| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen

4. Undersøgelse af malerutiner og spild for professionelle malere

For at få en idé om hvor store forskelle, der er på udførelsen af malearbejde hos private og professionelle malere og dermed også hvor store forskelle, der er i spildmængder i anvendelsesfasen hos private og professionelle, er professionelle maleres rutiner og spildforhold undersøgt.

Der er lagt vægt på andre aspekter i undersøgelsen, da der er en forventning om, at spildet i forbindelse med anvendelse af malegrej er af samme størrelse hos professionelle som hos private. I stedet fokuseres der således på forskellene mellem de private og de professionelles rutiner ved både malearbejde og rengøring af malegrej.

Formålet med undersøgelsen af de professionelle malere er således i mindre grad at gennemføre en direkte kortlægning men derimod at få nogle indikationer af, om spildfordelingen hos de professionelle er anderledes end hos de private og på hvilken måde, de er anderledes. Desuden er formålet at undersøge, om der er gode råd og rutiner, der kan overføres fra professionelle til private malere.

4.1 Beskrivelse af spildundersøgelsen for professionelle

Der blev taget kontakt til et professionelt malerfirma, Arne Valling A/S, der gerne ville stille deres erfaringer til disposition for projektet. Kontakten med Arne Valling begyndte med en samtale, hvor fremgangsmåden for undersøgelsen og forskelle i adfærd for private og professionelle malere blev diskuteret.

Arne Valling A/S er en del af et holdingselskab, VSL Holding A/S, der består af i alt fem malerfirmaer og et fælles værksted, der står for fælles indkøb, toning og bortskaffelse af maling.

Efter det indledene møde blev der aftalt besøg i forbindelse med to forskellige typer af Arne Vallings opgaver. Den ene opgave var maling af indvendige vægge i en større villa. Den anden opgave var maling af en større afdeling (40 til 45 rum) af et hospice/plejehjem. Ved besøgene blev forskellige malere interviewet vedrørende deres daglige rutiner. Herved dækker disse to besøg således forskellige maleopgaver og forskellige malerutiner.

Herefter blev det fælles værksted for VSL Holding besøgt. Den ansvarlige fra værkstedet blev udspurgt vedrørende arbejdsgangen, og spild i malegrej, der bortskaffes, blev kortlagt.

Afslutningsvis blev Erhvervsskolen Hamlet (Hillerød Tekniske Skole) kontaktet. Skolen fik tilsendt en række spørgsmål vedrørende malerutiner på forhånd. Disse spørgsmål blev præsenteret og diskuteret i lærergruppen samt hos elever (i alt 10), der er i lære hos forskellige malermestre. Udtalelserne herfra repræsenterer således i alt 10 forskellige malerfirmaers malerutiner samt skolens egne malerutiner. Udtalelserne fra elever og lærer på Erhvervsskolen Hamlet er præsenteret i Bilag F, "Malerutiner Erhvervsskolen Hamlet".

4.2 Spildundersøgelsens resultater for professionelle malere

I det følgende gennemgås de forhold, der er observeret for de professionelle malere. Beskrivelsen følger de samme overskrifter som beskrivelsen for de private malere: Spildmængde til jord, vand og affald. Der er i beskrivelsen taget udgangspunkt i forholdene observeret hos Arne Valling og suppleret med oplysninger fra Erhvervsskolen Hamlet.

4.2.1 Spildmængde til jord/afdækning

De professionelle malere er meget øvede, hvorfor de ikke spilder så meget på jord eller afdækning indendørs, som private gør. De professionelle malere har stor erfaring i, hvordan et eventuelt spild fjernes, hvorfor de ikke er specielt forsigtige i forhold til private, når de maler. Der afdækkes således ikke over det hele men blot i kanten langs væggene, hvor der males. Eksempelvis var der ved malejobbet i den private villa kun en afdækning, hvor malegrej og maling blev opbevaret og, hvor der umiddelbart blev malet. De få dryp, der blev spildt uden for afdækningen, blev straks tørret op med en våd svamp.

