Effektiviseringspotentiale på forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i Danmark

Bilag F:
Forbrænding, DEA Model 5

De output og input, som indgår i den alternative DEA-model, Model 5, fremgår af tabellen nedenfor. I forhold til basismodellen adskiller Model 5 sig ved, at den producerede mængde varme erstattes af den producerede minus den bortkølede mængde varme.

Bilagstabel 9
Input og output i Model 5, forbrændingsanlæg

Type variabel

Variabel

Enhed

Input

Samlede bruttoomkostninger

Kr

Input

Partikelemissioner

Kg

Input

SO2-emissioner

Kg

Input

Ikke-genanvendt slaggemængde

Ton

Output

Forbrændt mængde

Ton

Output

Produceret minus bortkølet mængde varme

GJ

Output

Produceret mængde el

MWh

Note: Alle variable er årlige for 2000.

Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Bilagsfigur 13
DEA-scorer under konstant skalaafkast (CRS) for Model 5 i sammenligning med basismodellen, forbrænding

Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale.

I analysen uden hensyntagen til stordriftsfordele (CRS-analysen) bliver 7 anlæg efficiente, hvilket er det samme som i basisanalysen. Det ses, at scorerne ændrer sig både opad og nedad. I gennemsnit har anlæggene således en score på 0,86, hvilket er stort set som i basismodellen (0,87).

Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Bilagsfigur 14
DEA-scorer under variabelt skalaafkast (VRS) for Model 5 i sammenligning med basismodellen, forbrændingsanlæg

Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale.

Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala, er der 17 forbrændingsanlæg, som er efficiente (VRS-analysen) ligesom i basis DEA-modellen. Niveauet er generelt som i basismodellen, og i gennemsnit har anlæggene en score på 0,96, hvilket er præcis som i basismodellen.

Bruttoeffektiviseringspotentialet under de forskelle antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes).

Bilagstabel 10
Bruttoeffektiviseringspotentiale for forbrændingsanlæg, Model 5

Inputvariabel

Uden hensyntagen til stordriftsfordele

Med hensyntagen til stordriftsfordele

Omkostninger (mio. kr./år), alle anlæg

209 (213)

145 (145)

Gennemsnitlig besparelse per anlæg

13% (13%)

9% (9%)

Note: Resultaterne af basis DEA-analysen fremgår i parentes.

Som det fremgår af tabellen, er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 209 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 13% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Med hensyntagen til stordriftsfordele falder potentialet til 145 mio. kr., svarende til 9% af deponeringsanlæggenes samlede omkostninger. Disse tal er stort set identiske med resultaterne fra basismodellen.