| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen

1. Indledning

I forskellige forbindelser er der anført forskellige størrelser for spildet af maling og for den maling, der ikke bliver anvendt, men forbliver i emballagen. I forbindelse med udarbejdelse af kriterier for EU’s miljømærke blev det estimeret, at en mængde svarende til 30% af den mængde maling, der påføres, ikke anvendes og forbliver i emballagen. Det pointeres, at der ikke er oplysninger om spildmængder, der fremkommer ved rengøring af grej. (European eco-label, Project for application to Paint and Varnishes, Volume 5, Results of the extension phase, The Life Cycle Analysis of eleven indoors decorative paints, ECOBILAN 1993). I andre undersøgelser er spildet derimod estimeret til 5%. Fælles for undersøgelserne er, at spildet er estimeret, og i praksis har det samlede spild i forbindelse med malearbejde været ukendt.

Formålet med dette projekt har været at kvantificere størrelsen af spildet i forbindelse med anvendelse af maling samt at vurdere den mulige miljøbelastning, der er forbundet med spild, der forekommer under påføring, rengøring af malegrej samt bortskaffelse af forurenet afdækningsmateriale og malingsrester mv. Det har desuden været et formål med projektet at udarbejde informationsmateriale, hvis dette blev vurderet at være relevant, hvilket var tilfældet.

I miljøvurderingen er der fokuseret på to områder. Det ene er den potentielle påvirkning af spildevand og vandmiljø, samt jordmiljøet i forbindelse med spild til jord. Det andet er hvilke emissioner, der eventuelt kan dannes i forbindelse med forbrænding af de undersøgte malinger og træbeskyttelsesmidler.

Vurderingen af de potentielle miljøbelastninger baserer sig på to tilgange. Den ene tilgang tager udgangspunkt i rammerecepter for de udvalgte produkttyper. Rammerecepterne er udarbejdet af branchen og beskriver sammensætningen af produkterne, der almindeligvis benyttes indenfor de beskrevne produkttyper. Rammerecepterne dækker således hovedparten, ca. 90-95%, af produkterne inden for produkttyperne, både de der er anmeldelsespligtige i forhold til Produktregistret, men også de, der ikke skal anmeldes, da de ikke falder ind under Arbejdstilsynets farlighedsbegreb. Produktregistret modtager også frivillige registreringer af ikke-anmeldesespligtige produkter.

Den anden tilgang er informationer om de samme produkttyper hentet fra Produktregistret. Producenter og andre, der markedsfører faremærkede produkter på det danske marked, skal anmelde disse til Produktregistret. Informationer fra Produktregistret dækker således overvejende anmeldelsespligtige produkter. Mange af de vandbaserede produkter falder uden for anmeldesespligten og eksisterer derfor ikke i Produktregistrets databaser. Produktregistrets oplysninger dækker bredere og kan i de tilfælde, hvor de afviger fra branchens oplysninger, derfor betragtes som dækkende specialprodukter eller importerede produkter, og ikke de almindeligt anvendte produkter inden for de udvalgte produkttyper. Produktregistrets oplysninger om indholdsstoffer dækker perioden 1994 til januar 1999.

I projektet er det valgt at medtage begge tilgange for at have to datakilder. Det betyder, at vurderingen både baserer sig på, hvad der er almindeligt og hvad der kan være tilfældet for specialprodukter og for importerede produkter.

For at kunne kvantificere det samlede malingsspild ved udførelsen af malearbejde er der derfor i dette projekt foretaget en kortlægning af størrelsen af forskellige former for spild ved malearbejde. Denne spildkortlægning for private malere er beskrevet i kapitel 2.

For at kunne kvantificere størrelsen af spildet ved forskellige maleopgaver, er spildet ved forskellige maleopgaver (spildscenarier) beregnet i projektet. Resultaterne af disse spildscenarier er beskrevet i kapitel 3.

Da der er forskel på malerutiner og hermed også forskelle i spild, er der foretaget en kortlægning af hvilke forskelle, der er i malerutiner mellem private og professionelle malere og hermed også hvilke forskelle, der er i spildmængder. Kortlægningen af de professionelle maleres rutiner er beskrevet i kapitel 4. I kapitel 5 er forskellene mellem de professionelle og de private malere og forskellenes betydning for spildmængderne fremhævet.

Spildkortlægningen for de private og professionelle malere leder frem til nogle anbefalinger for adfærd ved udførelsen af malearbejdet, der kan være med til at reducere spildet af maling i anvendelsesfasen. Disse anbefalinger er beskrevet i kapitel 6.

De endelige anbefalinger afhænger imidlertid af malingens miljøbelastning i forbindelse med spild til jord, spild til vand (via rengøring af malegrej) og til affald (via malingsrester på genbrugsstation eller via malingsrester på afdækningsmateriale m.m.). Der er således foretaget en vurdering af malingens miljøbelastning til jord og vand i kapitel 7. Der er foretaget en vurdering af både vandbaseret maling og maling baseret på organiske opløsningsmidler, selvom maling baseret på organiske opløsningsmidler ikke må hældes i kloakken ved rengøring. Det antages imidlertid, at der kan forekomme situationer, hvor det sker alligevel, hvorfor der også foretages en vurdering af miljøbelastningen for vandmiljøet pga. maling baseret på organiske opløsningsmidler, samt penselrens, der et af de midler, der anvendes til rengøring af denne type maling.

Der er herudover foretaget en teoretisk miljøvurdering af forbrænding af malingsrester på Kommunekemi samt på almindelige affaldsforbrændingsanlæg. Denne vurdering er beskrevet i kapitel 8.

For at få en idé om hvor stor en miljøbelastning det samlede malingsprodukt (inkl. emballage) udgør, er der desuden foretaget en vurdering af emballagens miljøbelastning baseret på eksisterende datamateriale. Denne vurdering er beskrevet i kapitel 9.

Herefter er der foretaget en samlet miljøvurdering for forskellige malingstyper. Denne vurdering er beskrevet i kapitel 10 og leder frem til en række anbefalinger vedrørende bortskaffelse af malingsrester. Disse anbefalinger er beskrevet i kapitel 11.