| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen

2. Spildkortlægning for private

For at kunne sætte tal på hvor stort et spild, der forekommer ved malearbejde, er der i projektet foretaget en spildkortlægning for private malere, der ved afprøvning og vejning fastlægger spildmængderne ved forskellige maleoperationer.

I det følgende beskrives den spildkortlægning, der er foretaget for private malere. Indledningsvis beskrives, hvordan forsøgene er udført, og forsøgene vurderes herefter i afsnit 2.2. Afslutningsvis konkluderes på spildværdierne fra kortlægningen, og enkelte spildscenarier udregnes på baggrund af resultaterne i kortlægningen for at give en vurdering af, hvor stor en procentdel af den indkøbte mængde maling, der bliver til spild i forskellige situationer (scenarier). Det angives desuden hvilken slags spild, der forekommer for de enkelte spildscenarier, og hvor stort det er. Spildet fordeles på de tre faser: jord, vand (spildevand) og affald (via afdækningsmateriale eller som malingsrest).

I rapporten anvendes maling som et generelt begreb for forskellige typer af maling, træbeskyttelse og grundingsolie. Derudover anvendes begrebet opløsningsmiddelbaseret maling om maling, der er baseret på organiske opløsningsmidler og begrebet vandbaseret maling om maling, der er baseret på vand som det primære opløsningsmiddel. Vandbaseret maling kan godt indeholde organiske opløsningsmidler, men vand er det primære opløsningsmiddel.

2.1 Beskrivelse af spildkortlægningen for private brugere

Spildkortlægningen omfatter kortlægning af spild i forbindelse med brug af forskellige typer maling og træbeskyttelse ved maling af forskellige indendørs og udendørs flader med forskelligt malegrej.

Der er i den sidste tid dukket andre former for malegrej op til private malere, blandt andet et malepudesystem, der reklamerer med, at afdækning af gulv ikke er nødvendig. Det er derfor relevant i en spildkortlægning også at undersøge denne form for malegrej. I spildkortlægningen er malepudesystemet repræsenteret ved det såkaldte Speedpaint system.

2.1.1 Omrøring af maling/træbeskyttelse

Spild ved omrøring af maling er kortlagt ved at veje, hvor meget maling, der sidder tilbage på rørepinden efter omrøring. Rørepinden blev vejet uden aftørring efter omrøring, efter afskrabning på emballagens kant og endelig efter aftørring med klud eller avispapir.

2.1.2 Ophældning af maling/træbeskyttelse

Kortlægning af spild ved ophældning blev udført ved at aftørre spildet på emballagen med en klud, der blev vejet før og efter aftørring.

2.1.3 Spild på afdækning/jord

Malingsspild på afdækning (jord) blev kortlagt ved at veje afdækningsmaterialet før og efter malearbejdet. Afdækningsmateriale er i denne sammenhæng både afdækningspap og -plast samt afdækningstape.

2.1.4 Rest af maling/træbeskyttelse i emballage

For hver type maling og træbeskyttelse blev der anvendt både plast- og metalemballage i forskellige størrelser. Spild i form af rester i emballagen blev målt ved at veje maling i emballagen efter tømning af emballagen i henholdsvis 10 og 60 sekunder. Herefter blev emballagen stillet til afdrypning, hvorefter resterne af maling/træbeskyttelse i emballagen blev vejet efter henholdsvis 10 min. og 1 time. Endelig blev spildet i emballagen vejet efter afskrabning med en pind, aftørring med en pensel og til sidst aftørring med en klud.

2.1.5 Rest af maling på emballagens låg

Rest af maling, der sidder tilbage på låget efter åbning af emballagen, blev også kortlagt. Der blev lavet undersøgelser af, hvor stor mængden er både, når resten ikke forsøges reduceret og, når resten forsøges reduceret med eksempelvis aftørring med pensel.

2.1.6 Rest af maling i malegrej

Inden rengøring af de anvendte pensler, ruller og malepudesystem, blev spildet (i form af den maling penslen/rullen/malepudesystemet indeholdt efter brug) vejet. Nyt tørt malegrej og brugt malegrej blev vejet. Forskellen er den rest af maling, der sidder i malegrejet efter brug.

2.1.7 Rengøring af malegrej

Selve kortlægningen af spildet ved rengøring af malegrejet blev udført ved at veje penslen/rullen/malepudesystem efter følgende situationer: Efter aftørring på den malede flade, efter afskrabning med en pind, efter aftørring på en avis og til sidst en klud.

Endelig blev forbruget af henholdsvis vand og penselrens/terpentin til rengøring kortlagt.

