| Forside | | Indhold | | Næste |
Bæredygtig bolig-arbejdsstedstrafik i Horsens Kommune
Forord
Transportsektorens CO2-udslip er siden 1990 steget i takt med trafikken og
den økonomiske vækst. Det har derfor vist sig urealistisk at opretholde den tidligere
målsætning om, at CO2-udslippet senest i 2005 skulle stabiliseres på
niveauet i 1988. Udslippet er således i dag knap 25% over niveauet i 1988.
En række vedtagne tiltag forventes at reducere væksten noget1. Regeringen vil, som led i at Danmark skal leve op til
sine internationale forpligtelser på klimaområdet overveje mulige virkemidler til at
begrænse CO2-udslippet med 7% i forhold til hvordan udviklingen forventes at
blive i 2010. Det medfører at den stadige stigning i transportsektorens CO2-udslip
bringes til ophør.
I Trafikministeriets CO2-handlingsplan peges som et af indsatsområderne på
gennemførelse af transportplaner for trafiksikkerhed og miljø herunder
pendlerplaner for de ansattes transport mellem bolig og arbejde.
Som led i arbejdet med at fremme transportplaner på virksomheder har Miljøstyrelsen
og Horsens Kommune gennemført projektet "Bæredygtig bolig-arbejdstedstrafik i
Horsens kommune", som er et projekt under Bytrafikpuljen startet i 1998. Formålet
med projektet er gennem udarbejdelse af transportplaner for 5 virksomheder i kommunen, at
få ansatte som pendler i bil til at cykle, køre med kollektiv transport eller køre
flere sammen i bilerne.
I projektet indgår 2 private virksomheder og 2 uddannelsesinstitutioner:
1. fase blev igangsat i 1998. Til at forestå projektet ansatte kommunen en
projektkoordinator. Virksomhederne blev udvalgt ud fra kriterier som størrelse og
beliggenhed samt ønsket om at belyse forskelle mellem ansatte og studerende.
Projektkoordinatoren etablerede samarbejdet med virksomhederne og indsamlede erfaringer
fra andre lignende projekter.
I 2. fase blev der i oktober 1998 gennemført en spørgeskemaundersøgelse på
virksomhederne. Undersøgelsen viser, hvordan studerende og ansatte kommer i skole og på
arbejde.
I 3. fase blev resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen beskrevet i et nyhedsbrev,
som blev udsendt til de implicerede parter i foråret 1999. For at få inspiration til det
videre arbejde gennemførtes en studietur til Nottingham, hvor man er kommet langt i
arbejdet med pendlerplaner. Der er herefter blevet afholdt møder med administrative
medarbejdere på virksomhederne med henblik på at klarlægge, hvad disse kunne tænke sig
at opnå med projektet. For én af uddannelsesinstitutionerne - Ingeniørhøjskolen - blev
der udarbejdet forslag til virkemidler, som blev drøftet med skolen.
Imidlertid skiftede projektkoordinatoren stilling i 1999. Horsens Kommune engagerede
derfor RAMBØLL NYVIG til at fuldføre projektet. Arbejdet hermed blev sat i gang i
starten af 2000.
Ud fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blev der i løbet af 2000 udarbejdet
forslag til pendlerplaner for virksomhederne og skolerne. Da resultaterne fra Teknisk
Gymnasium viste, at de studerende og ansatte opførte sig meget miljøvenligt, og at der
derfor var meget lidt at flytte på, blev der ikke udarbejdet en pendlerplan for denne
institution.
Pendlerplanerne for Danish Crown, Cerealia Unibake, Ingeniørhøjskolen, Teknisk Skole
og Byggeteknisk Højskole blev drøftet med disse i starten af 2001. Pendlerplanerne er
herefter korrigeret på baggrund af de indkomne kommentarer.
Siden gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen er forholdene ændret noget for de
deltagende virksomheder, således at virksomhedernes indsats i pendlerplanerne ikke
umiddelbart kan iværksættes. Men der er stor interesse for at fortsætte, når en række
omstændigheder er bragt i orden. En enkelt virksomhed Cerealia Unibake - har dog
helt trukket sig ud af projektet.
Denne rapport indeholder i afsnit 2 en sammenfatning og opsummering af de hidtidige
erfaringer fra projektet. I afsnit 3 følger en gennemgang af hovedresultaterne fra
spørgeskemaundersøgelsen. I afsnit 4 gives et kort resumé af pendlerplanerne og en
vurdering af mulighederne for at implementere pendlerplanerne. På baggrund heraf samt ud
fra erfaringer fra lignende projekter er der i afsnit 5 udarbejdet råd og vejledning til,
hvordan man kan fremme gennemførelse af pendlerplaner for virksomheder.
Herudover er der i bilagsrapporten redegjort mere udførligt for dataindsamling og
pendlerplaner for de enkelte virksomheder og skoler. Desuden er der givet en oversigt over
mulige virkemidler til reduktion af bolig-arbejdssteds-trafikkens energiforbrug samt
foretaget en vurdering af de to vigtigste samkørselsdatabaser.