| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i Danmark

1. Resumé

Den Grønne Jobpulje har skabt nye job og bidraget til et bedre miljø. Den Grønne Jobpuljes tilskud har i perioden 1997-2000 udløst mindst 1.000 nye varige grønne fuldtidsstillinger. Tilskuddene hertil har været ca. 250.000 kroner pr. stilling.

Siden 1997 har Den Grønne Jobpulje givet tilskud til i alt 574 projekter for lidt over 265 millioner kroner samt knap 16 millioner kroner til en delpulje administreret af arbejdsformidlingen i Vejle. Den Grønne Jobpulje er blevet evalueret af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse.

1.1 Evalueringen

Det primære formål med evalueringen har været at vurdere den samlede miljø- og beskæftigelseseffekt af de projekter, der er sat i gang med støtte fra Den Grønne Jobpulje.

Evalueringen har derudover beskæftiget sig med andre effekter af Den Grønne Jobpulje - hvem er kommet i beskæftigelse, hvilken kompetenceudvikling opnår de personer, der har arbejdet på projekter støttet af Den Grønne Jobpulje, og hvordan spiller deres kompetencer sammen med de krav til kvalifikationer, som er nødvendige i projekterne?

I evalueringen er også foretaget en vurdering af, hvordan indsatsen i jobpuljen spiller sammen med udviklingen på arbejdsmarkedet og miljøområdet. Desuden har informationsindsatsen og spredningen fra projekterne indgået som et tema i evalueringen.

Endelig er der indgået en vurdering af administrationen af Den Grønne Jobpulje. Er de nået tilstrækkeligt ud til deres målgrupper? Har ansøgerne og de projektansvarlige været tilfredse med administrationens indsats?

1.2 Den Grønne Jobpuljes projekter

Den Grønne Jobpulje har bl.a. støttet projekter vedrørende miljøstyring i virksomheder, vedvarende energi, naturgenopretning, affald og genanvendelse og fremme af mere miljøvenlige produkter.

Den Grønne Jobpulje har i perioden 1997-2000 med 265 millioner kroner medvirket til igangsættelse af miljø- og beskæftigelsesprojekter for lidt over 550 millioner kroner, idet jobpuljen typisk har finansieret knap halvdelen af omkostningerne.

Der har været stor interesse for Den Grønne Jobpulje 1997-2000. Jobpuljen har modtaget 1.450 ansøgninger og givet tilsagn til 619 projekter, heraf er 574 kommet i gang. Pr. 15. november 2001 er 316 projekter afsluttet og har indsendt et selvevalueringsskema til CASA til brug for evalueringen.

Fra evalueringens begyndelse blev jobpuljens projekter inddelt i 5 forskellige projekttyper. Inddelingen tog udgangspunkt i, at projekterne er forskellige med hensyn til, hvordan de opnår deres miljø- og beskæftigelseseffekt. De 5 projekttyper er: Miljøstyring, Nye (grønne) virksomheder og (grønne) produkter, Viden og netværk, Pilotprojekter samt Øvrige projekter.

Et miljøstyringsprojekt i en virksomhed sigter fx mod direkte miljø- og beskæftigelseseffekt i den pågældende virksomhed, mens et netværksprojekt sigter mod at skabe effekter bredt i samfundet og hos involverede virksomheder.

1.3 Konklusioner

Beskæftigelseseffekt

Støtten fra Den Grønne Jobpulje vurderes at udløse mindst 1.000 varige fuldtidsstillinger i de berørte virksomheder og organisationer. Hertil skal lægges et antal eksterne stillinger, som projekterne har afledt hos fx underleverandører og andre samarbejdspartnere. Med "varige" job menes, at jobbene fortsætter mindst ½ år efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje.

