Note: Alle variable er årlige for 2000. Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 15 Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale. I analysen uden hensyntagen til stordriftsfordele (CRS-analysen) bliver 7 anlæg efficiente, hvilket er præcis det samme antal som i basisanalysen. Det er endvidere de samme anlæg, der er efficiente. Til gengæld ses det, at scorerne generelt er lidt lavere, hvilket skyldes det primært er i forvejen inefficiente anlæg, som ikke renser for dioxin. I gennemsnit har anlæggene dog en score på 0,86, hvilket er næsten som i basismodellen (0,87). Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 16 Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale. Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala, er der 17 forbrændingsanlæg, som er efficiente (VRS-analysen). Igen er niveauet generelt som i basismodellen, og i gennemsnit har anlæggene en score på 0,96 præcis som i basismodellen. Bruttoeffektiviseringspotentialet under de forskelle antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes). Bilagstabel 12
Note: Resultaterne af basis DEA-analysen fremgår i parentes. Som det fremgår af tabellen er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 218 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 13% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Med hensyntagen til stordriftsfordele falder potentialet til 148 mio. kr., svarende til 9% af deponeringsanlæggenes samlede omkostninger. Således ændrer det samlede potentiale sig kun ubetydeligt ved at fratrække de estimerede dioxinomkostninger.
|
|