| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen

3. Spildscenarier

For hvert spildscenarie angives en nedre og en øvre værdi for forbrug (fraregnet spild) og de enkelte former for spild. Hermed opnås et interval for det samlede spild for det enkelte spildscenarie. Værdierne er fastsat ud fra resultaterne af spildkortlægningen og er angivet i Bilag B, "Anvendte normtal for forbrug og spild". I spildscenarierne anvendes der således forskellige normtal afhængig af malingstype og maleobjekt.

Desuden er der for hvert spildscenarie angivet en nedre og en øvre værdi for hvor meget malegrej, der er anvendt. Den nedre værdi for forbruget af malegrej er fastsat som det antal, den "gode forbruger" vil anvende, når der males alene. De nedre spildværdier anvendes. Den øvre værdi repræsenterer den "dårlige forbruger" i en situation, hvor man er to om at male (dvs. der anvendes dobbelt så meget malegrej). De øvre spildværdier anvendes.

For at få spildscenarierne så realistiske som muligt er der foretaget en spørgerunde hos 10 forskellige malebutikker med spørgsmål om, hvor meget maling, de ville anbefale at købe ind til de ovenstående første fire scenarier. De anbefalede indkøbsmængder er gengivet i Bilag C, "Resultat af spørgerunde vedr. mængder af indkøbt maling". Spildscenarie 5 er fra et reelt maleeksempel, og de faktiske indkøb er brugt her. Spildscenarie 6 svarer til spildscenarie 1 (blot med anvendelse af malepudesystem), hvorfor anbefalede indkøbsmængder for scenarie 1 også er anvendt her.

For den indkøbte mængde maling repræsenterer den nedre og øvre værdi henholdsvis de minimum og maksimum anbefalede indkøbsmængder ved spørgerunden i forskellige malebutikker.

For forbruget af maling er de resultater, der er opnået i spildkortlægningen anvendt. Her er der i de enkelte situationer vejet hvor meget maling, der er brugt per m², og det målte spild for de enkelte maleoperationer er fratrukket. Det vil sige, at forbruget repræsenterer det reelle forbrug af maling (malingsmængden, der sidder på objektet). Ud fra resultaterne af spildkortlægningen er der således fastsat en øvre og nedre grænse for hvor meget maling, der er anvendt per m² i de enkelte scenarier.

For at kunne omregne indkøb af maling i liter til spild af maling i gram er der til beregningerne anvendt den i spildkortlægningen anvendte malings massefylde. Massefylderne er angivet i Bilag D, "Massefylder af maling".

For spilddelen af beregningerne er der som nedre og øvre grænse anvendt de minimum- og maksimumværdier, der er fundet ved spildkortlægningen for de forskellige typer af spild. Se Bilag B, "Anvendte normtal for forbrug og spild".

Ud fra den indkøbte mængde maling (minimum- og maksimumværdier) og de fundne forbrugs- og spildværdier (min. og maks.) er der således fundet fire ydersituationer af forbrug/spild, der beregnes spildprocenter for. De fire ydersituationer er angivet i nedenstående figur.

Tabel 3.1:
De fire ydersituationer ved udregning af spildprocenter

I situationen markeret med gråt er der for de fleste spildscenarier indkøbt for lidt maling, hvorfor der i scenarierne er regnet med, at der skal hentes mere maling til færdiggørelse af arbejdet. I disse situationer vil der ofte forekomme en større malingsrest, da der ikke altid eksisterer den rette emballagestørrelse til det areal, der mangler at blive malet, eller fordi den private maler simpelthen vil sikre sig, at der nu er indkøbt tilstrækkelig maling.

Ud fra den anbefalede og den forbrugte mængde maling samt de fundne spildværdier er det for hvert scenarie udregnet hvor stort et spild, der forekommer. Det vil sige hvor stort, det nedre og øvre spild er i scenariet. Spildet er angivet som den faktiske mængde i gram, som procent af den indkøbte mængde maling og, som det er fordelt mellem de forskellige faser: vand, jord og affald. Resultatet af de ovenstående spildscenarier kan ses i Bilag E, "Spildscenarier". Hvert enkelt af disse spildscenarier gennemgås nedenfor men først forklares hvordan, de enkelte skemaer til spildscenarierne skal læses.

3.1 Beregning af spildprocenter

Til hvert enkelt spildscenarie er beregningen opstillet skematisk (se Bilag E, "Spildscenarier"). Beregningsskemaet er opdelt i to dele (fordelt over to sider). En del vedrørende forbruget af maling, malegrej og vandforbrug til rengøring samt en del, hvor de enkelte spild beregnes.

I beregningerne er pensler, ruller, rørepinde og emballage til maling opdelt i store og små for at kunne differentiere med hensyn til spildmængderne. Der er nemlig stor forskel på spildet afhængig af størrelsen på penslen, rullen og emballagen til malingen. Det er til udregningerne valgt kun at skelne mellem store og små pensler, ruller, rørepinde og emballager, da det vil blive betydeligt mere kompliceret at skulle regne med flere størrelser i spildberegningerne. Desuden kan der forekomme store variationer indenfor de enkelte størrelser blandt andet på grund af individuelle forhold, hvorfor det er mere rimeligt at nøjes med opdelingen i stort og småt malegrej.

Nedenfor ses de definitioner af små og store pensler, ruller, rørepinde og emballage, der er anvendt til beregningerne. Disse definitioner er også beskrevet i Bilag B, "Anvendte normtal for forbrug og spild".

Tabel 3.2:
Definitioner af småt og stort malegrej anvendt i spildscenarierne.

3.1.1 Forbrug

For spildscenarie 1 og 6 – maling af stue er forbruget yderligere opdelt, da der her anvendes to farver – en farve til loft og en anden farve til væg.

Forbruget, der er angivet i skemaet, er det reelle forbrug af maling, dvs. den maling, der sidder på objektet. Den indkøbte mængde maling er således delt i tre fraktioner som vist i Figur 2.1: Forbrug (på maleobjekt), spild (til jord, vand og affald) og malingsrest.

Forbruget af rengøringsmiddel i spildscenarierne er beregnet ud fra antallet af benyttet malegrej i scenarierne og de målte mængder rengøringsmiddel i kortlægningen. Der er således under forbrug angivet en beregnet mængde rengøringsmiddel. Denne mængde rengøringsmiddel er i alle tilfælde den mængde, der bruges, når malegrejet er fyldt med maling inden rengøring. I de situationer, hvor der er gjort noget aktivt for at minimere malingsresten i malegrejet (eks. aftørring på avis), vil rengøringsmiddelforbruget således være overestimeret.

For forbruget af rengøringsmiddel er der for rengøring med vand brugt de målte mængder for batchvis rengøring som minimumsværdier og de største målte mængder for rengøring under rindende hane som maksimumsværdier.