De 1.000 fuldtidsstillinger er baseret på en opskalering på basis af jobskabelsen i de pr. 15. november 2001 afsluttede projekter, hvilket omfatter godt halvdelen af samtlige støttede projekter. Der er i disse 316 projekter skabt 517 nye varige job. Det antages, at effekten er den samme for alle 574 projekter igangsat med støtte fra jobpuljen i perioden 1997-2000, hvilket svarer til ca. 1.000 fuldtidsstillinger.

1.000 nye job er resultatet af, at 3 ud af 4 job skabt under projekterne fortsætter mere end ½ år efter støttens ophør. Under projekternes støtteperiode er der således skabt 708 stillinger i de 316 projekter. Det svarer til ca. 1.300 fuldtidsstillinger for alle de 574 igangsatte projekter.

73% af de varige grønne job er etableret hos private virksomheder, 13 % hos offentlige institutioner og 14% hos organisationer.

Ca. 80% af projekterne fortsætter efter projektperioden, dvs. efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje. Blandt de innovative virksomheder er overlevelsen mindst ligeså god som for andre nye virksomheder.

I gennemsnit udgør støtten fra Den Grønne Jobpulje kr. 251.000 pr. nyt varigt job. Prisen pr. job er billigst for de mest erhvervsrettede tiltag som "miljøstyring" og "nye virksomheder" (ca. 200.000 kr. pr. varigt job) og dyrest for støtte til bredere udviklingsprojekter fx "viden og netværk" (ca. 800.000 kr. pr. varigt job).

Sammenlignet med det program, som lå forud for Den Grønne Jobpulje, og som også havde jobskabelse som et vigtigt element, "Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder" er jobskabelse i virksomheder billigere under Den Grønne Jobpulje, nemlig kr. 201.000 pr. varigt job mod kr. 331.000.

Støttebeløbet pr. skabt varigt job i virksomheder under Den Grønne Jobpulje er kun lidt højere end de offentlige udgifter, der årligt ydes til fx hjemmeserviceordningen - endvidere fås en miljøeffekt oveni.

Prisen pr. job under Den Grønne Jobpulje er tilsvarende kun lidt højere end de offentlige udgifter, der ydes til beskæftigelse i en lang række sociale og arbejdsmarkedsordninger, hvor der i modsætning til jobpuljen er tale om løbende betalinger uden innovativt formål.

Der har generelt været god overensstemmelse mellem projektdeltagernes kvalifikationer og de færdigheder, der har været brug for i projekterne. Stort set alle deltagere vurderer, at de har fået nye kvalifikationer og færdigheder gennem projekterne.

Miljøeffekt

Erfaringerne i projekterne viser, at Den Grønne Jobpuljes projekter bidrager til et bedre miljø. Der opnås generelt en væsentlig miljømæssig effekt af projekterne.

I 70% af de afsluttede projekter vurderes miljøresultatet at være som forventet eller bedre. Kun i 6% af projekterne er miljøresultatet ringere end forventet ved projektets start.

I langt de fleste tilfælde (86%) mener de projektansvarlige at kunne dokumentere denne miljøeffekt helt eller delvis.

De fleste miljøforbedringer er opnået hos de private virksomheder enten i den enkelte virksomhed, hos flere virksomheder eller i udvalgte brancher. Desuden har de offentlige institutioner medvirket til miljøforbedringer.

Blandt de projekter, der fortsætter efter støttens ophør, gennemføres der supplerende miljøtiltag i halvdelen af projekterne. Det viser sig, at der sker en løbende miljømæssig udvikling i de projekter, der fortsætter efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje.

Samspil med omverdenen

Den Grønne Jobpulje har gennem de mange projekter bidraget til, at vigtige natur- og miljøpolitiske opgaver er blevet løst ved tilførsel af supplerende arbejdskraft. Jobpuljen har gennem sin brede ramme haft mulighed for at støtte helhedsorienterede projekter, der er gået på tværs af traditionelle sektorer.

Jobpuljen har støttet projekter, som har været på forkant af udviklingen. Det gælder inden for bl.a. økologisk byggeri og skolemad. Det afspejler bl.a. et væsentligt krav ved tildelingen af støtten, at projekterne skulle være nyskabende på miljøområdet.