Disse forhold bekræftes af elever og lærere fra Erhvervsskolen Hamlet. Der afdækkes kun det absolut nødvendige. Det vil sige langs væggene - dog hele gulvet ved maling af lofter. Spild uden for afdækning tørres op med en svamp fugtet med vand.

4.2.2 Spildmængde til vand

De professionelle malere har stor erfaring med at fjerne malingsspild, hvorfor de blot afdækker lige det nødvendige. De få dryp, der bliver spildt uden for afdækning bliver straks tørret op med en våd svamp, hvilket betyder, at dette spild for de professionelle sker til vandfasen.

Penslen er for de professionelle malere et personligt redskab, der bliver bedre jo mere, den bliver brugt, da den efterhånden bliver formet efter den hånd, der bruger penslen. De professionelle malere hos Arne Valling rengør deres pensler hver gang, de har været brugt (efter endt arbejdsdag) for at undgå, at penslerne bliver stive af maling. Penslerne bliver således genbrugt i op til flere år og bliver først smidt ud, når penselhårene bliver for stive eller, når hårene går løs fra penslen. Penslerne sættes ikke i blød i vand, da vandet kan ødelægge penslerne ved at mørne limen, hvor penselhårene sidder fast, hvorved disse falder af.

På dette punkt er det forskellige malerutiner, eleverne på Erhvervsskolen Hamlet oplever i lære hos forskellige malermestre. Her er der nogle malere, der i stedet pakker penslerne ind i plastposer til dagen efter. Opbevaret på denne måde kan penslerne holde sig i 3-4 dage afhængig af luftfugtigheden. Omvendt kan man også risikere, at det er nødvendigt at vaske penslerne ud to gange om dagen, hvis luftfugtigheden er for lav. Det afhænger således meget af situationen, om penslerne vaskes (for ikke at tørre ud) eller, om penslerne pakkes ind i plastposer til næste gang, de skal bruges.

Hos Arne Valling rengøres penslerne i vand (rindende vand) eller i grundrengøringsmiddel, når der er anvendt vandbaseret maling, hvilket der er ved langt de fleste maleopgaver. Dette bekræftes af Erhvervsskolen Hamlet, der også normalt anvender et grundrengøringsmiddel. Eleverne udtaler dog, at der hos de forskellige malermestre anvendes vand samt en hvilken som helst sæbe, der er i nærheden.

Hos Arne Valling rengøres penslerne ikke nødvendigvis hver dag i de få situationer, hvor der males med terpentin baseret maling eller oliemaling. Penslerne stilles i et glas vand, da oliemalingen beskytter penslen mod vandet, og vandet sørger for, at oliemalingen ikke tørrer ud på penslen.

På Erhvervsskolen bliver pensler, der har været brugt til opløsningsmiddelbaseret maling, også stillet i vand, til de skal bruges næste gang. På denne måde kan penslerne holde sig i uger eller måneder (hvis der suppleres med vand). Til sidst smides penslerne ud (i stedet for at blive vasket), når de bliver for slidte eller stive, i stedet for at blive vasket. Der anvendes ikke terpentin eller penselrens på Erhvervsskolen. Det er billigere at smide penslen ud efter brug.

Af Tabel 4.1 ses det, at malingsresterne i penslerne falder med penslens størrelse. Målinger for de professionelle viste, at der for en helt ny pensel og en brugt, vasket og tør pensel kan være 10-15 grams forskel. Det vil i praksis sige, at der sidder 10-15 gram indtørret maling på skaftet.

Tabel 4.1:
Oversigt over målinger af malingsrest i malegrej for professionelle malere.

* Pensel fuld af maling.

