Note: Alle elementer er årlige for 2000. Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 23 Deponeringsanlæggene med et lavt dieselforbrug er mere efficiente i denne analyse end basismodellen. Når der ikke tages hensyn til stordriftsfordele (CRS-analysen) er der nu 3 anlæg som er efficiente mod 2 i basismodellen. I gennemsnit har anlæggene en score på 0,31 mod 0,24 i basismodellen. Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 24 Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala er der 6 deponeringsanlæg som er efficiente (VRS-analysen). Generelt er niveauet imidlertid blot en anelse højere end i basismodellen - i gennemsnit har anlæggene en score på 0,55 mod 0,52 i basismodellen. Bruttoeffektiviseringspotentialet under de to forskellige antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes). Bilagstabel 22
Note: Resultaterne for basismodellen i parentes Som det fremgår af tabellen er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 141 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 78% af deponeringsanlæggenes samlede omkostninger. Når der tages hensyn til stordriftsfordele falder potentialet til 125 mio. kr., svarende til 69% af deponeringsanlæggenes omkostninger.
|
|