| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i Danmark

10. Sampil med omverdenen

Arbejdsmarkedet og miljøområdet har været under forandring i de første 4 år af Den Grønne Jobpuljes virke. Det har betydning for det "marked", som jobpuljen har ageret i - eller har det? Spørgsmålene, der belyses i dette kapitel, knytter sig an til jobpuljens samfundsmæssige betydning i forhold til den generelle udvikling inden for miljø- og arbejdsmarkedsforhold.

10.1 Det danske arbejdsmarked 1997-2000

Hvis man skal karakterisere det danske arbejdsmarked i slutningen af 1990erne, kan man sige, at det var en meget positiv periode. Det var kulminationen på en periode med økonomisk vækst og faldende ledighed - perioden lige inden konjunkturerne afmattes eller vender.

Tabel 10.1:
Arbejdsstyrken, beskæftigede og arbejdsløse. 1997-2000

Kilde: Statistisk tiårsoversigt. 2001. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik

Arbejdsstyrken steg meget svagt i perioden 1997-2000, dvs. der kom ikke nævneværdig tilgang til arbejdsmarkedet. Til gengæld steg beskæftigelsen med 3,4% - svarende til 90.000 personer, og det er ganske pænt på så kort tid. Den stigende beskæftigelse og den stabile arbejdsstyrke betyder samtidig, at antallet af arbejdsløse faldt ganske pænt med ca. 40% - svarende til ca. 75.000 personer.

Man kan sige, at vi i Danmark har to typer af arbejdsløshed. Den ene type er den registrerede arbejdsløshed, dvs. alle de personer, som modtager arbejdsløshedsdagpenge og de kontanthjælpsmodtagere, som kun har ledighed som problem. Den anden type arbejdsløshed omfatter personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, fx jobtræning og uddannelse. Den første type arbejdsløshed er den officielle arbejdsløshed, som ofte nævnes i medierne og anføres som arbejdsløsheden. Den anden type arbejdsløshed nævnes sjældent som arbejdsløshed, hvilket den i princippet heller ikke er, da personerne er i aktivering og i uddannelse. Men når man alligevel kan betragte det som en form for arbejdsløshed, skyldes det, at det er arbejdsløsheden som kvalificerer personerne til disse ordninger, og hvis ikke de deltog i disse ordninger, ville de i stedet have modtaget dagpenge eller kontanthjælp. I det følgende vil vi behandle de to typer af arbejdsløshed hver for sig.

10.1.1 Registreret arbejdsløshed

I perioden 1997-2000 er den registrerede arbejdsløshed faldet for alle kategorier af arbejdsløse. Den officielle arbejdsløshedsprocent var i 1997 på 7,9%, og i 2000 var den faldet til 5,4%. Det er en af de laveste arbejdsløshedsprocenter i hele EU, og Danmark betragtes af mange i EU som et lille mirakel. Det er imidlertid ikke alle grupper af arbejdsløse, der har haft lige meget gavn af de gunstige tider.

Tabel 10.2: Registrerede ledige opdelt på køn, alder, uddannelse og etnisk baggrund 1997-2000

Kilde: Statistisk tiårsoversigt 2001 og Danmarks Statistiks Statistikbank

10.1.2 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger

Kilde: Statistisk tiårsoversigt. 2001 og Danmarks Statistiks Statistikbank

I perioden 1997-2000 har det gennemsnitlige antal deltagere ligget nogenlunde stabilt omkring 80.000. Man bemærker dog et fald fra 1999 til 2000 på ca. 8.000 deltagere.

Man skal også lægge mærke til, at der har været et markant fald i antal deltagere i støttet beskæftigelse. Til gengæld har der så været en stærk stigning i deltagere i uddannelse. Der er altså sket et skift i aktiveringsstrategien, hvor man nu satser mere på uddannelse og anden aktivering og mindre på støttet beskæftigelse.

Det bør nævnes, at nedgangen i støttet beskæftigelse primært skyldes, at man har afskaffet puljejobbene og iværksætterordningerne. De er ved at blive udfaset. Derimod har jobtræning og individuel jobtræning et ret stabilt antal deltagere. Den væsentlige forskel på jobtræning og individuel jobtræning er, at individuel jobtræning retter sig mod en vanskeligere gruppe end jobtræning.

