| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effektiviseringspotentiale på forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i Danmark

Bilag O:
Deponering, DEA-model7

De output og input som indgår i den alternative DEA-model7 fremgår af tabellen nedenfor. I forhold til basismodellen adskiller model7 sig ved at den deponerede og mellemdeponerede mængde er taget med i analysen som en variabel ved en simple aggregering af mængderne.

Bilagstabel 27
Input og output i DEA-model7, deponering

Note: Alle elementer er årlige for 2000.

Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Se her!

Bilagsfigur 29
DEA-scorer under konstant skalaafkast (CRS) for model7 i sammenligning med basismodellen, deponeringsanlæg

I analysen uden hensyntagen til stordriftsfordele (CRS-analysen) bliver blot 1 anlæg efficient mod 2 i basisanalysen. Da anlæggene har en variabel mindre at være efficient på er det ikke overraskende at scorerne generelt er lavere end i basismodellen. I gennemsnit har anlæggene en score på 0,21, hvilket er lidt lavere end i basismodellen (0,24).

Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Se her!

Bilagsfigur 30
DEA-scorer under variabelt skalaafkast (VRS) for model7 i sammenligning med basismodellen, deponeringsanlæg

Når der tages højde for ulemper ved at producere på for stor eller lille skala er der 5 deponeringsanlæg som er efficiente (VRS-analysen) mod 6 i basismodellen. Generelt er niveauet fortsat lavere - i gennemsnit har anlæggene en score på 0,45 mod 0,52 i basismodellen.

Bruttoeffektiviseringspotentialet under de to forskellige antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes).

Bilagstabel 28
Beregnet bruttoeffektiviseringspotentiale for deponering, model7

Note: Resultaterne for basismodellen i parentes

Som det fremgår af tabellen er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 155 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 86% af deponeringsanlæggenes samlede omkostninger inkl. perkolatomkostninger. Når der tages hensyn til stordriftsfordele falder potentialet til 137 mio. kr., svarende til 76% af deponeringsanlæggenes omkostninger.