Effektiviseringspotentiale på forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i Danmark

Bilag P:
Deponering, DEA-model8

De output og input som indgår i den alternative DEA-model8 fremgår af tabellen nedenfor. I forhold til basismodellen adskiller model8 sig ved at kun den deponerede mængde er taget med i analysen. Endvidere er der fratrukket 200 kr per ton mellemdeponeret affald. Dette resulterer i , at 4 anlæg (F, N, R og Å) får negative omkostninger, og disse er derfor udeladt af analysen.

Bilagstabel 29
Input og output i DEA-model8, deponering

Type variabel

Variabel

Enhed

Input

De samlede omkostninger, ekskl. evt. perkolat og gasomkostninger

Kr.

Output

Deponeret mængde (ekskl. ren jord)

Ton

Note: Alle elementer er årlige for 2000.

Da der kun er to variable svarer DEA-analysen til en nøgletalsanalyse. Der kommer dog lidt mere information ud af DEA-programmet. Der er gennemført en input-orienteret DEA-analyse med disse variable. Resultatet under antagelse af konstant skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Se her!

Bilagsfigur 31
DEA-scorer under konstant skalaafkast (CRS) for model8 i sammenligning med basismodellen, deponeringsanlæg

Resultatet under antagelse af variabelt skalaafkast fremgår af figuren nedenfor.

Se her!

Bilagsfigur 32
DEA-scorer under variabelt skalaafkast (VRS) for model8 i sammenligning med basismodellen, deponeringsanlæg

Bruttoeffektiviseringspotentialet under de to forskellige antagelser om stordriftsfordele fremgår af tabellen nedenfor (basismodellen i parentes).

Bilagstabel 30
Beregnet bruttoeffektiviseringspotentiale for deponering, model8

Inputvariabel

Uden hensyntagen til stordriftsfordele

Med hensyntagen til stordriftsfordele

Omkostninger (mio. kr./år), alle anlæg

124 (151)

93 (130)

Gennemsnitlig besparelse per anlæg

89% (84%)

67% (72%)

Note: Resultaterne for basismodellen i parentes

Som det fremgår af tabellen er det samlede unuancerede bruttoeffektiviseringspotentiale uden hensyntagen til stordriftsfordele beregnet til 124 mio. kr. årligt svarende til en besparelse på i gennemsnit 89% af de indgående deponeringsanlægs samlede omkostninger inkl. perkolatomkostninger og med omkostninger til mellemdeponering taget ud. Når der tages hensyn til stordriftsfordele falder potentialet til 93 mio. kr., svarende til 67% af deponeringsanlæggenes omkostninger.

Hovedårsagen til, at potentialet falder er, at de effektive anlæg fra basis-analysen tages ud. Dette ses af, at effektiviseringspotentialet per anlæg ikke ændres betydeligt, da de effektive anlæg i basisanalysen har store mængder af mellemdeponeret affald.