"Til ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked, kan der etableres individuel jobtræning på en almindelig arbejdsplads hos private eller offentlige arbejdsgivere." (§22 i lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik).

Tabel 10.4:
Gennemsnitlig antal deltagere i støttet beskæftigelse. 1997-2000

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank

I denne sammenhæng vil vi se nærmere på jobtræning og individuel jobtræning, som er de ordninger, mange betragter som "rigtig" aktivering. Foregår det i privat eller offentlig regi, og er der tale om dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere?

Tabel 10.5:
Gennemsnitlig antal deltagere i jobtræning og individuel jobtræning. 1997-2000

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank

Antallet af deltagere i jobtræning har været meget stabilt i perioden 1997- 2000, og det samme har fordelingen på offentlig og privat sektor været. Jobtræning finder overvejende sted i den offentlige sektor, og vi kan føje til, at langt de fleste deltagere i den offentlige sektor er dagpengemodtagere. Der har været en mindre stigning i antallet af deltagere i individuel jobtræning i perioden 1997-2000. Næsten al individuel jobtræning finder sted i den offentlige sektor, og næsten alle deltagere er kontanthjælpsmodtagere.

Vi kan altså opsummere, at tre fjerdedele af jobtræning og individuel jobtræning finder sted i den offentlige sektor, men med den forskel at jobtræning nærmest er forbeholdt arbejdsløse dagpengemodtagere, mens individuel jobtræning nærmest er forbeholdt arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere.

En tredjedel af deltagerne i jobtræning er placeret i den private sektor, og det er næsten ligeligt fordelt på arbejdsløse dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

10.1.3 Opsummering

Hvis man kort skal opsummere udviklingen i perioden 1997-2000, kan man sige, at den har været præget af gode konjunkturer og en god økonomisk udvikling. Beskæftigelsen er steget med 3,4%, og antallet af arbejdsløse er faldet med 40%.

Den registrerede arbejdsløshed er faldet fra 7,9% i 1997 til 5,4% i 2000. Dette fald i arbejdsløshedsprocenten er tilsyneladende kommet næsten alle grupper til gode. Selv de grupper, som har høj arbejdsløshedsprocent, har oplevet en markant nedgang, fx indvandrerne fra mindre udviklede lande.

Et andet aspekt af arbejdsløsheden er aktivering eller deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som det også hedder. I perioden 1997- 2000 har det gennemsnitlige antal deltagere i disse foranstaltninger ligget stabilt omkring 80.000 deltagere. Men bag denne tilsyneladende stabilitet skjuler der sig en forskydning mellem foranstaltningerne. Der har været et fald i antallet af deltagere i støttet beskæftigelse (man har nedlagt iværksætterordningerne og puljejob), mens der har været en stigning i antallet af deltagere i uddannelse.

Hvis man udelukkende ser på den del af den støttede beskæftigelse, der hedder jobtræning og individuel jobtræning, har der været en høj grad af stabilitet i perioden 1997-2000. Der er dog sket en mindre stigning i antallet af deltagere i individuel jobtræning - især i den offentlige sektor. Samtidig er deltagerne i individuel jobtræning gennemgående blevet lidt ældre. Det er i øvrigt karakteristisk, at jobtræning mest er henvendt til arbejdsløse dagpengemodtagere, mens individuel jobtræning mest er henvendt til arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere. Begge dele finder fortrinsvis sted i den offentlige sektor, og kun en tredjedel af deltagerne i jobtræning er placeret i den private sektor.

10.2 Hvad kendetegner de ledige i jobpuljens projekter?

Efter at have gennemgået nogle generelle facts omkring de ledige på arbejdsmarkedet, forholder vi oplysningerne til vores kendskab til de beskæftigede gennem jobpuljen. Vi samler op på, hvordan jobpuljens deltagere ser ud med hensyn til alder, uddannelse og køn.

Det kunne være interessant at undersøge andelen af indvandrere blandt projektdeltagerne, men det er desværre ikke forhold, der er indhentet oplysninger om i spørgeskemaet, hverken fra de projektansvarlige eller fra deltagerne.