Den Grønne Jobpulje kan ikke direkte sammenlignes med andre arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (jobtræning, aktivering m.v.). Derimod har jobpuljen på flere måder karakter af en erhvervsudviklingsordning.

Arbejdsløsheden har været faldende i perioden 1997-2000. Jobpuljen har kun i begrænset omfang skabt job direkte til den enkelte ledige. Men via støtte til at virksomheder og organisationer har oprettet nye varige og ordinære job, er der skabt plads til de ledige andre steder.

Jobpuljen har medvirket til, at flere seniorer (55-59 årige) er kommet i beskæftigelse. De 55-59 årige er aldersgruppen med høj arbejdsløshed.

Information og spredning

Den Grønne Jobpulje har bevidst arbejdet for, at formidling og spredning af erfaringerne fra de mange projekter skulle nå så bredt ud som muligt.

Halvdelen af de projektansvarlige angiver, at tilsvarende initiativer er igangsat af andre, efter de har været i kontakt med dem. Dette er en tilfredsstillende spredningseffekt.

Projektordningen

Den Grønne Jobpulje har haft et bredt sigte, hvor den har kunnet støtte projekter på tværs af traditionelle ministerielle grænser. Det betyder, at jobpuljen har været fødselshjælper for mange projekter, som ellers ikke ville kunne opnå støtte, og som næppe ville kunne opnå støtte hos enten et rent miljøprogram eller et rent beskæftigelsesprogram.

Evalueringen viser, at der har været en god effekt i på samme tid at fremme både miljø og beskæftigelse. Indsatsen har over en bred kam vist, at der både for private virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer har kunnet skabes synergi mellem indsatsen for et bedre miljø og indsatsen for at fremme beskæftigelsen.

Den Grønne Jobpulje har haft et godt kendskab til andre miljøordninger og miljøpuljer. Den har haft et tæt samarbejde med mange fagkontorer i særligt Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, men også tætte kontakter til andre ministerier, herunder Fødevareministeriet samt By- og Boligministeriet.

Den Grønne Jobpulje har haft knap så tætte kontakter med arbejdsmarkedssiden, herunder Erhvervsministeriet og Arbejdsministeriet. Dette skyldes bl.a. efter sekretariatets udmeldinger, at der ikke har været problemer med mangel på kvalificerede ansøgninger og i øvrigt ikke har været "flaskehalsproblemer" i tilknytning til projekterne.

Der er udbredt tilfredshed blandt ansøgerne med Den Grønne Jobpuljes administration af ordningen. Den fremstår som vel administreret med åbenhed i forvaltningen, god information om mulighederne og med en fleksibel og smidig administration.

1.4 Diskussion og anbefalinger

Den Grønne Jobpuljes projekter viser, at jobpuljen har dækket et behov, som ikke blev dækket andre steder. Jobpuljen har således støttet udviklingen af miljø- og beskæftigelsesindsatsen i mange projekter, der er drevet "fra neden" i samfundet gennem mindre nystartede eller eksisterende virksomheder eller organisationer, som finder nye nicher i ønsket om at fremme en bæredygtig udvikling.

Evalueringen viser, at samfundet ved at kombinere arbejdsmarkedsindsatsen med en miljøindsats, som det er sket via Den Grønne Jobpulje opnår en - om ikke gratis - så meget billig miljøeffekt primært hos danske virksomheder.

Sammenlignet med den ordinære beskæftigelsesindsats med et budget for de regionale arbejdsmarkedsråd på 9 milliarder kroner alene i 1999 forekommer satsningen på knap 300 millioner kroner over 4 år for Den Grønne Jobpulje beskeden. Det vil derfor være oplagt, at der bliver gjort en indsats for, at de mange midler, der anvendes på arbejdsmarkedsområdet, i højere grad bliver anvendt ud fra en bæredygtighedsbetragtning, således at der ikke alene er fokus på økonomi og sociale løsninger - men at der også i de fremtidige løsninger indtænkes miljø.

