| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Organisationsmodeller for udnyttelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg

4. Organisationsmodeller

4.1 Beskrivelse af aktørerne

Forinden opstilling af forslag til organisationsmodeller vil det være hensigtsmæssigt, at foretage en nærmere beskrivelse og vurdering af de aktører, som kunne tænkes at spille en praktisk rolle i forbindelse med håndteringen af den organiske del af dagrenovationen på dets vej fra by til mark.

Der tænkes i denne sammenhæng på kommuner, affaldsselskaber, biogasanlæg, kommunale værker samt private virksomheder i form af genbrugsvirksomheder, vognmænd og maskinstationer.

I forbindelse med beskrivelsen vil det blive vurderet i hvilket omfang, det vil være muligt og hensigtsmæssigt for den enkelte aktør, at påtage sig faglige, økonomiske og miljømæssige opgaver og forpligtigelser. Resultatet heraf vil give et fingerpeg om, hvor central en rolle den enkelte aktør kan spille i en fremtidig organisationsmodel.

Problemanalysen og den efterfølgende gennemgang af de tekniske forudsætninger og begrænsninger har vist, at når der tales om organisation, ansvar og forpligtigelse retter fokus sig mod forbehandlingen som den naturlige snitflade. Det er således valgt primært at vurdere de enkelte aktørers betydning i forhold til denne.

4.1.1 Kommuner

Kommunen er den ansvarlige myndighed i alle forhold vedrørende affaldshåndtering og er som sådan bemyndiget til at iværksætte konkrete indsamlingsordninger samt anvise det indsamlede affald til behandling på specifikke anlæg med henblik på nyttiggørelse og/eller endelig bortskaffelse af affaldet. I mange tilfælde har den enkelte kommune overdraget ansvar og beføjelser i så henseende til et fælleskommunalt affaldsselskab, som kommunen er medlem af.

Uanset medlemskab af et fælleskommunalt affaldsselskab hviler det endelige politiske, miljømæssige og økonomiske ansvar for beslutninger og gennemførte tiltag på affaldsområdet hos den enkelte kommune. Det er således også kommunerne, der i fællesskab skal søge opnået de overordnede samfundsmæssige mål for affaldsområdet, som fastlægges af regering og folketing.

Når der tales om genanvendelse af organisk dagrenovation via biogasbehandling viser erfaringerne, at kun de større kommuner har de fornødne faglige og økonomiske ressourcer til at kunne agere på egen hånd. Mindre kommuner er – med få undtagelser - helt afhængige af initiativer iværksat via et fælleskommunalt affaldsselskab. I de tilfælde hvor der - som det er tilfældet for genanvendelse af organisk dagrenovation - ikke er tale om direkte lovbundne krav om iværksættelse af affaldsordninger, kan den enkelte kommune arbejde for iværksættelse af nye fælles initiativer via affaldsselskabets bestyrelse, men beslutning herom forudsætter fuld enighed via det politiske bagland i alle de deltagende kommuner.

Kommunernes rolle i forbindelse med etablering af centrale genanvendelsesordninger for organisk dagrenovation vurderes primært at være på det politiske niveau ved beslutning om iværksættelse, samt efterfølgende når der skal vejledes og informeres om ordningen samt følges op herpå overfor borgerne i kommunen. Kun de større kommuner kan forventes at tage direkte del i driften af denne typer ordninger, enten via selvstændig beslutning herom i eget regi eller som primær ressourcepartner i et fælleskommunalt affaldsselskab.

4.1.2 Affaldsselskaber

De fælleskommunale affaldsselskaber er kendetegnet ved at have adgang til betydelige ressourcer, både mandskabsmæssige, tekniske og financielle. Typisk vil de fælleskommunale affaldsselskaber organisatorisk være bygget op omkring driften af traditionelle fælleskommunale behandlingsanlæg som forbrændingsanlæg og lossepladser.

Det fælleskommunale ejerskab af et affaldsselskab, i praksis udmøntet ved etablering af en politisk valgt bestyrelse som ansvarlig for selskabets drift, gør at et affaldsselskab er istand til at agere mere selvstændigt i affaldsmarkedet end f.eks. de kommunale værker, der normalt er direkte underlagt et kommunalt udvalg i den enkelte kommune.

Affaldsselskaberne har en anseelig ekspertise baseret på mange års erfaring med forhandling og fastsættelse af ret og pligt i forbindelse med affaldshåndtering, både internt i forhold til det kommunale bagland, og eksternt i forhold til diverse underentreprenører, som på affaldsselskabets vegne udfører konkrete affaldstekniske opgaver.

Der er således ingen tvivl om, at affaldsselskaber uden de store problemer vil være i stand til at etablere og drive såvel forbehandlingsanlæg som egentlige behandlingsanlæg for den organiske del af dagrenovationen. Endvidere vil behandlingsanlæg rent fysisk kunne etableres på f.eks. allerede eksisterende forbrændingsanlæg, hvilket transportlogistisk vil være en god løsning, idet frasorterede urenheder i affaldet kan føres direkte til forbrænding.

