| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i Danmark

12. Administration af Den Grønne Jobpulje

Formålet med dette kapitel er at gennemgå Den Grønne Jobpuljes administration og bevillingspraksis. Kapitlet består af fire dele. I første afsnit beskrives de overordnede rammer for administrationen af Den Grønne Jobpulje, i andet afsnit beskrives sagsgangen i Den Grønne Jobpulje. I tredje del beskrives ansøgernes opfattelse af Den Grønne Jobpulje, mens fjerde afsnit handler om puljens bevillingspraksis, herunder Den Grønne Jobpuljes kriterier for, hvilke projekter der har kunnet få tilskud og endelig i femte afsnit diskuteres puljens generelle tilskudspraksis, sagsgange m.m.

Kilderne til dette kapitel er besvarelserne fra selvevalueringsskemaerne, interview i forbindelse med forløbs- og temaevalueringerne, interview med sekretariatet samt bestyrelse. I forbindelse med midtvejsevalueringen blev der gennemført en afslagsanalyse. Afslagsanalysen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse til ansøgere, der har fået afslag samt telefoninterview med en række ansøgere, der har fået afslag. Resultaterne fra afslagsanalysen gentages her for at give et samlet billede af administrationen af Den Grønne Jobpulje i perioden 1997-2000.

Når der henvises til de "støttede" projekter, så refereres der til de 316 støttede projekter, som er afsluttet i den forstand, at de ikke længere modtager støtte fra Den Grønne Jobpulje, og som har besvaret slutevalueringsskemaet.

12.1 De administrative rammer

De overordnede rammer for administrationen af Den Grønne Jobpulje er fastlagt i lov om pulje til grøn beskæftigelse (lov nr. 434 af 10. juni 1997), bekendtgørelsen om Den Grønne Jobpulje (bekendtgørelse nr. 693 af 27. august 1997) og bekendtgørelse af forretningsordenen for bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje (bekendtgørelse nr. 694 af 27. august 1997). De mere detaljerede bestemmelser er fastlagt i programbeskrivelsen for Den Grønne Jobpulje, som bestyrelsen har udarbejdet. Endvidere er der sket en løbende udvikling af praksis i samarbejdet mellem sekretariat og bestyrelse.

Ifølge lovens §5 har det været miljø- og energiministeren, der valgte en bestyrelse på 3 personer for 2 år ad gangen. I sommeren 1997 blev Jes Lunde (formand), Steen Andersen og Vibeke Grønbæk udpeget til bestyrelsen af puljen for 1997 og 1998. I 1998 genudpegede ministeren bestyrelsen for 1999 og 2000, som dermed har været den samme i hele perioden.

Bestyrelsen har haft kompetence til at træffe afgørelser om tildeling af tilskud. Bestyrelsens beslutninger har ikke kunnet indbringes for miljø- og energiministeren eller andre administrative myndigheder. I henhold til bekendtgørelsen om Den Grønne Jobpulje har det været pålagt bestyrelsen for puljen at udarbejde en programbeskrivelse for Den Grønne Jobpulje, som bl.a. skulle indeholde en beskrivelse af resultatkrav og kriterier for målopfyldelsen.

Det var fastlagt i loven, at Miljø- og Energiministeriet skulle varetage sekretariatsbetjeningen af Den Grønne Jobpulje, og i bemærkningerne blev det nævnt, at det forventedes, at der skulle afsættes 4-5 årsværk til administration af jobpuljen.

Dette er blevet udmøntet i, at administrationen af Den Grønne Jobpulje er blevet varetaget af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsens økonomikontor. Det Grønne Sekretariat blev etableret samtidig med Den Grønne Jobpulje i sommeren 1997. De har foruden jobpuljen også administreret Den Grønne Fond. Det tætte samarbejde mellem Den Grønne Jobpulje og Den Grønne Fond har bl.a. betydet, at sagsgangen i Den Grønne Jobpulje blev opbygget efter samme principper som Den Grønne Fond.

Det Grønne Sekretariatet har haft en sekretariatsleder, to fuldmægtige, der har varetaget den faglige sagsbehandling, og en afdelingsleder, der især har varetaget sagsadministrationen og herunder udbetalingen af tilskud. Sekretariatet har derudover haft en studentermedhjælp og har tidligere haft egen journalmedarbejder. Sekretariatet har endvidere modtaget generel servicebistand fra Miljøstyrelsens journal, bogholderi, betjentstue, telefonomstilling, m.v. Der har været nogen udskiftning blandt personalet i sekretariatet i gennem perioden. Den 1. oktober 2000 er der bl.a. kommet ny sekretariatsleder, ligesom en af de to fuldmægtige er udskiftet i 2000.

Formidling om Den Grønne Jobpulje

Den Grønne Jobpulje har gjort opmærksom på dens eksistens gennem avisannoncer, artikler, interview og konferencer. Ifølge bestyrelsen har ordningen været godt kendt inden for græsrodsverdenen, på erhvervsvirksomhedssiden, i konsulentbranchen og hos turist- og erhvervskontorerne. Endvidere har SiD "bombarderet fagbevægelsen med materialer".

Jobpuljen har selv hvert år udsendt vejledningen i et stort oplag til kommuner, amter, erhvervsråd, brancheorganisationer, arbejdsmarkedsorganisationer og til pressen.

Et andet væsentligt element i puljens formidling har været Den Grønne Jobpuljes årsberetning og jobpuljens internetsider hos Miljøstyrelsen (www.mst.dk/gronjob). Årsberetningen giver en generel introduktion til Den Grønne Jobpulje, beskriver hvorledes administrationen fungerer og Den Grønne Jobpuljes bevillingspraksis. Endvidere indeholder årsberetningen lovgrundlaget for Den Grønne Jobpulje, bestyrelsens programbeskrivelse og en vejledning til ansøgere. I de første 3 årsberetninger for 1997, 1998 og 1999 var desuden en oversigt over projekter, der har fået støtte. I den sidste årsberetning for 2000 er denne oversigt udeladt, men der er i stedet henvist til jobpuljens hjemmeside, hvor man kan finde oversigten over de støttede projekter for hvert af årene.

Vejledningerne og årsberetningerne giver en god introduktion til jobpuljen, og de giver eventuelle ansøgere en god mulighed for at vurdere, om de har mulighed for at få tilskud. Den Grønne Jobpuljes internetsider indeholder stort set de samme oplysninger som årsberetningen. I 2000 var der ifølge sekretariatets oplysninger 13.113 besøgende på jobpuljens hjemmeside.

Den Grønne Jobpulje er endvidere med i Erhvervsfremme Styrelsens Guide over tilskuds-, garanti- og låneordninger, som giver en kortfattet introduktion til Den Grønne Jobpuljes formål og kriterierne for at få tilskud.

En forudsætning for, at Den Grønne Jobpulje har kunnet støtte gode projekter, har været, at potentielle ansøgere havde kendskab til Den Grønne Jobpulje. Den Grønne Jobpulje har foruden ovennævnte indsats gennemført en del informationsvirksomhed for at gøre opmærksom på ordningen.

Af elementer i formidlingen af mulighederne i Den Grønne Jobpulje kan nævnes, at jobpuljen har gennemført en "kommunekonkurrence", hvor kommunerne blev opfordret til komme med ideer til projekter med skabelse af grønne job. Jobpuljen har sendt "direct mails" til fx affalds- og boligselskaberne om mulighederne for støtte henholdsvis til erhvervsaffaldskonsulenter og til miljømedarbejdere, der kan hjælpe med at få gang i affaldssorteringen. Den Grønne Jobpulje har også sendt informationer om jobpuljens muligheder og indsatsområder til erhvervsrådene og arbejdsmarkedsrådene, til banker, til revacentrene og socialforvaltningerne. Endelig er såvel informationsskrivelser som pressemeddelelser/artikler sendt til aviser og fagblade.