2.1.8 Spild ved brug af rullebakke/malepudebakke

For indendørs vægmaling blev malingen i forbindelse med brug af rulle hældt op i en rullebakke og op i den tilhørende malepudebakke for malepudesystemet. Spild ved brug af bakken omfatter både restmaling i bakken efter endt malearbejde samt rengøring af bakken i form af afvejning af maling i bakken efter afskrabning med pind og aftørring med en pensel.

2.1.9 Rest af maling ved brug af plastpose om rullebakke

For indendørs vægmaling blev det undersøgt, hvor stor en rest af maling, der sidder på en plastpose, der sættes om en rullebakke, når malingen hældes op i plastposen. Plastposen blev vejet før og efter brug og i forskellige aftørringssituationer: uden aftørring, aftørring med en pensel og ved presning af maling gennem hul i plastposen.

2.1.10 Forbehold

2.2 Spildkortlægningens resultater

I Figur 2.1 er fordelingen af malingsspildet til de tre ovennævnte faser uddybet.

Figur 2.1:
Skematisk fordeling af malingsspild til jord-, vand- og affaldsfase.
(Størrelsen af de enkelte kasser svarer ikke til de faktiske spildmængder).

Forbruget af maling er den mængde maling, der ender på den malede overflade (objektet). Dette forbrug er også undersøgt i spildkortlægningen for forskellige typer af maling på forskellige malede overflader. Forbruget er gengivet i Tabel 2.1.

Tabel 2.1:
Forbrug af maling for forskellige malingstyper og maleobjekter.

Se her!

Af Tabel 2.1 ses, at forbruget af maling varierer en del. Variationerne mellem de forskellige malingstyper er oplagte, da forskellige typer af maling har forskellig rækkeevne. Der opnås imidlertid også store variationer mellem de enkelte målinger af samme type maling for samme type objekt. Forskellen fremkommer primært, fordi der er stor forskel på, hvordan forskellige personer maler og dermed hvor meget maling, der kommer på objektet. Der forekommer i denne spildkortlægning derfor også situationer, hvor der måske er påført objektet et så tyndt lag maling, at det ikke er dækkende.

Spildet er som angivet opdelt i tre faser. Spild til jord, vand (spildevand) og affald. De samlede spilddata, der er fremkommet via spildkortlængningsforsøgene, er gengivet i Bilag A "Spildresultater". Data er præsenteret i forkortet form i den følgende tekst, der gennemgår spildmængderne til de tre nævnte faser.

2.2.1 Spildmængde til jord

Spildmængden til jord er som beskrevet kortlagt ved at afdække jorden (eller gulvet) med afdækningsmateriale og bestemme den spildte mængde maling på afdækningsmaterialet. Det er i det følgende antaget, at det målte spild på afdækningsmaterialet bliver til spild til jord svarende til, at ingen afdækker, når de maler udendørs.

Enkelte private malere vil formentlig afdække ved maling udendørs også. I disse tilfælde vil spildet være spild til affald i stedet for til jord. I dette projekt antages det imidlertid, at ingen afdækker udendørs, hvorved spildet er et spild til jord.

Nedenstående tabel viser resultaterne for de forskellige malingstyper, der kan anvendes udendørs, hvor malingsspild til jord kan forekomme.

Tabel 2.2:
Malingsspildmængder til jord.

Se her!

Hovedparten af forsøgene er udført to eller flere gange, hvilket giver en idé om, hvilke variationer, der kan forekomme indenfor den enkelte proces.

Af tabellen kan det aflæses, at spildet til jord varierer mellem 0,1% og 4,5% af den forbrugte mængde maling. Nogle værdier ligger væsentligt lavere end andre (især for udhæng og trævæg). Dette skyldes primært, at forskellige personer udførte malingsforsøgene, og at nogle forsøg blev udført særdeles omhyggeligt i forhold til andre forsøg. Det er derfor naturligt, at spildmængderne her er lavere. Forsøgene viser således, at der kan være store variationer alene på grund af den individuelle omhyggelighed.

Man må kunne forvente en rimelig korrelation mellem malingsforbruget og spildmængden til jord, da risikoen for at spilde på jorden er større jo mere man maler. Det er imidlertid ikke muligt at påvise denne korrelation med de foreliggende data, da der er store forskelle fra person til person.

Spildprocenten til jord kan aflæses til en værdi af mellem 0,5% og 4,5% afhængig af malingstype, når man ser bort fra de meget omhyggeligt udførte malingsforsøg. De højeste spildmængder ses for grundingsolien, der er den mest tyndtflydende af de afprøvede malingstyper. De laveste spildprocenter for "stakit" fås for den vandfortyndbare træbeskyttelse.