Spørgsmålet er så om de fælleskommunale affaldsselskaber organisatorisk er gearet til at påtage sig andre roller end de traditionelle med drift af forbrændingsanlæg og lossepladser, og dermed være i stand til at fokusere tilstrækkeligt på igangsætning og drift af nye aktiviteter. Dette synes bekræftet af de tiltag som flere fælleskommunale affaldsselskaber gennem tiden har iværksat på affaldsområdet, f.eks. fælleskommunale ordninger for håndtering og bortskaffelse af spildevandsslam, komposteringsordninger for haveaffald, dagrenovation og slam, indsamling og håndtering af kølemøbler og elektronikskrot mv., hvor innovation ofte har været og er et nøglebegreb.

Der er således næppe tvivl om, at de fælleskommunale affaldsselskaber også vil være istand til at løfte opgaven med genanvendelse af organisk dagrenovation på professionel vis, såfremt den fornødne politiske og økonomiske opbakning er tilstede i det kommunale bagland.

4.1.3 Kommunale værker

Forsyningsanlæg i kommunalt regi så som anlæg til forsyning af fjernvarme og vand har traditionelt været drevet som kommunale værker. De kommunale værker ejes af kommunen og driften er underlagt et politisk udvalg i kommunalbestyrelsen eller byrådet. Dette giver en tæt sammenhæng med det politiske bagland, men samtidig opleves ofte en noget tung beslutningsproces, når alle mere eller mindre væsentlige beslutninger skal forelægges det politiske udvalg til afgørelse.

De kommunale værkers frihedsgrader med hensyn til iværksættelse af nye initiativer på egen hånd er således noget begrænsede. En tendens til udskilning af de kommunale værker i mere selvstændige enheder som kommunale aktieselskaber, hvor kommunen har aktiemajoriteten, ses da også i flere og flere kommuner som metode til afhjælpning heraf. Dermed vil den daglige drift og beslutningsgang i således organiserede kommunale værker i højere grad minde om den ovenfor beskrevne for de fælleskommunale affaldsselskaber.

Henholdsvis Herning og Århus Kommunale Værker er i dag indehavere af biogasanlæg, der behandler eller kan behandle husdyrgødning, industriaffald og organisk dagrenovation. Grindsted kommune har et biogasanlæg placeret på kommunens centralrenseanlæg til behandling af spildevandsslam og organisk dagrenovation.

Anlæggene i Herning og Århus kommuner hidrører under varmeforsyningen, og ligger således organisatorisk i en anden del af administrationen end affaldshåndtering og/eller affaldsbehandling. Desuden er de kommunale værker selvstændige forsyningsselskaber, hvilket også sætter juridiske skel til affaldsområdet. Anlægget i Grindsted adskiller sig hvad angår organisatorisk tilknytning til kommunen principielt ikke fra ovennævnte.

Der er således en reel skilleflade mellem den traditionelle affaldshåndtering og udnyttelsen af affaldet til energi og gødning, hvor interesseområdet for de kommunale værker primært vil være det sidstnævnte, dvs. et koncept som kan indgå i det samlede forsyningsområde.

Den økonomiske og faglige situation for værkernes biogasanlæg er forskellig fra de privat ejede biogasfællesanlæg, idet førstnævnte har en organisation, som magter større opgaver og forpligtelser. Ud fra en investerings- og driftsmæssig betragtning vil kommunale værker således være i stand til at etablere og drive såvel forbehandling af den organiske dagrenovation som det egentlige behandlingsanlæg. Med henvisning til ovennævnte beskrevne primære interesseområde for de kommunale værker som et forsyningsselskab, vil alene drift af et forbehandlingsanlæg næppe have de kommunale værkers interesse.

4.1.4 Private biogasfællesanlæg

Biogasfællesanlæggenes opgave er i almindelighed på basis af husdyrgødning, at levere energi i form af varme eller el, herunder at levere varmen til så lav en pris som muligt, samt eventuelt afsætte produceret el til nettet. I almindelighed har anlæggene en aftale med det lokale elselskab om afsætning af el. De privat ejede biogasfællesanlæg har i en årrække ligget i konkurrence med naturgas hvad angår energiprisen for fjernvarme, hvorfor anlæggenes likviditet generelt er begrænset.

Endvidere modtager og behandler anlæggene forskellige former for flydende eller pulpbart industriaffald, der som oftest kan modtages på anlægget og behandles, uden at der er behov for ekstraordinære anlægselementer ud over traditionelle modtageanlæg. Anlæggene har således traditionelt en simpel rolle som modtager af affald, der kan behandles uden særlig forbehandling.

De eksisterende private biogasfællesanlæg behandler p.t., med undtagelse af anlægget i Vaarst-Fjellerad, ikke organisk dagrenovation. Dog er der tidligere udført en række forsøg på anlægget i Vegger, og anlægget i Snertinge er udlagt med et tankanlæg til en meget simpel udrådning af affald. Dette anlæg er dog aldrig testet. Der findes således ikke p.t. privatejede biogasfællesanlæg etableret med egen forbehandling af organisk dagrenovation.

Erfaringerne med håndtering af organisk dagrenovation på de private biogasfællesanlæg er således meget begrænsede. Endvidere må det som udgangspunkt konstateres, at anlæggene ikke umiddelbart har nogen samfundsmæssig interesse i at fungere som behandlingsanlæg for organisk dagrenovation.