4.2.2.3 Rengøring af ruller

Det er generelt for de professionelle malere, at rullerne ikke rengøres hver dag men i stedet pakkes ind i plastposer. Hvis rullerne er gjort meget fugtige med maling og herefter pakkes ind i en tæt plastpose, er der ingen problemer med, at malingen tørrer ud. Ruller indpakket på denne måde kan ifølge de professionelle malere hos Arne Valling holde sig op til en uge uden at tørre ud. Tallet for plastpose om den store rulle i Tabel 4.1 illustrerer også, at rullen har været meget fugtig med maling, da en relativt stor mængde maling (66,5 g) er tilbage i plastposen, når rullen tages ud igen.

Dette bekræftes af Erhvervsskolen Hamlet, hvor alle elever oplever, at ruller pakkes ind i plastposer og smides ud efter endt malearbejde. Erhvervsskolen selv vasker dog rullerne med vand og sæbe men overvejer kraftigt at gå over til at købe de billige ruller og smide disse ud efter brug i stedet for at vaske dem. Rullerne er nu så billige, at det kan betale sig.

Tabel 4.1 viser, at der afhængig af rullernes størrelse kan sidde op til ca. 750 g maling tilbage i rullerne anvendt af professionelle malere. Vægten af maling i rullen falder med rullens størrelse.

Ifølge de professionelle malere er det sjældent, at rullerne egentlig rengøres. Rullerne genbruges ofte i så lang en periode (uden at blive vasket), at de til sidst bliver for slidte og derfor kasseres, hvis de da ikke kasseres allerede før, de bliver slidte. I disse situationer er der således ikke noget spild til vandfasen men slutteligt et spild til affaldsfasen i stedet.

Rullerne kan ikke holde i lige så lang tid som pensler. Efter maksimalt et halvt års brug men oftest efter et par uger eller en måned bliver rullerne smidt ud, da de bliver for hårde at bruge. Enten smides hele rullen ud, eller også er det kun rulleskindet, der smides ud, og et nyt sættes på. Det afhænger af hvor beskidt, rullehåndtaget er.

Hvor lang tid en rulle bruges uden at blive smidt ud afhænger også af størrelsen af malearbejdet. Rullerne bliver meget sjældent vasket hos kunderne, for ikke at svine håndvask m.m. til hos kunden. Rullen bliver hellere pakket ind i en plastpose og derefter smidt ud.

I de få situationer, hvor rullen bliver vasket hos Arne Valling, vil den sidste rest maling fra rullen blive presset ud med en spatel inden rullen rengøres. Herved minimeres malingsresten i rullen, og der fås således et mindre spild til vandfasen. Erhvervsskolen Hamlet, som vasker rullerne (lidt endnu), vasker rullerne direkte med vand og sæbe. Der gøres således ikke noget aktivt for at fjerne malingsresten i rullen andet end almindelig aftørring på væg eller lignende, hvor det værste maling på rullen fjernes.

Arne Valling anvender stort set kun vand og grundrens til rengøring af malegrej. Dog på nær enkelte specialopgaver, hvor det er nødvendigt at bruge terpentin/cellulosefortynder. Dette forbrug udgør 5-10 liter på årsbasis hos Arne Valling. Det vil sige, at rengøring med vand er den mest udbredte rengøringsmetode.

De professionelle malere bruger ikke rullebakker men rullespande. En rullespand er en større spand med en flad side, som rullen kan køres op og ned af, så malingen herved fordeles på rullen. En rullespand kan indeholde ca. 7 liter maling.

De adspurgte professionelle malere hos Arne Valling brugte alle en rullespand med en plastpose i. Det vil sige, at der sættes en plastpose i rullespanden, hvori malingen hældes. Herved undgås det, at rullespanden bliver indsmurt i maling. Plastposen i rullespanden skiftes kun ved farveskift eller, hvis der går hul på posen. Ved endt arbejdsdag kan malingen i rullespanden dækkes til med endnu en plastpose som låg, og malingen vil stadig kunne anvendes dagen efter. Ved endt malearbejde smides plastposen ud, og rullespanden er stort set fri for maling. Der er således intet spild til vandfasen ved brug af rullespand.