For de spildscenarier, hvor der anvendes opløsningsmiddelbaseret maling, og derfor terpentin/penselrens til rengøring af malegrej, er der kun angivet det totale forbrug af terpentin/penselrens. Den mængde vand, der skal bruges til bagefter at rengøre malegrejet for rester af terpentin/penselrens, er således ikke angivet. Dette vandforbrug er dog af nogenlunde samme størrelsesorden som for rengøring af pensler med vandbaseret maling med vand. Forbruget afhænger selvfølgelig igen af, om der foretages batchvis rengøring eller rengøring under rindende vand.

3.1.2 Spild til jord

Under overskriften spild i beregningsskemaerne er spildberegningen opdelt i tre. Spild til jord, vand (spildevand) og affald (via afdækningsmateriale eller som malingsrest). I scenarierne hvor, der males indendørs, indgår spild til jord imidlertid ikke i beregningerne.

3.1.3 Spild til vand

For spildscenarie 2 "Maling af stakit på 5 m² med 1 gang grundingsolie og 2 gange vandbaseret træbeskyttelse" og spildscenarie 3 "Maling af vindue på 5 m² med 1 gang alkydmaling" anvendes der opløsningsmiddelbaseret maling. I disse to spildscenarier vil der således ikke forekomme et spild til vand, hvis malerester og penselrens/terpentin afleveres genbrugsstation som de skal. Der er dog alligevel skelnet mellem spild i malegrej og det resterende spild til affald for at få en idé om hvor stor en mængde malingsrester i malegrej kan udgøre. Spildet i malegrej er for spildscenarie 2 og 3 markeret som "spild i malegrej" i skemaerne i Bilag E Spildscenarier.

3.1.4 Spild til affald

De enkelte spildværdier lægges til sidst sammen. Det reelle spild er det beregnede spild til jord, vand og affald. Ud fra det angivne indkøb, forbrug og dette beregnede reelle spild udregnes malingsresten.

Herefter kan det totale spild beregnes som

3.2 Spildscenarie 1: Maling af stue på i alt 130 m²

Det første spildscenarie er et eksempel på maling af en stue, der er 4 x 5 x 2,5 m. Både loft og væg skal males, og i eksemplet er det antaget, at der ikke er nogen vinduer eller døre. Der skal således males 45 m² væg 2 gange (i alt 90 m²) i en farve og 20 m² loft 2 gange (i alt 40 m²) i en anden farve.

Af Bilag C, "Resultat af spørgerunde vedr. mængder af indkøbt maling", ses det, at malebutikkerne har anbefalet indkøb af mellem 5 og 10 liter maling til loftet, og 9 til 15 liter maling til væggen. Disse mængder er således anvendt som nedre og øvre værdier for indkøbt mængde maling.

I eksemplet er det antaget, at der udelukkende anvendes store rørepinde, da der kun anvendes store emballager af maling (minimum volumen er 5 liter). Nedre grænse er maleren, der anvender en rørepind til hver farve, og øvre grænse er maleren, der anvender en ny rørepind til hver bøtte maling.

Med hensyn til malegrej er nedre og øvre grænse for antallet sat ud fra, at der i det nedre tilfælde er en person, der maler, hvor der i det øvre tilfælde er to personer, der maler. Det er antaget, at der anvendes en eller anden form for mellememballage, når der males med pensel. Denne mellememballage antages at blive vasket efter endt malearbejde.

Ved rengøringen af malegrej er det antaget for den nedre grænse, at alle pensler og ruller aftørres i papir inden, de vaskes, hvorimod malegrejet vaskes direkte for den øvre grænse. For den nedre grænse er det desuden antaget, at der kun vaskes pensel og rulle, når der skiftes farve. For den øvre grænse er det antaget, at der vaskes for hver gang, der har været malet.

I beregningsskemaet for spildscenarie 1 (Bilag E, "Spildscenarier") ses det, at der er beregnet spild for fire situationer. Disse fire situationer er de fire ydersituationer, man får ved at kombinere nedre og øvre indkøb med nedre og øvre spild og forbrug. De fire ydersituationer er vist i nedenstående skema. Det er samtidig vist i hvert af de fire tilfælde hvor meget maling, der er tilbage (indkøb i forhold til forbrug).

Tabel 3.3:
Forbrug og indkøbte mængder for spildscenarie 1 – stue.

Kigger man nøjere på tallene i spildscenarie 1 i Bilag E, "Spildscenarier", ses det, at det med de anvendte tal for indkøb og forbrug er muligt at komme ud for den situation, at der er indkøbt for lidt maling til både loft og væg. Det vil forekomme i den situation, hvor der er indkøbt den nedre grænse af maling, og forbruget svarer til den øvre grænse. Denne situation adskiller sig således fra de andre ydersituationer og er markeret med gråt i skemaet.

Tal for forbrug, spild og indkøb er taget fra beregningsskemaet til spildscenarie 1 (se Bilag E, "Spildscenarier"). Det skal hertil bemærkes, at det angivne spild ("reelt spild (eksklusiv malingsrest)") er et beregnet samlet spild for hele spildscenariet. Spildmængderne afhænger til dels af det malede areal, så hvis det antages, at spildet fordeles mellem væg og loft som arealet af væggen og loftet, så vil spildet på de 4.350 g for situationen markeret med gråt fordele sig med 40/130 til loftsmalingen og 90/130 til vægmalingen. Da 40/130 af 4.350 g spild er 1.339 g maling, så vil forbrug plus spild for loftet blive på (1.339 g + 5.600 g =) 6.939 g maling. Denne mængde holder sig lige netop under den indkøbte mængde maling (7.000 g) til loftet. Det antages således, at der er nok maling til loftet for både min. og maks. mængde indkøbt til loftet.

3.2.1 Spildscenarie 1b: Mere maling må købes

Der vil derimod være indkøbt for lidt maling til væggen, hvorfor der udregnes et nyt spildscenarie (1b) tilsvarende spildscenarie 1 men med den forskel, at det her er antaget, at der er en situation, hvor det vil være nødvendigt at supplere med yderligere maling.

Antages der det samme forhold for spildet her, så vil der være indkøbt 90/130 af de 4.350 g spild svarende til 3.012 g maling for lidt [Manglende maling = indkøb – (forbrug + spild)]. Der mangler således 3.012 g maling for at malearbejdet kan færdiggøres.

I denne situation vil det ikke forholde sig sådan, at den private maler går ned til forhandleren og fortæller, at han mangler 3.012 g maling til at færdiggøre malearbejdet. Den private maler er selvfølgelig ikke klar over hvor meget maling, han mangler, men derimod hvor meget maling, han har brugt, og hvor stort et areal han mangler at male.

Der regnes derfor baglæns for at finde størrelsen af det areal, den private maler mangler at male. Et spild på de 3.012 g medfører, at der har været forbrugt den indkøbte mængde fratrukket dette spild, dvs. 9588 g maling.