Resultaterne antyder, hvad man kunne forvente, nemlig at spildprocenten til jord er større desto lavere viskositeten er for den anvendte maling, (den mest viskose maling er den mest tykflydende maling). For grundingsolien ligger værdierne højere end for de andre typer af maling.

Malingsspildet til jord er også opgjort i forhold til det malede areal. Også i denne sammenhæng er det forventeligt, at der er en korrelation mellem spildmængden til jord og det malede areal, da malingsmængden og det malede areal er direkte afhængige størrelser.

Der er forskel på forskellige malingers rækkeevne (g/m²). Af Tabel 2.3 ses det, at grundingsoliens rækkeevne (125 g/m²) er bedre end rækkeevnen for den vandfortyndbare træbeskyttelse (268 g/m²) og alkydmalingen (216 g/m²). Dette er forventeligt, da grundingsolien er tyndere end både den vandfortyndbare træbeskyttelse og alkydmalingen.

Af Tabel 2.2 og Tabel 2.3 ses det desuden, at der for udhæng og trævæg er opnået højere værdier for rækkeevne - for grundingsolien helt ned til 35 g/m². Det bekræfter det forhold, at malingen ved disse forsøg er blevet påført i et for tyndt lag, og forklarer hvorfor spildprocenterne er tilsvarende lave.

Tabel 2.3:
Gennemsnitlige værdier for de gentagne forsøg på stakit.

Se her!

Der er i spildkortlægningen også foretaget forsøg med et nyere malepudesystem, der reklamerer med, at afdækning ikke er nødvendig. I denne kortlægning er malepudesystemet repræsenteret ved det såkaldte Speedpaint system.

Der er ikke foretaget målinger for spild på afdækningsmateriale, da malepudesystemet først blev inddraget på et senere tidspunkt i kortlægningen. Der er således blot udført enkelte målinger for malepudesystemet.

Selvom malepudesystemet reklamerer med, at afdækning ikke er nødvendig, anbefales afdækning alligevel, når systemet bruges, da der også forekommer dryp ved brug af dette system. Der kan samle sig dråber af maling i kanten af puden, der drypper, når systemet anvendes. Selvom spildet til jord ikke er målt for dette system, vurderes spildet at være det samme som for almindeligt malegrej, da malepuderne også kan dryppe en del, når maling samler sig i kanten af puden.

2.2.2 Spildmængde til vand

Spild til vandfasen (spildevand) sker kun ved brug af vandbaseret maling. Ved brug af opløsningsmiddelbaseret maling skal rester af penselrens/terpentin brugt til rengøring afleveres på genbrugsstationen, og er dermed et spild til affald. I projektet antages det imidlertid, at der kan forekomme situationer, hvor penselrens/terpentin samt maling baseret på organiske opløsningsmidler uretmæssigt ender i kloakken.

Spildmængden til vand er kortlagt ved at foretage forskellige forsøg med rengøring af malegrej. Malingsrester vil ende i vandrecipienten, hvis malegrej rengøres med penselrens eller vand (eller begge dele), og dette hældes i kloakken. Aftørres malingsrester i malegrej derimod med klud eller på avis m.m., vil en del maling herved ryge ud med affaldet (dette beskrives senere), og spildmængden til vand vil således blive tilsvarende mindre.

Spildmængden af maling til vandrecipienten vil afhænge af, hvor meget maling, der efterlades i malegrejet og dermed skylles ud i kloakken. Det er derfor ved forsøgene kortlagt, hvor meget maling, der sidder tilbage i malegrejet efter maleforsøget. Resultaterne er vist i Tabel 2.4.

Tabel 2.4:
Restmængder af maling i malegrej.

Se her!

Af Tabel 2.4 kan det ses, at der efter endt malearbejde sidder en malingsrest på mellem 6 og 57 g tilbage i penslen. Størrelsen af malingsresten afhænger blandt andet af hvilken malingstype, der er brugt. Det ses, at der for den tynde grundingsolie forekommer de laveste værdier samt, at de højeste værdier forekommer for den vandfortyndbare træbeskyttelse, der har en langt højere viskositet end grundingsolien. Tallene bekræfter hermed, hvad der virker logisk, nemlig at jo mere tyktflydende malingen er desto mere sidder der tilbage i malegrejet efter endt malearbejde.

Der forekommer forskelle indenfor de enkelte malingstyper, som skyldes, at der er anvendt forskellige størrelser af pensler. Malingsrestens afhængighed af penselstørrelse behandles nedenfor.

Det ses af Tabel 2.4, at den malingsrest, der sidder tilbage i pensler er meget mindre end den rest, der sidder i ruller eller i malepuder. Der kan sidde op til ca. 400 g maling i en rulle og op til ca. 200 g i en stor malepude. De små malepuder indeholder en rest maling, der er sammenlignelige med pensler, dvs. ca. 15-20 g maling.

