| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effektiviseringspotentiale på forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i Danmark

Bilag I:
Deponering, DEA-model1

De output og input som indgår i den alternative DEA-model1 fremgår af tabellen nedenfor. I forhold til basismodellen adskiller model1 sig ved at de samlede omkostninger er opsplittet i drifts- og anlægsomkostninger.

Bilagstabel 15
Input og output i DEA-model1, deponering

Note: Alle elementer er årlige for 2000.

Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Se her!

Bilagsfigur 17
DEA-scorer under konstant skalaafkast (CRS) for model1 i sammenligning med basismodellen, deponeringsanlæg

Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Se her!

Bilagsfigur 18
DEA-scorer under variabelt skalaafkast (VRS) for model1 i sammenligning med basismodellen, deponeringsanlæg

Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala er der 10 deponeringsanlæg som er efficiente (VRS-analysen). Igen er niveauet generelt højere end i basismodellen og i gennemsnit har anlæggene en score på 0,61 mod 0,52 i basismodellen.

Bruttoeffektiviseringspotentialet under de to forskellige antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes).

Bilagstabel 16
Beregnet bruttoeffektiviseringspotentiale for deponering, model1

Note: Resultaterne for basismodellen i parentes

Som det fremgår af tabellen er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 132 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 76% af deponeringsanlæggenes samlede omkostninger. Med hensyntagen til stordriftsfordele falder potentialet til 112 mio. kr., svarende til 65% af deponeringsanlæggenes samlede omkostninger.