De private biogasfællesanlægs incitament for modtagelse af organisk dagrenovation vil bestå i udnyttelse af ledig kapacitet på anlægget, opnåelse af en forbedret gasproduktion samt at opnå betaling for den leverede ydelse. Usikkerhed om kvaliteten af indsamlet organisk dagrenovation, samt effekten heraf på driften af anlæggene og især mulige anvendelsesrestriktioner for de producerede gødningsprodukter, har hidtil fungeret som en væsentlig barriere for udnyttelsen af de private biogasfællesanlæg.

Skal egentlig forbehandling af tilført organisk dagrenovation udføres på de eksisterende biogasfællesanlæg, vil dette kræve etablering af et særskilt anlæg hertil, således at modtagelse og forbehandling kan ske fysisk adskilt fra modtagelsen af andre tilførte biomasser. Dette er nødvendigt, dels for at tilgodese kontrolmulighed af det tilførte affald, og dels af hygiejnisk betingede grunde, jf. veterinærmyndighedernes generelle krav til indretning af procesanlægget, samt hygiejniseringskrav til slutproduktet fra jordbruget og/eller i henhold til slam- og tilsynsbekendtgørelsens regler herom /9/, / /.

Disse krav betyder øgede investeringer og krav til personalet, der generelt er ude af trit med de krav, der normalt stilles til personalet på de privatejede biogasfællesanlæg. Det vurderes derfor, at de privatejede biogasfællesanlæg næppe vil fremstå som en væsentlig aktør i forbehandlingsprocessen, men i langt større udstrækning som aktør i forbindelse med udnyttelsen af forbehandlet organisk dagrenovation.

4.1.5 Genbrugs- og genanvendelsesvirksomheder

Genbrugs- og genanvendelsesvirksomheder dækker over en række virksomheder, der forestår genbrug og genanvendelse af en lang række affaldsprodukter. I denne sammenhæng er det specielt virksomheder, der driver komposteringsanlæg og/eller slamhoteller, der umiddelbart forventes at være aktører på markedet for organisk dagrenovation.

Sådanne virksomheder driver i dag kompostering og afsætning af slam, typisk behandlet i blanding med have- og parkaffald, og i enkelte tilfælde også med kildesorteret organisk dagrenovation som tilsatsmateriale.

Disse virksomheder har erfaring med at indgå aftaler om affaldshåndtering med kommunerne og ofte vil håndteringen af affaldsprodukterne indebære en eller anden form for oparbejdning eller egentlig behandling. Virksomhederne har således kendskab til de krav om sikkerhed for afsætning og kvalitetskrav til oparbejdning/behandling, som kommunerene generelt stiller overfor aftagere af affaldsprodukter, samt de økonomiske konsekvenser heraf.

Det vurderes, at disse virksomhedstyper enten har, eller relativt let vil være istand til at tilegne sig den nødvendige tekniske viden, for at kunne drive et forbehandlingsanlæg for organisk dagrenovation, samt være istand til at stille en organisation på benene, som vil kunne stå for driften på tilfredsstillende vis. Flere af disse virksomheder har således opnået certificering på både kvalitets- og miljøledelsesområdet for deres nuværende aktiviteter.

Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, om denne type virksomheder har interesse i dette markedssegment, herunder hvorvidt de har interesse i eller mulighed for at foretage de nødvendige investeringer. Som minimum forventes det dog, at rollen som formidler og/eller forhandler af især gødningsprodukter efter biogasbehandling kan være attraktiv for denne type virksomheder.

4.1.6 Vognmænd og maskinstationer

Ved vognmænd og maskinstationer forstås i denne sammenhæng virksomheder, hvis primære arbejdsområder består i egentlige transportopgaver, herunder opgaver med udbringning af gødningsprodukter på landbrugsjorden.

På affaldsområdet vil vognmændenes arbejdsopgaver typisk omfatte kommunalt udliciterede driftsopgaver som f.eks. indsamling af dagrenovation og storskrald, samt drift af kommunale genbrugspladser. Herudover opererer vognmændene på det private affaldsmarked med driftsopgaver i forbindelse med indsamling og håndtering af erhvervsaffald fra virksomheder i henhold til de kommunale regulativer. Endelig er flere større vognmænd indehavere af egne oplags- og behandlingsanlæg, som f.eks. komposteringsanlæg for have- og parkaffald, sorterings- og knuseanlæg for bygge- og anlægsaffald, slamlagre m.v.

De private vognmænd har således generelt et godt kendskab til affaldsmarkedet, herunder lovgivningen som styrer dette samt erfaringer med samarbejde med de kommunale myndigheder. Til gengæld er vognmændenes kendskab til markedet for afsætning af gødningsprodukter fra biogasbehandling, dvs. landbrugssektoren, typisk begrænset.

Maskinstationer er traditionelt orienteret mod landbrugssektoren med udførelse af diverse transport- og driftsopgaver for denne. Maskinstationerne er således i samarbejde med de enkelte landbrugsbedrifter involverede i den daglige drift og har dermed et godt kendskab til de kvalitets- og miljøkrav som landbrugssektoren er underlagt. Derimod er kendskabet til affaldsmarkedet og driftsopgaver i tilknytning hertil normalt begrænset.

