Note: Alle variable er årlige for 2000. Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 11 Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale. I analysen uden hensyntagen til stordriftsfordele (CRS-analysen) bliver 5 anlæg efficiente, hvilket er 2 mindre end i basisanalysen, hvor miljø var inddraget. Endvidere ses det, at scorerne generelt er lavere, hvilket skyldes, at anlæggene nu kun har mulighed for at være efficiente på omkostningerne isoleret. I gennemsnit har anlæggene en score på 0,81, hvilket er noget lavere end i basismodellen (0,87). Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 12 Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale. Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala, er der 8 forbrændingsanlæg, som er efficiente (VRS-analysen) mod 17 anlæg i basis DEA-analysen. Igen er niveauet generelt lavere end i basismodellen, og i gennemsnit har anlæggene en score på 0,86 mod 0,96 i basismodellen. Bruttoeffektiviseringspotentialet under de forskelle antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes). Bilagstabel 8
Note: Resultaterne af basis DEA-analysen fremgår i parentes. Som det fremgår af tabellen, er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 319 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 19% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Med hensyntagen til stordriftsfordele falder potentialet til 245 mio. kr., svarende til 15% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Potentialet er således væsentligt højere, når miljø ekskluderes af analysen.
|
|