Rullespanden har en let buet kant på den ene af siderne, hvorfor der dannes et lille mellemrum mellem plastpose og spand, når plastposen sættes i rullespanden. Dette mellemrum kan bruges til at opbevare pensler, når de ikke bliver brugt. Rullespanden forbliver således ikke helt malingsfri, og rullespanden bliver da også smidt ud på et tidspunkt (ofte efter et års tid), når den indeholder for store rester af maling. Tabel 4.1 viser, at der kan sidde ca. ½ kg maling i en rullespand, der bliver smidt ud. Dette spild bliver således et spild til affald.

Nogle af de adspurgte malere hos Arne Valling har ikke altid anvendt en plastpose i rullespanden. Der, hvor de tidligere har arbejdet, blev malingen hældt direkte i rullespanden, og rullespanden blev vasket efter endt malearbejde eller smidt ud, når den var svinet for meget til med maling. I disse situationer bliver malingsspildet i rullespanden til et spild til vandfasen.

Dette forhold passer med udtalelserne fra Erhvervsskolen Hamlet, hvor ca. halvdelen af eleverne var i lære steder, hvor der blev anvendt plastposer i rullespanden og den anden halvdel steder, hvor plastposer ikke blev anvendt. Det er imidlertid ikke forsøgt fastlagt hvor mange professionelle malere, der anvender plastpose i rullespanden og hvor mange, der ikke gør.

Til det mindre malearbejde benytter de professionelle en såkaldt strygebøtte som mellememballage ved for eksempel maling af dørkarme, paneler eller lignende. En strygebøtte er en mindre malebøtte på ca. 1 til 2 liter. Formålet med at anvende en mindre mellememballage er primært, at det kun er en mindre mængde maling, der bliver "forurenet" af skidt fra malegrejet, men også, at man derved slæber rundt på en mindre mængde maling.

De adspurgte professionelle malere hos Arne Valling anvendte ikke en plastpose i strygebøtten men hældte malingen direkte op i strygebøtten. Dette bekræftes af Erhvervsskolen Hamlet. Da strygebøtten ofte er en mindre malebøtte, kan der sættes låg på denne, så den resterende maling kan holde sig til dagen efter. Efter endt malearbejde rengøres strygebøtten i vand, hvis den skal genbruges som strygebøtte ved et andet job, eller den smides ud uden at blive vasket. For denne type mellememballage er der derfor ofte både et spild til vand og et spild til affald.

4.2.3 Spildmængde til affald

Spildmængden til affald består af diverse spild i forbindelse med omrøring, ophældning, mellememballager samt den maling, der bliver til overs og sættes til kunden. Hovedparten af den maling, der sættes til kunderne vil sandsynligvis ende som affald på et tidspunkt.

Mange af de professionelle malere anvender slet ikke rørepinde, når de maler med hvid maling. Den hvide maling rystes grundigt i stedet. For tonet maling er det derimod nødvendigt med omrøring for at få pigmentet fordelt jævnt i malingen, så her anvendes rørepinde, der skrabes af på kanten af emballagen efter brug.

Disse forhold stemmer overens med udtalelserne fra Erhvervsskolen Hamlet, hvor det er ca. halvdelen af malerne, der ryster malingen i stedet for at omrøre den (dog oftest, når der er tale om hvid maling).

Her har de professionelle malere en speciel teknik med at skrabe malingen, der sidder på indersiden af låget, af på kanten af emballagen samtidigt med, at malebøtten åbnes. Der sidder således meget små mængder af maling tilbage på låget.

Ifølge Erhvervsskolen Hamlet anvender de fleste malere denne teknik med at skrabe låget af på kanten af emballagen. Andre malere anvender dog en pensel til at fjerne malingsresterne på låget.

Efter ophældning af maling anvendes i nogle tilfælde en pensel til at tørre kanten af emballagen af med. Det afhænger dog af den enkelte malers rutiner. Erhvervsskolen og dens elever udtaler, at der anvendes pensel eller finger til at fjerne dette spild ved ophældning.