Tabel 10.6:
Projektdeltagerne fordelt på deres rolle i projektarbejdet og deres position før projektet. Procent

¹ Inkl. "uddannelse", "orlov", "andet" og uoplyste

15% af arbejdskraften i jobpuljens projekter kommer direkte fra ledighed. De resterende kommer fra egen organisation eller andet arbejde. Over 20% af gruppen "andet" kommer direkte fra ledighed. Denne gruppe består typisk af vikarer og afløsere.

Tabel 10.7
Projektmedarbejdernes uddannelse i forhold til hvor de kom fra inden projektdeltagelse

¹ inkl. "andet" og uoplyste

Det fremgår, at de deltagere, der kommer fra ledighed, er lige så veluddannede som de, der kommer fra andre arbejdspladser. Og de er bedre uddannet end de, der kommer fra samme arbejdsplads, hvor projektet er gennemført. Den gruppe, der har de korteste uddannelser, er blandt gruppen "andet". Her er der typisk tale om vikarer eller afløsere. Blandt denne gruppe er der 20%, der er ufaglærte, men på den anden side har 26% af gruppen en lang videregående uddannelse bag sig. Det er altså en meget sammensat gruppe.

Halvdelen af de ledige i jobpuljens projekter har en mellemlang eller lang uddannelse. Kun 12 % af de ledige har en lang eller mellemlang uddannelse bag sig.

14% af deltagerne i jobpuljens projekter er ufaglærte. Derimod er 48% af de ledige ufaglærte, og gruppen er dermed underrepræsenteret i jobpuljens projekter.

Tabel 10.8:
Projektdeltagernes alder

Størstedelen af projektdeltagerne er i alderen 35-54 år. Det gælder både gennemsnittet af deltagere samt de deltagere, der kommer direkte fra ledighed. Mange af de ledige, der er kommet i arbejde, tilhører aldersgruppen 55-59 år, således kommer 27% af de ledige fra denne aldersgruppe, mens 9% af den samlede antal deltagere er i den alder. Netop de 55-59 årige er den aldersgruppe, der har den højeste registrerede ledighed på arbejdsmarkedet, hvilket kan være en forklaring på, at så mange har fundet beskæftigelse gennem jobpuljen. Det er positivt, at seniorgruppen har fået gavn af jobpuljens midler til at komme i beskæftigelse - her har deres erfaring og organisatoriske netværk formentlig givet dem en fordel.

Tabel 10.9:
Projektmedarbejdernes kønsmæssige fordeling

¹ Inkl. uoplyste

Generelt er der en skævhed i kønsfordelingen af jobpuljens projektdeltagere, idet 58% af deltagerne er mænd mod 42% kvinder. Men netop blandt de ledige, der kommer ind i jobpuljens projekter, er der en ligelig fordeling mellem kønnene. Det kan skyldes, at der er flere ledige kvinder end mænd.

Jobpuljen er altså medvirkende til at rette lidt op på de skævheder, der er blandt de ledige med hensyn til køn og alder. Men ikke for uddannelse, her er der for mange veluddannede i forhold til de arbejdsløse generelt. Det er der flere forklaringer på.

Hvorfor er jobpuljens bevillingsmodtagere veluddannede?

At det primært er den veluddannede del af befolkningen, herunder den veluddannede del af de ledige, der får direkte glæde af jobpuljen er der flere forklaringer på.

Gennem besøg hos en række af jobpuljens projekter, har CASA fået det indtryk, at det stiller krav til deltagernes uddannelse at gennemføre jobskabende miljøprojekter.

Jobpuljens skrappe krav og grundighed ved bevilling af projektmidler afspejles i projekternes overlevelsesdygtighed. 87% af de projekter, som jobpuljen har sluppet for mellem et halvt og 3 år siden, fortsætter i dag.

De sociale projekter i jobpuljen

De projekter, der i jobpuljens første 4 år er mest orienteret mod arbejdsmarkedets ledige, er de sociale projekter. Det er projekter, der omhandler aktivering eller vikariering på forskellige måder. Denne type projekter har været støttet med 39 millioner kroner ud af de samlede bevillinger på 281 millioner.

