| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i Danmark

9. Kompetenceudvikling gennem Den Grønne Jobpulje

Hensigten med dette kapitel er at se på, om der sker en kompetence- og kvalifikationsudvikling gennem projekterne inden for Den Grønne Jobpulje. Et af puljens formål er at bidrage til at skabe basis for flere permanente grønne job. Som en del af dette skal evalueringen se på, om der via projektarbejdet sker et kompetenceløft for de involverede parter.

Kompetenceudvikling kan både ske i forbindelse med det direkte projektarbejde, dvs. for de personer, som er involveret i projektarbejdet, og for de personer, som eventuelt går ind som afløsere og vikarer for disse. I forhold til at få mere viden om miljøarbejde må det dog forventes, at kompetenceudviklingen især er forbundet med det direkte projektarbejde.

Kapitlet fokuserer på de projektansvarlige samt projektdeltagernes vurdering af:

1. Om medarbejderne fra starten havde kvalifikationer, som passede til kravene i projektarbejdet,
2. Om der gennem projektarbejdet er sket en udvidelse af kvalifikationerne, samt
3. Hvordan problemer med manglende kvalifikationer er blevet løst, f.eks. gennem efteruddannelse af personalet.

Analyserne af kompetenceudviklingen hos deltagerne er gennemført på baggrund af svar på spørgeskemaer til deltagerne i de 316 afsluttede projekter. I alt har 672 projektdeltagere besvaret skemaet. Spørgeskemaet skulle udfyldes af alle, der har modtaget løn fra projektet.

CASA har dog en kraftig formodning om, at der især mangler data fra de grupper, der har fungeret som afløsere og vikarer. Formodningen bygger på viden om, at enkelte vikarprojekter og rotationsprojekter ikke har indsendt skemaer for alle vikarer og afløsere. Hvis dette er sket i andre projekter også, er gruppen af afløsere og vikarer underrepræsenteret i undersøgelsens tal.

Blandt de projektdeltagere, der har svaret, angiver 28%, at deres primære rolle var projektleder. 57% var projektmedarbejdere, 4% var afløsere eller vikarer. 8% har svaret, at deres rolle i projektet var noget andet, eksempelvis ejer, kursist, konsulent eller freelance designer. I det følgende omtales de alle som projektdeltagere - altså også dem, der har været afløsere for projektdeltagere.

9.1 Kvalifikationer og kompetence i starten af projektarbejdet

Knap halvdelen af projektdeltagerne kommer "udefra", og den anden halvdel er rekrutteret inden for egen organisation. Samlet set kommer 15% af deltagerne i projekterne kommer direkte fra ledighed. 17% af projektlederne kommer fra ledighed, mens 12% af projektmedarbejderne kommer fra ledighed.

At flere projektledere end projektmedarbejdere kommer fra ledighed kan overraske, men forklaringen må være, at ledigheden har været projektledernes afsæt for at formulere en projektansøgning til Den Grønne Jobpulje.

Tabel 9.1:
Projektdeltagerne fordelt på deres rolle i projektarbejdet og deres position før projektet

¹ Inkl. "uddannelse", "orlov", "andet" og uoplyste

Projektmedarbejderne er i højere grad end andre projektdeltagere hentet fra projektets egen organisation. Specielt de, der går ind som afløsere og vikarer, er tidligere ledige. Denne gruppe har vi en formodning om at mangle data om.

Tabel 9.2:
Projektdeltagere fordelt på deres position før projektet, og hvor godt de syntes, deres kvalifikationer passede til projektarbejdet

¹ Inkl. "uddannelse", "orlov", "andet" og uoplyste

Projektdeltagere med de bedst tilpassede kvalifikationer er tilsyneladende rekrutteret fra andre organisationer. Forklaringen kan være, at hvis projektet har rekrutteret fra egen organisation, indgår der andre overvejelser end de direkte faglige kvalifikationer i rekrutteringen.

Man skal holde sig for øje, at oplysningerne om kvalifikationer bygger på en selvvurdering fra projektdeltagernes side.

