| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i Danmark

11. Information og spredning af erfaringer fra projekterne

Det er vigtigt, at erfaringerne fra projekterne under Den Grønne Jobpulje bliver kendt og dermed udbredt til så mange relevante parter som muligt. Informationsindsatsen og spredningen kan ske på mange måder.

Den Grønne Jobpulje har i sit program understreget, at erfaringen fra andre programmer har vist, at den enkelte tilskudsmodtager bør pålægges en væsentlig del af informationsindsatsen. For alle større projekter bør der være udarbejdet en informationsplan eller være lagt op til en efterfølgende informationsaktivitet på de opnåede resultater. Jo mere kendte og udbredte erfaringerne fra Den Grønne Jobpuljes projekter bliver, des større er sandsynligheden for, at andre på egen hånd tager ideen op, således at indsatsen spredes. I dette kapitel beskrives, hvad der er gjort i projekterne for at sikre information og spredning af projekterne.

11.1 Analyse af projekternes indsats

Analysen af informationsindsatsen og spredningseffekten bygger på de projektansvarliges egen vurdering af indsatsen ved deres besvarelser i slutevalueringsskemaet. Det giver et indblik i, hvor og hvordan midlerne er anvendt og en vurdering af, om målgruppen blev nået. Hvad målgruppen selv mener, og hvad der rent faktisk er sket, kan analysen ikke give svar på.

Derudover er der kommet input om informations- og spredningsindsatsen via den telefonanalyse, der er gennemført af de projekter, som har været afsluttet mellem ½-3 år.

Analysen om formidling og spredningseffekter bygger desuden på forløbsog temaevalueringerne, dels konkret i relation til de enkelte projekter dels med opsamlingen på de workshop, der er afholdt til at vurdere indsatsen lidt bredere. De kvalitative input er med til at give en større forståelse for formidlingsindsatsen og spredningen.

248 (dvs. 78%) af de afsluttede projekter har særskilt oplyst deres ressourceforbrug til formidling. Der er oplyst mellem 0 og 2 millioner kroner til formidling. Samlet er der brugt lidt over 24 millioner kroner til formidling i de 316 afsluttede projekter.

Af de 24 millioner kroner stammer de 2 millioner kroner fra ét projekt alene: "Bedre by- og bygningsbevaring", som gennemføres af Raadvad, Nordisk Center til bevarelse af håndværk. Centret indsamler viden om vedligeholdelse og reparation af bygninger med traditionelle og miljøvenlige materialer. Til Rådvad Centret i Lyngby er der knyttet 4 regionale videns- og rådgivningscentre. Det samlede projektbudget var på 11,5 millioner kroner, og Den Grønne Jobpulje bevilgede 750.000 kroner.

Tabel 11.1:
Udgifter til ekstern formidling (i 1000 kroner)

Det gennemsnitlige beløb har været 99.000 kroner pr. projekt.

De afsluttede projekter har tilsammen modtaget ca. 130 millioner kroner, og dermed er der anvendt godt 18% på formidling, hvis det alene sammenholdes med tilskudsbeløbene. Hvis man sammenholder med de samlede projektomkostninger, hvoraf tilskudsbeløbene udgør ca. 47%, har de enkelte projekter brugt knap 10% af de samlede projektmidler til formidling.

Tabel 11.2:
Var ekstern formidling en væsentlig del af projektet?

Det er ikke overraskende, at andelen af midler til formidling udgjorde en markant større del af de samlede projektomkostninger, jo højere prioritering formidlingen har haft i projektet. Således udgjorde andelen til formidlingen 22% for de projekter, der havde formidling, demonstration eller markedsføring som den væsentligste del af projektet.

Tabel 11.3:
Hvilke typer projekter formidler?

For de projekter, der har arbejdet med formidling, har det gennemsnitlige budget ligget på mellem 3 og 26% af budgettet afhængig af projekttypen. De projekttyper, der har brugt flest ressourcer på formidling, har ikke overraskende været viden og netværksprojekter, mens miljøstyringsprojekterne har brugt en mindre andel af det samlede budget til formidlingen. 68 af de 316 afsluttede projekter har i henhold til deres besvarelser ikke prioriteret ekstern formidling som en selvstændig aktivitet.

