Effektiviseringspotentiale på forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i Danmark

Bilag B:
Forbrænding, DEA Model 1

De output og input, som indgår i den alternative DEA-model, Model 1, fremgår af tabellen nedenfor. I forhold til basismodellen adskiller Model 1 sig ved, at den ikke-genanvendte mængde slagger er taget ud af modellen.

Bilagstabel 1
Input og output i Model 1, forbrændingsanlæg

Type variabel

Variabel

Enhed

Input

Samlede bruttoomkostninger

Kr

Input

Partikelemissioner

Kg

Input

SO2-emissioner

Kg

Output

Forbrændt mængde

Ton

Output

Produceret mængde varme

GJ

Output

Produceret mængde el

MWh

Note: Alle variable er årlige for 2000.

Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Bilagsfigur 5
DEA-scorer under konstant skalaafkast (CRS) for Model 1 i sammenligning med basismodellen, forbrænding

Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale.

Som det fremgår, giver analysen præcis de samme scorer som basis DEA-analysen. Det skyldes, at den ikke-genanvendte slaggemængde ikke er bindende i analysen, dvs. ingen af anlæggene er efficiente blot på denne variabel ved antagelse om fravær af stordriftsfordele.

Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Bilagsfigur 6
DEA-scorer under variabelt skalaafkast (VRS) for Model 1 i sammenligning med basismodellen, forbrændingsanlæg

Note: For anlæg I er der identificeret stordriftsulemper, så dette potentiale opfattes som et teknisk potentiale.
Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala, er der en lille forskel på scoren for 3 anlæg, mens scorerne for de resterende anlæg er uændrede.

Bruttoeffektiviseringspotentialet under de forskelle antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes).

Bilagstabel 2
Bruttoeffektiviseringspotentiale for forbrændingsanlæg, Model 1

Inputvariabel

Uden hensyntagen til stordriftsfordele

Med hensyntagen til stordriftsfordele

Omkostninger (mio. kr./år), alle anlæg

213 (213)

148 (145)

Gennemsnitlig besparelse per anlæg

13% (13%)

9% (9%)

Note: Resultaterne af basis DEA-analysen fremgår i parentes.

Som det fremgår af tabellen er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 213 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 13% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Dette svarer præcis overens med basismodellen. Med hensyntagen til stordriftsfordele falder potentialet til 148 mio. kr., svarende til 9% af forbrændingsanlæggenes samlede omkostninger. Dette potentiale er stort set det samme som i basis DEA-modellen.