Den Grønne Jobpulje har også forsøgt at tænke i utraditionelle baner. Den Grønne Jobpulje har i januar 2000 afholdt en konference i samarbejde med Den Grønne Fond "Nye Partnere - utraditionelt samspil mellem erhvervsliv, miljøorganisationer og grønne ildsjæle". Hensigten med konferencen var at sætte fokus på, hvordan parterne kan inspirere hinanden og bruge hinandens kompetencer, (jf. Årsberetningen 2000).

Af slutevalueringsskemaerne fremgår det (se tabel 12.1), at de væsentligste kilder til information om Den Grønne Jobpulje for de projekter, som har fået tilsagn, er materiale fra jobpuljen (41%), fagligt netværk (40%), eksterne konsulenter (22%), pressen (15%), det lokale miljø- og energikontor, TIC, BST eller henvisninger fra andre offentlige myndigheder eller kontakt til andre projekter under jobpuljen (9%).

Tabel 12.1:
Ansøgernes kilde til information om jobpuljen før ansøgningen

* Projekterne, som fik støtte, er de 316 afsluttede projekter, der har indsendt selvevalueringsskema. Projekterne, der fik afslag, er 72 returnerede skemaer ud af 143, udsendt til ansøgere, der fik afslag i perioden sommeren 1998 til sommeren 1999. Der har kunnet sættes mere end et kryds. Afslagsanalysen er gennemført i forbindelse med Midtvejsevalueringen

For ansøgninger, som har fået afslag, er fordelingen lidt anderledes. Nogle kilder spiller en lidt større rolle, som fx Den Grønne Jobpulje (54%), pressen (22%), personlige netværk (19%) og søgning på Den Grønne Jobpuljes hjemmeside (15%). Til gengæld spiller eksterne konsulenter, det lokale miljø- og energikontor, TIC, BST og andre myndigheder en mindre rolle som kilde til information om Den Grønne Jobpulje. Forskellen i kilderne til information tyder på, at de støttede projekter i lidt højere grad har fået information igennem professionelle kontakter end de ansøgere, som ikke har fået støtte.

De øvrige kilder til information om jobpuljen, som er nævnt i evalueringsskemaerne, har bl.a. været lokale erhvervskontorer, lokale erhvervskontakter og Teknologisk Institut. Derudover nævner enkelte, at de har fået kendskab via Den Grønne Fond.

En anden indikation på, hvor godt Den Grønne Jobpulje har været kendt hos potentielle ansøgere, er, hvor stor en andel af ansøgerne der har været i kontakt med en anden tilskudsordning om det samme projekt før kontakten til Den Grønne Jobpulje.

72 (23%) af de støttede projekter har været i kontakt med en anden tilskudsordning inden projektets start - 20 af disse havde dog først kontakt til "Programmet om miljø og arbejdsmiljø til små og mellemstore virksomheder i Miljøstyrelsen" ("Det lille program"). Eftersom Den Grønne Jobpulje overtog støtten til miljøstyringsprojekter fra "Det lille program", da ordningens midler var brugt op, er dette overlap naturligt og endda mindre end forventet. Hvis der ses bort fra kontakterne til "Det lille program", angiver 52 (16%) af de 316 projektansvarlige, at de har haft kontakt til en anden tilskudsordning før kontakten til Den Grønne Jobpulje, heraf flest til Den Grønne Fond og EU-programmer. 18 (25%) af de projekter, der fik afslag, havde været i kontakt med en anden tilskudsordning først, hovedsageligt EU-programmer og "andre", mens kun 2 havde været i kontakt med "Det lille program".

Sekretariatets behandling af ansøgninger

I vejledningen om Den Grønne Jobpulje har der været en detaljeret beskrivelse af kravene til ansøgningen, ligesom ansøgningsfristerne har været anført. Der har været fem uger fra de udmeldte ansøgningsfrister til bestyrelsesmøderne. Da materialet til møderne er sendt ud til bestyrelsen en uge i forvejen, har sekretariatet haft minimum 4 uger til at behandle og vurdere ansøgningerne. Ved modtagelse af ansøgningerne er de registreret og journaliseret i Miljøstyrelsens tilskudsstyringssystem, og der er kvitteret for modtagelse af ansøgningen. Først derefter har de to fuldmægtige kunnet påbegynde den faglige sagsbehandling.

Det er de to fuldmægtige, der har skrevet sagsoversigter og indstillinger til bestyrelsen. I tvivlstilfælde har de to fuldmægtige diskuteret indstillingen indbyrdes, før sagen er sendt videre til sekretariatslederen. Under behandlingen af sagerne, har de to fuldmægtige ofte været i kontakt med ansøgere. Den ene fuldmægtig vurderer, at i fire ud af fem tilfælde har hun været i kontakt med ansøgere.

Det typiske forløb har været, at sekretariat har talt med en eller to parter ud over ansøgeren. Der har således været en kontakt med det relevante resortkontor i Miljøstyrelsen eller andre relevante myndigheder, her kan nævnes Energistyrelsen, By- og Boligministeriet, Fødevaredirektoratet og Sundhedsstyrelsen. I visse sager har der været behov for særlig tekniskfaglig ekspertise - her har sekretariatet været i kontakt med fx Danmarks Tekniske Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut (By og Byg). I andre sager har der været kontakt til fx en brancheorganisation.

Der har undervejs været en vis specialisering imellem de to sagsbehandlere, men begge fuldmægtige har dog været fuldt i stand til at behandle alle sager. Sagsmængden har været stor, og særligt i de første 1½ år var der en pukkel, som krævede mange ressourcer. I forhold til bestyrelsen nåede man frem til, at 70 sager pr. møde var maksimum.

Arbejdsgiveren for sekretariatet er Miljøstyrelsen, men opdragsgiveren i sager vedrørende jobpuljen er alene bestyrelsen. Der har ifølge sekretariatet på intet tidspunkt været nogen principielle problemer med, at Miljøstyrelsen har villet bestemme, hvilke projekter Den Grønne Jobpulje har skullet støtte. At være en del af Miljøstyrelsen og derfor kunne forvente, at styrelsens faglige kontorer assisterer puljen med den faglige behandling af ansøgningerne, har ifølge sekretariatet generelt været en stor ressource og gevinst for sagsbehandlingen.

Behandlingen på bestyrelsesmøder

Ifølge bekendtgørelsen om forretningsorden skal bestyrelsen mødes mindst 6 gange om året. I 2000 blev der holdt 8 bestyrelsesmøder. Ansøgningen med bilag samt sagsoversigt og indstilling er udsendt til bestyrelsen en uge inden bestyrelsesmøderne. Der har som regel været 50 til 70 ansøgninger på dagsordenen. Det har givet en stor materialesamling til bestyrelsen, og det har stillet krav til bestyrelsen om at være velforberedt før mødet, da der ikke har været tid til at læse materialet på mødet, der typisk har varet 1½ time. Både bestyrelsen og Det Grønne Sekretariat har deltaget i bestyrelsesmøderne. Møderne er foregået som en gennemgang af ansøgninger. De fleste ansøgninger har kunnet afgøres hurtigt på baggrund af sekretariatets indstilling. Hvis et projekt, der har været indstillet til tilsagn, var i orden, har det ikke givet anledning til yderligere diskussioner.

Det har været bestyrelsens vurdering, at 95% af de indstillede afslag har kunnet godtages uden videre diskussion. Det har også været nødvendigt for at skabe plads til diskussion af mere principielle ansøgninger. I gennemsnit har der været to minutter pr. sag på bestyrelsesmøderne til at blive enige om tilsagn eller afslag. Men gennemsnitsbetragtningen siger ikke så meget. På hvert møde har måske 5 ansøgninger givet anledning til diskussion.