Tabel 9.3:
Projektdeltagerne fordelt på uddannelse, og hvor godt de syntes, deres kvalifikationer passede til projektarbejdet

¹ inkl. "andet" og uoplyste

Det generelle billede viser, at halvdelen af deltagerne mener, at deres kvalifikationer passer godt til opgaverne i projektet, mens en tredjedel mener, at deres kvalifikationer passer nogenlunde til opgaverne.

De langt uddannede synes hyppigst, at deres kvalifikationer passede til projektets krav. De kort- eller mellemlangt uddannede har i højere grad end andre grupper skullet arbejde inden for helt nye områder.

Tabel 9.4:
Projektdeltagerne fordelt på, hvor godt de syntes deres kvalifikationer passede og deres rolle i projektarbejdet. Procent

Godt halvdelen af alle projektdeltagerne, uanset stilling i projektet, mener, at deres kvalifikationer passede godt, men for den anden halvdel viser det sig, at specielt de, der er afløsere for projektmedarbejdere m.v. ("vikarer", "afløsere" og "andre"), har fået helt nye arbejdsområder. Også hver femte medarbejder ved projekterne har fået nye arbejdsområder. Bedst tilpasset kvalifikationsmæssigt er projektlederne.

Projektdeltagerne har tilføjet, hvilke kvalifikationer de oplevede at mangle. Der nævnes bl.a.: Almen viden om grønne produkter og alternativer, biologisk og kemisk viden, computerfærdigheder og regnskabsteknik, det teoretiske stof inden for ISO 14001, specifik viden om særlige affaldstyper, sproglige kvalifikationer, erfaring som arbejdsleder, kommerciel erfaring med markedsføring, kvalifikationer i undervisning, metoder og teknik i coaching.

9.2 Tilegnelse af nye kvalifikationer under projektarbejdet

I det følgende ses på, om projektdeltagerne vurderer, om de har fået nye kvalifikationer på grund af dette arbejde. Denne vurdering skal sammenholdes med, hvilke kvalifikationer personerne havde, før projektarbejdet startede, for at vise, om der er sket et egentlig kompetenceløft. Det behøver således ikke at være negativt, at en person ikke vurderer at have fået nye kvalifikationer, hvis vedkommende i øvrigt ved start havde helt tilstrækkelige kvalifikationer. Derimod kan der siges at være et problem, hvis personer, som fra starten ikke havde fuldt tilstrækkelige kvalifikationer, ikke vurderer at have fået nye.

Stort set alle deltagerne i projektarbejdet (og afløserne for projektdeltagerne) vurderer, at de har fået nye kvalifikationer eller færdigheder i løbet af projektet. Vurderingerne er dog delt nogenlunde ligeligt mellem en stor tilvækst af kvalifikationer (i høj grad) og en mindre (i nogen grad). Næste tabel viser, om positionen i forhold til projektet har haft betydning for forøgelsen af kvalifikationerne.

Tabel 9.5:
Projektdeltagerne fordelt på, om de mener at have fået nye kvalifikationer, og deres rolle i projektarbejdet. Procent

Især projektlederne mener, at de har forøget deres kvalifikationer gennem projektarbejdet, mens projektmedarbejderne er en smule mere forbeholdne over for dette.

Tabel 9.6:
Projektdeltagerne fordelt på uddannelse, og om de synes, de har fået nye kvalifikationer gennem projektarbejdet. Procent

¹ inkl. "andet" og uoplyste

Igen mener alle uddannelsesgrupper, at de har fået nye kvalifikationer gennem projektet. Der er ikke markante forskelle mellem grupperne.

Der er en svag tendens til, at personer med lang videregående uddannelse er mest positive i deres vurdering af, om de har fået nye kvalifikationer, mens de fagligt uddannede er de mindst positive.

Tabel 9.7:
Projektdeltagerne fordelt på, om deres kvalifikationer passede, og om de synes, de har fået nye færdigheder gennem projektarbejdet. Procent

¹ Inkl. uoplyste

De personer, der skulle arbejde inden for nye områder, angiver i mindre grad end de andre grupper at have fået nye kvalifikationer. 11% af personer, der skulle arbejde inden for nye områder, svarer, at de stort set ikke har fået nye kvalifikationer. Altså har de deltagere, som havde de mindst tilpassede kvalifikationer, ikke fået den største vækst i kvalifikationer.