Som det ses af Tabel 2.4 er der i de fleste forsøg malet små arealer. Det malede areal har normalt ingen sammenhæng med malingsresten i malegrejet, men da der udover at være malet små arealer, er brugt rent malegrej hver gang, betyder det, at den målte malingsrest i malegrejet kan være undervurderet. Det skyldes, at der formentlig ikke er "arbejdet" så meget maling ind i malegrejet, som det er muligt, når malegrejet bruges i længere tid (til et større areal).

Sammenlignes værdierne for pensel med værdierne for rulle, ses det tydeligt, at der er en væsentlig større malingsrest tilbage i rullerne, ca. 10 gange større. Det ses også, at malepudesystemet kan indeholde en væsentlig større malingsrest end penslerne afhængig af størrelse. Dog ikke så stor som rullerne. Samme tendens må forventes at forekomme mellem små og store pensler, hvilket bekræftes i nedenstående tabel (Tabel 2.5).

Tabel 2.5:
Malingsrest i forskellige størrelser pensler og ruller.

Tabel 2.5 er opdelt efter stigende størrelse samt malingstype. Det ses, at malingsresten generelt er større, jo bredere penslen er eller jo større rullen/puden er. Desuden skyldes forskellen det samme forhold vedrørende malingstyper som i Tabel 2.4, nemlig at den laveste malingsrest forekommer for malingstypen med den laveste viskositet (grundingsolien). Det er ikke muligt ud fra resultaterne at aflæse en forskel mellem runde og flade pensler.

Der er ikke foretaget en kortlægning af, om der er forskel på malingsresten i malegrejet for forskellige kvaliteter af malegrej, netop fordi det antages, at det, der kendetegner en god pensel og rulle, er, at de kan indeholde mere maling. Dermed vil malingsresten sandsynligvis også være større i malegrej af højere kvalitet.

2.2.2.3 Rengøring af malegrej

Der er udført forskellige forsøg med rengøring af malegrej for at undersøge, hvor stort forbruget af rengøringsmiddel, der anvendes ved rengøring af malegrej, er. Resultaterne er vist i Tabel 2.6.

Rengøring af malepudesystemet kræver også et stort forbrug af vand. Det ses, at rengøring af den største pude afprøvet for systemet har krævet 172 liter vand, når puden blot er skyllet under rindende vand. Hjælpes malingen ud med hænder, eller foretages der batchvis rengøring, kan vandmængden reduceres væsentligt (ned til ca. 11 liter for batchvis rengøring), men det er stadigvæk en meget større mængde vand, der bruges, end for eksempel til rengøring af pensler.

Hvis der sammenlignes med tilsvarende forsøg med rengøring af pensel ved forskellige teknikker, anvendes der mellem 1,5 og 60 liter vand til rengøring af pensel under rindende hane, hvorimod der blot er et forbrug på 0,5 liter vand ved batchvis rengøring i en kop.

Ved rengøring med penselrens og terpentin anvendes der mængder mellem 119 og 227 g rensemiddel for en rengøring (dvs. to gange rens). Rengøringsforsøgene er udført ved at rense malegrejet batchvis to gange i penselrens/terpentin. Mellem hver rens er der brugt en ny mængde penselrens/terpentin. De nævnte minimums- og maksimumsværdier angiver her det samlede forbrug af penselrens/terpentin for de to gange rens.

Rengøringsforsøgene med penselrens og terpentin viser, at der ikke forbruges større mængder penselrens/terpentin ved rengøring af rulle fremfor pensel. Rullerne rengøres i selve malebakken, hvorved malebakken rengøres med det samme rengøringsmiddel, der anvendes til rengøringen af rullen. Herved kan der spares en del rengøringsmiddel. På samme måde kan man spare rengøringsmiddel ved at rengøre pensel i den eventuelt brugte mellememballage.

Af Tabel 2.6 ses det, at der stort set ikke er nogen forskel i mængden af forbrugt rengøringsmiddel ved rengøring med terpentin og ved rengøring med penselrens. Rengøres der med vand, anvendes der imidlertid langt større mængder. Det skyldes til dels, at penselrens og terpentin er meget dyrere rengøringsmidler. Man er mere tilbøjelig til at lade hanen løbe, når der rengøres med vand. Rengøring med penselrens eller terpentin er imidlertid både miljø- og arbejdsmiljømæssigt dårligere i forhold til almindelig rengøring med vand, da der sker en ekstra kemikalietilførsel. Det afhænger imidlertid af typen af maling (opløsningsmiddel- eller vandbaseret) hvilket rengøringsmiddel, det er oplagt at bruge. For vandbaserede malingstyper anvendes vand som rengøringsmiddel, og for opløsningsmiddelbaserede anvendes typisk penselrens eller terpentin efterfulgt af en rengøring med vand og sæbe for at fjerne resterne af penselrensen eller terpentinen.