Det har ikke indgået i retningslinierne for administrationen af Den Grønne Jobpulje, at den skulle arbejde for at udbrede erfaringerne med denne kombination til andre ordninger, der anvendes til at fremme beskæftigelse i arbejdsmarkedsregi. I lyset af de positive resultater og den beskedne merudgift til at opnå miljøforbedringer i forhold til andre ordninger, bør det sikres, at der fremover sker en afsmitning til disse ordninger. Således kan de miljømæssige aspekter med fordel indtænkes i andre arbejdsmarkedspolitiske tiltag.

Erfaringerne hos Grøn Aktivering i Vejle har været positive. Der kan være fordele ved en regional placering af puljemidler - her skal det dog understreges, at netop Vejle havde gode forudsætninger: Grøn Aktivering var allerede etableret før 1997 og kunne indgå i samarbejde med et velfungerende grønt erhvervssamarbejde i Green Network. Den Grønne Jobpulje har ligeledes udnyttet mulighederne for at fremme grønne job gennem lokale eller regionale netværk, fx med sine tilskud til regionale netværksdannelser. Det kunne være en strategi, der kan følges, når der skal skabes tættere kontakt mellem det offentlige og iværksætter- og erhvervsmiljøer.

1.5 Rammerne for Den Grønne Jobpulje

Når der her i rapporten er nævnt Den Grønne Jobpulje, refereres der til den bevilling til jobpuljen, der var en del af finanslovsaftalen fra 1996 om en tilskudsordning over 4 år (1997-2000), som i 1997 blev vedtaget ved lov.

Formålet med Den Grønne Jobpulje er at skabe nye arbejdspladser med et betydeligt miljø- og ressourcemæssigt indhold og sigte. Puljen tilsigter primært at skabe varige arbejdspladser, men i særlige tilfælde vil der kunne ydes tilskud til projekter, hvor der kun skabes midlertidige arbejdspladser, hvis den miljø- og naturmæssige effekt vurderes at være høj.

Den Grønne Jobpulje har i perioden 1997-2000 haft et budget på i alt 305 millioner kroner. Der i igangsat projekter for ca. 265 millioner kroner og uddelegeret knap 16 millioner kroner til AF Vejle, heraf 15 millioner kroner til projekter og knap 1 million kroner til sekretariatet. Ca. 16 millioner kroner er uforbrugt i perioden. Det beror på, at 45 projekter, som havde fået tilsagn om tilskud, ikke er kommet i gang eller har måttet opgive undervejs. Derudover har flere af de afsluttede projekter ikke kunnet udnytte hele deres tilskud. Så nogle af de bevilligede penge er ikke udbetalt. Restbeløbet er overført til forlængelsen af Den Grønne Jobpulje (2001-2004), der blev vedtaget, som en del af finansloven for 2001.

Midlerne i Den Grønne Jobpulje fordeles af Den Grønne Jobpuljes bestyrelse, der har 3 medlemmer. Bestyrelsen er udpeget af miljø- og energiministeren.

Bestyrelsen har i 1997 udarbejdet en programbeskrivelse, som mere detaljeret beskriver typer af projekter, mål, succeskriterier og en evalueringsplan. Endvidere er der i hvert af de følgende år lavet en vejledning til ansøgere.

Puljens sekretariat er Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen.

Evalueringen er gennemført af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Evalueringen er påbegyndt pr. 1. januar 1999 og afsluttet ultimo 2001. Evalueringen har bestået af 4 hovedopgaver:

1. Tilrettelæggelse og udarbejdelse af paradigme for selvevaluering
2. Forløbsevalueringer, der undervejs er ændret til temaevalueringer
3. Midtvejsevaluering - slut ultimo1999
4. Samlet evaluering - slut ultimo 2001

Tilrettelæggelse. Ved tilrettelæggelse af evalueringen blev der udarbejdet et paradigme i form af et spørgeskema til selvevaluering af projekterne, herunder et spørgeskema til alle projektdeltagere.

