsluttede projekter, at de kan dokumentere miljøeffekterne. Dette skal sammenholdes med gennemsnittet på 86% for alle projekttyperne. Vurdering af miljøeffekter for de innovative virksomheder Virksomheder, der laver nye, miljøvenlige produkter, er et afgørende element i den danske miljøpolitik. Miljøgevinsten opstår, når de nye miljøvenlige varer eller tjenesteydelser opnår en større markedsandel og fortrænger de mere traditionelle varer. Fælles for de fleste af projekterne er, at de skal repræsentere alternative produkter på traditionelle markeder. Projekterne opnår generelt set gode miljøeffekter. De fleste af projekterne har derimod ikke været så godt rustet til den administrative og strategiske planlægning. De har haft entusiasme og ildhu til at arbejde for det, som de selv opfatter "som en god sag". Det tegner til, at de fleste af projekterne overlever efter projektforløbet. Vurdering af miljøeffekter for de sociale projekter I perspektivet om bæredygtig udvikling er det naturligt at koble indsatsen for fremme af miljø med indsatsen for at hjælpe ledige i gang. Den Grønne Jobpulje så det i første omgang som en ekstra gevinst i projekterne. I det sidste år blev det sociale defineret som et selvstændigt mål for jobpuljens virke. Projekterne opnår på forskellig vis gode miljøeffekter. Det har generelt taget længere tid for projekterne at komme i gang. Hurdlen for nogle af projekterne er, hvorvidt de private virksomheder er parate til at spille med på indsatsen. Fx om det vil lykkedes for Vibegaard i Rønne at afsætte de udviklede ideer og projekter med henblik på kommercialisering, og om virksomheder i Nordjylland vil tage de aktiverede ind til miljøarbejdet. Det bør måske tilføjes, at der ikke sigtes på at få "miljøeksperter" ind i virksomheder. Det er endvidere et generelt indtryk, at miljøindholdet i aktivering, jobtræning eller skånejob resulterer i tilfredse kursister og medarbejdere. Men det er egentligt ikke et forhold, som de involverede selv tænker meget over. Det hører dog med til denne vurdering, at det er motiverende og med til at give større livskvalitet, når de aktiverede og kursisterne bidrager med en samfundsnyttig indsats og bliver en del af et socialt fællesskab. Vurdering af miljøeffekter for projekter om økologiske fødevarer Indsatsen for de økologiske fødevarer er blevet fremmet af projekterne både i distributionsleddet og ved brugen. De miljømæssige effekter beror således primært på fremme af økologisk landbrugsproduktion. Et centralt aspekt er også fremme af den lokale produktion og distribution, hvorved der også kan spares ressourcer til transport. De enkelte projekter angiver alle, at de opnår miljøeffekter, men de kan ikke måles eller vejes. Vurdering af miljøeffekter for affalds- og genbrugsprojekter Alle de lokale projekter opnå miljøforbedringer i form af øget genanvendelse. Derudover har flere af projekterne i større eller mindre grad fokus på affaldsminimering. I de fleste af projekterne opnås desuden en øget frasortering af farligt affald, så det fjernes fra den almindelige affaldsbehandling. Affaldssystemerne er ikke i dag indrettet på at kunne give konkrete tal for de øgede mængder af affald til genanvendelse af de forskellige affaldsfraktioner (papir, glas og flasker, pap og karton osv.). Det skyldes, at afregningen for affaldsbehandlingen primært sker udfra mængden af restaffald. Det er baggrunden for, at det trods alt i en del tilfælde er muligt at få et tal for, hvor meget mængden af restaffaldet er reduceret. Vurdering af miljøeffekter for projekter om bæredygtigt byggeri Den miljømæssige side er blevet styrket. Således er der med de forskellige eksempler opnået produktudvikling, metodeudvikling og erfaringsopbygning inden for alternative byggematerialer. Der er således opført eller igangsat gode demonstrationsmodeller for bæredygtigt byggeri. Der har fra flere sider været peget på fordelen ved jobpuljen, at den netop på dette område har kunnet støtte nytænkning og helhedsorienterede løsninger. Stort set alle de beskrevne projekter har haft kraftig fokus på det formidlingsmæssige, hvilket har gjort projekternes miljømæssige og produktmæssige nyudviklinger mindre, men til gengæld er der arbejdet for at sprede erfaringerne. Der er dog et område, som er særligt vigtigt i den fremtidige indsats, og det handler om dokumentation af både teknisk karakter (bæreevne, brandhæmning osv.) og ikke mindst af miljømæssig karakter (LCA vurderinger, indeklimakvalitet m.m.). Vurdering af miljøeffekter for regionale miljønetværk De er alle med under videns- og netværksprojekterne. Vurdering af miljøeffekter for projekter om bæredygtig turisme Bortset fra Tivoli giver turismeprojekterne ikke i sig selv konkrete miljøforbedringer. Det har heller ikke været meningen. De er som videns- og netværksprojekterne baseret på at udvikle ny viden og få en bred målgruppe inden for erhvervet til at arbejde med miljøforbedringen. Indsatsen kan derfor også ses i lyset af den danske kystbeskyttelse og generelle natur- og miljøindsats, som gerne skal medvirke til at vise nogle positive værdier i Danmark og "sælge" Danmark som turistmål for både danske og udenlandske turister. Det er CASAs vurdering, at jobpuljen med støtte til en række turismeprojekter har medvirket til at skabe en synergi i udviklingen, og at Danmark set med internationale briller er på forkant med udvikling af miljømærkningsordninger i turisterhvervet. I de fleste af projekterne er man ikke nået så langt som forudsat ved projekternes start. Det skyldes formodentligt, at introduktion og indførelse af nye ideer og måder at gøre tingene på altid tager længere tid end forventet. Der er således stadig et stykke vej, før turisterhvervet i bred forstand er bæredygtigt, men de spirer, der er sået, kan formodentligt medvirke til, at hensynene til miljøet og bæredygtighed får en central rolle for de forskellige virksomheder og de enkelte destinationer.
|