Da det er den øvre værdi for forbrug og spild, der har medført, at der ikke var maling nok, anvendes den øvre værdi for forbrug til at udregne hvor langt, den private maler er nået. Han har således malet 9.588 g / 140 g/m², hvilket vil sige 68 m². Der skulle i alt males 90 m² væg, hvilket betyder, at han mangler at male 22 m² væg.

I denne situation vil den private maler gå ned i malebutikken og fortælle, at den indkøbte mængde maling på 9 liter vægmaling (12.600 g) ikke var tilstrækkelig. Han vil desuden give besked om, at han med de 9 liter maling kun har fået malet ca. 60-70 m² og således mangler ca. 30 m². (Det antages, at ikke alle private malere præcist måler hvor stort et areal, de mangler).

Ud fra disse oplysninger må man forvente, at malebutikken vil resonere, at når personen brugte 9 liter til ca. 60 m², så må der skulle indkøbes 9 liter / 60 m² x 30 m² = ca. 4,5 liter til de resterende ca. 30 m². Det forventes derfor, at malebutikken vil anbefale ham at indkøbe minimum 5 liter maling mere. Den private maler vil eventuelt indkøbe 2 x 3 liter maling ekstra for at være på den sikre side.

I eksemplet her anvendes der derfor 5 liter ekstra maling som den nedre grænse og 6 liter som den øvre grænse. Det vil sige, at der skal købes en eller to store emballager ekstra.

For dette spildscenarie anvendes kun den øvre grænse for spild, idet det er denne "opførsel" ved malearbejdet, der har afstedkommet et behov for indkøb af mere maling. Der anvendes derfor også den øvre grænse for forbrug af maling, da det er de samme personer, der fortsætter med at male. Ved dette spildscenarie vil forskellen mellem nedre og øvre spild således udelukkende være forskellen i ekstra indkøb af maling.

Forbruget af malegrej, der er listet i dette spildscenarie 1b, er således det malegrej, som man har anvendt i spildscenarie 1, plus det malegrej, man skal bruge for at male det sidste af væggen færdig. Det antages desuden, at malegrejet skal vaskes en ekstra gang, da man har måttet vente en dag med at supplere med mere maling.

3.2.2 Spildresultater for spildscenarie 1

De beregnede spildprocenter for de fire kombinationer af nedre/øvre indkøb og nedre/øvre spild bliver derfor som angivet i nedenstående skema.

Tabel 3.4:
Resultater for spildscenarie 1 – stue. Spildet er angivet både i vægt og i procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

I skemaet er angivet den indkøbte mængde maling, og hvordan fordelingen er mellem det totale spild (reelt spild + malingsrest), det reelle spild (fraregnet malingen, der bliver tilovers ved indkøb af for meget maling) samt malingsresten alene.

Som eksemplet viser, ligger det totale spild ved maling af en stue på mellem 26 og 62% af den indkøbte malingsmængde. Det største spild er malingsresten, der udgør mellem henholdsvis 4 og 61% af den indkøbte mængde. Det reelle spild i malegrej og på afdækning udgør således mellem 2 og 23% af den indkøbte mængde maling i dette scenarie.

Af spildberegningerne ses det, at langt det meste af det totale spild ender som affald. Spildprocenten til affald ligger mellem 55 og 98%. Den store forskel i spildmængden til affald er selvfølgelig forskellen i malingsresten, som antages at blive til affald. Det resterende spild er et spild til vandfasen, da der indendørs ikke forekommer et spild til jord.

Det er imidlertid værd at bemærke, at det er muligt at forrykke spildet mellem vandfasen og affaldsfasen med næsten 14%. Dette illustreres af forskellen i spildværdierne for øvre indkøb og henholdsvis nedre og øvre spild. Her er en af forskellene i adfærd, at malegrej aftørres i afdækningspapir inden rengøring. Det er således muligt at forrykke spildfordelingen væsentligt mellem vand- og affaldsfase afhængig af de malerutiner, der anvendes.

Der er for det anvendte malegrej i spildscenariet også beregnet det vandforbrug, der kan forventes at forekomme ved rengøring af det angivne malegrej. Dette vandforbrug er beregnet til mellem 33 og 768 liter. Den store variation i disse tal skyldes, at forbruget på de 33 liter vand er beregnet på grundlag af den nedre mængde af malegrej og det nedre forbrug af rengøringsmiddel nemlig batchvis rengøring, hvorimod forbruget på de 768 liter er beregnet på grundlag af den øvre mængde malegrej og det øvre forbrug af rengøringsmiddel nemlig rengøring under rindende hane.

Tallene viser, at der er stor forskel på hvilket vandforbrug, der kan forekomme ved rengøring. Størrelsen afhænger primært af rengøringsmetoden (batchvis eller under rindende hane) men selvfølgelig også af mængden af malegrej, der skal rengøres.

For spildscenarie 1b ses det, at når der købes ekstra maling ind og hermed også foretages yderligere rengøring af malegrej, kan det samlede vandforbrug til rengøring af malegrejet komme helt op på i alt 1015 liter vand.

3.3 Spildscenarie 2: Maling af stakit på 5 m²

Det andet spildscenarie er et eksempel på maling af et stakit på i alt 5 m². Stakittet får først en omgang grundingsolie og herefter 2 gange vandbaseret træbeskyttelse. Det samlede areal udgør således i alt 15 m². Spildberegningerne foretages først for grundingsolien, herefter for den vandbaserede træbeskyttelse og til sidst for det samlede malearbejde.

Af Bilag C, "Resultat af spørgerunde vedr. mængder af indkøbt maling", ses det, at malebutikkerne har anbefalet mellem ¾ og 1 liter grundingsolie til maling af stakittet og herefter mellem 1 og 3 liter træbeskyttelse til maling af stakittet to gange. Disse værdier anvendes således som nedre og øvre værdier for indkøbt mængde maling.

For spildværdierne og for malingsforbruget er der anvendt de nedre og øvre grænser, der er fremkommet via spildkortlægningen for maling med grundingsolie på stakit. Se Bilag B, "Anvendte normtal for forbrug og spild".

Det er i eksemplet antaget, at der kun anvendes pensler, og at der for den nedre grænse er én person, der maler, og for den øvre grænse to personer, der maler.

3.3.1 Spild for grundingsolie

Spildet ved maling med grundingsolie er udregnet for alle fire kombinationer af nedre/øvre spild og nedre/øvre indkøb. Af beregningerne ses det, at der i tilfældene for nedre spildværdi er indkøbt grundingsolie nok. For de øvre spildværdier er der derimod problemer.

Ved de øvre spildværdier er der i begge tilfælde ikke grundingsolie nok. For situationen med øvre spild og øvre indkøb mangler der blot 118 g grundingsolie, hvilket svarer til ca. 1,4 dl grundingsolie. I denne situation antages det, at det må være muligt at få grundingsolien til at strække til alle 5 m², så der ikke er nogen malingsrest. Det antages således, at det ikke er nødvendigt at indkøbe mere grundingsolie for øvre spild og øvre indkøb.