Som beskrevet anvender nogle af de professionelle malere en plastpose i deres rullespand, hvilket betyder, at der her fås et spild til affaldsfasen eller til vandfasen. Hvor udbredt det er for de professionelle malere at anvende plastposer i rullespande, kan der ikke siges noget om. Hvor spildet fordeles vil således afhænge af de enkelte malerfirmaers og maleres rutiner.

Som tidligere beskrevet har de professionelle en stor malerutine og afdækker derfor kun, hvor det er nødvendigt. De professionelle har derfor ikke et lige så stort forbrug af afdækningsmateriale, som de private har. Spildet på afdækningsmateriale er derfor forholdsvist lille, men omvendt er de professionelle malere også fortrolige med metoder til at fjerne maling fra uafdækkede steder, hvorfor de professionelle malere ikke er så forsigtige, når de maler.

De adspurgte professionelle malere hos Arne Valling brugte en pensel til at skrabe det sidste af malingen ud af emballagen med. Ved interviewet udtalte de professionelle malere imidlertid, at det ikke var i alle firmaer, de professionelle malere skraber det sidste maling ud med en pensel. I tidligere ansættelser havde de fået at vide, at der ikke var tid til at skrabe det sidste maling ud af emballagen. Her blev emballagen i stedet sat til afdrypning i 10 minutter for at få den sidste rest maling ud.

Erhvervsskolen Hamlet vurderer, at det er ca. 80% af malerne, der bruger tid på at fjerne malingsresten i emballagen. For de sidste 20% fjernes malingsresten ikke. Det gælder for eksempel ved sprøjtemaling, hvor man ikke forsøger at fjerne den sidste rest.

Malingsresten i emballagen fjernes med rørepind og pensel. Rørepinden bruges til at skrabe indersiden af emballagen ren for maling, hvorefter bunden stubbes ren for maling med en pensel.

Som tidligere beskrevet pakker de professionelle deres maleruller ind i plastposer fra dag til dag og nogle gange også mellem de enkelte malejobs, når der ikke skiftes farve. Når rullerne er blevet slidte, for indsmurte i maling eller ved endt malejob, smides de normalt ud. Det betyder, at malingsresten, der sidder i rullen, her bliver et spild til affald.

De professionelle har stor erfaring i hvor meget maling, der skal anvendes til de forskellige overflader, hvorfor der sjældent anvendes eller blandes for store mængder maling. Der vil selvfølgelig være maling til overs, da det er væsentligt for et godt resultat, at der er nok maling, men den mængde maling, der er til overs, vil sandsynligvis ikke være særlig stor (se resultaterne nedenfor).

De professionelle malere har desuden den fordel, at de har mulighed for at bruge malingsrester til de efterfølgende malejobs. De professionelle malere hos Arne Valling anvender for eksempel stort set altid hvid maling som første lag maling, hvilket betyder, at en rest af hvid maling altid kan bruges til næste malejob som grundingsmaling (rester af hvid maling blandet sammen) eller som basis for en ny tonet maling. Det værksted, der deltog i undersøgelsen, blander for eksempel selv deres tonede maling på baggrund af blandt andet hvide malingsrester.

For tonet maling gælder der derimod det, at den tiloversblevne maling sandsynligvis ikke bliver brugt men ender som affald. De professionelle malere hos Arne Valling efterlader i de fleste situationer rester af den tonede maling (reparationsfarve) hos kunderne som en service, hvis kunderne senere får brug for at "lappe" en væg. Det er imidlertid kun den tonede farve, der afleveres til kunden. Den hvide maling tages med tilbage på værkstedet og genbruges til andre opgaver.

Erfaringer fra Erhvervsskolens lærere og elever viser dog, at nogle malerfirmaer selv bruger de tonede malingsrester ved efterfølgende malejobs, hvor den tonede malingsrest tones igen. Her sættes således ikke de store mængder af reparationsfarve til kunden. Ofte efterlades blot et glas maling som reparationsfarve.

