Note: Alle elementer er årlige for 2000. Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 19 I analysen uden hensyntagen til stordriftsfordele (CRS-analysen) bliver 2 anlæg efficiente, hvilket er det samme som i basisanalysen, hvor omkostningerne ikke blev opdelt. Det ses at scorerne generelt er lidt lavere end i basismodellen. I gennemsnit har anlæggene en score på 0,23 mod 0,24 i basismodellen. Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 20 Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala er der 5 deponeringsanlæg som er efficiente (VRS-analysen), hvilket er færre end i basismodellen (6). Niveauet er generelt lavere end i basismodellen og i gennemsnit har anlæggene en score på 0,44 mod 0,52 i basismodellen. Bruttoeffektiviseringspotentialet under de to forskellige antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes). Bilagstabel 18
Note: Resultaterne for basismodellen i parentes Som det fremgår af tabellen er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 107 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 85% af deponeringsanlæggenes driftsomkostninger. Bruttopotentialet er lavere end i basismodellen fordi den kun omfatter driftsomkostningerne. Når der tages hensyn til stordriftsfordele falder potentialet til 96 mio. kr., svarende til 76% af deponeringsanlæggenes driftsomkostninger.
|
|