Ikke alle var lige forberedt på den nødvendige eksterne formidling, således siger 113 projektansvarlige (44% af de 254, der har svaret på spørgsmålet), at den eksterne formidling i nogen grad eller høj grad har været en større del af projektet end forventet.

Tabel 11.4:
Hvilke type oplysninger er typisk formidlet?

Knap 300 af de projektansvarlige har besvaret spørgsmålene om, hvilke oplysninger som de typisk har formidlet. Svarene afspejler bredden i de projekter, der er igangsat. Flest (129) har svaret, at de har formidlet konkrete praktiske erfaringer. Dernæst (113) kommer udbredelse af information om bæredygtig adfærd og livsstil, og som tredje (97) er udbredelse af miljøinformation om produkter. Informationsindsatsen indikerer dermed, at der i høj grad er fokus på, hvordan man konkret kan gøre en indsats og behovet for adfærdsændringer til fremme af miljøindsatsen.

Enkelte har svaret andet under formidlingen. Det dækker bl.a. over information om arbejdsmiljø, rundvisninger, information om grønne lokale tilbud og muligheder, information om energiledelse, erfaringer om vedligeholdelse, erfaringer om håndværk og byggeteknikker, erfaringer om drift af solvarmeanlæg og information til kunder om virksomhedens miljøprofil.

Tabel 11.5:
Hvem er informationerne rettet mod?

Der er ca. 97% af de projektansvarlige fra de afsluttede projekter, der har anført, hvem formidlingen i projektet har været rettet mod. Det viser, at kunder og brugere af netværk har været de primære mål for informationsindsatsen. Dernæst optræder faglige netværk, der bl.a. tæller brancher og kollegaer. I hvert tredje projekt har befolkningen generelt været den vigtigste målgruppe. Leverandørerne fremstår samlet som den målgruppe, færrest har rettet deres formidling imod.

En række projekter har haft andre målgrupper som den vigtigste. Her kan nævnes andre boligområder - det gælder især affaldsprojekterne med grønne gårdmænd, andre sygehuse - det gælder de to miljøstyringsprojekter på sygehuse, børn og unge via besøgstjeneste i VEGAs projekt om direkte genbrug. Derudover er nævnt myndigheder, herunder kommuner og amter, grønne indkøbere, politikere, investorer og pressen.

De fleste (82%) har haft en fornemmelse af målgruppens størrelse. Nogle projekter har haft en meget lille målgruppe, og tallene tyder på, at mange projekter har været lokale i deres karakter. Det viser sig ved, at flere end 50% har haft en målgruppe mindre end 1.000 personer. 12% af projekterne vurderer, at målgruppen har bestået af mere end 100.000 mennesker.

De fleste angiver, at de har nået mellem ca. 50-88% af deres målgruppe. Usikkerheden om at nå ud til målgruppen er størst i de projekter, der har haft ambitioner om at nå bredt ud. Undersøgelsen indeholder ingen data for, hvad målgruppen selv mener.

Tabel 11.6:
Målgruppens størrelse

De projektansvarlige er blevet bedt om at svare på, hvilke medier de har anvendt til formidlingen. Svarerne og fordelingen fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 11.7:
Hvilke medier har I brugt? (Antal svar)

Af tallene fremgår det, at alle medier er blevet brugt i større eller mindre grad. Eksempelvis er det kun i hvert fjerde projekt, der ikke på en eller anden måde har brugt pressen i deres formidling. Det mest almindelige er gennem den lokale eller regionale presse, hvilket må tolkes som lokalblade, regionale dagblade, regional tv og radio. Det er derimod kun rundt regnet halvdelen, der har brugt reklamer og åbent hus arrangementer. Den mest benyttede vej til formidling har været den personlige kontakt til brugerne og kunderne. Internettet bliver overvejende brugt til at orientere formidlingen nationalt og internationalt om projekterne.