Forløbs- og temaevalueringer. Fra starten var udvalgt godt 20 projekter til forløbs- eller procesevaluering. Projekterne blev fulgt i 1999, og indtrykkene herfra indgik i midtvejsevalueringen, ligesom der blev udarbejdet en selvstændig rapport "Status over forløbsevalueringer", januar 2000.

I begyndelsen af år 2000 blev det besluttet at udvide antallet af projekter og ændre formen til temaevalueringer. Der blev udpeget 7 temaer, hvor der er blevet set på grønne job i 38 projekter. Temaevalueringerne er præsenteret i 7 selvstændige temahæfter.

Midtvejsevaluering. I perioden 1. januar 1999 til 31. december 1999 blev der gennemført en midtvejsevaluering. Der indgik bidrag fra Handelshøjskolen i Århus, som så nærmere på de erhvervsøkonomiske konsekvenser af ordningen. Midtvejsevalueringen er udgivet som en rapport "Ny grøn beskæftigelse i Danmark" - Midtvejsevaluering af Den Grønne Jobpulje, januar 2000.

Ved midtvejsevalueringen var kun et begrænset antal af projekterne afsluttet. Resultaterne kunne således primært betragtes som strømpile, som Den Grønne Jobpulje kunne tage bestik af ved fastlæggelsen af puljens praksis og prioriteringer for det sidste år - år 2000.

Den samlede evaluering er gennemført for perioden fra 1997-2000. I den samlede evaluering er belyst effekterne af Den Grønne Jobpulje sammenholdt med de opstillede målsætninger. Evalueringen beskæftiger sig med alle faser i et typisk projektforløb fra ansøgning til de endelige resultater.

Analyse af de støttede projekter. Baseres på selvevalueringsskemaet, som belyser projekternes effekter og en kortfattet rapport. Pr. 15.11.01 var indsendt 316 selvevalueringsskemaer og 672 deltagerskemaer.

CASA har endvidere haft lejlighed til løbende at gennemgå Miljøstyrelsens sagsmapper med projekter. Der er i forbindelse med registrering af projekterne opbygget en database over de bevilgede projekter.

Telefoninterview med afsluttede projekter. 125 projekter er kontaktet i september oktober 2001 for at følge op på deres overlevelse, indsats og effekter ½-3 år efter ophør af tilskud fra Den Grønne Jobpulje.

Analyse af afslagene. Der er ved midtvejsevalueringen gennemført en afslagsanalyse. Analysen er baseret på sagsgennemgang, telefoninterview og udsendt spørgeskemaer til projektansøgere, der har modtaget afslag. Analysen er ikke gentaget i slutevalueringen, men resultaterne er gentaget for at give en helhedsvurdering.

Erfaringer fra interessenter og beslægtede offentlige initiativer er særskilt undersøgt i forbindelse med midtvejsevalueringen og udgivet som selvstændig rapport "Den Grønne Jobpuljes samspil med andre offentlige initiativer", januar 2000. Der er gennemført interview og afholdt seminarer med centrale personer for beslægtede ordninger for at belyse kendskabet og samspillet med andre ordninger, der har som mål at fremme miljø og/eller beskæftigelse. Intentionerne har i den sammenhæng også været at undersøge og pege på mulighederne for et øget samspil.

Den regionale tilskudsordning "Grøn Aktivering i Vejle Amt" er blevet evalueret af CASA i samme periode som midtvejsevalueringen, og resultaterne herfra har indgået i denne. Der er udarbejdet en selvstændig rapport med resultaterne af evalueringen "Ny grøn beskæftigelse i Vejle Amt - evaluering af Grøn Aktivering", januar 2000.

Sekretariatet og bestyrelsen er blevet interviewet om prioriteringer og bevillingspraksis. Derudover har sekretariatet og Center for Alternativ Samfundsanalyse løbende været i kontakt.