| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effektiviseringspotentiale på forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i Danmark

Bilag C:
Forbrænding, DEA Model 2

De output og input som indgår i den alternative DEA-model, Model 2 fremgår af tabellen nedenfor. I forhold til basismodellen adskiller Model 2 sig ved, at HCl-emissionerne erstatter SO₂-emissionerne.

Bilagstabel 3
Input og output i Model 2, forbrændingsanlæg

Note: Alle variable er årlige for 2000.

Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Bilagsfigur 7
DEA-scorer under konstant skalaafkast (CRS) for Model 2 i sammenligning med basismodellen, forbrænding

Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale.

I alt bliver 9 anlæg efficiente, hvilket er 2 mere end i basisanalysen. Det fremgår, at scorerne for de fleste af anlæggene varierer en lille smule. Anlæg B’s score varierer dog betydeligt. I gennemsnit har anlæggene en score på 0,86, hvilket er stort set som i basismodellen (0,87).

Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Bilagsfigur 8
DEA-scorer under variabelt skalaafkast (VRS) for Model 2 i sammenligning med basismodellen, forbrændingsanlæg

Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale.

Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala, er der 17 forbrændingsanlæg, som er efficiente (VRS-analysen) præcis som i basismodellen. Den gennemsnitlige score er 0,95, hvilket igen er meget tæt på niveauet i basismodellen.

Bruttoeffektiviseringspotentialet under de forskelle antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes).

Bilagstabel 4
Bruttoeffektiviseringspotentiale for forbrændingsanlæg, Model 1

Note: Resultaterne af basis DEA-analysen fremgår i parentes.

Som det fremgår af tabellen, er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 207 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 13% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Med hensyntagen til stordriftsfordele falder potentialet til 150 mio. kr., svarende til 9% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Dette potentiale er en anelse højere end i basis DEA-modellen, men stadig meget tæt på basismodellens resultat.