Knap halvdelen af de projektansvarlige angiver, at de har kendskab til, at andre har taget initiativ til projekter, der ligner deres eget, efter kontakt til dem. Størstedelen har kendskab til, at det er nogle få eller enkelte projekter - kun 7% angiver, at de har kendskab til, at mange har taget initiativ til det samme. Der er 20%, som svarer nej til at kende til, om andre er gået i gang med tilsvarende, mens 30% svarer ved ikke.

Erfaringer efter støttens ophør

Ved telefonanalysen blandt de afsluttede projekter er de projektansvarlige blevet stillet over for en række spørgsmål inden for dette emne. Svarene fra de 102 af de 125 projekter angives i det følgende.

Tabel 11.8:
Har I formidlet jeres erfaringer fra projektet efter, at støtten fra Den Grønne Jobpulje er ophørt?

Tallet viser, at der efter projektmagernes egen vurdering sker en fortsat formidling fra projekterne. Dette er ikke overraskende, da initiativerne skal være "selvforsørgende", og de i den forbindelse er nødsaget til at gøre omgivelserne opmærksomme på deres eksistens.

De 80 projekter, der har svaret bekræftende på spørgsmålet, er blevet spurgt om, hvem formidlingen var rettet mod.

Tabel 11.9:
Hvem var formidlingen rettet mod?

Projekterne har i mange tilfælde rettet formidlingen mod mere end en målgruppe. Flest har orienteret deres formidling mod kunder og faglige netværk. En stor del har været i kontakt med andre, der vil starte et lignende initiativ. Der er i projekterne ofte en meget stor åbenhed og lyst til at være sparringspartnere ved opstarten af nye lignende initiativer. Lignende projekter betragtes ikke som konkurrenter, men som et udvidet fagligt fællesskab, hvilket dette tal også indikerer.

Tabel 11.10:
Hvilke medier har I brugt til formidlingen?

Note: Resultaterne er baseret på de "overlevede" projekter (89 projekter)

Under andet nævnes: tv (anvendt af 7 projekter), udstillinger, fagblade, foredrag, nyhedsbreve.

Den mest hyppige formidlingsform er deltagelsen i møder og konferencer. Det fremgår ikke, om projektmagerne har været foredragsholdere eller deltagere på konferencen. Dernæst er det pressen og Internettet, der anvendes.

11.2 Konkrete erfaringer

Der er forskel på, hvilke informationsaktiviteter der betyder noget i projekterne, og hvor spredningseffekterne fra projekterne skal findes.

I miljøstyringsprojekterne er den interne indsats med formidling til medarbejderne ofte vigtig. Spredningseffekten kan også ligge i de erfaringer, medarbejderne bringer med hjem eller til andre arbejdspladser. Virksomhederne kan desuden bruge deres resultater til at profilere sig i konkurrencen med andre virksomheder. I nogle brancher bliver miljøstyring og indførelse af miljøcertificering eksempelvis en forudsætning for at forblive på markedet og dermed en spredningseffekt, således at flere virksomheder er nødt til at gå i gang. Endelig er det indbygget i eksempelvis EMAS (Den europæiske miljøstyringsstandard), at der stilles krav til underleverandører.

I gruppen af nye virksomheder og produkter er markedsføringen af produkterne og virksomhederne særligt afgørende: Hvis der ikke er salg af de nye produkter, så kan virksomheden ikke overleve. Spredningseffekten eksisterer primært i det omfang, de nye og renere produkter og serviceydelser kan fortrænge de mere miljøbelastende produkter fra markedet. Kontakt til kunderne og leverandørerne er derfor afgørende. Flere af projekterne har udover salg af produkter også et element af mere almen formidlende karakter.

Spredningseffekten for pilotprojekterne og videns- og netværksprojekterne er i sidste ende den vigtigste effekt for disse projekter, der gennem demonstration af nye løsninger og formidling af viden og kontakter skal inspirere andre til at handle. Det er sværere at vurdere disse effekter. Endelig giver gruppen af de øvrige projekter forskellige bud på, hvordan en spredningseffekt kan opnås.

