Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen

Forord

Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med projektet "Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen" med FDLF, Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri, som projektleder. Projektet har forløbet i perioden foråret 1998 til efteråret 2000. Projektet er finansieret af Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

I projektet er spild i forbindelse med maling i brugsfasen kortlagt. Endvidere er potentielle miljøeffekter af maling bortskaffet på forskellig vis vurderet. På baggrund af spildkortlægningen og miljøvurderingen er der udarbejdet nogle anbefalinger til reducering og håndtering af malingsspild. Der er ikke taget endelig stilling til formidlingen af disse.

Projektet er blevet fulgt af en styregruppe nedsat af Miljøstyrelsen. Styregruppen har bidraget med faglige kommentarer undervejs i projektforløbet. Styregruppen bestod af:

Christian Poll, Miljøstyrelsen (formand)
Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen (afløst af Kim Petersen, Miljøstyrelsen i januar 2000)
Anette Harboe, FDLF (Projektleder)
Vibeke Plambeck, FDLF
Beth Gydesen, Sadolin Akzo Nobel
Ester Hougaard Sørensen, Beck & Jørgensen
Poul Bastholm, Flügger
Per Langholz, S. Dyrup
Mogens Kragh Hansen, MALER BST
Jens Otto Rasmussen, DHI Institut for Vand og Miljø
Heidi K. Stranddorf, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ
Pia Brunn Rasmussen, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ og DHI Institut for Vand og Miljø har i samarbejde udarbejdet rapporten, med FDLF som projektleder.

Forfatterne har været:
Pia Brunn Poulsen, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ
Heidi K. Stranddorf, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ
Jens Otto Rasmussen, DHI Institut for Vand og Miljø
Klaus Hjuler, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ (kapitel 8 "Miljøvurdering – affald")

Tak til Erhvervsskolen Hamlet, der i forbindelse med kortlægningen af private maleres spild har lagt lokaler til, og har bidraget med nyttige oplysninger om professionelle maleres arbejdsrutiner.

Tak til Malefirmaet Arne Valling A/S, der har indvilget i at blive kigget over skuldrene ved forskellige maleopgaver, og tak til Ole Perlt, der har gjort et stort arbejde med at notere, hvor stor en mængde reparationsfarve, der sættes ved Arne Vallings forskellige maleopgaver. Det har haft stor betydning for den samlede vurdering.