For situationen med det øvre spild og det nedre indkøb er der derimod ikke indkøbt nok grundingsolie. Ifølge beregningerne mangler der 323 g grundingsolie. I denne situation er det derfor nødvendigt at indkøbe ekstra grundingsolie.

3.3.1.1 Ekstra indkøb af grundingsolie (spildscenarie 2b)

De 323 g grundingsolie, der mangler, svarer til ca. 0,4 liter grundingsolie med den angivne massefylde. Den private maler vil således orientere forhandleren om, at han mangler grundingsolie til et sted mellem en tredjedel og halvdelen af stakittets areal. Det må således forventes, at forhandleren anbefaler indkøb af mellem 0,5 liter og 0,75 liter grundingsolie ekstra. Derfor regnes der som øvre grænse med, at der indkøbes 0,75 liter ekstra og som nedre grænse, at der indkøbes 0,5 liter ekstra.

I beregningsskemaet til spildscenarie 2b, hvor der indkøbes ekstra grundingsolie, er der således regnet med de ovenstående nedre og øvre grænser for indkøb men med de øvre værdier for spild, da det er denne "opførsel", der har medført et behov for ekstra indkøb. Der regnes desuden med en ekstra afvaskning af pensler, da man kan gå ud fra, at det sidste grundingsolie først indkøbes dagen efter.

3.3.1.2 Samlede spildprocenter for grundingsolie

Spildprocenterne ved brug af grundingsolie er angivet i tabellen nedenfor.

Tabel 3.5:
Resultater for spildscenarie 2 – stakit (her kun grundingsolien). Spildet er angivet i både vægt og procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

Spildprocenterne for øvre spild og nedre indkøb er angivet i spildscenarie 2b, og de andre tre spildsituationer er angivet i spildscenarie 2. Som det ses, ligger de totale spildprocenter (inklusiv rest) på mellem 17 og 45% af den indkøbte mængde grundingsolie. Det største spild forekommer i den situation, hvor der er det øvre indkøb og det nedre spild. Det reelle spild i malegrej og på jorden udgør mellem 2 og 17% af den indkøbte mængde. Grunden til at spildet er forholdsvist lille her er dels, at det er grundingsolie, der er malet med (for grundingsolien er der forholdsvis små rester af maling i pensler), og dels, at der kun er malet med pensler.

Kigger man nærmere på fordelingen af spildet til de enkelte faser for beregningerne i 2 og 2b, ses det, at spildet i malegrejet svinger mellem ca. 2 og 35% af det totale spild. Dette spild vil blive afleveret på genbrugsstation, da det består af malingsrester opløst i penselrens/terpentin. Det resterende spild til affald ligger på mellem 36 og 97%. Dette spild kan blive smidt ud med almindeligt affald, da det består af afdækningsmateriale, tomme malebøtter o.lign. Spildet til jord ligger på mellem 1 og 29% af det totale spild. Det afgørende for fordelingen af spildet til de forskellige faser er hvor store malingsrester (og dermed hvor meget affald), der er i de enkelte tilfælde. I den situation, hvor der ikke er nogen malingsrest, er spildet fordelt stort set med en tredjedel til hver af faserne jord, malegrej og affald.

Spildfordelingen til jord ligger højt i dette spildscenarie (i forhold til de andre spildscenarier), og det skyldes primært, at det er den tyndtflydende grundingsolie, der males med, hvilket øger dryp til jord.

3.3.2 Spild for træbeskyttelse - scenarie 2c

Efter, stakittet har fået en gang grundingsolie, skal det males med træbeskyttelse to gange, dvs. at der i alt skal males 10 m². Spildberegningerne foretages med de samme forudsætninger som for grundingsolien bortset fra, at der udregnes spild for maling af 10 m², og at normtallene for spildet er baseret på spilddata for brug af træbeskyttelse.

Der skal knyttes en bemærkning til de anvendte normtal for forbrug af træbeskyttelse, idet det her er antaget hvilke grænser forbruget ligger indenfor. De forsøg, der er udført i forbindelse med spildkortlægningen, viser, at forbruget af træbeskyttelse ved maling af stakit ligger på mellem 260 og 300 g/m², hvilket svarer til et forbrug på mellem 4,2 og 4,9 m²/liter (se Bilag B, "Anvendte normtal for forbrug og spild"). Dette er imidlertid et meget stort forbrug i forhold til, hvad malebutikker regner med (ca. 8-10 m²/liter), og et stort forbrug i forhold til de andre forsøg med træbeskyttelse på udhæng og trævæg fra spildkortlægningen. Disse forsøg giver tal mellem 7,5 og 15 m²/liter. Ud fra disse forhold er det antaget, at det i forsøgene kortlagte forbrug var for højt, og forbruget af træbeskyttelse på stakit er derfor sat til at ligge mellem ca. 4,2 og 10,6 m²/liter (svarende til mellem 120 og 300 g/m²).

Spildberegningerne ser derfor ud som angivet i spildscenarie 2c for de fire kombinationer af nedre/øvre spildværdi og nedre/øvre indkøb. Af beregningerne ses det, at der i de tre tilfælde er indkøbt træbeskyttelse nok, men at der er for lidt træbeskyttelse i situationen med øvre spild og nedre indkøb. I denne situation mangler der således 2.034 g træbeskyttelse ifølge beregningerne. Det er derfor nødvendigt at indkøbe ekstra træbeskyttelse.

De 2.034 g træbeskyttelse, der mangler, svarer til ca. 1,6 liter træbeskyttelse med den angivne massefylde. Det vil sige, at den private maler vil gå ned til forhandleren og sige, at han med indkøb af 1 liter træbeskyttelse knap nok nåede at male en tredjedel af arealet. Forhandleren vil derfor anbefale et indkøb af 2 liter træbeskyttelse ekstra.

De 2 liter indkøbes som 2 x 1 liter, hvorfor nogle forhandlere eventuelt vil gøre opmærksom på, at det kan være billigere at indkøbe en 3 liters bøtte (eller 2,5 liter afhængig af, hvad der forhandles) i stedet. De 2 x 1 liter anvendes derfor som nedre grænse og de 3 liter som den øvre grænse ved indkøb af ekstra træbeskyttelse.

I beregningsskemaet til spildscenarie 2d, hvor der indkøbes ekstra træbeskyttelse, er der således regnet med de ovenstående nedre og øvre grænse for indkøb men med de øvre værdier for spild, da det er denne "opførsel", der har medført et behov for ekstra indkøb. Der regnes desuden med en ekstra afvaskning af pensler, da man kan gå ud fra, at det sidste træbeskyttelse først indkøbes dagen efter.

Af spildberegningerne i 2c ses det, at det ved det ekstra nedre indkøb kommer til at knibe med træbeskyttelsen (der mangler 32 g, hvilket svarer til 0,25 dl). Dette er imidlertid så lidt, at det forudsættes, at malingen kan strækkes, og at der således ikke forekommer nogen malingsrest.