Forløbsevalueringerne viste, at gruppen af projekter af typen nye virksomheder og produkter har opnået megen omtale i dagspresse, ugeblade og fagblade. Alle de besøgte pilotprojekter har opnået lokal omtale, men der skal mere til, hvis spredningseffekten skal sikres. Indholdet af videns- og netværksprojekterne er typisk informationsprojekter, og netværkene har da også arbejdet med både hjemmesider, informationsmøder, konferencer og nyhedsbreve. Netværkene i amterne er generelt blevet godt omtalt i de lokale medier.

De innovative virksomheder, der rummer en del af de samme projekter som nye virksomheder og produkter, har generelt været meget opmærksomme på formidlingen og spredningen. De skal leve af at blive så kendte som muligt, hvorfor pressen har været brugt flittigt som medie til at blive kendt.

De økologiske frisører er et eksempel på iværksættere, der har været medvirkende til at hjælpe andre i gang i deres fag til at arbejde ud fra princippet om "økologiske" produkter. De underviser nu på frisørskolen i de alternative produkter. De alternative produkter betyder ikke blot, at der i produktionen af produkterne ikke er anvendt miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det betyder også, at udledningerne med fx spildevandet er mindre forurenende fra de "økologiske frisører" end fra andre frisørsaloner. Endeligt betyder det en forbedring af arbejdsmiljøet for frisørerne, som er et erhverv, der er særligt ramt af allergiproblemer. Derfor er det af central betydning for erhvervet, hvis det kan godtgøres, at der er andre muligheder.

For de innovative virksomheder med grønne produkter er det generelt vigtigt at være opmærksom på, at miljø alene ikke sælger de nye produkter. Det håndværksmæssige, design og kvalitet skal være i orden. Tinta, der laver "økologiske tekstiler", oplever, at de i højere grad skal sælge deres produkter udfra god kvalitet og design frem for på miljøfordelene.

De 5 projekter, der er omfattet af temahæftet om sociale aspekter i grønne job, har en lidt anden måde at udbrede informationen og medvirke til spredningen. Mange har gennem disse projekter fået kendskab til projekterne gennem aktiverings- og vikarordninger. Der er en tilkendegivelse af, at det er betydningsfuldt for dem, der deltager, at de laver noget nyttigt, og at de i høj grad er glade for at gøre noget godt for miljøet. Serviceordningen for Bycyklen medvirker gerne til forskellige arrangementer og happenings for både at udbrede tanken bag bycyklen og også den sociale side med jobtræningen i serviceafdelingen. I Binderup i Nordjylland indebærer jobtræningen bl.a., at de aktiverede kommer ud på lokale virksomheder og hjælper med miljøarbejdet. Det er en anden måde at sprede både kendskabet og indsatsen.

Projekterne om de økologiske fødevarer har haft et lidt forskelligt liv, men generelt har formidlingen og udbredelsen om det "pædagogiske" i projekterne været højt prioriteret. Projekterne med omlægning af institutionskøkkener har været med til at påvirke udviklingen og har ført til, at der er etableret en tilskudsordning "Børnekostpuljen", som i perioden 2001-2003 giver støtte med 50 millioner kroner om året til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og i daginstitutioner. De første projekter om økologisk omlægning var med til at synliggøre behovet for også at sikre leverancerne af de økologiske råvarer. Det betød, at der også er kommet flere projekter i gang på dette felt. Det lille projekt med at sikre distributionsruten mellem små lokale producenter via gårdmejeri Grambogård og specialbutikker har haft en god demonstrationseffekt, da flere gårdmejerier er under etablering.

Ideen med grønne job i lokale affalds- og genbrugsprojekter har vist sig at kunne holde. Jobpuljen har støttet ansættelse af en lang række grønne gårdmænd i boligselskaber og lokalområder. De har fået ekstra gang i affaldssortering og dermed øget andelen til genanvendelse. Trods indkøringsvanskeligheder nyder projekterne god opbakning fra beboerne, gårdmændene selv og boligselskaberne. For at fastholde fokus og hjælpe både igangværende og nye projekter gennem de vanskelighederne, der naturligt opstår, når man indfører noget nyt, og nye parter skal samarbejde, så har jobpuljen også igangsat et netværksprojekt. Netværket skal bl.a. samle op på alle de erfaringer, som ligger og formidle dem til flere boligselskaber, grundejerforeninger og kommuner, så endnu flere kommer i gang med øget affaldssortering.