Tabel 2.6:
Rengøring af malegrej.

Se her!

2.2.2.4 Malingsrest i malegrej – spild til både vand og affald

Ovenstående data for malingsresten i malegrejet (fra Tabel 2.5) repræsenterer de malingsrester, der vil ende i vandrecipienten, når malegrejet efter endt malearbejde rengøres direkte med rengøringsmiddel, og dette hældes i kloakken. Der er imidlertid mange muligheder for at reducere mængden af maling i malegrejet, inden de sidste malingsrester rengøres med diverse rengøringsmidler, især for pensel, rulle og pude. Malebakken forventes altid at være tømt rimeligt for maling inden rengøring. Enten fordi malingen er brugt op, eller fordi de sidste rester af maling hældes tilbage i malebøtten.

Rengøring direkte efter endt malearbejde:

For de beskrevne aftørringssituationer gælder, at malingsspildet til vandfasen således mindskes i forhold til ingen aftørring af malegrejet inden rengøringen. Metoderne er i tabellen angivet i rækkefølge efter stigende effektivitet.

Tabel 2.7:
Malingsrest i malegrej efter forskellige aftørringssituationer.

Se her!

Det ses umiddelbart af Tabel 2.7, at alle de forskellige måder at fjerne malingsrester i malegrejet på (før den endelige rengøring) reducerer malingsresten i malegrejet med op til ca. halvdelen. I nogle situationer lidt over halvdelen.

Som det ses, er aftørring med klud den mest effektive måde at fjerne malingsrester i malegrej på, og aftørring på væg er den mindst effektive af de nævnte metoder. Aftørring med klud sviner imidlertid en del, og det forventes derfor, at andre aftørringsmetoder vil blive foretrukket.

Størrelsen på malingsresten ses som i de foregående tabeller at afhænge af typen af den anvendte maling samt størrelsen af penslen, rullen og malepuden.

Tabel 2.8 viser de gennemsnitlige procentvise reduktioner af malingsspildet til vandfasen for de nævnte aftørringsmetoder.

Tabel 2.8:
Gennemsnitlig reduktion af malingsrest i malegrej efter forskellige aftørringer

Se her!

2.2.3 Spildmængde til affald

Spildmængden til affald vil bestå af den maling, der spildes på afdækningsmateriale, aviser, klude m.m. samt det malingsaffald, der afleveres på genbrugsstationen. Males der indendørs med de i afsnit 2.2.1 nævnte typer af maling, vil spildet, der i afsnittet er angivet til jord, være et spild til affald i stedet for, på grund af at der spildes på afdækningsmaterialet og ikke på jorden. Males der med afdækning udendørs, vil det også være en situation, hvor spildet er til affald. Males der med opløsningsmiddelbaseret maling, vil malingsresten i malegrejet også blive et spild til affald, da disse rengøringsrester skal afleveres på genbrugsstationen.

Som beskrevet ovenfor er der forskellige måder at aftørre malegrej på inden den endelige rengøring af malegrejet med rengøringsmidler. Når malegrejet aftørres i afdækningsmateriale, aviser, klude m.m., vil disse malingsrester også være spild til affald. Tabel 2.7 viser, hvor stor en malingsrest, der sidder tilbage i malegrejet efter blandt andet aftørring på avis og klud, og Tabel 2.8 viser den procentvise reduktion af spildet til vand i disse to situationer og dermed det øgede spild til affald.

Af tabellerne ses, at det er muligt at reducere spildet i pensel, rulle og malepude med ca. 45% ved aftørring på avis og med ca. 50% ved aftørring med klud. Det er således muligt at flytte op mod ca. halvdelen af malingsspildet til affaldsfasen fremfor vandfasen ved aftørring af malegrejet inden rengøring.

Nogle private malere gør det, at de pakker malebakken ind i plastposer inden malingen (vandfortyndbar) hældes op i malebakken. Herved undgås en besværlig rengøring af malebakken – det er blot at smide plastposen ud efter endt malearbejde. Det betyder således, at et spild af maling flyttes fra vandfasen til affaldsfasen. Spildet i denne situation er derfor også kortlagt.