Der er kun givet tilskud, når alle tre bestyrelsesmedlemmer var enige. Har der ikke været enighed, har en løsning været at bede om yderligere oplysninger, der måske kunne opklare uenigheden, eller bede ansøger om at skrue projektet sammen på en anden måde.

Samspillet mellem sekretariat og bestyrelse

Udviklingen af bevillingspraksisen er foregået i et sammenspil mellem sekretariat og bestyrelse. Udviklingen af Den Grønne Jobpuljes praksis på affaldsområdet kan illustrere dette. I første omgang havde Den Grønne Jobpulje sagt nej til at give tilskud til 8-10 projekter, der handlede om at ansætte konsulenter i affaldsselskaberne til information om "korrekt" affaldsbehandling, bl.a. fordi Miljøstyrelsens affaldskontor ikke mente, at der var noget nyskabende i projekterne - projekterne lå ikke ud over, hvad affaldsselskaberne allerede burde gøre. Men dels viste det sig, at affaldskontoret og jobpuljen ikke havde helt samme opfattelse af, hvad der skal til for at noget er nyskabende, dels kom der meldinger fra bestyrelsen om, at den mente, der var behov for at gøre noget ekstra på området.

Derfor gik sekretariatet i fornyet dialog med Miljøstyrelsens affaldskontor og fik hjælp til at udmønte bestyrelsens ønsker i en ny bevillingspolitik for jobpuljen på affaldsområdet. Puljen skrev herefter ud til interessenter på affaldsområdet, om hvilke muligheder der var, således at det indirekte fremgik, at man havde ændret politik. Desuden blev de affaldsselskaber, der tidligere havde fået afslag, opfordret til at søge igen.

Et andet eksempel på samspillet mellem Miljøstyrelsen, sekretariatet og bestyrelsen er et projekt med et rodzoneanlæg. I behandlingen af sagen havde sekretariatet rutinemæssigt spurgt Miljøstyrelsens spildevandskontor. Spildevandskontoret mente ikke, der var noget nyskabende i projektet, hvorfor sekretariatet havde indstillet det til afslag. Bestyrelsesmødet viste imidlertid, at flere af medlemmerne mente, at det var et interessant projekt. Efter bestyrelsesmødet vendte sekretariatet derfor tilbage til spildevandskontoret for at få en ny diskussion af projektet. Diskussionen mellem ansøger, Den Grønne Jobpulje og spildevandskontoret endte med, at man fik tilføjet nogle komponenter til projektet, således at spildevandskontoret også mente, at der var noget nyskabende i projektet. Ved fornyet behandling fik projektet tilskud.

Ved justeringer af bevillingspraksis har der været behov for at udsende signaler. Bestyrelsen har fortalt om jobpuljen, hvor de har været fx på konferencer, eller når folk ringede. Men den største del af kommunikationen har været gennem sekretariatet, som løbende har talt med både ansøgere og potentielle ansøgere.

Sekretariatet har set det som sin rolle at være ansøgernes "advokat", hvor de har forsøgt at belyse projekterne bedst muligt. De har hellere ville indstille et projekt for meget end et for lidt, så det kunne være bestyrelsens afgørelse, hvorvidt et projekt fik støtte eller ej. Sekretariatet har ikke arbejdet med delegationssager, så alle afgørelser er truffet af bestyrelsen på baggrund af sagsfremstillingen.

Meddelelse om afslag eller meddelelse om tilskud med vilkår

Det Grønne Sekretariatet eller Miljøstyrelsen har som hovedregel ikke været involveret i faglige diskussioner med projekterne efter projektstart. Der har generelt ikke, som ved mange af Miljøstyrelsens udviklingsprojekter, været krav eller tilbud om en følgegruppe til faglige diskussioner af ideerne. Der har til gengæld ofte været en kontakt til projekterne i forbindelse med udbetalingen af forskud eller tilskud, hvor man har diskuteret, om forudsætningerne for udbetaling af tilskud har været til stede. Udbetalingen er foretaget af afdelingslederen, men er altid kontrolleret af en af de to fuldmægtige og er attesteret af sekretariatslederen.

En væsentlig kontrol med projekterne har ligget i, at der skulle laves et regnskab med en revisionspåtegning fra en statsautoriseret revisor, der erklærer, at regnskabet er i orden. Udbetalingen af tilskud har siden foråret 1999 været gjort afhængig af, at projekterne returnerede selvevalueringsskemaer til CASA. CASA har derefter givet besked til sekretariatet, så udbetaling af tilskud kunne finde sted.

Pr. 15. november 2001 var der returneret 316 selvevalueringsskemaer, men yderligere 20 afsluttede projekter har ikke indsendt selvevalueringsskemaer ved afslutningen, fordi skemaet ikke var parat på daværende tidspunkt. De har alle modtaget et skema efterfølgende og blevet rykket for et svar af Den Grønne Jobpulje. Enkelte af de 20 projekter er afsluttet siden foråret 1999 og det burde ikke have været muligt at få deres tilskud udbetalt uden at have returneret selvevalueringsskemaet.

Som det fremgår af gennemgangen af ansøgernes holdning til administrationen af Den Grønne Jobpulje (se senere), har hovedparten af ansøgerne været tilfredse med puljens administration og anset den for at være smidig og fleksibel.

Gennemgangen af sagsmapperne har vist, at ændringer af budgetter og tidsplaner ofte er blevet aftalt telefonisk og noteret i sagsmappen, uden at sekretariatet har sendt en skriftlig bekræftelse på det nye aftalte budget/ tidsplan eller krævet, at projektet indsendte et nyt revideret budget/tidsplan. Sekretariatsbehandlingen har bygget på stor tillid. Sekretariatets udmelding er, at det dels har været et spørgsmål om prioritering af de administrative ressourcer, dels at ansøgerne selv ved, hvordan de bedst fremmer deres projekt, og at mindre ændringer ikke måtte spærre for, at projekterne kunne lykkes.

Det kan dog ikke udelukkes, at den fleksible praksis har givet anledning til usikkerhed hos både tilskudsmodtagerne og Den Grønne Jobpulje selv med hensyn til, hvilke budgetændringer der er godkendt, og hvilke der ikke er, fx i forbindelse med udskiftning af medarbejdere enten i jobpuljen eller hos tilskudsmodtagerne.

En stor del af projekterne er ikke blevet færdige inden for den forventede tidsplan. Sekretariatet har indført en rutine, hvor de rykker for afslutningen, når de på deres dataregistreringssystem kan se, at tidsfristen er overskredet. I den forbindelse indgås en nye aftale om, hvornår projektet skal afsluttes.

12.3 De projektansvarliges syn på Den Grønne Jobpulje

Dette afsnit bygger på besvarelserne i selvevalueringsskemaerne og spørgeskemaet i afslagsanalysen, som resulterer i nogle kvantitative betragtninger om jobpuljen. Disse følges op med de kvalitative vurderinger fra interview fra henholdsvis forløbs- og temaevalueringerne samt afslagsanalysen.

Tabel 12.2:
Tilfredshed med behandlingen i jobpuljen i forbindelse med ansøgningen om tilskud

Den Grønne Jobpulje har haft som succesmål for administrationen, at 80% af ansøgerne skulle være tilfredse med sagernes administrative behandling. Det fremgår, at 94% af de støttede projekter er meget tilfredse eller tilfredse med behandlingen i forbindelse med ansøgningen. Tilfredsheden er lidt mindre, når det handler om administrationen af tilskuddet efter bevillingen, her svarer i alt 81%, at de er meget tilfredse eller tilfredse med behandlingen, 8% er utilfredse, 4% er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 7% ikke har svaret på spørgsmålet.

Til gengæld er kun cirka hvert tredje af de projekter, som har fået afslag, tilfredse med behandlingen, og 24% er utilfredse eller meget utilfredse med behandlingen.