Det vurderes, at de større vognmænd, som allerede udfører affaldstekniske opgaver ud over rene transportopgaver, på tilsvarende vis som for genbrugsvirksomheder nævnt ovenfor, vil være istand til at løfte opgaver med forbehandling af organisk dagrenovation. Især hvor der tænkes at ske en udlicitering af drift af kommunalt etablerede forbehandlingsanlæg, vil denne type virksomheder, med henvisning til deres erfaringer på dette marked, sandsynligvis være interesserede aktører. Dette gælder især for vognmænd, som allerede har maskinstation ydelser med i deres forretningskoncept eller som kunne tænkes at indgå i et strategisk samarbejde med maskinstationer.

4.1.7 Sammenfattende vurdering af aktører

På basis af ovenstående beskrivelse og vurdering af de nævnte mulige aktører i forbindelse med håndtering og genanvendelse af organisk dagrenovation (især med fokus på at spille en aktiv rolle ved forbehandling af affaldet således at efterfølgende biogasbehandling kan finde sted) er der i tabel 4.1 foretaget en sammenfatning belyst ved følgende parametre:

Tabel 4.1
Sammenfattende vurdering af mulige aktørers styrke eller interesse i forbindelse med etablering og drift af forbehandling af organisk dagrenovation, hvor H = høj, M =medium og L = lav styrke eller interesse

En stærk organisationen bør som udgangspunkt sammensættes af aktører, der tilsammen scorer højt på alle de nævnte parametre.

4.2.1 Forudsætninger

Det er hermed implicit en forudsætning, at der i den enkelte sammenhæng tages behørigt hensyn til eksisterende viden og løbende udvikling indenfor de anvendte og anerkendte teknologier, jf. beskrivelsen af de tekniske forudsætninger og begrænsninger omtalt i afsnit 3.

4.2.2 Forbehandling i regi af affaldsselskab

4.2.2.1 Organisationsbeskrivelse

I denne sammenhæng vil affaldsselskabet kunne sidestilles med en kommune, dersom kommunen selvstændigt har etableret en funktion, der opererer som svarende til et affaldsselskab, hvad enten der heri ligger en servicering af andre kommuner eller ikke.

Der etableres et formelt organ, et samarbejdsudvalg, bestående af repræsentanter fra affaldsselskabet og biogasfællesanlægget. Samarbejdsudvalget er ansvarlig for udformningen af de retningslinier, jf. afsnit 2.2.1.4 som skal indgå i aftalegrundlaget mellem affaldsselskabet og biogasfællesanlægget.

Samarbejdsudvalget skal således først og fremmest fastlægge, hvilke typer, kvaliteter og mængder af affald samarbejdsaftalen skal omfatte samt tidshorisonten for samarbejdet.

Figur 4.1
Organisation ved forbehandling i regi af affaldsselskab
  

4.2.2.2 Investering i og placering af forbehandlingsanlæg

Affaldsselskabet forestår alle investeringer i forbehandlingsanlægget.

Investering i anlægget pålægges affaldsproducenterne i henhold til aftale mellem interessenterne og affaldsselskabet. Investeringen vil kunne finansieres i form af låneoptagelse af affaldsselskabet og/eller via indskud fra interessenterne.

Kapitaliseringen af den nødvendige investering til forbehandling af affaldet inddrages i samarbejdsudvalgets arbejde med udformningen af aftalegrundlaget, og vil udover den basale prisfastsættelse parterne imellem forventeligt især få indflydelse på omfang og tidshorisont for samarbejdet, som der opereres med.

Ikke interessenter, der har behandlingskontrakter eller på anden vis er tilknyttet selskabet, kan næppe pålægges medfinansiering af etableringen af forbehandlingen. I stedet kan der tages højde herfor ved fastsættelse af en højere behandlingspris for denne type leverandører ved levering af affald til forbehandlingsanlægget.

Affaldsselskabet etablerer den driftsorganisation, som er nødvendig for daglig drift og vedligeholdelse af forbehandlingsanlægget.

Omkostningerne til drift og vedligehold af forbehandlingsanlægget påregnes pålagt interessenterne og øvrige kontraktbaserede brugere af anlægget, og vil tilsvarende kapitaliseringen af investeringen indgå som et element i samarbejdsudvalgets udformning af aftalegrundlaget i forbindelse med prisfastsættelsen parterne imellem.

Samarbejdsudvalget definerer retningslinierne for forbehandling af det organiske affald, således at der med forbehandlingen og behandlingen i biogasfællesanlægget produceres et gødningsprodukt, der er anvendeligt i landbruget.

Affaldsselskabet forestår den daglige kontrol med forbehandlingsanlæggets funktion, og fører i øvrigt og jævnfør gældende lovgivning den fornødne kontrol med kvaliteten af det forbehandlede organiske produkt.

Her ud over kan affaldsselskabet føre kontrol med massestrømmene gennem anlægget i henhold til gældende krav for afgiftsfritagelse.