Det ses af Tabel 2.9, at malingsresten på plastposen varierer mellem 95 og 208 g afhængig af, hvor stor malebakken er. For disse værdier er den resterende maling i malebakken hældt over i malebøtten hjulpet let med en pensel. Det er muligt at fjerne mere maling fra plastposen ved enten at bruge penslen grundigere eller ved at presse den resterende maling ud af et hul, der klippes i plastposen efter, at posen er krænget af malebakken. Værdierne for disse situationer er angivet nedenfor. Spørgsmålet er blot, om der er nogen private malere, der vil anvende metoden med at presse resten af malingen ud gennem et hul i posen, da denne metode sviner en del.

Tabel 2.9:
Malingsrest i plastposer om malebakke

Når et malearbejde er helt færdig (ikke kun afsluttet for den enkelte dag) vil den indkøbte malingsmængde være helt eller delvist brugt. Hvor stor den resterende mængde maling er, afhænger blandt andet af, om de private malere har fået den rette vejledning i forbindelse med indkøb af maling. Denne malingsrest forsøges estimeret i spildscenarierne (se kapitel 3 Spildscenarier).

Hvis den indkøbte mængde maling er brugt helt op efter endt malearbejde, vil der stadig være en lille rest maling tilbage i emballagen, da denne ikke kan tømmes fuldstændigt. Denne rest maling er kortlagt via forsøgene, og resultaterne er gengivet i Tabel 2.10.

I Tabel 2.10 er "rest efter afløb i 10 sek." målt efter præcis 10 sekunder, hvorimod "rest efter afløb af emballage" er målt, når der ikke umiddelbart løb mere maling ud af emballagen, dvs. typisk efter mere end 10 sekunder.

Af Tabel 2.10 ses det naturlige forhold, at jo længere tid, man bruger på at hælde den sidste malingsrest ud af emballagen, desto mindre bliver den tilbageværende malingsrest. Den tilbageværende malingsrest ligger mellem 3 og 863 g maling for de forskellige målinger ved rest efter umiddelbar afløb fra emballage og efter afløb i 10 sekunder. Ved afløb i henholdsvis 1, 10 og 60 minutter falder størrelsen af malingsresten til henholdsvis 468 g, 289 g og 200 g som det maksimalt observerede for de tre tidsperioder.

Variationen mellem de enkelte resultater for malingsresterne viser imidlertid, at den resterende malingsrest også afhænger af malingstypen og emballagestørrelsen. Den mindste værdi (3 g) ses for grundingsolie og for emballagestørrelsen 1 liter, hvor den største værdi ses for vandfortyndbar vægmaling og en emballagestørrelse på 10 liter (860 g).

Afløb i op til 1 minut kan repræsentere den måde, hvorpå de fleste private malere vil tømme en emballage, hvorimod det må forventes, at de færreste private malere vil stille emballagen til afløb i 10 eller 60 minutter. Forsøgene viser også, at det var besværligt at stille emballagen til afdrypning, og forsøgene endte med maling mange andre steder end, hvor den var tiltænkt.

Det er derfor mere sandsynligt, at private malere vil skrabe de sidste rester af maling i emballagen ud med en pind eller aftørre emballagen med en pensel. Resultaterne for sådanne forsøg er vist i Tabel 2.10. Forsøgene viser, at emballagen bliver tømt bedre for maling ved afskrabning af pind og ved aftørring med pensel end, hvis man blot hælder det sidste maling ud af emballagen. Aftørring med pensel er den mest effektive af de to metoder. Malingsresten i emballagen er således mellem 1 og 52 g for denne metode afhængig af emballagestørrelse.

Tabel 2.10:
Malingsrest i "tom" emballage.

Se her!

Som det ses af Tabel 2.10, blev aftørring af emballagen med en klud også afprøvet. Metoden kan fjerne endnu mere maling fra emballagen end aftørring med en pensel, men metoden viste sig imidlertid at være uhensigtsmæssig, da den sviner for meget. Ved aftørring med klud opnås heller ikke en forøgelse af den malingsmængde, man kan bruge til noget. Resten af malingen fra emballagen vil blot sidde på kluden i stedet for på emballagen og bliver således til affald alligevel. Det må derfor forventes, at de færreste malere benytter sig af denne metode.

Variationen i størrelsen af malingsrester for de enkelte aftørringsmetoder skyldes først og fremmest emballagens størrelse. Resultaterne viser, at der er store forskelle i malingsrester i den "tomme" emballage mellem de små (ca. 1 liter) og de store (ca. 10 til 20 liter) emballager. Dette er, hvad man kunne forvente, da et større volumen giver en større overflade hvorpå, der kan sidde malingsrester.