Spildprocenterne ved brug af træbeskyttelse er angivet i tabellen nedenfor. Spildprocenterne for øvre spild og nedre indkøb er angivet i spildscenarie 2d, og de andre tre spildsituationer er angivet i spildscenarie 2c.

Som det ses, ligger de totale spildprocenter (inklusiv rest) på mellem 6 og 69% af den indkøbte mængde træbeskyttelse. Det største spild forekommer i den situation, hvor der indkøbes den øvre mængde og haves det nedre spild. Det reelle spild i malegrej og på jorden udgør mellem 1 og 22% af den indkøbte mængde maling.

Kigger man nærmere på fordelingen af spildet til de enkelte faser for beregningerne i 2c og 2d, ses det, at spildet i malegrej ligger mellem 0,5 og 33%, hvorimod det resterende spild til affald udgør langt den største del nemlig mellem 64 og 99% af det totale spild afhængig af hvor stor en malingsrest, der er tilovers. Spildet til jord ligger i de fleste tilfælde omkring 2-3% af den indkøbte maling.

Tabel 3.6:
Resultater for spildscenarie 2 – stakit (her kun træbeskyttelsen). Spildet angives i vægt og i procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

For træbeskyttelsen er en procentvis større del af spildet et spild til affald i forhold til spildet for grundingsolien. Dette skyldes til dels de større spildværdier for træbeskyttelsen i forhold til grundingsolien men også en større malingsrest i nogle situationer.

3.3.3 Samlet spild for spildscenarie 2

Det samlede spild for spildscenarie 2 er angivet i 2e, og de væsentligste tal er angivet i tabellen nedenfor. For situationen, hvor der skulle indkøbes ekstra grundingsolie og træbeskyttelse (øvre spild/nedre indkøb), er kun den øvre spildværdi angivet.

Af tallene ses det, at de samlede spildprocenter for spildscenarie 2: Maling af stakit på 5 m² med grundingsolie og to gange træbeskyttelse ligger mellem 13 og 64%. Det reelle spild, det vil sige det spild, der sidder i malegrej og på afdækning, udgør mellem 1 og 19% af den indkøbte mængde maling.

Tabel 3.7:
Resultater for spildscenarie 2 – stakit (her samlet for både grundingsolie og træbeskyttelse). Spildet er angivet i både vægt og i procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

Spildet fordeler sig som følger: Spild i malegrej udgør i dette spildscenarie op til ca. 24% af det totale spild. Det resterende spild til affald udgør langt den overvejende del af spildet - mellem 69 og 99% afhængig af hvor meget maling, der er til overs. Spildet til jord er lille i alle situationer (mellem 0,5 og 7%).

Det er i spildscenarie 2 antaget, at der først males med grundingsolie og herefter en træbeskyttelse. Hvis denne træbeskyttelse er opløsningsmiddelbaseret, skal der således anvendes penselrens/terpentin til rengøring af malegrej i begge tilfælde. Den samlede mængde penselrens, der er nødvendig for disse to rengøringer, er beregnet på baggrund af spildkortlægningens resultater.

Af beregningerne (se Bilag E – Spildscenarier) ses det, at der kan forventes et forbrug af penselrens på i alt mellem 400 og 1.380 g penselrens (2.070 g i situationen, hvor der både skal indkøbes mere grundingsolie og træbeskyttelse). Det store spænd fremkommer dels på grund af spændet i de observerede mængder penselrens til rengøring og dels på grund af forskellen i antallet af malegrej, der vaskes i minimums- og maksimumssituation.

De 1 til 2 kg penselrens er en meget stor mængde, som ikke vil blive så stor i praksis. Til beregningerne er mængden af penselrens lagt sammen for hver rengøring, hvorimod de private malere vil have et glas med penselrens stående, som vil blive genbrugt ved både maling med grundingsolie og maling med træbeskyttelse og, når der hentes mere grundingsolie og træbeskyttelse.

Tal fra producenter af maling viser, at forbruget af penselrens ligger på under 0,1% af den samlede mængde solgte opløsningsmiddelbaserede maling. For hver liter solgt opløsningsmiddelbaseret maling bliver der således solgt mindre end 1 ml penselrens, hvilket indikerer, at de beregnede mængder penselrens er alt for høje. De private malere vil genbruge penselrensen, så længe det er muligt.

3.4 Spildscenarie 3: Maling af vinduer på i alt 5 m²

Det tredje spildscenarie er et eksempel på maling af vinduer på i alt 5 m². Det antages i scenariet, at vinduerne males udendørs med alkydoliemaling, og at vinduerne blot skal have en gang maling (opfriskning af den eksisterende maling).

Af Bilag C, "Resultat af spørgerunde vedr. mængder af indkøbt maling", ses det, at malebutikkerne har anbefalet indkøb af mellem ¾ og 1,5 liter alkydmaling til maling af vinduesarealet. Disse værdier anvendes således som nedre og øvre grænse for indkøbt mængde maling.

For spildværdierne og for malingsforbruget er der anvendt de nedre og øvre grænser, der er fremkommet via spildkortlægningen for maling med alkydmaling på trævæg. Se Bilag B, "Anvendte normtal for forbrug og spild".

Det er i eksemplet antaget, at der kun anvendes små pensler, og at der for den nedre grænse er én person, der maler, og for den øvre grænse to personer, der maler.

Spildet ved maling af vinduesarealet er udregnet for alle fire kombinationer af nedre/øvre spild og nedre/øvre indkøb. Af beregningerne ses det, at der i tilfældet for øvre spildværdi og nedre indkøb ikke er indkøbt maling nok. Der mangler i dette tilfælde de 100 g maling, der er indkøbt for lidt samt spildet på 185 g. Det vil sige, at der i alt er indkøbt 285 g maling, hvilket med den angivne massefylde svarer til ca. 2,3 dl maling.

Med denne mængde maling er det sandsynligvis lige på grænsen til at det er muligt at få den til at strække til alle 5 m² eller, om der skal købes mere maling. I scenariet er det imidlertid antaget, at det er den eksisterende maling på de udendørs vinduer, der skal opfriskes. Det kan derfor være muligt at få malingen til at strække. Det antages, at der ikke er nogen farveforskel, og at der muligvis er en lille smule maling tilovers fra sidste gang, vinduerne blev malet udendørs.

Det er således antaget, at der for situationen øvre spild og nedre indkøb er maling nok. De beregnede spildprocenter for de fire situationer bliver derfor som angivet i beregningsskemaet for spildscenarie 3. De vigtigste tal er angivet i skemaet nedenfor.