4.2.2.5 Ansvar

Affaldsselskabet er ansvarlig for, at det forbehandlede produkt overholder slambekendtgørelsens krav til produkter i forbindelse med anvendelse som gødning i landbruget. Dette gælder for så vidt angår indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller, men ikke hygiejniseringskrav, idet det på basis af de i dag anvendte teknologier forventes uhensigtsmæssigt at placere denne funktion i regi af affaldsselskabet.

Når det forbehandlede organiske affaldsprodukt er modtaget på og accepteret af biogasfællesanlægget, overgår ejerskab for affaldsproduktet til dette, som herefter er ansvarlig for den videre håndtering og slutdisponering.

Biogasfællesanlægget er ansvarlig for, at det modtagne forbehandlede organiske produkt håndteres og behandles hensigtsmæssigt. Ligeledes er biogasfællesanlægget ansvarlig for, at gældende krav, eksempelvis i henhold til tilsynsbekendtgørelsen /10/, overholdes.

Biogasfællesanlægget er ansvarlig for, at det behandlede produkt overholder de hygiejniske krav, der er stillet af slutbrugeren, dvs. landbruget.

4.2.3 Forbehandling i regi af kommunalt biogasanlæg

4.2.3.1 Organisationsbeskrivelse

Der etableres et uformelt organ i form af en teknisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra affaldsselskabet og biogasanlægget. Den tekniske arbejdsgruppe er ansvarlig for udformningen af de retningslinier, jf. afsnit 2.2.1.4 som skal indgå i aftalegrundlaget mellem affaldsselskabet og biogasanlægget, og som efterfølgende skal politisk godkendes af de deltagende kommuner.

Den tekniske arbejdsgruppe skal således først og fremmest fastlægge, hvilke typer, kvaliteter og mængder af affald samarbejdsaftalen skal omfatte samt tidshorisonten for samarbejdet.

Figur 4.2
Organisation ved forbehandling i regi af kommunalt biogasanlæg
  

4.2.3.2 Investering i og placering af forbehandlingsanlæg

Biogasanlægget forestår investering i forbehandlingsanlæg, dog således at en delfinansiering af anlægget fra affaldsselskabets side kan finde sted efter en given fordelingsnøgle fastlagt i samarbejdsaftalen.

Investeringer vil kunne finansieres i form af låneoptagelse af biogasanlægget eller af dette i fællesskab med affaldsselskabet. Her ud over forventes ingen andre investorer.

Biogasanlæggets allerede eksisterende driftsorganisation varetager den daglige drift og vedligeholdelse af forbehandlingsanlægget.

Omkostningerne til drift og vedligehold påregnes pålagt affaldsselskabet samt eventuelle øvrige kontraktbaserede brugere af anlægget i henhold til den indgåede samarbejdsaftale.

Biogasanlægget forestår den daglige kontrol med forbehandlingsanlæggets funktion, og fører i øvrigt og jævnfør gældende lovgivning den fornødne kontrol med kvaliteten af det forbehandlede organiske produkt.

Her ud over kan biogasanlægget føre kontrol med massestrømmene gennem anlægget i henhold til gældende krav. Frasorterede affaldsfraktioner fra forbehandlingsanlægget og tilsvarende produkter afhændes til anviste behandlingsanlæg og/eller slutdisponering.

4.2.3.5 Ansvar

Affaldsselskabet er ansvarlig for, at der løbende informeres i oplandet om sorteringseffektiviteten og om eventuel omlægning af kravene til sortering. Affaldsselskabet er desuden ansvarlig for, at der foretages en umiddelbar visuel kontrol af de kildesorterede affaldsprodukter, med deraf følgende handling.

Biogasanlægget er ansvarlig for, at det forbehandlede produkt overholder slambekendtgørelsens henholdsvis slutbrugernes krav til produktet i forbindelse med anvendelse som gødning i landbruget. Dette gælder indhold af miljøfremmede organiske stoffer, tungmetaller samt hygiejniseringskrav.

Når det kildesorterede organiske affaldsprodukt er modtaget på og accepteret af biogasanlægget, overgår ejerskab for affaldsproduktet til dette, som herefter er ansvarlig for den videre håndtering og slutdisponering.

Ligeledes er biogasanlægget ansvarlig for, at gældende krav, eksempelvis i henhold til tilsynsbekendtgørelsen /10/, overholdes.

Biogasanlægget kan umiddelbart, i det mindste som eneinvestor, tegne kontrakt med enhver interessent som aftager af forbehandlet affald, og parterne har i denne sammenhæng hver for sig tilsvarende ansvar.

4.2.4 Forbehandling varetages af en selvstændig organisatorisk enhed

4.2.4.1 Organisationsbeskrivelse

Der etableres et selvstændig forbehandlingsselskab med repræsentanter fra affaldsselskab/ kommuner og deltagende biogasanlæg, eventuelt bestående af både private biogasfællesanlæg og kommunalt ejede biogasanlæg. Herudover kan der være mulighed for deltagelse af private genbrugs- og genanvendelsesvirksonheder, maskinstationer mv. i oplandet. Forbehandlingsselskabet er ansvarlig for udformningen af de retningslinier, jf. afsnit 2.2.1.4 som skal indgå i aftalegrundlaget mellem affaldsselskabet og biogasanlæggene.