Af Tabel 2.10 ses det, at der er stor forskel på malingsresten i bakken afhængig af, om der anvendes almindelige rullebakker eller, om der anvendes bakke til malepudesystemet. Bakken til malepudesystemet er udformet som en dyb skål, hvori der ligger et påføringshjul, der anvendes ved påføring af maling på puden. Dette påføringshjul er hult, og hjulet danner sammen med bakken et hulrum, hvor der kan "gemme" sig en del maling, hvorfor malingsresten i forbindelse med systemet bliver væsentligt større. Malepudebakken er således uhensigtsmæssigt udformet, og der kan samle sig en del maling i bakken som ikke umiddelbart er til at få ud. Af tallene i tabellen ses det, at malingsresten i malepudebakken kan være op til 4 gange så stor som i en almindelig rullebakke.

Under malearbejdet vil der i nogle situationer være behov for at bruge en mellememballage, som den anvendte maling hældes over i, eksempelvis en malebakke. Ved denne omhældning sker det ret ofte, at der løber noget maling ned af siden på den originale emballage. Hvis dette aftørres med en klud, vil denne mængde af maling blive en del af malingsspildet til affald. Aftørres malingen ikke fra ydersiden af emballagen, vil malingen løbe ned af siden på emballagen og eventuelt på afdækningsmaterialet, som malebøtten står på. Denne maling vil i så fald også blive til et spild til affald, når afdækningsmaterialet og malebøtten smides ud. De viste spildmængder i Tabel 2.11 vil således under alle omstændigheder blive til et spild til affald.

Tabel 2.11:
Spildmængder ved omhældning til anden emballage.

Resultaterne i Tabel 2.11 er fremkommet ved at aftørre malingsrester på emballagen med en klud, for herefter at veje kluden (både før og efter brug). Resultaterne viser, at spildmængden af maling ved overhældning til anden emballage ligger på mellem ca. 1 og 8 g maling for de syv udførte forsøg med et gennemsnit på ca. 3 g.

Når der anvendes rørepind til at omrøre malingen inden brug, vil der forekomme et malingsspild, da der vil sætte sig en malingsrest på rørepinden. Resultaterne fra forsøg med rørepinde er vist nedenfor i Tabel 2.12.

Tabel 2.12:
Malingsspild ved brug af rørepind.

Resultaterne viser også her, at en rørepind er mere fuld af maling, når malingen er tyktflydende. Grundingsolien er igen den malingstype, der efterlader den mindste mængde maling på malegrejet.

Det viser sig, at det er en forholdsvis lille mængde maling, der sidder tilbage på rørepinden efter, at man har skrabet det meste maling af på kanten af malingsbøtten. Værdierne ligger mellem 0,7 og 10,5 g. Malingsresten på rørepinden kan blive endnu mindre, hvis rørepinden aftørres med en avis eller en klud. I disse to tilfælde vil malingsresten dog stadig være malingsspild til affald, når avis og klud smides ud. Det vil således kun være relevant at foretage en afskrabning af rørepinden på kanten af emballagen for på denne måde at mindske malingsspildet.

2.2.3.7 Malingsrest på låg

Når en ny malingsbøtte åbnes, vil der sidde en malingsrest på indersiden af låget. Denne malingsrest er vist i Tabel 2.13. Malingsresten ligger mellem 14 og 60 g, når resterne ikke forsøges fjernet fra låget, og mellem 0,8 og 4 g, når resterne fjernes med en pensel.

Tabel 2.13:
Malingsrester på emballagelåg

2.3 Sammenfatning af spildkortlægningen

Ud fra spildkortlægningen er det muligt at få et indtryk af størrelsesordenen på spildet ved forskellige "processer" og bortskaffelsesveje. Derudover er det muligt at opsamle de væsentligste erfaringer, som spildkortlægningen har vist med henblik på reduktion af spild. Dette gengives i den følgende tekst.

Malingsspildet fordeler sig på de tre faser: jord, vand og affald. Præcist i hvilken fase, malingsspildet ender, afhænger af mange forhold. Eksempelvis forekommer spild til jord kun ved udendørs maling. Males der tilsvarende indendørs, vil samme mængde blive spildt på afdækningsmateriale og dermed blive til spild til affald.

Nedenfor er de væsentligste spildmængder angivet for de forskellige faser.

2.3.1 Spild til jord

Spild til jorden afhænger af, hvor stort forbruget af maling er, og forbruget af maling afhænger af, hvor stor en overflade, der males. Spild til jord opgives derfor per malet kvadratmeter. Det er imidlertid også udregnet hvor stor en procentdel, malingsspildet udgør af forbruget. Dette er angivet nedenfor.

Variationerne skyldes dels individuelle forskelle, når der males, samt forskelle mellem de forskellige malingstyper, da der spildes mere jo mere tyndtflydende, malingen er.

