|
Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen Sammenfatning og konklusionerI forskellige forbindelser er der anført forskellige størrelser for spildet af maling og for den maling, der ikke bliver anvendt, men forbliver i emballagen. I forbindelse med udarbejdelse af kriterier for EU’s miljømærke blev det estimeret, at en mængde svarende til 30% af den mængde maling, der påføres, ikke anvendes og forbliver i emballagen. Det pointeres, at der ikke er oplysninger om spildmængder, der fremkommer ved rengøring af grej. (European eco-label, Project for application to Paint and Varnishes, Volume 5, Results of the extension phase, The Life Cycle Analysis of eleven indoors decorative paints, ECOBILAN 1993). I andre undersøgelser er spildet derimod estimeret til 5%. Fælles for undersøgelserne er, at spildet er estimeret, og i praksis har det samlede spild i forbindelse med malearbejde været ukendt. Formålet med dette projekt har været at kvantificere størrelsen af spildet i forbindelse med anvendelse af maling samt at vurdere den miljøbelastning, der er forbundet med spild, der forekommer under påføring, rengøring af malegrej samt bortskaffelse af forurenet afdækningsmateriale og malingsrester mv. Der er foretaget en kortlægning af malingsspild for både private og professionelle malere. Indledningsvist er gennemført en detaljeret kortlægning af størrelsen af forskellige former for spild ved malearbejde og i maleredskaber for private malere. På baggrund heraf er det muligt at estimere det samlede spild ved udførelsen af malearbejde. Kortlægningen er foretaget ved at veje malegrej og afdækningsmateriale før og efter malearbejdet. Følgende er omfattet af spildkortlægningen:
Kortlægningen af spildet tog udgangspunkt i forskellige "enhedsoperationer" under malearbejdet, for eksempel omrøring og ophældning af maling, spild på afdækningsmateriale og rester af maling i malegrej inden rengøring. På baggrund af den detaljerede kortlægning for private malere er der opstillet normtal for malingsspild i forskellige situationer og for forskelligt malegrej såsom pensler, maleruller og malepuder i forskellige størrelser. Ud fra disse normtal for malingsspild i forskellige situationer er der opstillet seks spildscenarier, for at få en idé om størrelsen af spildet ved forskellige malejobs, samt størrelsen af en eventuel malingsrest efter afsluttet malearbejde. Spildscenarierne viser, at spildet kan variere betydeligt afhængig af indkøbet af maling, malejobbet, brugen af malegrej samt adfærden ved malearbejdet. Beregningerne viser, at det største malingsspild ved privates malearbejde er den maling, der bliver til overs efter endt malearbejde. Denne rest vil højst sandsynligt ende som affald på et tidspunkt og kan ifølge spildscenarierne udgøre op til 60% af den indkøbte mængde maling. For større malejobs er der observeret en malingsrest på 7-8% af den indkøbte mængde maling. Størrelsen af malingsresten afhænger imidlertid af mange forhold såsom:
Spildberegningerne viser desuden, at det reelle spild (på afdækningsmateriale, i malegrej m.m.) ved malearbejde typisk udgør mellem 8 og 30% af den indkøbte mængde maling. Spildet afhænger af mange forhold såsom:
Det samlede spild (inklusiv malingsresten), som er beregnet i spildscenarierne, udgør således mellem 12 og 65% af den indkøbte mængde maling. Der er følgende muligheder for at komme af med affaldet:
I dag skal man aflevere sine malingsrester på lokal genbrugsstation eller hos farvehandlere. Derudover vil der forekomme et spild af maling til vandfasen i forbindelse med rengøring, samt et spild af maling fra afdækningsmateriale m.m., der formentlig ryger med det almindelige husholdningsaffald til forbrænding. Det viser sig, at det største malingsspild sker til affaldsfasen, delvist på grund af den forholdsvis store malingsrest. I de fleste af spildscenarierne fordeler spildet sig således:
Spildberegningerne viser yderligere, at det er muligt at flytte op mod ca. halvdelen af malingsspildet i malegrejet fra vandfasen til affaldsfasen ved at ændre på malerutiner, såsom at pakke rullebakker ind i plastposer og aftørre malegrej i afdækningsmateriale inden rengøring. Der er udover den private spildkortlægning også foretaget en kortlægning af de professionelle maleres malerutiner. Denne kortlægning viser, at de professionelle malere har spildreducerende rutiner såsom at pakke malegrej ind i plastposer til næste dag. Langt størstedelen af de professionelle malere foretager aldrig en afvaskning af maleruller men smider rullerne ud efter endt malearbejde. Herudover har de professionelle malere mulighed for at bruge malingsrester på andre malejobs, hvorfor de professionelle malere generelt har et langt mindre malingsspild end private malere. Spildkortlægningen viser således, at man som privat eller professionel maler selv har relativ stor indflydelse på mængden af spildet samt hvad der sker med spildet – om det ender som affald, i kloakken eller på jorden. Det er således vurderingen af malingens miljøbelastning i vand, jord og ved affaldsbehandling, der får endelig betydning for anbefalingerne. Miljøvurderingerne af malingsspild til affaldsfasen, vandfasen og jorden viser, at det generelt er mest hensigtsmæssigt at foretage en behandling af malingsspildet på affaldsforbrændingsanlæg, der er beregnet til behandling af kemikalieaffald, hvilket i dag (primo 2000) vil sige Kommunekemi. Malingen vil som andet affald kunne bidrage til dioxindannelse og vil bidrage med tungmetalforurening på grund af de tungmetalholdige indholdsstoffer i malingen. Både test i laboratorium samt toksikologiske data fra litteraturen viser, at maling kan indeholde stoffer, der er uønskede i både vand- og jordmiljøet. Test i laboratorium viser, at vandbaseret maling har den mindste effekt på både vand- og jordlevende organismer, hvorimod vandbaseret træbeskyttelsesmiddel og især maling baseret på organiske opløsningsmidler har en langt større effekt på vand- og jordmiljøet og deres organismer. Test af penselrens viser, at dette kan have en meget stor effekt på vandmiljøet ved udledning til kloak. Resterne bør ikke hældes i kloakken, men afleveres på den lokale genbrugsstation. Det anbefales således, at malingsspildet generelt forsøges minimeret ved, at man indkøber den rette mængde maling eksempelvis ved først at beregne det areal, der skal males, før man køber ind. Herudover anbefales det, at malegrej og rullebakker pakkes ind i plastposer fra dag til dag for at spare rengøring af malegrejet. Desuden anbefales det, at rullebakker pakkes ind i plastposer inden malingen hældes op i disse for at flytte spildet fra vandfasen til affaldsfasen. Aftørring af malegrejet på afdækningsmaterialet inden rengøring vil også kunne flytte en del af malingsspildet fra vandfasen til affaldsfasen. Endelig anbefales det at minimere udledningen af malingsrester til vandfasen ved at rengøre batchvis. Ved rengøring med penselrens eller terpentin ved brug af maling baseret på organiske opløsningsmidler, må rengøringsmediet under ingen omstændigheder hældes i kloakken, men skal afleveres på den lokale genbrugsstation. AnbefalingerProjektet giver en række anbefalinger til planlægning af malearbejde, indkøb og brug af maling, samt rengøring og opbevaring af maling. Anbefalingerne for maling baseret på organiske opløsningsmidler er angivet her. For samtlige anbefalinger se kapitel 11.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