Tabel 12.3:
Svar i forhold til udsagn om jobpuljen

* Det er overraskende, at de, der har modtaget afslag, alligevel kan svare, at Den Grønne Jobpulje stiller for store krav til økonomistyring og viser for lidt interesse ved administrationen af det enkelte projekt. Forklaringen kan dels være, at ansøgerne har fået tilskud til andre projekter, dels at de svarer på en generel holdning. Det er vanskeligt at tillægge besvarelsen nogen vægt

De fleste af de støttede projekter er tilfredse med samspillet med Den Grønne Jobpulje. Af de støttede projekter finder fx 76%, at Den Grønne Jobpulje har en smidig og ikke bureaukratisk sagsbehandling, 83%, at den fungerer hurtigt og effektivt, og 93% angiver, at jobpuljen er let at komme i kontakt med. Tilfredsheden er naturligt nok noget lavere ved de projekter, som har fået afslag. De fleste projektansøgere, som er interviewet, har givet udtryk for, at sagsbehandlingen var hurtig og effektiv, og at de følte sig godt behandlet. Nogle føler, at ansøgningsskemaet virker overvældende ved første øjekast - men det er ikke så svært, når blot man udfylder det punkt for punkt.

Det eneste punkt, hvor Den Grønne Jobpulje får en dårlig bedømmelse, er med hensyn til evnen til at gøre opmærksom på andre tilskudsordninger. Kun henholdsvis 16% og 14% mener, at Den Grønne Jobpulje er god til at gøre opmærksom på andre støttemuligheder.

Baggrunden for, at en del af de projekter, der har fået afslag, er utilfredse med behandlingen af deres ansøgning, kan eventuelt ligge i, hvorledes ansøgerne vurderer det afslag, de har fået.

Tabel 12.4:
Vurdering af afslag

Omkring 40% af afslagene forstod ikke begrundelsen for afslaget og fandt afslaget urimeligt. Heri ligger noget af forklaringen på, at tilfredsheden med puljen blandt ansøgere, der har fået afslag, er væsentlig under tilfredsheden for ansøgerne, der har fået tilsagn om støtte.

Blandt de interviewede fra forløbs- og temaevalueringerne er der også tilfredshed med administrationen af jobpuljen. De fleste bruger betegnelser som et godt eller gnidningsløst samarbejde. Det er anført af flere, at hvis der har været ændringer bl.a. i form af forsinkelser, så er de afklaret med jobpuljen gennem telefonisk kontakt.

De projektansvarlige udtrykker desuden tilfredshed med, at jobpuljen stoler på folk. "Der er ikke afrapportering i tide og utide, som i andre offentligt støttede projekter, hvilket kan være tidskrævende". Jobpuljen beskrives i den henseende som god, effektiv og ubureaukratisk.

Når projekterne er kommet i gang, har nogle oplevet stor frihed, mens andre mere har oplevet, at de stod alene og måtte klare sig selv med en usikkerhed om, hvorvidt deres indsats nu "var god nok".

Det er påpeget af flere - især fra nye virksomheder og pilotprojekterne, at jobpuljen godt kunne hjælpe med at løse "begyndervanskeligheder". Det har fx handlet om hjælp til opbygning af administrationssystemer eller hjælp til at finde de rette faglige sparringspartnere. Flere har således udtrykt: "Hvis jobpuljen havde en kyndig medarbejder, som kunne hjælpe de nye projekter, så kunne man nå længere med det konkrete i projekterne, hvis man ikke skulle slås med det administrative". Enkelte fortæller, at jobpuljen har peget på andre muligheder for hjælp, fx TIC-centrene. De projektansvarlige anfører, at de ville have mere gavn af, hvis en person kom ud til projekterne og havde hjulpet direkte, frem for man kommer på et kursus.

Fra sekretariatets side er det anført, at der ikke har været sat ressourcer af hertil i jobpuljen, og at der findes en række ordninger, fx TIC-centrene, der direkte sigter mod at yde hjælp til lokale iværksættere. Sekretariatet har derfor henvist hertil, når der har været forespørgsler om hjælp fra projekterne.

Enkelte lægger stor vægt på, at det er en selvstændig bestyrelse, der træffer afgørelserne, således at det i princippet ikke har haft så stor betydning, at jobpuljen har hørt under Miljø- og Energiministeriet. Det er bl.a. anført i forbindelse med et projekt i Skov- og Naturstyrelsen, som påpeger, at det ikke har haft indflydelse, at de kommer fra samme ministerium.

I relation til bevillingspraksis, så er det anført fra flere projektledere, at det er ærgerligt, når jobpuljen giver et mindre tilskud end ansøgt. For nogle har det betydet, at de fx undervejs har brugt tid og kræfter på igen at søge tilskud til at forlænge projekterne, for andre at de ikke er kommet så langt som ønsket. Det er også anført, at jobpuljen bl.a. har reduceret i tilskuddet ved at fjerne informationsindsatsen.

12.4 Bevillingspraksis

Et helt centralt forhold i puljens administration har været Den Grønne Jobpuljes beslutninger om, hvilke projekter der har fået tilsagn, og hvilke projekter der har fået afslag. Hvilke kriterier har ligget til grund for, om et projekt har fået støtte eller ej? Hvorledes er disse kriterier blevet administreret i praksis? Har kriterierne været i overensstemmelse med intentionerne med jobpuljen?

Kriterierne for, hvilke projekter Den Grønne Jobpulje har støttet, er gennemgået nedenfor. Den overordnede beskrivelse i kapitel 5 af de støttede projekter og analysen af dem giver et godt indblik i, hvilke projekter Den Grønne Jobpulje har støttet. I det efterfølgende afsnit beskrives og analyseres en række af de afslag, som Den Grønne Jobpulje har givet. Dette giver grundlag for i det sidste afsnit at diskutere bevillingspraksis og kriterier.

Kriterier for tildeling af tilskud

Lov om pulje til grøn beskæftigelse opstiller ikke mange kriterier for at kunne yde tilskud. Det konstateres blot i §1, at puljen skal forbedre miljøet ved at fremme arbejdspladser inden for miljøområdet. I §2 nævnes en række projekttyper og miljøområder, som der har kunnet ydes tilskud til. Dog fastslår loven, at tilskuddene gives inden for rammerne af de-minimis-reglerne. Det betyder, at private virksomheder kan modtage tilskud inden for en af EU fastsat beløbsgrænse, der har udgjort 750.000 kroner over 3 år.

I bemærkningerne til lovforslaget nævnes andre kriterier, bl.a. at aktiviteter, der har til formål at sikre, at ansøger lever op til nuværende og planlagte myndighedskrav eller lignende, ikke kan få tilskud. Desuden nævnes, at det vil være fremmende for en ansøgning, hvis der er en væsentlig grad af medfinansiering.

De nærmere regler for tilskud fastsættes ifølge §8 af miljø- og energiministeren.

Miljø- og energiministeren har fastsat reglerne i bekendtgørelse om Den Grønne Jobpulje. Her er der stillet krav om, at en ansøgning om tilskud skal indeholde en redegørelse for projektets forventede miljø- og beskæftigelseseffekt samt for dets langsigtede økonomiske bæredygtighed. Bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje kan ifølge §5.2 kræve en vurdering af konsekvenserne for arbejdsmiljøet. Det har dog kun været nødvendigt et par gange. Desuden har det været en betingelse, at den tilskudsberettigede del af projektet først blev påbegyndt, efter tilsagn om tilskud var meddelt. Bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje har været bemyndiget til at fastsætte de nærmere vilkår for tilsagn om tilskud (§9).

For at få et indtryk af, hvilke begrundelser der er givet for afslag, har CASA i forbindelse med midtvejsevalueringen gennemgået 172 afslag fra perioden sommeren 1998 til sommeren 1999. Begrundelserne er gengivet i tabel 12.5.