Forbehandlingsselskabet skal således først og fremmest fastlægge, hvilke typer, kvaliteter og mængder af affald samarbejdsaftalen skal omfatte. Etablering af et selvstændigt forbehandlingsselskab forudsætter umiddelbart, at der er tale om et samarbejde med en lang tidshorisont.

Figur 4.3
Organisation i regi af selvstændig forbehandlingsselskab
  

4.2.4.2 Investering i og placering af forbehandlingsanlæg

Det selvstændige forbehandlingsselskab forestår investering i forbehandlingsanlægget. Investeringens fordeling på interessenterne i selskabet fordeles efter en fordelingsnøgle fastlagt i samarbejdsaftalen.

Investeringer vil kunne finansieres i form af låneoptagelse og/eller indskud fra de involverede parter, herunder også udefra kommende investorer.

Forbehandlingsanlægget drives af selskabets personale, der ligeledes i en given udstrækning vedligeholder anlægget. På sigt vil drift og vedligehold kunne udliciteres til et driftsselskab, der kunne være en af de involverede parter eller en udefra kommende part.

Omkostningerne til drift og vedligehold påregnes pålagt interessenterne samt eventuelle øvrige kontraktbaserede brugere af anlægget i henhold til fordelingsnøglen fastsat i samarbejdsaftalen.

Forbehandlingsselskabet forestår den daglige kontrol med forbehandlingsanlæggets funktion, og fører i øvrigt og jævnfør gældende lovgivning den fornødne kontrol med kvaliteten af det forbehandlede organiske produkt, for så vidt angår tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer jævnfør slambekendtgørelsens krav.

Her ud over fører selskabet kontrol med massestrømmene gennem anlægget i henhold til gældende krav. Frasorterede affaldsfraktioner fra forbehandlingsanlægget og tilsvarende produkter afhændes til anviste behandlingsanlæg og/eller slutdisponering.

Biogasfællesanlæggene forestår behandling af det forbehandlede organiske produkt, og fører kontrol med den hygiejniske kvalitet af det/de behandlede produkt/er i henhold til gældende aftaler med slutbrugerne henholdsvis tilsynsbekendtgørelsen /10/.

4.2.4.5 Ansvar

Affaldsselskabet er ansvarlig for, at der løbende informeres i oplandet om sorteringseffektiviteten og om eventuel omlægning af kravene til sortering. Affaldsselskabet er desuden ansvarlig for, at der foretages en umiddelbar visuel kontrol af de kildesorterede affaldsprodukter, med deraf følgende handling.

Forbehandlingsselskabet er ansvarlig for, at det forbehandlede produkt overholder slambekendtgørelsens krav til produktet i forbindelse med anvendelse som gødning i landbruget. Dette gælder indhold af miljøfremmede organiske stoffer og tungmetaller.

Når det kildesorterede organiske affaldsprodukt er modtaget på og accepteret af forbehandlingsselskabet, overgår ejerskab for affaldsproduktet til dette, som herefter er ansvarlig for den videre håndtering og slutdisponering.

Forbehandlingsselskabet kan eventuelt på kontrakt servicere andre affaldsselskaber med udsortering i henhold til gældende aftaler indskyderne imellem. Her pålægges 3’die part samme ansvar som ovennævnte affaldsselskab.

Forbehandlingsselskabet kan udlicitere driften af forbehandlingsanlægget til andre aktører, f.eks. en privat genbrugs- og genanvendelsesvirksomhed. I denne sammenhæng vil det være driftsselskabet, der overfor forbehandlingsselskabet skal dokumentere, at det forbehandlede organiske produkt overholder gældende lovgivning i forbindelse med den givne behandling og udnyttelse som gødning, for så vidt angår tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer.

Biogasfællesanlæggene er ansvarlige for, at det forbehandlede organiske produkt behandles således, at det overholder de hygiejniske krav ifølge aftale med slutbrugeren. Ligeledes er biogasfællesanlægget ansvarlig for, at gældende krav, eksempelvis i henhold til tilsynsbekendtgørelsen /10/, overholdes.

4.3 Vurdering af organisationsmodeller

4.3.1 Anvendte vurderingskriterier

4.3.2 Faglige og økonomiske ressourcer

Begge modeller, som indebærer en stram organisation alene baseret på samarbejde mellem et biogasanlæg og et affaldsselskab/kommune, vurderes at være istand til at tilvejebringe og opretholde tilstrækkelige faglige ressourcer. I begge tilfælde sikres en tæt sammenhæng med den faglige ekspertise, som står for planlægningen og udførelsen af selve affaldsindsamlingen og kildesorteringen af den organiske dagrenovation, samt biogasanlæggets faglige ekspertise. Dette vil sikre en kort kommunikationsvej, såfremt der opstår problemer med kvaliteten af det indsamlede affald, som der skal reageres overfor.

I begge tilfælde vil tilgang af tilstrækkelige økonomiske ressourcer hovedsageligt være baseret på, at finansiering skal ske via de deltagende kommuner. Dette kan muligvis være et problem, set i lyset af den stramme likviditet som de fleste kommunale budgetter er underlagt. Endvidere er der forholdet omkring de store investeringer, som mange kommuner/affaldsselskaber på det seneste har foretaget i forøget forbrændingskapacitet, der gør, at man generelt er tilbageholdende overfor nye initiativer til indsamling og behandling af den organiske del af dagrenovationen.

