Effektiviseringspotentiale på forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i Danmark

Bilag D:
Forbrænding, DEA Model 3

De output og input som indgår i den alternative DEA-model, Model 3 fremgår af tabellen nedenfor. I forhold til basismodellen adskiller Model 3 sig ved, at omkostningerne er splittet op i driftsomkostninger og i omkostninger til afskrivning, forrentning og leasing af materiel. Den ikke genanvendte mængde slagge er ligeledes taget ud.

Bilagstabel 5
Input og output i Model 3, forbrændingsanlæg

Type variabel

Variabel

Enhed

Input

Driftsomkostninger

Kr

Input

Afskrivning, forrentning og leasing

Kr

Input

Partikelemissioner

Kg

Input

SO2-emissioner

Kg

Output

Forbrændt mængde

Ton

Output

Produceret mængde varme

GJ

Output

Produceret mængde el

MWh

Note: Alle variable er årlige for 2000.

Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Bilagsfigur 9
DEA-scorer under konstant skalaafkast (CRS) for Model 3 i sammenligning med basismodellen, forbrænding

Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale.

I analysen uden hensyntagen til stordriftsfordele (CRS-analysen) bliver 9 anlæg efficiente, hvilket er 2 mere end i basisanalysen, hvor omkostningerne ikke blev opdelt. Endvidere ses det, at scorerne generelt er højere, hvilket skyldes, at anlæggene nu har mulighed for at være efficiente både på anlægs- og driftsomkostningerne isoleret og i kombination. I gennemsnit har anlæggene en score på 0,91, hvilket er noget højere end i basismodellen (0,87).

Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Bilagsfigur 10
DEA-scorer under variabelt skalaafkast (VRS) for Model 3 i sammenligning med basismodellen, forbrændingsanlæg

Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale.

Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala, er der 19 forbrændingsanlæg, som er efficiente (VRS-analysen). Igen er niveauet generelt højere end i basismodellen og i gennemsnit har anlæggene en score på 0,97.

Bruttoeffektiviseringspotentialet under de forskelle antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes).

Bilagstabel 6
Bruttoeffektiviseringspotentiale for forbrændingsanlæg, Model 3

Inputvariabel

Uden hensyntagen til stordriftsfordele

Med hensyntagen til stordriftsfordele

Omkostninger (mio. kr./år), alle anlæg

180 (213)

134 (145)

Gennemsnitlig besparelse per anlæg

11% (13%)

8% (9%)

Note: Resultaterne af basis DEA-analysen fremgår i parentes.

Som det fremgår af tabellen, er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 180 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 8% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Med hensyntagen til stordriftsfordele falder potentialet til 134 mio. kr., svarende til 8% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Bruttopotentialerne bliver således - som forventet - mindre i Model 3 end i basisanalysen.