Tabel 12.5:
Begrundelse for afslag

Den mest almindelige begrundelse for afslag har været, at en beskæftigelseseffekt har manglet, eller efter bestyrelsens vurdering har været usandsynlig. 38% af afslagene havde denne begrundelse, som ofte har hængt sammen med manglende økonomisk bæredygtighed efter projektets afslutning (24%).

Noget kunne tyde på, at ansøgningerne har været mere fokuseret på miljøfordele, fordi kun 14% af afslagene har handlet om, at projekterne ikke ville indebære miljøfordele.

Til oversigten kunne tilføjes en kategori "Firma under opstart, som endnu ikke har skabt en kundekreds", der dog ikke er optalt særskilt.

I det følgende gives eksempler på de mest almindelige former for afslag.

Manglende eller uklar miljømæssig fordel

Den Grønne Jobpulje har støttet projekter, der gavner miljøet. Derfor er der givet afslag til projektansøgninger, der har manglet eller haft en uklar miljømæssig fordel. 14% af projektafslagene havde miljømæssige begrundelser.

En ansøger, der fik afslag, havde et ønske om at tale med nogen før indsendelse af ansøgningen: "Nogen, der kunne komme ud og hjælpe". Det ville måske sortere nogle ansøgere fra på forhånd, før de skriver en stor ansøgning - og atter give andre mod på at søge alligevel. Det kunne fx være hjælp til at skrive ansøgning - eller hjælp til at dokumentere den forventede miljøeffekt - en proces, som ansøgeren finder meget vanskelig at gennemføre som lægmand uden særlig miljøfaglig indsigt.

Projekt "Oprettelse af havemøbelfabrik" (j.nr. G 374-0688) ville seriefremstille havemøbler af galvaniseret "genbrugsarmeringsstål" og dansk nåletræ. Ansøgers miljøargument var, at det er en fordel at udnytte lokale råvarer som genbrugsstål og træ. Desuden skulle havemøblerne bidrage til at fortrænge havemøbler fremstillet af tropiske træsorter, som angiveligt skulle have vanskeligt ved at klare sig i det danske klima. Stål og dansk træ er ifølge ansøgeren bedre. Den Grønne Jobpulje vurderede, at argumentet ikke var tilstrækkeligt, da der ikke foreligger en vurdering af miljøbelastningen fra galvaniseringsprocessen kontra import af tropisk træ.

Projekt "Vandforbedring og neutralisering af stråling" (j.nr. G 374-0653) ville rense vand med et produkt, der benytter tachyoner, der er ifølge ansøger er interatomare stabilisatorer, der samler og styrker livskraften og balancen. Ansøger ville ikke oplyse, hvordan produkterne bliver fremstillet. Den Grønne Jobpulje vurderede, at der manglede beviser for en positiv miljøeffekt, og at ansøgningens beløb på 1.710.000 kroner i øvrigt var alt for stort i forhold til en forventet jobeffekt på 2-3 job.

Projekt "Green Card-Denmark" (j.nr. G 374-0672) søgte om tilskud til bl.a. et kreditkort (Green Card) med indbygget rabatordning for turister til brug ved særlige miljørigtige overnatnings- og spisesteder samt "grønne" turistbutikker. Desuden indeholdt projektet to tidsskrifter til henholdsvis turister og professionelle turistfolk. Den Grønne Jobpulje har generelt ikke støttet tidsskrifter og udviklingsarbejde, og de mente ikke, at miljøeffekten var dokumenteret. Ansøger blev opfordret til at vende tilbage, hvis beskæftigelse og miljø kunne dokumenteres.

Manglende beskæftigelseseffekt

Den Grønne Jobpulje har skullet bidrage til at skabe både miljø og beskæftigelse. Der er hovedsageligt ydet tilskud til projekter, som på længere sigt blev vurderet til at være økonomisk bæredygtige … så der blev skabt varige arbejdspladser (bemærkninger til lovforslag L 223). En sandsynliggjort beskæftigelseseffekt ved projekterne har været en forudsætning for tilskud. I 38% af afslagene har begrundelsen bl.a. været en manglende eller ikke sandsynlig beskæftigelseseffekt.

En enkelt ansøger, der fik afslag, syntes, at beskæftigelsesfokus har været for stort i bevillingspolitikken. Det er forvirrende, at det hedder Den Grønne Jobpulje. Det burde bare hedde "jobpuljen". Den politiske prioritering er mange varige job, men det bliver ifølge ansøgeren på bekostning af det mere langsigtede, som kræver investeringer. Det er i orden med flere miljøkonsulenter i virksomhederne - men ansøger stiller spørgsmålstegn ved, om det er her behovet er. Resultatorienteringen - job pr. krone - er for voldsom og går ud over det visionære. Det giver kun marginale ændringer.

Projekt "Folkelig overvågning med udgangspunkt i konkrete projekter" ville udvikle og afprøve mulighederne for at inddrage lokalbefolkningen i afgrænsede naturovervågningsopgaver (j.nr. G 374-0772). Projektet ville ikke føre til en varig stilling hos den offentlige myndighed, men måske inspirere til tilsvarende projekter i andre amter. Den Grønne Jobpulje gav afslag bl.a., fordi der ikke ville blive oprettet en varig stilling.

Projekt "Udvidelse af projekt Miljø Vision 2000 - virksomhedsnetværk og outsourcing af miljøstyring" (j.nr. G 374-0782) søgte om løntilskud til 4 konsulenter, som hver skulle gennemføre miljøstyring i 4-5 virksomheder. Oprindeligt kom ansøgningen fra en kreds af 17 virksomheder, og projektet fik tilskud til at komme i gang, så modellen kunne afprøves. Ved den nye ansøgning forelå der endnu ikke konkrete resultater - udover at virksomhederne havde vist stor interesse, så længe rådgivningen var gratis. Den Grønne Jobpulje vurderede, at der ikke var grundlag for at udvide projektet.

Projekt "Blicheregnens Arbejdende Husmandsbrug Husmandsstedet Præstehaugen" (j.nr. G 374-0720) ville formidle social- og kulturhistorisk viden om dansk landbrug, som det blev drevet på et husmandssted i 1950erne. Der var allerede etableret 1_ arbejdsplads. Den Grønne Jobpulje gav afslag, fordi der ikke i projektet var ny beskæftigelse. Ansøger blev dog opfordret til at vende tilbage med en mere præcis ansøgning om merbeskæftigelse i relation til turisme. En bondegårdsferie kan være en aktiv, miljørigtig og historisk autentisk måde at holde ferie på. Der er således givet støtte til et andet projekt, hvor der er etableret en forening til fremme af økologisk bondegårdsferie (j.nr. G 374-0943).

Sædvanlige opgaver og på forkant med udviklingen

Det har været et krav, at projekter under Den Grønne Jobpulje skulle være på forkant med udviklingen. Tilskud fra Den Grønne Jobpulje skulle være "den hjælpende hånd", der kunne få noget nyt i gang, der ellers ikke kunne komme i gang af sig selv. Det betyder ikke, at projekterne nødvendigvis har skullet være revolutionerende - men det har heller ikke skullet være "hverdagskost". Det har været en balanceakt.

I bemærkningerne til lovforslaget er anført, at der ikke vil blive ydet tilskud til projekter, der har til formål, at ansøger kan leve op til myndighedskrav og lignende beslutninger. Offentlige myndigheder har således ikke kunnet få tilskud til opgaver, der kunne betragtes som almindelige offentlige opgaver.

Almindelige opgaver skal jo løses alligevel, og der har derfor ikke været grund til at give tilskud til projekter. Et eksempel er miljøstyring hos offentlige myndigheder. En ansøger fra en offentlig myndighed kendte til reglerne, men søgte alligevel i håb om, at det alligevel gik. Projektet fik afslag efter reglerne, men alligevel havde projektforberedelserne en igangsættende effekt i kommunen, så projektet er delvist i gang. "Det ville bare være rart med lidt penge til at tænke nyt".

