Effektiviseringspotentiale på forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i Danmark

Bilag K:
Deponering, DEA-model3

De output og input som indgår i den alternative DEA-model3 fremgår af tabellen nedenfor. I forhold til basismodellen adskiller model3 sig ved at gasindvinding er taget med som et output i analysen.

Bilagstabel 19
Input og output i DEA-model3, deponering

Type variabel

Variabel

Enhed

Input

De samlede omkostninger, ekskl. evt. perkolatomkostninger og gasomkostninger

Kr.

Output

Deponeret mængde (ekskl. ren jord)

Ton

Output

Mellemdeponeret mængde (ekskl. ren jord)

Ton

Output

Produceret mængde gas

m3

Note: Alle elementer er årlige for 2000.

Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Se her!

Bilagsfigur 21
DEA-scorer under konstant skalaafkast (CRS) for model3 i sammenligning med basismodellen, deponeringsanlæg

I analysen med gas som output uden hensyntagen til stordriftsfordele (CRS-analysen) er det fortsat blot 2 anlæg som er efficiente. Til gengæld får en række anlæg som ventet en højere score. I gennemsnit har anlæggene en score på 0,26 mod 0,24 i basismodellen.

Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Se her!

Bilagsfigur 22
DEA-scorer under variabelt skalaafkast (VRS) for model3 i sammenligning med basismodellen, deponeringsanlæg

Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala er der fortsat 5 deponeringsanlæg som er efficiente (VRS-analysen). Niveauet er generelt blot en anelse højere end i basismodellen - i gennemsnit har anlæggene en score på 0,54 mod 0,52 i basismodellen.

Bruttoeffektiviseringspotentialet under de to forskellige antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes).

Bilagstabel 20
Beregnet bruttoeffektiviseringspotentiale for deponering, model3

Inputvariabel

Uden hensyntagen til stordriftsfordele

Med hensyntagen til stordriftsfordele

Omkostninger (mio. kr./år), alle anlæg

141 (151)

121 (130)

Gennemsnitlig besparelse per anlæg

78% (84%)

67% (72%)

Note: Resultaterne for basismodellen i parentes

Som det fremgår af tabellen er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 141 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 78% af deponeringsanlæggenes samlede omkostninger. Når der tages hensyn til stordriftsfordele falder potentialet til 121 mio. kr., svarende til 67% af deponeringsanlæggenes omkostninger.