Erhvervsaffaldskonsulenterne har gjort en stor indsats for, at mange også mindre virksomheder er blevet mere miljøbevidste. Informationen og spredningen går i høj grad gennem den direkte kontakt med virksomhederne. Når affaldssorteringen går i gang, stopper miljøindsatsen heldigvis ikke altid kun her. Virksomheder ser jo, at de også kan spare penge.

Indsatsen for det økologiske byggeri lever stadig lidt på græsrodsplan. Udfordringen for det bæredygtige byggeri er i dag at sprede og udvikle erfaringerne fra græsrodsniveauet til den etablerede byggebranche. Der er åbninger på vej, hvor nogle af de alternative byggefirmaer arbejder side om side med et konventionelt byggefirma. Der har generelt været en god formidling om de mange alternative byggeprojekter og byggematerialer, men det er klart et område, hvor formidlingen ikke er nok. Der er en række barrierer, som skal overvindes for, at det økologiske byggeri får en større tyngde. Der er tale om både tekniske, holdningsmæssige, økonomiske, strukturelle og/eller lovgivningsmæssige barrierer. Tilkendegivelserne lyder, at kravene primært skal komme fra bygherrerne, da entreprenørerne er lidt bange for at prøve nyt. Det offentlige kunne fungere som drivkraft, hvis de som bygherre stillede miljøkrav og på den måde være med til at understøtte udviklingen inden for det bæredygtige byggeri.

Formidlingen om bæredygtig turisme er ikke nået ret mange turister endnu. Gennem en række af de projekter, som jobpuljen har støttet, der handler om grøn eller bæredygtig turisme, er der sat gang i en positiv udvikling omkring miljø og turisme. Turisterhvervet har fået gang i miljøarbejdet i de store virksomheder, men mange af de små familieforetagender i denne branche kan ikke overskue miljøarbejdet. Et problem er, at miljøindsatsen ikke er så efterspurgt, og miljøindsatsen er sjældent særlig synlig for turisterne.

106 overnatningssteder i Danmark har "Den Grønne Nøgle", men det ved de færreste, og de ved heller ikke, hvad det betyder, når et hotel, en campingplads eller et badeland som Lalandia har "Den Grønne Nøgle". De fleste ved, at man kan komme på bondegårdsferie, men de færreste ved, at der er etableret en forening til fremme af økologisk bondegårdsferie. Tivoli har gjort en stor indsats for at reducere deres miljøpåvirkninger, men det er ikke noget, de gør meget for at reklamere med. Som deres miljøansvarlige siger, "så er det jo helt andre årsager, der får folk til at komme i Tivoli. Vi skal som ansvarlig virksomhed have styr på miljøet, og vi vil gerne i mere end en forstand være en grøn oase midt i storbyen".

De regionale miljønetværk har stort set alle ladet sig inspirere af Green Network. De regionale miljønetværk bygger på et samarbejde om miljøindsatsen mellem amter, kommuner og de private virksomheder. Målet med formidlingen her er især at få kommuner og virksomheder til at slutte op om netværkene til fremme af miljøarbejdet. Det er vigtigt både af hensyn til forankring af netværkene, men det er samtidig en styrke for miljøarbejdet. Netværkene kan bruges til fx fælles organisering af miljøledelse for mindre virksomheder. Et tættere kendskab og samarbejde mellem myndighederne og virksomhederne har været med til både at øge miljøindsatsen og til at gøre arbejdet med eksempelvis miljøgodkendelser lettere. Netværkene kan således være et bud på integration af miljøpolitik og erhvervspolitik.