De, der havde gode kompetencer ved projektstart, har i mindre grad oplevet at have fået nye kompetencer gennem projektet, end dem som havde "nogenlunde" kvalifikationer ved projektstart. Blandt de to grupper (godt tilpassede og nogenlunde tilpassede kvalifikationer) kan man konkludere, at jo dårligere tilpassede kvalifikationer ved starten af projektet desto flere kvalifikationer er tilføjet gennem projektet.

Man kan dog ikke vurdere ud fra spørgsmålet, om det er mange eller få centrale eller perifere kvalifikationer, de har fået.

Opsummerende kan det konkluderes, at en stor andel af projektdeltagerne (94%) vurderer, at de har fået nye kvalifikationer, enten i nogen grad eller i stor grad.

Det kan ses som et udtryk for, at deltagerne ikke har "stået stille" i projekterne, de ser tværtimod alle en udvikling i egne kompetencer. Et centralt succeskriterium for Den Grønne Jobpulje er, at der skal kunne dokumenteres et kompetenceløft hos den involverede personkreds. Succeskriteriet er opfyldt, da gennemsnitligt 94% af deltagerne mener, at de i høj eller nogen grad har fået nye kvalifikationer gennem projektforløbet. Dog mener 11 % af de personer, der har arbejdet inden for nye områder, ikke, at de har fået nye kvalifikationer.

9.3 Efteruddannelse

I det følgende afsnit ses på, hvordan efteruddannelse bruges i forbindelse med projektarbejdet. Brugen af efteruddannelsen er således her set i forhold til, om den bruges til en bedre tilpasning af kvalifikationer for de personer, som mangler viden i starten af projektet, eller om den især bruges til en forøgelse af kompetencen hos personer, hvis kvalifikationer allerede i starten var godt tilpassede. Der er hovedsageligt set på, hvorvidt og i givet fald hvor hyppigt deltagerne har deltaget i efteruddannelse.

Tabel 9.8:
Projektdeltagerne fordelt på, hvor ofte de har deltaget i efteruddannelse, og deres rolle i projektarbejdet. Procent

Ser vi på deltagelse i efteruddannelse i forhold til deltagernes position, viser det sig, at projektlederne har deltaget noget mere i kurser end projektmedarbejderne og en hel del mere end de øvrige (afløsere, vikarer, andet). Knap en tredjedel af de øvrige vurderer, at det ikke var nødvendigt at deltage i kurser, selvom det er en gruppe, hvor 91% vurderer, at de har fået nye kvalifikationer (tabel 9.5). Man må derfor gå ud fra, at der er sket en oplæring af disse personer på arbejdsstedet og ikke via egentlig efteruddannelse i form af kurser, seminarer m.v.

Det er et generelt kendetegn, at et større antal, end dem der har deltaget i efteruddannelse (forstået som eksterne aktiviteter i form af kurser, seminarer, konferencer, m.v.) betragter deres kvalifikationer som udvidet. I gennemsnit er tallet for udvidelse af kvalifikationer i nogen eller høj grad 94%, mens det i snit er omkring 50%, der har deltaget i efteruddannelse. Dermed sker der en væsentlig kompetenceudvikling i projekternes dagligdag.

Gruppen "de øvrige" angiver som begrundelse, at der ikke var råd eller tid til at deltage i kurser. Dette kan være problematisk, idet denne gruppe samtidig angiver, at de mangler kvalifikationer til projektarbejdet.

Tabel 9.7 viser, at efteruddannelse i et vist omfang bruges til at kompensere for manglende uddannelse. Dette kan ses af, at de, der angiver, at deres kvalifikationer fra starten kun passede nogenlunde, i højere grad end andre har været på kursus. Deltagelsen har dog for denne gruppe hovedsageligt kun strakt sig til enkelte kurser, hvilket, i betragtning af at deres vurdering af om de har fået flere kvalifikationer under projektarbejdet, er forbeholden, måske ikke er tilstrækkeligt. Gruppen af medarbejdere, der har arbejdet inden for nye områder, har deltaget mindst i efteruddannelse.