Projekter om miljøstyring i offentlige virksomheder har generelt fået nej til tilskud, fordi det blev anset som en almindelig kommunal opgave. Det betød, at projekt "Ribe Grøn By" (j.nr. G 374-0742) og projekt "Miljømedarbejder i centralindkøb" (j.nr. G 374-0745) fik afslag. Projekt "Indsats for øget anvendelse af eget haveaffald" (j.nr. G 374-0757) fik afslag med den begrundelse, at kompostkampagner er en sædvanlig opgave i kommunerne.

I enkelte tilfælde er princippet afveget. Det gælder fx to projekter om "Miljøstyring på Gentofte Amtssygehus" (j.nr. G 374-0228) og "Forebyggende miljøarbejde på Nykøbing Mors Sygehus" (j.nr. G374-0668). Det skyldes, at der har været tale om et vigtigt indsatsområde, og at miljøstyring på sygehusene samtidig er en meget tung opgave, der de fleste steder kun løftes på udvalgte områder og ikke som en helhed. Det skyldes også, at projekterne kunne tjene som demonstrationsprojekter, og fordi den miljømæssige gevinst kunne være stor.

Projekt "Økologiske fødevarer i ældreinstitutioner" (j.nr. G 374-0709) ønskede at ansætte en projektmedarbejder til information, rådgivning, efteruddannelse og indkøbsaftaler i en større kommune. Det var den Grønne Jobpuljes vurdering, at projektet ikke ville være miljø- eller beskæftigelsesmæssigt nyskabende, og at opgaven i øvrigt hørte under, hvad kommunerne selv burde finansiere.

Projekt "Daginstitutionernes udeareal - økologisk vedligeholdelse" (j.nr. G 374-0595). I projektet ville Børne- og Ungdomsforvaltningen ændre praksis for vedligeholdelse og pleje af de grønne områder omkring de fleste af kommunens 28 daginstitutioner. Det var forventet, at driften ville blive uden brug af pesticider. Den Grønne Jobpulje vurderede, at varetagelse af udearealer er en almindelig opgave for kommunen.

Projekt "Hertz delebil - carsharing" (j.nr. G 374-0600) fik afslag på ansøgning med begrundelsen, at jobpuljen allerede har støttet et projekt om delebiler i Odense, og at puljen havde tilkendegivet, at der skulle være tale om en anden model - eksempelvis andre samarbejdsflader - hvis der skulle gives tilskud til et projekt til. Samme besked havde en tidligere ansøgning fra Københavns Kommune fået.

Konkurrence og hensyn til andre

Den Grønne Jobpulje har primært støttet projekter, der på længere sigt blev vurderet at være økonomisk bæredygtige. I den sammenhæng har det været fremmende for et tilskud, at ansøger kunne give en væsentlig medfinansiering. Den Grønne Jobpulje har skullet finde balancen mellem på den ene side at give det økonomiske grundlag, der skulle til for at komme i gang med projektet, og på den anden side sikre, at ansøgers egen interesse var tilstrækkelig til at kunne bære projektet videre på sigt.

Selvom der har været forståelse for kravet om medfinansiering, har en ansøger kommenteret, at det har været utroligt vanskeligt, når de økonomiske bidrag er søgt fra flere kilder. Eksempelvis giver Energistyrelsen tilskud i procent og Miljøstyrelsen i kroner pr. time. Det kræver mange ressourcer for ansøgerne at administrere. 50% støtte kan være i orden, men kan i værste fald betyde, at så bliver projektet ikke til noget - det giver for meget bøvl. Det kan også få alvorlige personlige konsekvenser, hvis uerfarne alligevel giver sig i kast med et økonomisk uholdbart projekt.

De-minimis-reglerne sikrer, at enkelt private virksomheder ikke modtager mere end 750.000 kroner i offentligt tilskud over en 3-årig periode. Reglerne begrænser omfanget af direkte, statsstøttet konkurrenceforvridning i EU-landene. Den Grønne Jobpulje har kunnet give tilskud til projekter, som er statsstøttet konkurrenceforvridning, eksempelvis miljøstyringsprojekter, eller når renere produkter eller serviceydelser er fremmet gennem et projekt. Det har dog generelt været et krav, at projektet skulle være på forkant med udviklingen. I nogle tilfælde er markedet så konkurrencepræget, at projekterne må gennemføres uden tilskud.

Den Grønne Jobpulje har undgået at give tilskud til projekter, hvor målet har været at opbygge kompetence eller gennemføre markedsføringsaktiviteter i konsulentfirmaer. Eksempelvis fik et lille privat miljørådgivningsfirma afslag til et projekt om "Opbygning af et vandmiljøledelsessystem" (j.nr. G 374-0587), selvom virksomheden forventede at kunne tilbyde varig beskæftigelse, når markedspositionen blev styrket.

Et andet eksempel er projektet "10-fire En kæde af døgnkiosker i København" (j.nr. G 374-0902). Projektet fik afslag, fordi nyskabelsen i projektet manglede. Der fandtes allerede forskellige typer af cafeer og butikker, der forhandlede økologiske varer. Et tilskud her ville dermed betyde unfair konkurrence i forhold til allerede etablerede konkurrenter med tilsvarende forretningskoncept. Tilsvarende fik projektet "Etablering af Grøn Butik" (j.nr. G 374-0759) afslag, fordi etablering af en butik ikke i sig selv er nyskabende. Og endelig fik projekt "Tidsskrift til hjælp og inspiration til en bæredygtig udvikling" (j.nr. G 374-0756) afslag, fordi markedskræfterne må afgøre, hvilke blade og tidsskrifter der skal overleve. Det skal dog her nævnes, at der er givet tilskud til etablering af en økologiske café "På sporet" (j.nr. G 374-0538) i en af DSBs nedlagte stationsbygninger. Begrundelsen var dels, at cafeen skulle være et "økologisk mødested", dels at det kunne være en model for andre stationsbygninger rundt om i landet. Projektet blev ikke økonomisk rentabelt, og stedet er siden overtaget af kommunen.

Økonomisk bæredygtighed og risikovillighed

Hvis projekterne, der har fået tilskud fra Den Grønne Jobpulje, skal føre til vedvarende beskæftigelse og være økonomisk bæredygtige ud over projektets forløb, har det været afgørende, at ansøgerne har kunnet sandsynliggøre finansieringsmulighederne i fremtiden. Der er kun undtagelsesvis givet tilskud til projekter, der har angivet stor miljøeffekt og ringe beskæftigelseseffekt. I forlængelse af denne argumentation har Den Grønne Jobpulje heller ikke støttet udviklingsprojekter, hvor det endnu har været for usikkert, om der ville være beskæftigelseseffekter. En af dem, der fik afslag, har kommenteret, at Den Grønne Jobpulje må veje mellem risiko og den mulige gevinst - men på den anden side kan et afslag være en garanti for, at der ikke er gevinst.

Projekt "Indsamling af miljødata fra trafikforurening"(j.nr. G 374-0585) ønskede at give lokale foreninger og beboergrupper - som ikke kan betale professionelle målinger - mulighed for at gennemføre miljømålinger (støj, luftforurening) billigt. Projektet skulle blive til en halvkommerciel virksomhed. Den Grønne Jobpulje gav afslag med den begrundelse, at det ikke er sandsynligt, at der med borgergrupper som kundegrundlag kan skabes en tilstrækkelig indtjening til at gøre projektet økonomisk bæredygtigt. På samme måde fik projekt "Ansættelse af grøn medarbejder hos Fyntour" (j.nr. G 374-0642) afslag, fordi Den Grønne Jobpulje var i tvivl om, hvorvidt Fyntour kunne overleve på længere sigt uden tilskud. De har dog senere fået tilsagn på baggrund af en mere uddybet ansøgning - og på baggrund af, at spørgsmålet om de regionale turistselskabers fremtid nu var afklaret.

