Note: Alle variable er årlige for 2000. Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 13 Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale. I analysen uden hensyntagen til stordriftsfordele (CRS-analysen) bliver 7 anlæg efficiente, hvilket er det samme som i basisanalysen. Det ses, at scorerne ændrer sig både opad og nedad. I gennemsnit har anlæggene således en score på 0,86, hvilket er stort set som i basismodellen (0,87). Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 14 Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale. Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala, er der 17 forbrændingsanlæg, som er efficiente (VRS-analysen) ligesom i basis DEA-modellen. Niveauet er generelt som i basismodellen, og i gennemsnit har anlæggene en score på 0,96, hvilket er præcis som i basismodellen. Bruttoeffektiviseringspotentialet under de forskelle antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes). Bilagstabel 10
Note: Resultaterne af basis DEA-analysen fremgår i parentes. Som det fremgår af tabellen, er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 209 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 13% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Med hensyntagen til stordriftsfordele falder potentialet til 145 mio. kr., svarende til 9% af deponeringsanlæggenes samlede omkostninger. Disse tal er stort set identiske med resultaterne fra basismodellen.
|
|