Det ville være en interessant målgruppe at kende bedre, da de formentlig ville ligne den generelle mængde af arbejdsløse mere. Det skyldes ikke mindst, at kravene fra starten var at skabe ordinære job gennem Den Grønne Jobpulje. I de første år var det således en væsentligt forudsætning, at projekterne havde positive miljøeffekter og bidrog til ordinære job. Hvis der derudover var tale om opkvalificering af særlige grupper af ledige, blev det vurderet som en ekstra gevinst. I det sidste år (2000) blev de sociale aspekter i forbindelse med grøn jobskabelse gjort til et særligt indsatsområde for jobpuljen.

Tabel 10.9:
De sociale projekters fordeling på offentlig og privat

60% af de sociale projekter bliver gennemført inden for det offentlige. De resterende er ligeligt fordelt mellem organisationer (fx græsrødder, brancheforeninger eller fagbevægelsen) og private virksomheder. Det generelle billede viser, at en tredjedel af deltagerne i jobtræning er placeret i den private sektor.

Hvis andelen af sociale projekter blandt private virksomheder og organisationer lægges sammen, er der en større andel af deltager i denne gruppe end ved den genelle jobtræning blandt arbejdsløse.

10.3 Rekruttering til projekterne

Den faldende arbejdsløshed kunne betyde, at det efterhånden ville være vanskeligt for projekterne at finde medarbejdere med de rigtige kvalifikationer til projekterne. Gennem spørgeskemaet har vi forsøgt at danne os et indtryk af eventuelle flaskehalse, men højst 5% af projekterne har haft svært eller meget svært at finde medarbejdere. Den gruppe, som det har været vanskeligst at finde, var de fagligt uddannede medarbejdere. Det kan således ikke generelt konkluderes, at Den Grønne Jobpuljes projekter har haft flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

Det vil være for vidt at forsøge at belyse hele den danske miljøindsats i perioden 1997-2000 i forhold til Den Grønne Jobpuljes betydning. I dette afsnit vil vi derfor kommentere udvalgte indsatsområder i relation til jobpuljens indsatsområder.

I forbindelse med midtvejsevalueringen var der en grundig gennemgang af de væsentligste beslægtede offentlige initiativer i forhold til Den Grønne Jobpuljes virke. Der blev sat fokus på andre støtteordninger, der på forskellige vis også har eller har haft til hensigt at fremme miljøindsatsen inden for udvalgte områder. Ved udvælgelsen var der lagt vægt på at beskrive og vurdere de ordninger, som bedst kunne sammenlignes med Den Grønne Jobpulje i forhold til både at fremme miljø og beskæftigelse.

Den Grønne Jobpulje har været speciel i forhold til de muligheder, den har haft for at støtte den brede indsats og for at støtte indsatsområder på tværs af de traditionelle ministerielle afgræsninger. Udfra en tanke om sektorintegration kunne en del af Den Grønne Jobpuljes projekter være lagt i fx Erhvervsministeriet, hos Trafikministeriet, i Sundhedsministeriet, i Fødevareministeriet eller hos By- og Boligministeriet frem for i Miljø- og Energiministeriet.

Alle ministerier har på forskellig vis haft initiativer til at fremme konkrete indsatsområder, fx Fødevareministeriets "pulje til støtte til omlægning til økologiske produkter". Erhvervsministeriets "miljøisbryderordning", der har givet støtte til virksomheder til ansættelse af højtuddannede arbejdsløse for at give virksomhederne mulighed for at komme et skridt videre på miljø- og arbejdsmiljøområdet. By- og Boligministeriets har haft "Aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning", hvor et af temaområderne omhandlede økologiske byggematerialer og konstruktioner. Planen følges op af Accelerationspuljen, og et vigtigt formål er at få professionaliseret erfaringerne med økologisk byggeri. Erfaringerne fra jobpuljens projekter inden for økologisk byggeri kan med fordel anvendes som fundament.

Hertil kommer de puljer og støtteordninger, som har ligget i Miljø- og Energiministeriet. Her kan nævnes Den Grønne Fond, der giver støtte til fremme af miljø og bæredygtig udvikling gennem de grønne guider samt projekter, der påvirker livsstilen i retning mod større ressourcebevidsthed og beskyttelse af naturens mangfoldighed. Den Grønne Fond har i princippet støttet alle andre end private virksomheder. Den Grønne Fond har delt sekretariat med Den Grønne Jobpulje.