Den Grønne Jobpulje har kunne løbe en vis risiko, men der er altid givet afslag til enmandsvirksomheder, hvor tilskuddet skulle gå til at sikre ejerens fortsatte indtægtsgrundlag, eller hvor der endnu ikke var skabt en kundekreds. Projekt "Markedsføring af Kraka Naturvarer" (j.nr. G 374-0568) fik afslag. Hvis enmandsfirmaerne har skullet udvide staben, er der i enkelte tilfælde ydet tilskud. Projekt "Opbygning af et transportsystem - RUF på IKT" (j.nr. G 374-0633), der ville arbejde med en videre udvikling af RUFprojektet (alternativt transportsystem), fik afslag, fordi det var et udviklingsprojekt, hvor den langsigtede beskæftigelsesvirkning var usikker.

Ikke konkret indhold

Ansøgningen om tilskud skulle være formuleret, så det umiddelbart kunne ses, hvad projektets indhold ville være. Nogle projekter har været formuleret i så generelle vendinger eller på anden måde så uklart, så der ikke har kunnet ydes tilskud.

Eksempelvis ønskede projekt "Etablering af produktion og salg af ultralette svævende fartøjer" (j.nr. G 374-0763) at etablere produktion og salg af Hover-Swift. Den Grønne Jobpulje vurderede, at projektet var for løst formuleret, og at de i øvrigt ikke støttede udviklingsprojekter. Det samme var gældende for projekt "Øget økologisk uddannelse, kompetenceopbygning og beskæftigelse i Danmark og Europa" (j.nr. G 374-0764), som Den Grønne Jobpulje fandt for ukonkret. Ansøgerne blev dog anmodet om at vende tilbage med en mere konkret projektbeskrivelse i en fornyet ansøgning.

12.5 Opsamling og diskussion

Den Grønne Jobpulje har gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til mulighederne for tilskud. Kilderne til information om Den Grønne Jobpulje og det forhold, at hovedparten af ansøgerne er gået direkte til Den Grønne Jobpulje, tyder på, at Den Grønne Jobpulje har været kendt de fleste relevante steder.

Den Grønne Jobpulje vurderer selv, at den har været godt kendt især i miljøog græsrodskredse. Dette bekræftes for så vidt både af de mange ansøgninger fra disse kredse og fra udmeldingerne fra de projektansvarlige. Til gengæld tyder det på, at jobpuljen måske ikke har været helt så godt kendt i de traditionelle erhvervs- og iværksætterkredse.

Den Grønne Jobpulje har rettet henvendelse til banker (finansieringssiden) og arbejdersmarkedsrådene (beskæftigelsessiden). Problemet er måske også, om modtagerne af henvendelserne har været tilstrækkeligt opmærksomme på at viderebringe informationerne rundt i deres cirkler.

Man kan altid diskutere, om jobpuljen kunne eller skulle have gjort mere for at blive bedre kendt. Et af sekretariatets argumenter for ikke at gøre mere er, "at de ikke på noget tidspunkt har manglet ansøgninger og dermed haft problemer med at komme af med pengene". (Interview med sekretariatet november 2001).

Den Grønne Jobpuljes administration bedømmes af tilskudsmodtagerne som god, smidig og ubureaukratisk. Samtidig har mange af de projektansvarlige, som har været interviewet i forbindelse med evalueringen, været glade for et godt samarbejde, som ikke har kostet kostbar tid fra det egentlige projekts formål.

Udefra set kan det virke, som om praksis i jobpuljen efter bevillingen af projekterne måske har været "lidt for fleksibel". Men det skal i den forbindelse nævnes, at Den Grønne Jobpulje har haft besøg af Rigsrevisionen to gange i henholdsvis efteråret 2000 og januar/februar 2001, uden at der har været noget som helst at bemærke.

Sekretariatet har peget på, at det har været nødvendigt at prioritere tidsforbruget, og at der i almindelighed er blevet lagt større vægt på at bedømme ansøgningerne, før de fik tilskud end på en stram styring af projekterne. Ofte kan ændringer undervejs gavne projekterne, da der kan opstå situationer, som var umulige at forudsige. Sekretariatet har i så fald sikret sig, at projektet fortsat levede op til de oprindelige miljø- og beskæftigelsesmål. Derudover har der været en stram kontrol ved udbetaling af tilskud, hvor stort set alle slutregnskaber skal være revisorpåtegnet.

Jobpuljen lever op til målet om tilfredshed med behandlingen af ansøgninger blandt mindst 80% af ansøgerne til de projekter, som har fået tilskud, men ikke for de projekter, som har fået afslag. Der er således 94%, der er tilfredse med behandlingen af ansøgningerne, og 81% der er tilfredse med administrationen af tilskuddet efter bevillingen blandt de støttede projekter.

Når kun ca. en tredjedel af, dem der fik afslag, er tilfredse, så skyldes det sandsynligvis flere forhold. Det ene er naturligt nok skuffelsen over ikke at få støtte og dermed få "godkendt" sit projekt. Et andet væsentligt forhold er, som er anført, at mange ikke har forstået begrundelsen for afslaget. Sekretariatet fortæller, at de efter midtvejsevalueringen, hvor afslagsanalysen var gennemført, har gjort mere ud af at begrunde afslagene. Der er ikke foretaget en fornyet afprøvning af tilfredsheden blandt afslagene for at bedømme, om det har betydet nogen ændring i ansøgernes opfattelse.

Dette skal dog ses i lyset af, at CASA i gennemgangen af afslagene ikke er stødt på afslag, der direkte virkede urimelige eller ubegrundede.

Den Grønne Jobpuljes bevillingspraksis har naturligt nok været under en løbende udvikling. Men hovedtrækkene i bevillingspraksis blev fastlagt, inden det første tilskud blev bevilget. Det vurderes, at linierne i bevillingspraksis og bestyrelsens prioriteringer har været klare. Når der er sket skift i praksis og prioriteringer, har Den Grønne Jobpulje gjort en indsats for at informere potentielle ansøgere - eksempelvis med indsatsen for erhvervsaffaldskonsulenter.

Ved lovens vedtagelse skete en væsentlig forskydning af fokus fra debatten om grøn beskæftigelse, som fandt sted før Den Grønne Jobpuljes etablering. På initiativ af Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) og med støtte fra en række myndigheder gennemførte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CASA i 1994 og 1995 et projektet "Grøn Beskæftigelse". Projektet kortlagde påtrængende miljøopgaver på en række indsatsområder og vurderede, hvor meget beskæftigelse en løsning af disse opgaver ville give. Følgende indsatsområder blev undersøgt: vandforsyning, kloakering, affaldsdepoter, affald/genanvendelse, landbrug og naturområder, byøkologi og trafik. Det samlede investeringsbehov blev opgjort til ca. 8 milliarder kroner årligt over en 10-15 årig periode med en årlig direkte beskæftigelse på 9.400 og en årlig samlet beskæftigelse (dvs. inklusive indirekte og afledte) på 27.700.

Ved finanslovsforhandlingerne i efteråret 1996 blev der afsat 125 millioner kroner i 1997 og 60 millioner kroner årligt i 1998-2000 til grøn beskæftigelse. Loven om grøn beskæftigelse er tydeligt inspireret af SiD-projektet, idet seks af de syv indsatsområder er nævnt. Dog er der kommet en formulering om, at "Der kan endvidere ydes tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning og koordinerende funktioner samt til aktiviteter, som indgår i en amtskommunes eller kommunes bidrag til udvikling, der kan nedsætte forureningsniveauet og mindske ressourceforbruget". (§2, stk. 1 i lov om grøn beskæftigelse).

I bemærkningerne til lovforslaget står dog, at "Ordningen tilsigter fortrinsvis skabelse af varige arbejdspladser" og "Der vil ikke blive ydet tilskud til projekter, der har til formål, at ansøger kan leve op til myndighedskrav og lignende beslutninger".

