I det følgende gennemgås de forhold, der er observeret at være forskellige fra
private malere. Der fokuseres på forskellen mellem de private og professionelles adfærd,
og de målte spilddata for de professionelle sammenlignes med de tilsvarende målte
værdier for de private malere. Beskrivelsen af forskellene følger de samme overskrifter
som beskrivelsen for de private malere: Spildmængde til jord, vand og affald.
Spildmængden til jord antages at være den samme som for de private malere, da der
ikke er nogen af de observerede forhold, der tyder på, at professionelle malere skulle
spilde mere eller mindre end private malere.
Spildmængden til vand består af det malegrej, der vaskes. Her er der en
væsentlig forskel mellem de professionelle og private malere, da der dels er forskel i
malegrejet og dels i hyppigheden af rengøring af grejet.
Af Tabel 5.1 ses det, at der ikke er nogen væsentlig forskel på malingsresterne i
pensler fra henholdsvis professionelle og private. Malingsresten i penslen falder med
penslens bredde. Der er to målinger, der afviger lidt fra dette forhold (markeret med * i
tabellen), men disse er dels målt med penslerne fulde af maling (taget direkte ud af
hånden på en maler), dels er det brugte pensler, hvor der sidder en del indtørret
maling på penselskaftet. Målinger for de professionelle viser, at der for en helt ny
pensel og en brugt, vasket og tør pensel kan være 10-15 grams forskel. Det vil sige, at
der sidder 10-15 gram indtørret maling på skaftet af en brugt pensel.
Undersøgelsen af de professionelles malerutiner viser, at det er forskelligt, hvad
professionelle malere gør med pensler. Nogle pakker dem ind i plastposer til dagen efter,
og andre vasker dem ud efter endt arbejdsdag. Private malere vil i mange tilfælde
foretage en afvaskning af pensler efter endt arbejdsdag, og da der ved rundspørgen hos
forskellige malebutikker var flere af butikkerne, der anbefalede at pakke pensler ind i
plastpose eller stille dem i vand til dagen efter for at undgå rengøring af dem, er der
sandsynligvis også nogle private malere, der vil følge dette råd. Der vil derfor
formentlig ikke være nogen større forskel på professionelles og privates brug og
rengøring af pensler.
Vandforbruget ved rengøring af penslerne vil formentlig være det samme for både
private og professionelle malere. Penslerne rengøres i mange tilfælde under rindende
vand i håndvasken, hvilket også blev observeret ved undersøgelsen af de professionelle
malere. Vandforbruget ved penselrengøring er nok mere person afhængigt end det er
afhængigt af, om man er professionel eller privat maler. Vand findes i rigelige mængder,
når der lukkes op for hanen, hvorfor man er tilbøjelig til at rengøre i rindende vand.
Modsat købes terpentin eller penselrens ind i små flasker, hvorfor det her er mere
oplagt at rengøre batchvis.
De professionelle malere anvender ofte et grundrengøringsmiddel til den vandbaserede
maling, hvilket også er oplagt at bruge batchvist og dermed med mindre vandforbrug.
Alt i alt betyder det sandsynligvis, at vandforbruget hos de professionelle vil være
mindre end hos de private ved rengøring af pensler, da nogle professionelle også pakker
pensler ind i plastposer og dermed rengør mindre. Det afhænger imidlertid af hvor mange
private, der tager imod rådet fra malebutikkerne og pakker penslerne ind i plastposer til
dagen efter.
Tabel 5.1:
Oversigt over målinger af malingsrest i malegrej for henholdsvis professionelle og
private malere.
* Pensel fuld af maling.
Tabel 5.1 viser, at der ikke er forskel på hvor meget maling, der sidder i rullerne
for professionelle og for private. Vægten af maling i rullerne falder med rullens
størrelse. Spild til vandfasen, når rullerne vaskes, vil derfor være ens for både
professionelle og private. Der er derimod stor forskel på det totale spild, da de
professionelle konsekvent pakker rullerne ind i plastposer og formodentligt får et langt
mindre spild til vandfasen end de private.
Ifølge de professionelle malere er det sjældent, at rullerne egentlig rengøres.
Rullerne genbruges ofte i så lang en periode (uden at blive vasket), at de til sidst
bliver slidte og derfor ender med at blive smidt ud. I disse situationer er der således
ikke noget spild til vandfasen men derimod et spild til affaldsfasen i stedet.