Tabel 9.9:
Projektdeltagerne fordelt på, om deres kvalifikationer passede, og hvor ofte de har deltaget i efteruddannelse. Procent

¹ Inkl. uoplyste

En konklusion på spørgsmålet om brug af efteruddannelse til tilpasning af kvalifikationer er: En tiendedel af deltagerne har ikke råd eller tid til at deltage i efteruddannelse. Der er en gruppe medarbejdere, som ikke er tilstrækkeligt kvalificerede fra starten (svarer "nogenlunde" til egne kvalifikationer), og som ikke synes, de tilegner sig nok kvalifikationer undervejs. De mener, at der ikke har været tid eller råd til at deltage i kurser, og de har typisk været på ét eller ingen kurser.

9.4 Lønningerne i projekterne

287 ud af 316 projekter har afgivet en detaljeret besvarelse på, hvordan lønmidlerne i projektet har været fordelt. Det overordnede resultat er, at projekterne har lønnet 557 fuldtidsansatte.

Tabel 9.10:
Hvordan er lønmidlerne fordelt i løbet af projektet? (Sum beregnet på 287 svar)

Fordelingen af lønmidlerne mellem projektledelse og administration er usikker, da der ofte er tale om en og samme person, der har skullet fordele sin tid. I andre tilfælde er der tale om en mindre del projektledelse og derudover ansatte medarbejdere. I tilskudsordningen er der lagt op til, at der kan ansættes erstatningsarbejdskraft eller vikarer i en rotationsordning, hvor de allerede ansatte kommer på kursus eller deltager i projektaktiviteter. Jobpuljen har støttet flere rotationsprojekter inden for miljøstyring, køkkendrift og uddannelse af grønne gårdmænd.

672 projektdeltagere fra de 316 afsluttede projekter har besvaret et særskilt deltagerskema. En del projektdeltagere har været med i projektet som en del af deres almindelige arbejde.

Gennemsnitslønnen for deltagere i projektet har været en bruttomånedsløn på ca. 20.800 kroner - den højeste har været på 60.000 kroner. Der er tale om den samlede løn for projektdeltagerne, altså inklusive den løn, der ydes fra virksomhedens side.

Gennemsnitslønnen for kvinder har været på ca. 18.800 kroner og for mænd på ca. 22.300 kroner. De ældste projektdeltagere har fået de højeste gennemsnitslønninger.

Sammenlignes den gennemsnitlige indkomst for projektdeltagerne med det generelle indkomstniveau i Danmark, er der en relativ høj gennemsnitsindkomst, der svarer til gennemsnittet for den bedst lønnede fjerdedel af danskerne (I 1998 22.800 kroner, Statistisk Årbog 1999, tabel 217).

Den høje gennemsnitsindkomst lader sig imidlertid let forklare, når man ser på den uddannelsesmæssige baggrund for projektdeltagerne. Der er overvægt af projektdeltagere med mellemlange og lange uddannelser, og de bidrager naturligvis til at trække det generelle gennemsnit op. Men sammenlignet med de indkomster, der er almindelige for disse grupper, virker lønniveauet alt i alt for projektdeltagere i Den Grønne Jobpulje som under niveau. Det gælder både for de kortuddannede og dem med længere uddannelser.

Tabel 9.11:
Gennemsnitsindkomst for projektdeltagere fordelt efter uddannelse

Sammenlignet med tallene fra midtvejsevalueringen er den gennemsnitlige løn i projekterne faldet med ca. 2.000 kroner, hvilket kan tilskrives det forholdsmæssige færre antal medarbejdere med videregående uddannelser, sammenlignet med tallet ved midtvejsevalueringen.

Tabel 9.12:
Danmarks Statistiks opgørelse over fortjeneste opdelt efter uddannelsesniveau (kr. pr. måned)

Note: Opgjort efter Statistisk Årbog, 1999

9.5 Konklusion