Tabel 2.14:
Målte værdier for spild til jord

2.3.2 Spild til vand

Spild til vandfasen sker kun når malingsrester hældes i kloakken, dvs. ved brug af vandbaseret maling. Ved brug af opløsningsmiddelbaseret maling skal rester af penselrens/terpentin brugt til rengøring afleveres på genbrugsstation, og er derved et spild til affald.

Spildmængden til vandfasen (spildevandet) afhænger af, hvor meget maling, der sidder tilbage i malegrejet. Al den maling, der sidder tilbage i malegrejet ryger i kloakken, når malegrejet vaskes. Denne spildmængde afhænger ikke af forbruget af maling men af hvor tit, der rengøres. Der rengøres typisk dagligt efter endt malearbejde.

Desuden afhænger spildmængden af størrelsen af malegrejet. Jo større pensler, ruller og puder jo mere maling sidder der tilbage. Rullerne indeholder generelt den største malingsrest, herefter kommer puderne til malepudesystemet, og penslerne indholder generelt den mindste mængde maling.

Der ses desuden en forskel mellem de forskellige malingstyper. Hovedreglen er, at jo mere tyndtflydende, malingen er, jo mindre maling sidder der tilbage i malegrejet.

Tabel 2.15:
Målte værdier for spild til vand

De højeste målte spildværdier er angivet. Laveste værdier er ikke angivet, da der ikke i alle tilfælde er udført spildmålinger for alle malingstyper.

Ved rengøring er forbruget af rengøringsmiddel målt. Forbruget afhænger af rengøringsmåden eksempelvis batchvis eller under rindende vand og afhænger af, hvad der rengøres eksempelvis pensel, rulle, pude eller rulle/malebakke. Resultaterne viser, at det er ved brug af malepudesystemet, hvor der anvendes de største vandmængder, da malingen er svær at få ud af puden. Til rengøring af ruller anvendes ligeledes en del vand, hvorimod penslerne kræver det mindste vandforbrug ved rengøringen.

Tabel 2.15:
Målte forbrugsmængder af rengøringsmiddel

Hvor ikke andet er angivet, er rengøringsmængden for rindende hane.

Resultaterne viser, at der helt klart er mulighed for at reducere mængden af rengøringsmiddel ved brug af batchvis rengøring fremfor rengøring under den rindende hane.

2.3.3 Spild til affald

Spildet til affald består af følgende:

1) Spildet til affald er det spild, hvor der anvendes klude, aviser m.m. til at rense malegrej for det værste maling inden rengøring. I dette tilfælde vil spildet til affald være forskellen mellem den malingsrest, der sidder i malegrejet, når det er "fyldt" med maling og den malingsrest, der sidder på malegrejet efter aftørringen.

2) For de malere, der pakker plastposer om malebakken inden, der hældes maling op i denne, bliver plastposerne med malingsrester også et spild til affald.

3) Malingsspild til affald består også af den brugte emballage, der bliver smidt ud. Der er en malingsrest i emballagen og i låget. Ved spildforsøgene er imidlertid kun den mængde af maling, der sidder tilbage i en "tom" emballage kortlagt, og ikke den maling, der er tilbage pga. indkøb af for meget maling.

4) Desuden vil spild til affald være det samme som spild til jord, når der males indendørs, da malingsspildet så vil sidde på det afdækningsmateriale, der må formodes at blive brugt i langt de fleste tilfælde. Dette spild ses under "spild til jord".

5) Ved brug af opløsningsmiddelbaseret maling skal rester af brugt terpentin/penselrens afleveres på genbrugsstation. Den mængde maling, der her er et spild til affald, svarer til spildet til vandfasen (rester i malegrej) ved brug af vandbaseret maling.

Malepudesystemet adskiller sig her lidt fra den almindelige malerulle ved, at der stort set ikke forekommer stænk ved brugen af puden. Malingen sidder forholdsvist godt fast i puden, hvilket, som beskrevet, også har konsekvenser for rengøringen. Der kan imidlertid samle sig dråber af maling i kanten af puden, der således drypper, når systemet anvendes (svarende til penseldryp). Det anbefales derfor at bruge afdækning, når malepudesystemet bruges, da der også her kan forekomme dryp.

Tabel 2.16:
Målte værdier for spild i diverse "hjælpeværktøj"

Spild til affald afhænger også her af viskositeten af malingen, da der spildes mere på afdækningsmaterialet, når malingen er tyndtflydende. Omvendt vil en tyndtflydende maling ikke give en stor malingsrest i en "tom" emballage eller i en pensel. Dette forhold ses af nedenstående eksempel, hvor de højeste værdier for spildet er angivet.

Tabel 2.17:
Spild afhængig af malings viskositet