Sammenlignes de målte mængder af maling i rullerne for de professionelle og de
private, ses det, at mængden af maling i de professionelles maleruller umiddelbart er
lidt større end de private maleres. Dette skyldes imidlertid, at de professionelles
ruller er mættet med maling (når de er pakket ind i poserne) og herefter smides ud.
Forskellen mellem de private og de professionelle er, at de professionelle bruger
en rullespand (en del anvender en plastpose heri), og de private malere bruger
rullebakker.
For de professionelle malere, der anvender plastposer i rullespand, betyder det ikke,
at spildet per spand (malebakke) er blevet mindre. Det betyder blot, at spildet er
overført til en anden fase (her fra vandfase til affaldsfase). Spildundersøgelsen for de
private malere har vist, at der sidder mere maling tilbage på en plastpose, der sættes
om en malebakke end i malebakken, hvis malingen blot hældes direkte op heri. Det skyldes,
at plastposen laver folder om maling, der således "gemmer" sig. Det vil
formentlig også betyde, at der vil være mere maling tilbage i en "tom"
plastpose i en rullespand end i en rullespand (uden brug af plastpose) efter, det sidste
maling er blevet skrabet ud.
Det er ikke forsøgt fastlagt hvor mange professionelle malere, der anvender plastpose
i rullespanden, og hvor mange, der ikke gør. Under alle omstændigheder vil spildet per
malet m2 til vandfasen være mindre end for de private, da de professionelle
maler langt større arealer end de private, før der er behov for at vaske rullespand
(rullebakke for de private), hvis disse vaskes.
Til det mindre malearbejde benytter de professionelle en såkaldt strygebøtte som
mellememballage ved for eksempel maling af dørkarme, paneler eller lignende. Efter endt
malearbejde rengøres strygebøtten i vand, hvis den skal genbruges som strygebøtte ved
et andet job, eller den smides ud uden at blive vasket. For denne type mellememballage er
der ofte både et spild til vand og et spild til affald, som ikke vil være meget
anderledes end hos de private malere.
Alt i alt vil spildet per m2 på grund af mellememballage for de
professionelle være mindre end det tilsvarende spild for de private, da de professionelle
maler langt større arealer end de private per "rengøring". Afhængig af
hvilken metode, de professionelle anvender til rullespand, vil spildet enten forblive i
vandfasen eller være rykket til affaldsfasen.
Som beskrevet tidligere har de professionelle mere erfaring med at fjerne
malingsspild, hvorfor professionelle måske ikke afdækker lige så meget som private
malere gør indendørs. De få dryp, der blev spildt uden for afdækning, bliver straks
tørret op med en våd svamp. Det betyder, at dette spild for de professionelle forskydes
til en anden fase i forhold til de private malere - fra affald hos de private til vand for
de professionelle.
Spildet på afdækning/gulv er imidlertid så lille, at det umiddelbart ikke vil give
nogen synlig forskel mellem de private og de professionelle. Af spildscenarierne for de
private malere ses det, at dette spild på afdækning/gulv kun udgør omkring 1% af det
samlede spild.
Spildmængden til affald består af diverse spild i forbindelse med omrøring,
ophældning og mellememballager. Den største forskel mellem de professionelle og de
private malere er imidlertid den mængde maling, der bliver til overs. For private bliver
denne rest højst sandsynligt til affald på et eller andet tidspunkt, hvorimod de
professionelle malere har stor mulighed for at bruge malingsrester fra malejob til
malejob.
Der er ikke forskel på selve den mængde, der går til spilde, når der anvendes
rørepinde, hvad enten man er professionel eller privat maler. I begge tilfælde skrabes
rørepindene af på kanten af emballagen efter brug, hvorfor spildmængden vil blive den
samme. Forskellen mellem de professionelle og de private er således blot, at nogle af de
professionelle malere ryster emballagen i stedet for at bruge rørepind (oftest kun for
hvid maling). Den samlede spildmængde for de professionelle ved omrøring af maling vil
således være mindre end for de private malere.
Der vil ikke være den helt store forskel på den malingsrest, der sidder på
låget for de professionelle og de private malere. Spildet for de professionelle vil være
mindre per låg end for de private, da mange professionelle har en speciel teknik til at
skrabe malingen på indersiden af låget af på kanten af emballagen i forbindelse med
åbning af emballagen. Nogle professionelle bruger som de private en pensel til at fjerne
denne malingsrest. For de private kan der sikkert forekomme tilfælde, hvor denne
malingsrest slet ikke bliver fjernet på låget.
