Af Figur 6.1 ses det, at det største enkelte spild, der forekommer i forbindelse
med anvendelsesfasen af maling, er den mængde maling, der bliver til overs, når der
indkøbes for store mængder maling. Hvor betydende, dette spild er i forhold til det
samlede spild, afhænger selvfølgelig af den enkelte situation. Ved små malearbejder vil
en stor malingsrest betyde mere for det samlede spild. Der er naturligvis også store
variationer i hvor store malingsrester, der er tilbage ved forskellige malearbejder.
Hvor stor malingsresten er efter endt malearbejde, afhænger af flere ting. Ved
spørgerunden hos forhandlerne angav disse, at den hyppigste årsag til, at folk køber
for meget eller for lidt maling ind, er, at de ikke på forhånd har målt eller udregnet
hvor stort et areal, der skal males. Det er klart, at en sådan udregning vil give et
meget bedre udgangspunkt, når malingen skal indkøbes. Men selvom der inden indkøb
udregnes, hvor stort et areal, der skal males, er det stadig svært at undgå en eller
anden form for malingsrest eller mangel på maling, da forbruget af maling også er meget
afhængig af overfladens ruhed, overfladens tidligere farve samt selve personen, der
maler. Spildkortlægningen har netop vist, at der kan være store malingsrester, selvom
det areal, der skal males, er givet på forhånd. Spildkortlægningen har også vist, at
der kan være stor individuel forskel i både spild på afdækning og malingsforbrug.
Størrelsen af malingsresten afhænger desuden af hvilke emballagestørrelser, det er
muligt at købe malingen i. Det er klart, at hvis man har brug for 3,5 liter maling, og
der kun findes emballagestørrelser på 3 eller 5 liter, så vil køb af 5 liter maling
give et stort spild i form af malingsresten set relativt i forhold til maleopgavens
størrelse.
Der findes imidlertid også mindre emballagestørrelser end 3 liter. Eksempelvis ½
eller ¾ liter. Hvilke emballagestørrelser, der eksisterer, afhænger af de enkelte
forhandlere. I eksemplet ovenfor skulle man derfor mene, at det så ville være det mest
rigtige at indkøbe en 3 liters bøtte plus enten en ½ eller ¾ liters bøtte, da den
samlede mængde her ligger væsentligt tættere på 3,5 liter. Men spørgerunden hos
forhandlerne viste, at det ofte forholder sig sådan, at der ikke er den store
prismæssige forskel mellem køb af en stor emballage og to mindre. Ofte er prisforskellen
så lille, at det i praksis betyder, at folk indkøber den store mængde maling.
Rundspørgen hos forhandlerne viste, at forhandlerne også gør opmærksom på dette
prisforhold. Rundspørgen viste desuden, at hovedparten af kunderne køber den store
bøtte maling for at være på den sikre side fremfor den mængde, de måske i
virkeligheden har brug for. Det betyder derfor, at allerede indkøbet til maleopgaven
resulterer i en stor malingsrest, der højst sandsynligt ender som affald på et
tidspunkt.
Af spild i forbindelse med malegrej er den malingsrest, der kan sidde i ruller langt
den største. Puderne, der anvendes i speedpaintsystemet, kan også indeholde en del
maling men ikke af helt samme størrelsesorden som rullerne. De små puder i
speedpaintsystemet giver et spild svarende til pensler ved afvaskning. Pensler er den type
malegrej, der kan indeholde den mindste mængde maling, og som dermed giver det mindste
spild af de tre typer malegrej. Malingsresten i malegrejet afhænger dog stærkt af
størrelsen, da en meget stor pensel kan give samme spild ved afvaskning som en meget
lille rulle.
Spildkortlægningen har desuden vist, at malingsresten i malegrejet kan reduceres en
del ved at afskrabe eller aftørre malegrejet inden rengøring. Er der mulighed for at
aftørre malegrejet på en flade, der skal males senere, er dette selvfølgelig det
optimale, da malingen ender på den tiltænkte flade i stedet for i kloakken.
Malingsresten i malegrejet kan også reduceres en smule ved at aftørre det på en netop
malet overflade. Ved aftørring på afdækningsmateriale eller en avis kan malingsresten i
malegrejet reduceres til halvdelen. Dette reducerer malingsspildet til vandfasen men
flytter samtidig noget af spildet til affaldsfasen, da afdækningsmateriale eller avis
bliver smidt ud. En direkte reduktion af malingsresten i malegrejet opnås således kun
ved at afskrabe malegrejet på kanten af malebøtten eller ved på anden måde at få
malingen i malegrejet til at blive brugbar igen. Dette gøres imidlertid bedst med pensler
eller for speedpaintsystem. Det er noget sværere for ruller.
Af Figur 6.1 ses det, at brug af rullebakker også medfører en del spild. Det er værd
at bemærke, at speedpaintbakker giver et væsentligt større spild end almindelige
rullebakker alene af den årsag, at de er uhensigtsmæssigt opbygget. Påføringshjulet,
der sidder i rullebakken til speedpaintsystemet, gør, at der "gemmer" sig
maling i rullebakken, og der er derfor ikke samme mulighed for at "tømme" den
for maling som for de almindelige rullebakker. Desuden bliver selve påføringshjulet
fyldt med maling, hvilket også er svært at tømme inden rengøring.