Langt det meste af den afleverede reparationsfarve vil sandsynligvis også ende som affald på et tidspunkt, da kunderne sandsynligvis kun bruger en forsvindende lille del af malingen som reel reparation. Næste gang, kunderne skal male, bliver det formentlig i en anden farve, hvorfor restfarver kasseres på et eller andet tidspunkt.

Selvom Arne Valling afleverer reparationsrester til kunden, og selvom den hvide maling kan bruges ved andre opgaver, gøres der stadig en indsats for ikke at tage for meget maling ud til kunden. Det vil sige, at Arne Valling i hvert enkelt tilfælde vurderer hvor meget maling, der er brug for til opgaven, og hvor meget tonet maling, der skal blandes til opgaven.

4.2.4 Arne Vallings maleopgaver som eksempel på spild hos professionelle malere

Malerfirmaet Arne Valling er som sagt et af de fem malerfirmaer, der hører under VSL Holding. Det fælles værksted for de fem malerfirmaer sørger for fælles indkøb og fælles indsamling af malingsaffald.

I Tabel 4.2 er angivet indkøb og affaldsmængder for det fælles værksted for VSL Holding i 1998. Ud over at aflevere malingsaffald til Kommunekemi er der enkelte malingsrester, der afhentes af private eller private organisationer. Hovedparten af denne mængde maling (normalt mellem 1000 og 1500 liter maling per år) bliver derfor brugt hos private. Hvad der helt nøjagtigt sker med denne maling vides ikke, men det kan antages, at den bliver brugt med et spild svarende til det beregnede i spildscenarierne for de private malere. En del af denne maling er derfor reelt ikke affald men dog affald for VSL Holding.

Tabel 4.2:
Malingsaffald for malerfirma VSL Holding A/S 1998

Det ses af Tabel 4.2, at 2% af den indkøbte mængde maling ender som affald hos Kommunekemi. Hertil kommer den maling, der afhentes af private. VSL Holdings malingsaffald i 1998 udgjorde således i alt 3,3% af den indkøbte mængde maling. Det er således en forholdsvis lille procentdel af den indkøbte maling, der ender som affald.

Ud over affald i form af malingsrester har professionelle malere selvfølgelig også et spild i forbindelse med udførelsen af maleopgaverne. Hvordan dette spild er i forhold til de private beskrives og vurderes i kapitel 5, "Forskelle mellem professionelle og private malere".

4.2.4.3 Malingsrester sat til kunder efter endt arbejde

Som beskrevet sætter professionelle malere rester af den tonede maling (reparationsfarve) til deres kunder som en service. Noget af denne reparationsfarve kan forventes at blive brugt, hvis kunderne på et senere tidspunkt mener, at de har brug for eksempelvis at klatmale eller male en væg om. Det må imidlertid forventes, at hovedparten af denne reparationsfarve vil ende som affald på et eller andet tidspunkt, da malingen formentlig bliver smidt ud, når den bliver for gammel eller, når der skiftes farve på det malede areal. Det var derfor et væsentligt punkt i kortlægningen af de professionelle malere at få en indikation af hvor stor en mængde maling, der afleveres som reparationsfarve til kunderne.

Malerfirmaet Arne Valling har til brug for projektet observeret ved 100 maleopgaver hvor mange liter maling, der er leveret til det enkelte job, hvor mange liter maling, der er returneret til værkstedet igen efter endt job samt hvor mange liter reparationsfarve, der er sat til kunden. Resultaterne fra de 100 forskellige maleopgaver er angivet i Tabel 4.3 på de efterfølgende sider.

Det er vigtigt at bemærke, at det kun er den tonede maling, der sættes som reparationsfarve til kunderne. Det vil sige, at den returnerede maling udelukkende er hvid maling, der bruges 100% på andre jobs. Forbruget af maling på de enkelte maleopgaver er derfor udregnet som den leverede mængde fratrukket den returnerede mængde. I forbruget er således indeholdt den eventuelle reparationsfarve, der sættes til kunderne.