Ved ophældning af maling til mellememballage vil der ikke være nogen forskel for
professionelle og private malere. Der vil i alle tilfælde være et lille spild af maling
for hver gang, der hældes maling op.
Som beskrevet anvender nogle af de professionelle malere en plastpose i deres
rullespand, hvilket betyder, at et spild fra vandfasen flyttes til affaldsfasen. Hvor
mange af de professionelle malere, der anvender plastposer i rullespande, er det ikke til
at sige noget om, ligesom det heller ikke er muligt at vurdere hvor mange af de private
malere, der følger malebutikkernes råd og dermed pakker rullebakkerne ind i plastposer.
Det er således ikke muligt at udtale sig om hvilken forskel, der vil være i fordelingen
af malingsspildet i vandfase og i affaldsfase. Hvor spildet fordeles vil afhænge af de
enkelte malerfirmaers og maleres rutiner.
Det er derimod muligt at sige noget om forskellen på størrelsen af spildet hos de
professionelle og de private malere. Spildet vil være langt mindre hos de professionelle
malere per m2 malet areal, da de professionelle har langt større maleopgaver
end de private og dermed har mulighed for at udskyde rengøring (her at fjerne plastpose i
rullespand) så længe som muligt. (Rengøring sker ved endt job i stedet for ved endt
arbejdsdag).
Som tidligere beskrevet har de professionelle større malerutine og afdækker
derfor ikke ligeså meget, som de private malere vil gøre. Da der ikke er den store
forskel i hvor meget maling, der spildes, betyder det, at spildet på afdækningsmateriale
bliver lidt mindre for de professionelle end for de private malere alene af den grund, at
der anvendes mindre afdækning.
I stedet for afdækning tørrer de professionelle malere spild på gulv m.m. op med
vand og en svamp, hvorfor noget af spildet bliver et spild til vand i stedet. Spild på
afdækning og gulv er imidlertid meget små mængder (ofte under 1% af det samlede spild).
Der vil formentlig heller ikke være den store forskel på den malingsrest, der er
til overs i en tom bøtte maling hos professionelle og private malere. De professionelle
malere bruger enten en pensel eller pensel og rørepind til at skrabe det sidste af
malingen ud af emballagen med, eller også sætter de emballagen til afdrypning
eksempelvis ned i en rullespand. De private malere vil sandsynligvis også skrabe
emballagen tom med en pensel, eller i hvert fald hælde den sidste maling ud og hjælpe
malingen ud med en pensel.
Som tidligere beskrevet pakker de professionelle deres maleruller ind i plastposer
fra dag til dag og nogle gange også mellem de enkelte malejobs, når der ikke skiftes
farve. Når rullerne er blevet slidte eller for indsmurte i maling, smides de ud i stedet
for at blive vasket. Det er kun i meget få tilfælde, rullerne bliver vasket. Det
betyder, at malingsresten, der sidder i rullen, her bliver et spild til affald.
Modsat vil de private malere ofte rengøre rullerne fra dag til dag, og nogle vil
eventuelt også pakke rullerne ind i plastposer fra dag til dag, som forskellige
malebutikker anbefaler det. Men efter de private malere er færdige med at male –
ofte et malejob på kun få dage, vil rullerne blive vasket og gemt til næste gang, der
skal males. Ruller kan også her blive smidt ud uden at blive vasket, hvis den private
maler vurderer, at rullen eksempelvis er for slidt.
Herudover vil spildet hos de private være større end hos de professionelle malere, da
de professionelle malere har langt større malejobs og derfor ikke rengør så tit per
kvadratmeter, der males.
Med hensyn til den malingsrest, der bliver til overs efter endt malearbejde, så er
det her, den væsentligste forskel mellem de professionelle og de private malere er. De
professionelle har en meget større erfaring i hvor meget maling, der skal anvendes til de
forskellige overflader, og den væsentligste forskel er, at de har mulighed for at bruge
både hvide og tonede malingsrester til de efterfølgende malejobs. I eksemplet med Arne
Valling bruges al den tiloversblevne hvide maling, hvor kun rester af tonet maling bliver
til affald (stilles som reparationsfarve til kunderne). Erhvervsskolens elever udtaler, at
nogle malerfirmaer også bruger rester af tonet maling til efterfølgende malejobs.
Følgende skema sammenfatter forskellene i arbejdsgange for de private og de
professionelle malere og dermed forskellene i spildmængder.
Tabel 5.2:
Forskelle i arbejdsgange for private og professionelle malere.