Tabel 3.8:
Resultater for spildscenarie 3 – vindue. Spildet er angivet i vægt samt i procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

De totale spildprocenter for spildscenarie 3: Maling af vinduer på 5 m² ligger således på mellem 21 og 61% af den indkøbte mængde alkydmaling. Det største spild forekommer i den situation, hvor der indkøbes den øvre mængde og haves det nedre spild. Det reelle spild i malegrej og på jorden (dvs. når der ses bort fra malingsresterne) udgør mellem 1 og 21% af den indkøbte mængde maling.

Kigger man nærmere på fordelingen af spildet til de enkelte faser for beregningerne i spildscenarie 3, ses det, at spildet i malegrejet svinger mellem 0,5 og 65% af det totale spild. Spildet til jorden er ubetydeligt (mellem 0,1 og 1%). Det resterende spild til affald udgør generelt langt den største del (mellem 34 og 99%). Det, der igen er afgørende, er hvor meget maling, der er til overs.

Forbruget af penselrens til rengøring af malegrejet til spildscenarie 3 er beregnet til mellem 200 og 920 g. Her gælder samme forhold som for spildscenarie 2, at maksimumværdien for forbruget er overvurderet, da de private malere i praksis vil forsøge at genbruge penselrensen så meget som muligt. Maksimumsværdien er beregnet for brug af to pensler over to dage, det vil sige rengøring af i alt fire pensler med hver sin portion penselrens.

3.5 Spildscenarie 4: Reparationsarbejde på 1 m²

Det fjerde og sidste spildscenarie er reparationsarbejde på en væg eller lignende. Der anvendes vandbaseret vægmaling, og det antages her, at det i alt ca. er 1 m², der males.

Som det ses af Bilag C, "Resultat af spørgerunde vedr. mængder af indkøbt maling", er samtlige forhandlere stort set enige om, at det vil være uhensigtsmæssigt at indkøbe ny maling til at reparere den malede overflade på en væg. Enten bør hele væggen males for at undgå den farveforskel, der uundgåeligt vil komme, eller også bør den eventuelle rest fra sidste gang, væggen blev malet, anvendes. Men selv i denne situation vil de fleste forhandlere foreslå, at hele væggen males om, da der vil være en farvenuanceforskel, hvis det er mere end et par måneder siden væggen blev malet sidst.

Hvis væggen males om, vil spildscenariet således minde en del om maling af stue (spildscenarie 1) - dog med et lidt mindre areal. Det er imidlertid muligt at forestille sig, at denne besked fra forhandlerne vil medføre, at hele rummet males om, hvilket vil medføre et eksempel lig scenarie 1.

For dette spildscenarie udregnes der derfor det malingsspild, der forekommer ved reparationsarbejdet på 1 m², da det er tænkeligt, at noget reparationsarbejde forekommer. Malingsspildet, når der kun forekommer spild i malegrej og på afdækning, udregnes. Det antages således, at der ikke indkøbes maling til dette reparationsarbejde men, at en rest fra tidligere anvendes.

Spildet for to situationer beregnes: en situation hvor, der anvendes en lille rulle til at male den ene m² på en væg (den øvre spildværdi af scenariet) og en anden situation hvor, der anvendes en lille pensel til maling af 1 m², fordi der er kroge eller hjørner, der skal males (den nedre spildværdi af scenariet).

Spildprocenten beregnes i dette scenarie i forhold til forbruget af maling til den ene m² i modsætning til den indkøbte mængde maling, som i de andre scenarier.

Det ses af beregningerne i spildscenarie 4 i Bilag E, "Spildscenarier" at, hvis der anvendes en rulle ved reparationsarbejdet, vil der være en spildmængde på ca. 3 gange den mængde maling, der kommer til at sidde på væggen. Anvendes derimod en pensel (som ikke giver den samme struktur som en rulle), udgør det totale spild ca. 15% af den forbrugte mængde maling.

Spildet vil i begge tilfælde fordele sig som ca. 55% til affaldsfase og 45% til vandfasen.

Tabel 3.9:
Resultater for spildscenarie 4 – reparation. Spildet er angivet i vægt samt i procent af forbrugt mængde maling.

Se her!

3.5.1.1 Vandforbrug til rengøring af malegrej for spildscenarie 4

I spildscenarie 4 er vandforbruget til rengøring af malegrejet beregnet til mellem 0,5 og 137 liter vand. Det aktuelle forbrug afhænger af, om der anvendes pensel eller rulle til reparationsarbejdet. Minimumsværdien er den mindste observerede forbrugte mængde vand til rengøring af en pensel (batchvis), og maksimumsværdien er de største observerede mængder til rengøring af rulle og rullebakke under rindende hane.

Vælger man at vaske rulle og rullebakke batchvis (i bakken), er det muligt at reducere vandforbruget væsentligt. Helt ned til omkring ca. 20 liter vand.

3.6 Spildscenarie 5: Maling af indvendige vægge i et hus

Der var under projektforløbet mulighed for at følge spildet i forbindelse med maling af indvendige vægge i et helt hus, hvorfor dette eksempel er medtaget som et spildscenarie.

I eksemplet er der kun malet indvendige vægge (ingen lofter) på et samlet areal på i alt 405 m². Heri er iberegnet, at alle arealer fik to gange maling. I alt er 4 værelser, 1 entré, 1 bryggers, 2 badeværelser, 1 stue og 1 køkken/alrum malet. De i alt 10 rum er malet i 3 forskellige farver. Der er skiftet fra mørke farver til lyse farver, men to gange maling har generelt været nok til at dække.

Spildet i dette eksempel er udregnet på baggrund af spildkortlægningens resultater, hvor de fundne minimums- og maksimumsværdier er anvendt. Det vil sige, at der ikke i hvert enkelt tilfælde er vejet hvor meget maling, der sidder tilbage i malegrej, eller hvor meget, der er spildt på afdækning.

Der er derimod nøje holdt øje med hvor mange gange, der er hældt maling op, hvor mange gange, der er rørt rundt i malingen, hvor mange pensler og ruller, der er brugt, hvor mange, der er vasket, og hvor mange, der er pakket ind i plastposer.

Desuden er det i hvert enkelt tilfælde vurderet hvor meget maling, der er smidt ud, når der har været hældt for meget maling op. Efter endt malearbejde de enkelte dage har der i nogle situationer været mellem 0,5 og 1,5 dl maling tilovers i en malebakke eller i en mellememballage, som er blevet smidt ud i stedet for at blive hældt tilbage i malebøtten. Dette spild er sat ind som et ekstra punkt i skemaet kaldet "Maling, der smides ud, når ophældt for meget" og vurderes tilsammen at udgøre ca. 1,3 liter for hele malearbejdet.

Malearbejdet har i alt taget 7 dage plus en dag ekstra til reparation af de steder, der enten har fået for lidt maling ("helligdagene") eller de steder, hvor maletape har siddet forkert, så der har skullet eftermales.