Det er ikke for alle jobs, der afleveres reparationsfarve til kunderne. Dette skyldes, at der ikke altid males med tonet maling eller, at kunderne i nogle tifælde ikke ønsker at få reparationsfarve. Mængden af reparationsfarve er udregnet som procent af den forbrugte mængde maling.

Det ses, at der for nogle jobs returneres en stor del af den leverede maling. Dette skyldes flere ting. Maleopgaverne kan blive ændret undervejs, hvorfor der kan være leveret alt for meget maling til nogle jobs. Herudover indkøbes den hvide maling kun i 10 liters spande, hvorfor der ofte leveres flere liter maling for meget i forhold til det beregnede forbrug.

I kolonnen "returneret maling i % af leveret" er der udregnet hvor meget maling, der er overskydende i forhold til den beregnede forbrugsmængde. For de professionelle er dette ikke et spild som for de private, da denne hvide maling bruges andre steder.

Tabel 4.3: 
Oversigt over forbrug af maling og reparationsfarve sat til kunder for 100 forskellige jobs for Malerfirma Arne Valling A/S, 1999.

Se her!

For nogle jobs er der kun noteret et timeforbrug og intet forbrug af maling. Dette forhold skyldes, at bogføringen ikke er foretaget 100% nøjagtigt. For to mindre jobs, der eventuelt udføres samme dag, skrives leverancen af maling kun på den ene sag men forbruges på begge sager. Ligeledes er der for job nummer 84 den underlighed, at der er returneret langt mere maling, end der er leveret. Dette skyldes det forhold, at der på nogle jobs eksisterer et lokalt depot af maling. Der er således på et tidligere tidspunkt på samme sted leveret en meget større mængde maling, som nu er trukket tilbage til det fælles værksted, men de 100 sager giver et godt indtryk af de gennemsnitlige forhold hos Arne Valling.

Af Tabel 4.3 ses det, at der er store variationer i mængden af reparationsfarve for de enkelte jobs. I over halvdelen af tilfældene (58 ud af 100) er der slet ikke afleveret reparationsfarve. I de resterende tilfælde er der afleveret mellem 3 og 40% af den forbrugte mængde maling som reparationsfarve. De 3% forekommer for et af de større malejobs og de 40% for et af de meget små malejobs. I de tilfælde, hvor der afleveres reparationsfarve til kunderne, afleveres der i gennemsnit 13,8% af den forbrugte mængde maling til kunderne.

Selvom der er store variationer i mængden af reparationsfarve, giver gennemsnittet af de 100 observerede jobs imidlertid et rigtigt godt bud på hvor mange procent af den forbrugte mængde maling, der årligt afleveres som reparationsarbejde. Gennemsnittet for de 100 sager viser, at 3.1% af den forbrugte mængde maling ender som reparationsfarve, da der ikke afleveres reparationsfarve alle steder.

Hvis det antages, at denne procentdel (der repræsenterer 100 opgaver i 1999) også er gældende for alle Arne Vallings maleopgaver i 1998 og også for hele VSL Holding, er det muligt at udregne hvor mange liter, der cirka har været afleveret som reparationsmaling i 1998 for VSL Holding. Tallene er angivet i Tabel 4.4.

Tabel 4.4:
Malingsaffald for malerfirma VSL Holding A/S 1998. Affald i form af reparationsfarve er skønnet ud fra værdier i Tabel 4.3.

Et rimeligt godt bud på VSL Holdings samlede årlige affaldsmængde er således ca. 7.600 liter maling, hvilket svarer til 6,4% af det samlede indkøb. Hertil kommer det spild, der er ved udførelsen af malearbejdet. Størrelsen af dette i forhold til de private malere diskuteres i kapitel 5, "Forskelle mellem private og professionelle malere".