Inddragelse af miljøhensyn ved indkøb og design af tekstilprodukter.
Sammenfatning og konklusioner
Alle interviewede designere/indkøbere var meget interesserede i at deltage i projektet og udviste stor interesse for ideen med udarbejdelse af en enkel og brugervenlig håndbog målrettet designere og indkøbere.
Man kan ikke på baggrund af interviewene entydigt konkludere hvilken type virksomhed/designer, der interesserer sig for miljøforhold. Men der er en tendens til at de designere/virksomheder, der har de fleste kollektioner om året (mellem 6 og 10), også er dem, der ikke lægger så stor vægt på miljøforholdene, bl.a. på grund af det tidspres det giver at arbejde med mange kollektioner om året.
Desuden er der en tendens, der peger i retning af, at de designere/virksomheder der lægger stor vægt på kvaliteten og levetiden (ikke så afhængig af en hurtigt skiftende mode), også til en vis grad tænker miljø ind designprocessen.
Mange af de adspurgte designere indkøber også selv deres tekstiler, og har for de fleste af de mindre virksomheders vedkommende også selv kontakten til leverandører. Derigennem har de en vis indsigt i produktionen, men generelt har de fleste af de adspurgte kun begrænset viden om fremstillingen af de tekstiler, der benyttes og om produktionen af det endelige stykke tøj.
Et af formålene med interviewrunden var bl.a. at afdække de barrierer designere og indkøbere støder på eller forventer at støde på, når de ønsker at arbejde med miljøforholdene i branchen. Der tegnede sig på baggrund af interviewene, et klart billede af hvilke problemer og barrierer man som designer/indkøber havde stødt på og/eller kunne forvente at støde på. Det var bl.a.:
 | Manglende viden på området |
| De ved ikke hvad de skal stille krav om |
| Det er svært at få dokumentation for miljøforhold, især fra de asiatiske lande |
| Det er svært at stille krav, når man er en lille virksomhed |
| Manglende udbud af miljøvenlige materialer |
| Det er svært at bryde med den gængse opfattelse af at bæredygtighed er noget "fodformet" noget, der ikke hænger sammen med moderigtigt og spændende design |
| Det er svært at gøre forbrugeren interesseret. |
Den manglende viden på området er helt klart en af de barrierer, som næsten alle mente er en af grundene til, at der ikke bliver tænkt mere miljø ind i tekstildesign. For når man ikke ved hvad man skal spørge om, så er det svært at stille krav. Den manglende viden og så den manglende tid.
Det at være en lille virksomhed så nogen også som et problem i forhold til at stille krav til producenter og leverandører. Der skal være en vis størrelse i ordrerne hvis man skal kunne "presse" en producent eller leverandør.
Der var dog en klar tendens til, at de fleste er villige til (indenfor visse grænser) at gå på kompromis med designet, hvis der er mulighed for at foretage et fornuftigt valg. Hvilket igen fører hen til en anden barriere for miljøarbejdet, nemlig det manglende udbud af miljøvenlige materialer, eller det manglende kendskab til hvor man kan få dem.
Der var også generel enighed om, at det er/vil være svært at fremskaffe den nødvendige dokumentation på miljøforhold fra leverandørerne. Særligt for de virksomheder der handler med Østen, og især hvis man er en lille virksomhed der ikke har nok gennemslagskraft. Det er bl.a. en af grundene til, at mange designere vælger at producere deres kollektioner i Europa, hvor det er nemmere at kontrollere både produktion/kvalitet og miljø-/arbejdsmiljøforhold.
Der var en gennemgående enighed om, at arbejdsmiljøforhold er noget alle på et eller andet tidspunkt har stillet krav til. Især var alle enige om, at man ikke vil acceptere børnearbejde, men som det påpeges i et af interviewene kan det være svært at komme til livs, da det især i de asiatiske lande kan have mange andre sociale konsekvenser at udelukke børn fra at arbejde i tekstilindustrien.
Der var desuden generel enighed om, at der indenfor den nærmeste fremtid vil komme flere og strengere krav fra såvel forbrugere som myndigheder til mere miljøvenlige tekstilprodukter, og at de fleste vil være villige til at gøre noget ved det, hvis kravet fra kunderne er der.
Alle var også af den opfattelse, at det er/bliver svært at fange forbrugernes interesse og især at få fat i den gruppe forbrugere, der ikke allerede er interesserede.
De fleste var enige i opfattelsen af, at ordet "bæredygtigt" eller "miljøvenligt" er minus-ord i branchen, hvis det bliver fremhævet som noget specielt. Bæredygtighed skal helst være en selvfølge og ikke noget man skal reklamere med. Dog vil flere af de adspurgte være interesseret i at få et certifikat på deres tøj, men mærket skal se godt ud. Som det blev sagt i et interview "EU-Blomsten er ikke pæn – den tyder ikke på kvalitet".
Med hensyn til håndbogens indhold og grafiske udtryk var der bred enighed om, at den skal indeholde oplysninger om de miljøproblemer, der er forbundet med tekstilproduktion, noget om materialer, information om miljømærker, guidelines samt oplysninger om, hvor man kan få mere hjælp og viden. Der var ligeledes stor enighed om, at bogen skal være let tilgængelig og skal kunne bruges som et opslagsværk, der er nem at have med sig når man fx. er ude hos en leverandør. Som en af de interviewede påpegede "skal bogen kunne skabe baggrund for et mål og en god dialog". Tre ud af de otte interviewede ville være interesserede i en PC baseret udgave af håndbogen.
Bogens grafiske udtryk skal være "tjekket", lækkert og nutidigt og gøre op med det fodformede image. Der skal være mange billeder og ikke for ordrig, men skal virke troværdig. Alle interviewede ville selv være interesserede i at bruge et sådant værktøj.
Det kan på baggrund af interviewene konkluderes, at der er et stort behov og interesse for et enkelt og brugervenligt værktøj der kan guide designere og indkøbere til at inddrage miljøhensyn i deres arbejdsproces. Der er altså et stort behov for at få mere og bedre information i en let tilgængelig form.
Det kan også konkluderes, at de forestillinger og ideer, FFBD og RAMBØLL på forhånd har gjort sig, om bogens udformning og indhold har holdt stik. Interviewene har samtidig givet en masse gode inputs og ideer til hvad bogen yderligere skal omfatte såvel i forhold til indhold som til håndbogens grafiske udtryk.