I dag findes netværk i 5 af 14 amter, og flere er på vej. Derudover findes der mindre netværk mellem kommuner og virksomheder, hvor vægten i samarbejdet er lagt på miljøredegørelser og miljøstyring. Derudover findes en række informationsnetværk mellem myndigheder og virksomheder, der med fordel kan fungere som erfaringsbase og skabe afsæt for mere forpligtende regionale samarbejder. Miljøforum Danmark er de danske miljønetværks netværk. Miljøforum Danmark har som målsætning at støtte de eksisterende netværk, initiere nye netværk og være bindeled mellem danske og internationale miljønetværk.

11.3 Diskussion

I projekterne er der anvendt ca. 9% af de samlede projektmidler på formidling af resultater - svarende til omkring 100.000 kroner pr. projekt, der er dog stor spredning mellem de forskellige projekter fra ingen midler til det dyreste på over 2 millioner kroner. Ekstern information og formidling har været et vigtigt element for stort set alle projekter.

Det er en generel erfaring og oplevelse, at der ofte er for lidt opmærksomhed på formidlingsindsatsen. Det har jobpuljen søgt at imødegå ved for større projekter at kræve, at der sammen med ansøgningen forelå en informationsplan. Hvis det sammenholdes med, at næsten alle projekter har prioriteret informationsindsatsen, kan det konstateres, at der er opmærksomhed hos både puljen og projekterne på informations- og spredningsindsatsen.

Evalueringen kan ikke sige noget om kvaliteten og gennemslagskraften på den information, der bliver sat i værk. Generelt er det vigtigt ikke at nedprioritere denne side af en opgave ved fx at sikre sig, at de, der skal stå for informationen, også har kompetencen og erfaringen på dette område.

Puljen yder tilskud til lokale miljøinitiativer. Prioriteringen i det lokale viser sig i de mindre målgrupper, og kun 12% af projekterne har haft en fornemmelse af at skulle kommunikere med mere end 100.000 mennesker. De mindre målgrupper - lokalt og med kunder - afspejler sig også i, at den hyppigste kommunikationsform er personlig kontakt.

Det er karakteristisk, at projekterne bæres igennem af ildsjæle, som brænder for deres idé, og som regel også brænder for at fortælle vidt og bredt om indsatsen. Den Grønne Jobpulje har således fået stor kredit for den støtte, der er ydet til de mange forskellige projekter gennem de mange niveauer og indsatser for formidling og spredning.

Halvdelen af de projektansvarlige har således også tilkendegivet, at deres initiativer er udbredt til andre, efter de selv har været i kontakt med dem. Det må betegnes som en meget positiv spredning af projekterne.

Analysen af de projekter, hvor støtten er ophørt, viser, at der sker en fortsat formidling fra projekterne. Dette er ikke overraskende, da initiativerne skal være "selvforsørgende", og de i den forbindelse er nødsaget til at gøre omgivelserne opmærksomme på deres eksistens.

De økologiske frisører er et eksempel på et projekt, der har været genstand for megen diskussion i medierne. Hvad er en "økologisk frisør"? Frisørerne har anvendt begrebet økologisk frisør, fordi de i deres arbejde tager udgangspunkt i at bruge de mindst miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Reelt set er begrebet økologisk forbeholdt landbrugsprodukter. Ideelt ville det miljøfagligt set være mere korrekt at bruge betegnelsen "mindre miljø- og arbejdsmiljøbelastende frisør". Men begreberne grøn og økologisk bruges generelt som blikfang og for at sende et kort budskab. Det samme gør sig gældende for de "offentlige grønne indkøb", der tidligere konsekvent blev kaldt "mindre energi- og miljøbelastende indkøb".

Miljøstyringsprojekterne, pilotprojekterne og nye virksomheder og produkter viser, at de med gode resultater kan være overbevisende eksempler for andre. Videns- og netværksprojekter har haft som deres primære mål at inspirere andre til at arbejde for et bedre miljø og flere grønne job. Det er lykkedes for flere af de projekter, som har været undersøgt i evalueringen.

Evalueringen bliver, særligt gennem temahæfterne, i sig selv brugt til at formidle erfaringer fra de 7 udvalgte temaer. Dette var en prioritering, som CASA og Den Grønne Jobpujle foretog efter midtvejsevalueringen for netop at sikre så bred information og spredning som mulig.