Note: Alle elementer er årlige for 2000. Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 27 Model6 resulterer i anderledes scorer end basismodellen, hvilket skal ses i lyset af at lave bruttoomkostninger ikke nødvendigvis afspejler sig i lave behandlingsgebyrer. Når der ikke tages hensyn til stordriftsfordele (CRS-analysen) er der 3 anlæg som er efficiente, hvoraf det ene er det samme som et af de to anlæg der er efficiente i basismodellen. Generelt er anlæggenes scorer meget højere end i basismodellen, hvilket skal ses i lyset af at variationen i gebyrerne er noget mindre end variationen i bruttoomkostningerne. I gennemsnit har anlæggene en score på 0,58 mod 0,24 i basismodellen. Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor. Bilagsfigur 28 Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala er der 12 deponeringsanlæg som er efficiente (VRS-analysen) mod 6 i basismodellen. Generelt er niveauet igen højere end i basismodellen - i gennemsnit har anlæggene en score på 0,71 mod 0,52 i basismodellen. Bruttoeffektiviseringspotentialet under de to forskellige antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes). Bilagstabel 26
Note: Resultaterne for basismodellen i parentes Bruttopotentialet for model6 er beregnet på baggrund af bruttoomkostningerne og ikke de fiktive omkostninger for at gøre dem sammenlignelige med basismodellen. Som det fremgår af tabellen er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 81 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 47% af deponeringsanlæggenes samlede omkostninger. Når der tages hensyn til stordriftsfordele falder potentialet til 76 mio. kr., svarende til 44% af deponeringsanlæggenes omkostninger.
|
|
|