Note: Alle variable er årlige for 2000. Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 9 Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale. I analysen uden hensyntagen til stordriftsfordele (CRS-analysen) bliver 9 anlæg efficiente, hvilket er 2 mere end i basisanalysen, hvor omkostningerne ikke blev opdelt. Endvidere ses det, at scorerne generelt er højere, hvilket skyldes, at anlæggene nu har mulighed for at være efficiente både på anlægs- og driftsomkostningerne isoleret og i kombination. I gennemsnit har anlæggene en score på 0,91, hvilket er noget højere end i basismodellen (0,87). Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 10 Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale. Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala, er der 19 forbrændingsanlæg, som er efficiente (VRS-analysen). Igen er niveauet generelt højere end i basismodellen og i gennemsnit har anlæggene en score på 0,97. Bruttoeffektiviseringspotentialet under de forskelle antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes). Bilagstabel 6
Note: Resultaterne af basis DEA-analysen fremgår i parentes. Som det fremgår af tabellen, er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 180 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 8% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Med hensyntagen til stordriftsfordele falder potentialet til 134 mio. kr., svarende til 8% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Bruttopotentialerne bliver således - som forventet - mindre i Model 3 end i basisanalysen.
|
|