De forskellige støtteordninger har suppleret hinanden udmærket - der har som oftest været en dialog mellem jobpuljen og de øvrige puljer på miljøområdet omkring de enkelte sager. Således er de relevante ministerier og styrelser blevet forelagt en lang række ansøgninger til vurdering inden, der er givet en bevilling til projektet fra jobpuljen.

For uddybning om de øvrige ordninger henvises til rapporten fra midtvejsevalueringen (Ny Grøn beskæftigelse i Danmark, januar 2000) og til "Den Grønne Jobpuljes samspil med andre offentlige initiativer - notat i forbindelse med Den Grønne Jobpulje", januar 2000.

Samspil med andre miljøindsatser

Foruden samspil med støtteordninger kan det være væsentligt at belyse, hvordan Den Grønne Jobpulje har spillet sammen med andre initiativer til fremme af miljøindsatsen i Danmark.

Som et eksempel kan nævnes jobpuljens indsats for øget affaldssortering både hos virksomheder gennem erhvervsaffaldskonsulenter og hos borgerne gennem indsatsen med grønne gårdmænd i boligforeningerne. Denne indsats er faldet godt i forlængelse af de krav, der er stillet i "Affald 21" om øget frasortering både til genanvendelse og til at undgå miljøbelastende stoffer i den øvrige affaldsbehandling.

Den Grønne Jobpulje har støttet projekter inden for byggeri, hvor sigtet har været genbrug af byggematerialer, som ligeledes er i overensstemmelse med Affald 21s mål om øget genanvendelse.

De mange projekter til fremme af udviklingen af grønne produkter spiller godt sammen med kravene om, at alle offentlige myndigheder skal stille krav til miljøforhold på linie med andre krav ved indkøb og udbud. I den sammenhæng er det værd at nævne, at mange af de virksomheder, som har arbejdet med udviklingen af grønne produkter, ikke oplever denne efterspørgsel fra det offentlige som noget markant pres eller motivation. Flere havde forventet, at kravene fra det offentlige ville være større og mere synlige, og at de derigennem ville være sikret en større markedsandel end tilfældet har været.

Projekterne inden for naturgenopretning samt Skov- og Naturstyrelsens projekt med opkvalificering af skovarbejdere med henblik på "grønnere skovdrift" kan bl.a. ses som et supplement til Vandmiljøplanens målsætning om tiltag, der fremmer våde enge og den politiske målsætning om betydelig vækst i omfanget af skov i Danmark.

Der er også givet støtte til projekter inden for vandområdet, som bl.a. understøtter målsætningerne om mindskelse af næringsstoftilførsel til vandløb i ukloakerede områder.

De mange projekter om fremme af økologiske produkter, særligt med omstilling af institutionskøkkener og skolemadordninger, har været med til at skabe værdifulde erfaringer som grundlag for den nye ordning med sund skolemad.

De mange miljøstyringsprojekter til autoværksteder har været medvirkende til, at mange af virksomhederne i dag er parate til at honorere de nye krav, og at de i modsætning til tidligere er blevet moderne professionelle virksomheder, hvor der er styr på tingene.

10.5 Konklusioner

Der er i alt skabt beskæftigelse til omkring 80.000 personer gennem forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (støttet beskæftigelse, uddannelse og anden aktivering) om året. Sammenlignet med de tre typer af ordninger rummer jobpuljen elementer af dem alle tre. Der støttes forskellige typer af jobtræningsprojekter, fx Vibegaard, der er Rønne Kommunes aktiveringsprojekt. Der støttes projekter, hvor uddannelse er omdrejningspunkt, fx i køkkenprojekter, hvor køkkenpersonalet uddannes. Der støttes nye virksomheder, og dermed har jobpuljen absolut karakter af en iværksætterordning.

Jobpuljen kan samlet forvente at skabe job til ca. 1.260 personer som resultat af bevillingerne i perioden 1997-2000. Således udgør jobpuljens beskæftigelsesmæssige resultat omkring 0,04 % af den samlede støttede beskæftigelse (35.000 personer i 2000). Det skal sammenholdes med, at Den Grønne Jobpuljes tilskud (265 mio. over 4 år) udgør 0,03 % af de ca. 9 milliarder, der alene i 1999 er anvendt af de regionale arbejdsmarkedsråd.