Den første dag var der 5 personer til at male, anden dag 4 personer og de resterende dage 2 personer. To dage har der dog kun været en enkelt person til at male. Det betyder, at der i starten har været flere ruller i gang (dog maks. 4 ruller), som er blevet vasket efter brug. Generelt er teknikken med at pakke ruller (mættet med maling) ind i plastposer til næste dag blevet brugt, så rengøring af ruller har været minimal. Penslerne er derimod blevet rengjort hver dag efter endt malearbejde.

Alle rullebakker, der har været anvendt, har været pakket ind i plastposer. Det betyder, at spildet fra malebakke i dette eksempel er rykket fra vandfasen til affaldsfasen. Ved pauser i malearbejdet er der sat en plastpose om rullebakker med maling, ruller og pensler for at undgå, at malingen skulle tørre ud. Restmalingen på disse poser er skønnet, da disse værdier ikke har været målt i kortlægningen. Det er imidlertid meget små mængder maling, der bliver til spild her.

I eksemplet har der i to af rummene været anvendt en malepude med hjul til kanter. I denne situation er spildværdierne for malepudesystemet anvendt.

Der udregnes tre situationer for spildscenariet:

1. Den ene situation svarende til det nedre spild, er den situation, der rent faktisk forekom ved malearbejdet men med de nedre spildværdier. Det vil sige, at ruller blev pakket ind i plastposer til næste dag, og at rullebakker blev pakket ind i plastposer. Desuden er der undervejs tilsammen blevet smidt ca. 1,3 liter maling ud, og den samlede malingsrest udgør ca. 3,3 liter maling.
     
2. Den anden situation er tilsvarende den første situation blot med de øvre spildværdier. Det vil sige den situation, der rent faktisk forekom ved malearbejdet blot med de øvre værdier for spild.
     
3. Den tredje situation udregnes for en situation med øvre spild. Det vil sige, at rullerne ikke er blevet pakket ind i plastposer men vasket efter hver dags malearbejde. Desuden har der heller ikke været anvendt plastposer om rullebakkerne, så rullebakkerne har også været vasket efter hver dags malearbejde.

Af resultaterne ses det, at situation nr. 3 - den øvre værdi, hvor ruller og rullebakker vaskes hver dag, er lidt speciel. Det skyldes, at når ruller og rullebakker vaskes efter hver dag, bliver spildet så stort, at der ikke er nok i de 49 liter maling, der i virkeligheden har været indkøbt.

Der var i den reelle situation kun ca. 3 dl maling tilbage af farve 1, der blev anvendt mest af. Når ruller og rullebakker således vaskes af efter hver dag, er der en del ekstra maling, der bliver til spild (ca. 5.000 g maling, hvilket svarer til ca. 3,5 liter). Det betyder, at der reelt havde været brug for et rimeligt stort ekstra indkøb af maling, hvis afvaskning af ruller og rullebakker havde været foretaget hver dag.

3.6.1 Spildscenarie 5b: Indkøb af mere maling til farve 1

Der foretages derfor en beregning for indkøb af ekstra 5 liter maling af farve 1. Her er det således også antaget, at der anvendes ekstra malegrej. Se spildscenarie 5b.

Spildscenarie 5b udregnes for det ekstra areal, der er behov for at male (ca. 30 m²), og lægges herefter til de totale spildværdier for at udregne det totale spild for denne situation. Det totale spild for den øvre situation er markeret med gråt i spildscenarie 5b.

3.6.2 Resultater for spildscenarie 5

De samlede resultater for spildscenarie 5 er angivet i Tabel 3.10. Af beregningerne for spildscenarie 5 (se Bilag E, "Spildscenarier") ses det, at det samlede spild for maling af husets indvendige vægge ligger på mellem 15 og 39% af den indkøbte mængde maling.

For den aktuelle situation (det aktuelle indkøb) er spildet beregnet til mellem 15 og 30%. Her vurderes det, at det akutelle spild ligger tættere på de 30% end på de 15%, da der blev spildt meget på afdækning undervejs. Hele gulvet i huset var dækket af, hvorfor der ikke blev malet særligt forsigtigt.

Det ses af Tabel 3.10, at fordelingen af spildet mellem vandfasen og affaldsfasen er henholdsvis ca. 20 og 80% for den aktuelle situation. Det er således den langt overvejende grad af spildet, der ender som affald, selvom pensler er blevet vasket hver dag. Rullerne er derimod blevet pakket ind i plastposer.

Havde ruller og rullebakke i stedet været vasket hver dag, som situationen for det øvre indkøb illustrerer, ville fordelingen af spildet mellem vand og affaldsfase i stedet være på 40 og 60%. Der kan således forrykkes en del spild fra vandfase til affaldsfase ved at pakke ruller og rullebakker ind i plastposer. Desuden ses det, at denne operation også mindsker spildet en del (fra et reelt spild på ca. 30% ned til mellem ca. 8 og 23% af den indkøbte mængde maling).

Tabel 3.10:
Resultater for spildscenarie 5 – hus. Spildet er angivet i vægt samt i procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

3.6.2.1 Vandforbrug til rengøring af malegrej til spildscenarie 5

Vandforbruget til rengøring af malegrejet til spildscenarie 5 er beregnet til i alt mellem ca. 142 og 4200 liter vand. Den mindste værdi repræsenterer de faktiske forhold, det vil sige det antal pensler og ruller, der rent faktisk blev rengjort i eksemplet og med det nedre vandforbrug. Den største værdi repræsenterer det vandforbrug, der skulle have været brugt til at rengøre malegrejet, hvis alle ruller, pensler og rullebakker blev rengjort efter hver dags malearbejde, og hvis det øvre vandforbrug blev brugt.

Tabel 3.11:
Vandforbrug til rengøring af malegrej for spildscenarie 5

Det ses af Tabel 3.11, at vandforbruget til rengøring af det faktisk observerede antal ruller og pensler ligger et sted mellem 142 liter og 2.945 liter. De 142 liter er imidlertid for batchvis rengøring, og da pensler og ruller blev rengjort under rindende hane, ligger det faktiske vandforbrug derfor nærmere de 2945 liter end de 142 liter.

Havde man i dette faktiske eksempel i stedet vasket ruller og pensler hver dag og vasket rullebakker i stedet for at pakke dem ind i plastposer, ville vandforbruget således være ca. 1½ til 2 gange større. I den tænkte situation, hvor alle ruller, rullebakker og pensler blev vasket hver dag, ville det være nødvendigt at købe ekstra maling ind af den ene farve, hvorfor vandforbruget derfor yderligere øges på grund af et yderligere forbrug af malegrej.

3.7 Spildscenarie 6: Maling af stue med malepudesystem

Der er i den sidste tid dukket andre former for malegrej op til private malere. Det var derfor et ønske at undersøge spildet ved brug af et malepudesystem, der består af firkantede puder, der påføres maling ved hjælp af en bestemt malepudebakke med påføringsrulle.

For at kunne sammenligne hvor stort, spildet ved malepudesystemet er i forhold til brug af almindeligt malegrej, er dette spildscenarie identisk med spildscenarie 1 bortset fra, at spildværdier for malepudesystemet anvendes i stedet for værdierne for rulle og pensel som i spildscenarie 1.