Et andet interessant resultat fra spildkortlægningen er, at hvis man anvender en
plastpose om rullebakken for at undgå at vaske denne, fås der et lidt større spild, end
hvis der blot hældes maling direkte op i rullebakken (hvis bakken "tømmes" for
maling i begge tilfælde). Ved brug af plastpose om rullebakke spares en masse vand til
rengøring, og spildet flyttes til affaldsfasen i stedet for til vandfasen. Men der fås
imidlertid et lidt større spild af maling på denne måde.
Det spild, der vurderes at være det mindst betydende, er spild på afdækning eller
jord. Spildkortlægningen har vist, at dette spild i mange tilfælde er meget lille, og at
spildet er mindre end spild ved for eksempel ophældning af maling eller spild ved brug af
rørepind til omrøring af maling.
Undersøgelsen af malerutiner hos professionelle malere har vist, at der primært
er to forskelle mellem professionelle og private malere, der giver en væsentlig forskel i
spildmængder.
Den væsentligste forskel er, at professionelle malere har mulighed for at bruge
overskydende maling fra en maleopgave til en anden. De professionelle har dermed en langt
mindre malingsrest end den rest, der ses hos de private ved indkøb af for meget maling.
Der, hvor private malere har mulighed for at lære noget af de professionelle, er for
opbevaringen af malegrej, især ruller, under en maleopgave. De professionelle pakker
rullerne ind i plastposer, der holder rullen våd til næste dag, hvorefter den kan tages
i brug igen. Det betyder, at der ikke er det forholdsvis store spild til vandfasen ved
rengøring af rullen efter hver arbejdsdag. Denne metode reducerer spildet væsentligt, da
malingsresten i ruller som vist i spildkortlægningen og i Figur 6.1 er et af de meget
store enkelt spild, der forekommer ved malearbejde.
I forbindelse med spildkortlægningen blev det anbefalet af forskellige forhandlere, at
pakke også pensler ind i plastposer til opbevaring til dagen efter. Det blev oven i
købet anbefalet, at penslerne skulle pakkes i plastposer og så i fryseren. Dette
anbefales imidlertid ikke. Der er ingen grund til at komme maling i fryseren sammen med
madvarer, når penslerne vil kunne holde sig i plastposer, når de er godt fyldt med
maling. Alternativt kan penslerne opbevares i et glas vand, når de skal bruges igen
næste dag, hvilket også sparer på rengøringen.
Spildkortlægningen for de private viser, at der kan være temmelig meget maling
tilbage efter endt malearbejde. I dette projekt regnes der med, at disse malingsrester
bliver et spild til affald, da malingsresterne ofte - efter at have stået et stykke tid,
bliver smidt ud, da der enten er skiftet farve, eller malingsresterne er for gamle.
En af årsagerne til, at malingsresterne bliver kasseret, er, at selv små
malingsrester gemmes i originalemballage og derfor tørrer ud forholdsvist hurtigt. Denne
udtørring kan afhjælpes ved at hælde malingsresten over i en mindre emballage efter
endt malearbejde.
En anden årsag til, at malingsresterne bliver kasseret, er, at malingsrester på
låget tørrer ind og falder i flager ned i malingen, der dermed bliver inhomogen. Dette
kan afhjælpes ved, at man sørger for, at malingen på låget er aftørret, inden
malingsresten sættes til side. Omhældning af malingsresten i en ny mindre emballage kan
imidlertid også afhjælpe dette problem.
Malingsresterne bliver desuden kasseret, da brug af malingen efter for lang tid vil
medføre farveforskelle på væggene. Forhandlerne anbefaler i sådanne tilfælde at male
hele væggen om eller alternativt hele rummet om for at undgå nuanceforskelle i farven.
Malingsresten kan desuden blive for gammel ("rådden"), hvis der er kommet
for mange urenheder i malingen under malearbejdet. Disse urenheder skyldes især snavsede
pensler, der har været dyppet direkte i malingen i originalemballagen. At anvende
mellememballage ved penselarbejde kan derfor være med til at forlænge malingens
holdbarhed.
Netop af denne årsag kan det ikke altid anbefales at hælde maling tilbage i
originalemballagen, hvis man for eksempel har hældt for meget maling op i mellememballage
eller rullebakke. Det afhænger imidlertid af malingstypen, om malingen vil kunne holde
til det eller ej. For opløsningsmiddelbaseret maling er det ikke noget problem at hælde
maling tilbage i originalemballagen, da opløsningsmidler har en konserverende effekt. For
vandbaseret maling kan det muligvis give problemer at hælde maling tilbage i
originalemballagen.
6.2 Anbefalinger
Ud fra spildkortlægningen er det således muligt at komme med nogle anbefalinger
til hvordan, spildet ved anvendelse af maling kan mindskes. Disse anbefalinger er primært
rettet med forbrugere, men der gives også anbefalinger til producenter og forhandlere.
6.2.1 Anbefalinger til forbrugere