Modellen med etablering af et selvstændigt forbehandlingsselskab med flere interessenter, vurderes at indebære muligheder for en spredning af investeringsbyrden på flere aktører. Risikoen for en tilsvarende spredning af den faglige ressource vil naturligvis være til stede, men anses ikke for at være særlig stor, især ikke hvis forbehandlingen som forudsat rent fysisk etableres i tilknytning til affaldsselskabets anlæg. Ved dannelsen af et selvstændigt selskab vil udlicitering af driften alt andet lige være lettere tilgængeligt.

4.3.3 Udnyttelse af affaldet som ressource samt styring af energi- og miljøforhold

I udgangspunktet må alle tre beskrevne modeller vurderes at have samme indbyggede forudsætning for på tilfredsstillende vis at kunne udnytte affaldet som ressource samt styre energi- og miljøforhold. Der er intet i erfaringerne der taler for, at en stærkere tilknytning til en kommune eller et affaldsselskab medfører større effektivitet og bedre styring, end hvad der kan opnås gennem et selvstændigt selskab.

Tværtimod kan der for modellerne, hvor forbehandling sker i regi af et biogasanlæg eller i et selvstændigt forbehandlingsselskab, måske forventes en større grad af incitament, for at optimere forbehandlingen med henblik på at minimere andelen af frasorteret affald, som efterfølgende skal bortskaffes til en høj forbrændingspris. Minimering af frasorteringen er ligeledes vigtig for opnåelse af størst mulig energieffektivitet for det behandlede affald.

Hvad angår sikring af de ydre miljøforhold som f.eks. lugtemission, vil etablering i tilknytning til affaldsselskabets anlæg sandsynligvis være en fordel, idet der på disse anlæg i forvejen findes erfaring for hvorledes håndtering, oplagring og transport af affald skal finde sted, for at undgå unødige gener. I forbindelse med selve forbehandlingen kan emissioner herfra endvidere eventuelt behandles via allerede eksisterende renseforanstaltninger på affaldsselskabets anlæg. Placering i forbindelse med affaldsselskabets anlæg vil også minimere energi- og miljøomkostninger ved transport af frasorteret affald, som skal bortskaffes til forbrænding.

4.3.4 Ansvar og forpligtigelser

Som udgangspunkt må det fastslås, at kildesorteret organisk dagrenovation som ønskes tilført et biogasanlæg, skal overholde de gældende grænse- og afskæringsværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, jf. de gældende regler herfor i slambekendtgørelsen, før sammenblanding med f.eks. husdyrgødning i et biogasfællesanlæg kan finde sted.

Dette medfører, at organisationen som varetager forbehandlingen af den kildesorterede organiske dagrenovation skal kunne dokumenterer kvaliteten heraf.

Set i dette lys forekommer det umiddelbart oplagt, at modellen med forbehandling i regi af affaldsselskab/kommune mest entydigt vil være i stand til at placere ansvar og forpligtigelser for, at det leverede forbehandlede affald lever op til de stillede kvalitetskrav.

Affaldsselskabet/kommunen er i forvejen ansvarlig for indsamlingen af affaldet og dermed også ansvarlig for den kvalitet, der kan forventes opnået, med en givet valgt og anvendt indsamlingsordning og forbehandling. Der vil i dette tilfælde kunne opnås en ren snitflade mellem affaldsleverandøren (=affaldsselskabet/kommunen) og affaldsbehandleren (=biogasanlægget) for placering af ansvaret for kvaliteten af det leverede affaldsprodukt, baseret på objektive og dokumenterbare prøver og analyser.

Modellen med forbehandling i regi af biogasanlægget og modellen med et selvstændigt forbehandlingsselskab, vil ikke på samme måde være i stand til entydigt at fastlægge ansvaret for kvaliteten af det forbehandlede affald. Dette skyldes, at der som nævnt er en klar sammenhæng mellem det valgte indsamlingskoncept, som forbehandleren i dette tilfælde ikke har direkte indflydelse på og den kvalitet (- og kvantitet) af organisk materiale, der kan forventes opnået efter forbehandlingen. Kvaliteten af den indsamlede kildesorterede dagrenovation kan kun i et vist omfang kontrolleres visuelt, og der er dermed åbnet op for diskussion af hvem der er ansvarlig, hvis det efter forbehandlingen viser sig, at kvaliteten ikke lever op til kravene for at levering til biogasanlægget kan finde sted. Med andre ord; er det kildesorteringen og indsamlingen der har svigtet, eller er det forbehandlingen?

Ligeledes vil ansvaret for at der ikke ved forbehandlingen sker en uforholdsmæssig stor frasortering af organisk materiale, og dermed indirekte medføre en ringe effektivitet i hele ordningen, entydigt påhvile affaldsselskab/kommune, når forbehandling sker i dette regi. For de øvrige modeller gælder, at der vil være basis for diskussion af hvor ansvaret skal placeres, såfremt mængden af frasorteret materiale stiger til et uacceptabelt niveau.

