Note: Alle elementer er årlige for 2000. Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 25 Deponeringsanlæggene med høje omkostninger til perkolathåndtering får en lavere score i denne model, mens dem med lave omkostninger til gengæld får en bedre score. Når der ikke tages hensyn til stordriftsfordele (CRS-analysen) er der fortsat blot 2 anlæg som er efficiente om end det ikke er de samme to som i basismodellen. I gennemsnit har anlæggene en score på 0,22 mod 0,24 i basismodellen. Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 26 Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala er der 4 deponeringsanlæg som er efficiente (VRS-analysen) mod 6 i basismodellen. Generelt er niveauet lavere end i basismodellen - i gennemsnit har anlæggene en score på 0,48 mod 0,52 i basismodellen. Bruttoeffektiviseringspotentialet under de to forskellige antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes). Bilagstabel 24
Note: Resultaterne for basismodellen i parentes Bruttopotentialet for model5 vil være højere end basismodellen alene fordi perkolatomkostningerne er medtaget. Som det fremgår af tabellen er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 177 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 84% af deponeringsanlæggenes samlede omkostninger inkl. perkolatomkostninger. Når der tages hensyn til stordriftsfordele falder potentialet til 155 mio. kr., svarende til 74% af deponeringsanlæggenes omkostninger.
|
|