Det kan diskuteres, om de to krav reelt udelukker støtte til de mange "oprydningsaktiviteter", som er foreslået i SiD-projektet om grøn beskæftigelse. Men i bestyrelsens programbeskrivelse blev der tilføjet som standardkrav, at "Der ydes ikke tilskud til myndigheders, institutioners eller virksomheders varetagelse af sædvanlige drifts- eller anlægsopgaver, medmindre opgaverne gennemføres med et særligt, nyskabende miljø- og beskæftigelseselement". (Afsnit 6, Programbeskrivelsen for Den Grønne Jobpulje 1997).

Den Grønne Jobpulje har dermed klart afskåret sig fra at støtte hovedparten af de opgaver, som var opregnet i projektet om grøn beskæftigelse, hvilket var en meget bevidst prioritering fra bestyrelsen:

"Med den smule penge, der er afsat, ville vi dræne kassen i løbet af et øjeblik, hvis vi skulle give tilskud [til de sædvanlige opgaver]… Opgaverne, der nævnes i lovgivningen, kræver milliardtilskud. Vi har måttet finde en anden placering - fx at finde mere nyskabende projekter eller alternative løsningsmuligheder." (Interview med bestyrelsen februar 1999, citat fra midtvejsevalueringen).

Man kan stille spørgsmål ved, om Den Grønne Jobpulje med tilskud til en lang række autoophuggere helt har fulgt prioriteringen om ikke at støtte projekter, der har til hensigt at opfylde myndighedskrav. Formelt set har de fulgt prioriteringen, men der har gennem hele jobpuljens virke været forberedt en ny lovgivning i Miljøstyrelsen med krav om indførelse af miljøstyring hos autoophuggere.

Tilskuddene har bidraget til, at mange autoophuggere nu er klar til at honorere de nye krav, og det har givet gode miljø- og beskæftigelseseffekter. De autoophuggere, der har gennemført miljøstyring, er blevet moderne professionelle virksomheder, hvor der er styr på tingene, hvilket er en klar modsætning til tidligere.

Tilsvarende har jobpuljen givet støtte til et enkelt projekt til vask af slagger fra affaldsforbrænding med henblik på, at man kunne opfylde kommende krav til genanvendelse af slagger. Her var de nye regler også på vej.

Det er et generelt brugt princip i den danske miljøregulering, at man både bruger "pisken" i form af lovgivningskrav og samtidig har en "gulerod" i form af tilskudsordninger til omstilling. Spørgsmålet er måske, om det netop var Den Grønne Jobpulje, som skulle støtte disse initiativer, eller de har udfyldt et hul, som måske burde været dækket andre steder.

Som det fremgår af gennemgangen af projekterne, er det i meget høj grad det, puljen har gjort: De har støttet projekter på forkant med udviklingen og alternative løsningsmuligheder. Og bestyrelsen og sekretariatet er enige om, at et godt projekt er et, som er miljømæssigt på forkant og jobskabende.

Der er ingen tvivl om, at der er mange uløste opgaver på miljøområdet - fx kloakrenovering og affaldsdepoter, hvor der er brug for en stor indsats over en årrække - en så stor indsats, at Den Grønne Jobpuljes midler vil være som en dråbe i havet i forhold til opgavernes omfang. Det forekommer derfor fornuftigt, at Den Grønne Jobpulje har valgt ikke at støtte sædvanlige drifts- eller anlægsopgaver.

Med kommunekonkurrencen var Den Grønne Jobpulje med til at sætte nogle tanker i gang - også hos kommunerne i forhold til nogle af de sædvanlige opgaver eller omstilling til at løse nogle af de sædvanlige opgaver på en ny måde. Nogle af projekterne fik støtte, dels til selv at komme i gang og arbejde med de nye vinkler på opgaverne, dels som demonstrationsprojekter for andre.

Man kan også håbe, at nogle af de mange ansøgere fra kommunerne og amterne, som har fået afslag, på anden vis har brugt ideerne til at tænke nyt og sætte tingene i gang - også selvom de ikke fik støtte.

Gennemgangen af tilsagn og afslag giver det indtryk, at der er en klar linie i Den Grønne Jobpuljes bevillingspraksis, og det lader til, at der er klar bevidsthed om Den Grønne Jobpulje som risikovillig kapital, eller som det blev udtrykt: "Med hensyn til hvilke projekter jobpuljen skal støtte, så er det en balancegang.

Med billeder fra sportens verden kan man bruge to forskellige billeder på, hvornår noget er en succes. En linedanser, som begår en fejl, falder ned og er en fiasko. Anderledes med en fodboldspiller, som godt kan begå fejl og alligevel spille en god kamp. Sekretariatets opfattelse er, at fodboldspillerbilledet klart er det bedste billede på deres arbejde. Det kan også formuleres således, at puljen er risikovillig kapital." (Interview med sekretariatet februar 1999, citat fra midtvejsevalueringen).

Ved bedømmelserne af ansøgningerne har sekretariatet trukket på mange forskellige "eksperter" i forhold til vurdering af den miljømæssige indsats, herunder det nyskabende i projekterne. De har således haft gode kontakter til fagkontorerne i Miljøstyrelsen og til andre relevante ministerier.

De beskæftigelsesmæssige elementer i ansøgningerne er primært blevet bedømt udfra projekternes egne vurderinger og udfra forventningerne til de fremtidige økonomiske forhold. Det kan vække nogen undren, at jobpuljen ikke har trukket på generel "eksperthjælp" til bedømmelserne af beskæftigelsen og de økonomiske forhold, men valgt konkrete parter til bedømmelsen afhængig af projekterne. Sekretariatet oplyser, at de har indhentet vurderinger fra fx brancheorganisationer til bedømmelse af projekternes innovative værdi og overlevelse. Sekretariatet har lagt vægt på denne vurdering, som primært beror på en bedømmelse af afsætningsmuligheder og ansøgernes evne til at "drive" projektet.

Sekretariatet i Den Grønne Jobpulje har arbejdet efter de retningslinier, som blev lagt fra starten, og som til en vis grad er blevet udviklet undervejs. Når de ikke haft så tætte kontakter til arbejdsmarkedssiden, skyldes det også en vurdering af, at sekretariatet ikke har haft en politisk rolle. De har administreret den pulje, som var fastlagt ved lovgivningen, men de har ikke specielt arbejdet for, at grønne job skulle kobles anderledes sammen med fx indsatsen i Arbejdsmarkedsstyrelsen eller arbejdsmarkedsrådene udover de puljebevillinger, der er givet til Vejle Amt.

Til gengæld må man sige, at Den Grønne Jobpulje har formået at sætte en lang række meget spændende og udviklende projekter i gang. Kun 7% af projekterne har indtil videre måttet opgives enten, fordi de aldrig kom i gang eller, fordi der alligevel ikke var mulighed for at gennemføre projektet.

Med de mange projekter, som har fået støttet miljøarbejdet blandt mange små virksomheder, organisationer og græsrødder og organisationer, har Den Grønne Jobpulje opfyldt et behov, hvor det ikke tidligere har været muligt at få hjælp til at realisere de gode ideer. Det samme gælder for en række opkvalificeringsprojekter, som er gennemført hos offentlige institutioner, hvor bl.a. køkkenpersonale er blevet uddannet til at bruge økologiske fødevarer - også uden at maden af den grund bliver væsentligt dyrere, og hvor en lang række skovarbejdere og vikarer er oplært til grøn skovdrift.

De projekter, der har fået støtte i Den Grønne Jobpulje adskiller sig således væsentligt fra fx projekter, som kan opnå støtte under andre miljøordninger i fx Energistyrelsen og Miljøstyrelsens program for renere produkter, da man her i høj grad støtter udvikling og udredningsarbejde frem for den konkrete indsats, som jobpuljen har støttet.