Arbejdsløsheden er faldende, og derfor er det vanskeligere at skabe projekter decideret for ledige. Således kommer kun 15% af deltagerne direkte fra ledighed, mens omkring 70% kommer fra andet job. Ud over den direkte beskæftigelse i projekter støttet af jobpuljen skabes der ledige job, når medarbejdere forlader deres jobfunktion for at deltage i projektet. Jobpuljen har ikke prioriteret projekter, der var målrettet ledige, men har støttet nye, varige og ordinære job.

Konklusionen er, at jobpuljen ikke kan sammenlignes med andre arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i forhold til at få ledige i arbejde. Derimod har jobpuljen på flere måder karakter af en iværksætterordning.

Arbejdsløse seniorer kommer i arbejde

Mange af de ledige, der er kommet i arbejde gennem projekterne i jobpuljen, tilhører aldersgruppen 55-59 år. Således kommer 27% af de ledige fra denne aldersgruppe, mens 9% af det samlede antal projektdeltagere er i den alder. Netop de 55-59 årige er den aldersgruppe, der har den højeste registrerede ledighed på arbejdsmarkedet, hvilket kan være en forklaring på, at så mange har fundet beskæftigelse gennem jobpuljen.

Det er positivt, at seniorgruppen har fået gavn af jobpuljens midler til at komme i beskæftigelse - her har deres erfaring og organisatoriske netværk formentlig givet dem en fordel.

Jobpuljen udfylder et hul

Mulighederne for iværksætterstøtte ophørte i 2000. Jobpuljen har på flere måder karakter af en iværksætterordning, og den udfylder her et hul. De innovative virksomheder peger i spørgeskemaundersøgelsen på, at finansieringen er den væsentligste barriere for produktudvikling og teknologiudvikling (30% svarer, at der er en barriere for teknologiudviklingen, jf. kap. 8).

Jobpuljen har som åben pulje den styrke, at midlerne ikke tilrettes efter snævre overskrifter som "afgrænser" mulighederne. En lang række puljer og støttemidler inden for miljøområdet er meget mere afgrænsede og forudsætter, at projekterne i langt højere grad snævert målrettes i forhold til puljens overskrifter og prioriteringer. Jobpuljen har derimod haft mulighed for at støtte de helhedsorienterede projekter, hvor de af projektmagernes ideer, der er gået på tværs af sektorer, har kunnet bevares.

Den Grønne Jobpulje har befundet sig midt mellem en række andre støtteordninger på miljøområdet, som nogle steder har haft overlappende områder. De overlappende områder er uundgåelige med en pulje, der ikke er snævert orienteret, men bredt orienteret mod koblingen mellem jobskabelse og miljøforbedringer. Sekretariatet bag Den Grønne Jobpulje har gjort en indsats for at kommunikere og koordinere med andre ordninger. CASA er ikke stødt på projekter, der utilsigtet har fået støtte fra flere puljer. Tværtimod har det indimellem været en kvalitetsvurdering af et projekt, hvis også andre har støttet det.

Det er en central egenskab ved Den Grønne Jobpulje, at den har støttet innovative virksomheder. Det er sket ud fra en vurdering af produktets markedsmæssige overlevelseschancer og en vurdering af projektmagerens ihærdighed og engagement. Således er der flere eksempler på, at Den Grønne Jobpulje har været på forkant og medvirket til en grøn erhvervsudvikling og grønne innovationer, fx inden for byggeriområdet og inden for solcelleområdet.

Den Grønne Jobpulje har støttet projekter, der har bidraget til, at vigtige natur og miljøpolitiske opgaver er blevet løst ved tilførsel af supplerende arbejdskraft.

Derudover har jobpuljen bl.a. støttet projekter, som har været på forkant med generelle tiltag. For eksempel inden for området skolemad, som fik 50 millioner på finansloven for 2001 til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk kost i skoler og daginstitutioner. Netop nu opsamles erfaringer fra jobpuljens skolemadsprojekter til brug for kommende skolemadsprojekter i landets øvrige kommuner.