Der males således i dette spildscenarie også en stue på 4 x 5 x 2,5 m. Både loft og vægge skal males to gange, så der i alt males 90 m² væg i en farve og 40 m² loft i en anden farve.

Det antages også i dette eksempel, at der indkøbes mellem 5 og 10 liter maling til loftet og mellem 9 og 15 liter maling til væggen, da disse mængder er anbefalet ved spørgerunden hos malebutikkerne (se Bilag C, "Resultat af spørgerunde vedr. mængder af indkøbt maling").

Da de samme forudsætninger som i spildscenarie 1 anvendes, vil der her også i situationen med øvre spild og nedre indkøb være indkøbt for lidt maling. I dette spildscenarie indkøbes der derfor også ekstra 5 liter maling som nedre grænse og ekstra 6 liter maling som øvre grænse. Spildet fra situationen øvre spild og nedre indkøb behandles således i spildscenarie 6b.

Eneste forskel på dette spildscenarie og spildscenarie 1 er således, at der udelukkende anvendes malepudesystemet i stedet for pensel og rulle. Som i spildscenarie 1 antages det, at nedre grænse er forbrug af malegrej, hvor der kun er en person, der maler, hvorimod den øvre grænse er to personer, der maler.

Det antages, at stuen kan males udelukkende ved brug af malepudesystemet. Der anvendes således en mindre pude til kanter, en større pude til væg og loft samt en hjørnepude. Når der er to personer, der maler, anvendes der således to af de større puder. Der er ikke i spildkortlægningen målt malingsrester i hjørnepuden, men spildmængden i puderne følger stort set pudestørrelsen, hvorfor hjørnepuden estimeres som 3 gange spildmængden af den lille pude.

3.7.1 Spildresultater for spildscenarie 6

De beregnede spildprocenter for de fire kombinationer af nedre/øvre indkøb og nedre/øvre spild bliver derfor som angivet i Tabel 3.12. Som det ses af tabellen, ligger spildet for spildscenarie 6 mellem 26 og 63% af den indkøbte mængde maling. Heraf udgøres en stor del af den tiloversblevne maling.

Tabel 3.12:
Resultater for spildscenarie 6 – stue malet med malepudesystem. Spildet er angivet både i vægt og i procent af indkøbt mængde maling.

Se her!

Det ses, at det er det samme totale spild som for spildscenarie 1. Det reelle spild er også meget tæt på at være ens i de to spildscenarier. I nogle situationer er der et større reelt spild for malepudesystemet, og i andre situationer er der et mindre reelt spild. Det afhænger blandt andet af antallet af afvaskninger.

Som beskrevet i spildkortlægningen er malingsresten i puderne fra malepudesystemet lidt mindre end i malerullerne. Malingsresterne i de små puder er sammenlignelige med resterne i pensler, hvorimod resterne i de store puder ligger mellem restværdierne for pensler og ruller. Dog nærmer restværdierne for ruller, der er aftørret i afdækningspapir, sig værdierne for de store puder.

Spildkortlægningen viser desuden også, at de malepudebakker, der følger med systemet, medfører et langt større restspild end ved brug af almindelige rullebakker.

Malepudesystemet ser således ikke ud til at give et mindre spild end brug af ruller og pensler som angivet i reklamer for systemet. Forsøgene med rengøring viser desuden, at malepudesystemet er langt vanskeligere at rengøre, og der skal bruges langt større vandmængder for at rengøre puderne end rullerne.

Fordelingen af spildet mellem vandfase og affaldsfase er mellem henholdsvis 67 og 96% til affaldsfasen og mellem 4 og 33% til vandfasen, afhængig af hvor stor malingsresten er i de enkelte tilfælde.

Sammenlignes disse værdier med spildscenarie 1, ses det, at der ikke er den store forskel i fordelingen af spildet mellem de to faser.

De beregnede vandmængder til rengøring af malepuderne til brug i spildscenarie 6 er mellem 95 og 1.546 liter (2.147 liter, når der skal indkøbes ekstra maling). Det ses hermed, at vandforbruget er væsentligt større end for det tilsvarende spildscenarie 1, hvor der udelukkende anvendes pensel og ruller (her mellem 33 og 1.015 liter).

De beregnede vandmængder til rengøring af malepuderne bekræfter således den observation, der er foretaget af malepuderne ved afprøvning, nemlig at det er svært at få malingen ud af især den midterste del af puden. Derfor bliver vandforbruget også en del større.

3.8 Opsummering af udregnede spildprocenter i scenarierne

I Tabel 3.13 opsummeres de beregnede spildprocenter for de seks gennemgåede spildscenarier. Som det ses af dette oversigtsskema over de seks gennemgåede spildscenarier, varierer spildet meget afhængig af situationen – hvad der males med, hvad der males og hvor stort et areal, der males.

Det ses, at det reelle spild kan være lille. Helt ned til 1% af den indkøbte mængde maling. Det mindste spild forekommer for spildscenarie 2 og 3, hvor der males stakit og vindue kun med pensel. I disse to tilfælde, hvor det reelle spild kun ligger på ca. 1% af den indkøbte mængde maling, er procentangivelsen imidlertid farlig, da dette procentvise lave reelle spild forekommer i begge disse situationer, fordi der er indkøbt alt for meget maling. Begge tilfælde forekommer for det nedre spild og det øvre indkøb af maling. Hvor det reelle spild ligger på ca. 1% af den indkøbte mængde maling i disse to tilfælde, ligger spildet alene på grund af malingsresten på over 60% !

Det fremgår af spildscenarierne, at et mere normalt reelt spild ligger på mellem 8 og 25% af den indkøbte mængde maling. Hertil kommer spildet på grund af indkøb af for meget maling (malingsresten), der varierer mellem 4 og 63%. Malingsresten er blandt andet afhængig af, om man får købt den rigtige mængde maling i første omgang og af malearbejdets størrelse. Der ses større spildprocenter alene på grund af malingsrester for de spildscenarier, hvor der males små arealer, end for de scenarier, hvor der males større arealer.

Alt i alt tyder de gennemgåede spildscenarier således på, at det totale spild kan være på mellem 12 og 65% af den indkøbte mængde maling. Scenarierne viser desuden, at et spild på mellem 20 og 60% af den indkøbte mængde maling er det mest normale. Størrelsen af spildet afhænger hovedsageligt af hvor godt, man rammer med hensyn til indkøb af den nødvendige mængde maling. Herudover har anvendelsen af malegrej og diverse forskellige malerutiner også en forholdsvis stor betydning (eksempelvis hyppigheden af rengøring af maleruller).

Tabel 3.13:
Beregnede spildmængder for de fem spildscenarier. Angivet i både gram og i procent af den indkøbte mængde maling (for spildscenarie 4 dog i procent af forbrugt maling).

Se her!