For alle tre modeller gælder, at ansvaret og forpligtigelsen for, at forbehandlet affald, som kvalitetsmæssigt er i orden, rent faktisk leveres til biogasanlæg og ikke bortskaffes til anden behandling eller slutdisponering, entydigt ligger hos forbehandleren. Det er således denne der er ansvarlig for, at de fornødne leveringsaftaler er på plads.

Hvad angår ansvar i forbindelse med overholdelse af de generelle miljøkrav, som driften af forbehandlingen er underlagt (lugt, støj mv.), vil modellerne med forbehandling i regi af enten affaldsselskabet eller biogasanlægget ikke give anledning til problemer, idet forbehandlingen rent fysisk påregnes etableret i sammenhæng med de nævnte ’moderanlæg’, og de eksterne miljøkrav vil således gælde det samlede anlæg, der har samme ejer. Ovennævnte gælder i princippet også for modellen med et selvstændigt forbehandlingsselskab, hvor forbehandlingen rent fysisk påregnes etableret i tilknytning til affaldsselskabets anlæg, og affaldsselskabet er medejer af forbehandlingsanlægget.

4.3.5 Håndtering af risici

I afsnit 4.3.1 er der indledningsvist listet en række risici, som den givne organisation skal evne at forholde sig til.

Hvad angår gældende og eventuelt fremtidige skærpede miljø- og hygiejnekrav i forbindelse med anvendelse af kildesorteret organisk dagrenovation i biogasanlæg, synes håndtering heraf umiddelbart at tale for det bredt funderede samarbejde, der kan opnås i regi af et selvstændigt forbehandlingsselskab med deltagelse af flere af de betydende aktører inden for branchen. Det brede fundament vil sikre en fælles holdning og konsensus om hvilke tiltag der vil være nødvendige, for at det forbehandlede organiske affaldsprodukt fortsat vil kunne betragtes som et kvalitetsprodukt egnet for levering til biogasanlæg.

Hvad angår de mere direkte tekniske risici i form af utilsigtede driftsstop samt belastnings- og kapacitetsvariationer vil et selvstændigt forbehandlingsselskab i udgangspunktet stå stærkere, idet et sådan selskab i større grad vil have mulighed for indgåelse af leveringsaftaler med forskellige biogasanlæg, og dermed opbygge en vis bufferkapacitet på afsætningssiden.

For de mere snævre organisationer med forbehandling i regi af affaldsselskab/kommune eller et biogasanlæg, vil der generelt være mindre plads og muligheder for at manøvrere, både hvad angår de ’bløde’ risici i form holdninger og miljø- og hygiejne krav, samt de mere håndfaste daglige risici af teknisk art.

4.3.6 Afsætning af gødningsprodukter

Som omtalt i afsnit 3.5 er der allerede i landbrugsregi etableret formidlingsordninger for gylle samt gødningsprodukter fra biogasfællesanlæg. Det må derfor anses for oplagt, at organisationsmodeller som indebærer en aktiv deltagelse af biogasfællesanlæg alt andet lige vil have nemmere adgang til at sikre afsætning af gødningsprodukter, idet biogasfællesanlægget i forvejen er en integreret del af formidlingsstrukturen. Holdningsændringer hos aftagere af gødningsprodukter vil endvidere via denne direkte tilknytning til formidlingen kunne opfanges på et tidligt tidspunkt, således at en seriøs og rettidig drøftelse heraf kan finde sted i organisationen, som grundlag for iværksættelse af eventuelt nødvendige tiltag.

Især må et selvstændigt forbehandlingsselskab (med aktiv deltagelse af et biogasfællesanlæg) anses for et velegnet instrument til prægning af holdninger blandt aftagere af gødningsprodukter, idet et sådan selskab ikke vil fremstå som eksponent for pleje af særinteresser i branchen.

Både når det gælder sikring af afsætning af gødningsprodukter samt evne til at håndtere holdningsændringer hos aftagere af disse, vil modellen bestående af et kommunalt biogasanlæg og affaldsselskab/kommune i udgangspunktet klart være dårligere stillet, idet man her skal ud på gødningsmarkedet og tilbyde sit produkt i konkurrence med de mere traditionelle gødningsprodukter. Formidlingsopgaven vil i dette tilfælde være klart vanskeligere og en forudsætning for at denne kan løses, samt at det kan ske på økonomisk acceptable vilkår, vil være, at der kan opnås sikkerhed for afsætning ved indgåelse af aftaler med landbrugets service- og formidlingsorganisationer i lokalområdet, i praksis f.eks. ved inddragelse af maskinstationer til løsning af denne opgave.

4.4 Anbefalet organisationsmodel

Den gennemførte vurdering af de opstillede organisationsmodeller peger ikke entydigt på, at en af modellerne er de øvrige klart overlegen. Valg af organisationsmodel vil således afhænge af de konkrete forudsætninger samt hvor i landet organisationen skal etableres. De opstillede organisationsmodeller med tilhørende vurderinger kan således benyttes til en afvejning af fordele og ulemper ved en konkret beslutning om valg af behandlingskoncept for den organiske dagrenovation baseret på biogasbehandling.