| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Dokumentation af sinkeffekter for tetrachlorethylen

7. Diskussion

Trods det, at der kun er foretaget målinger af sinkbidrag på 2 lokaliteter, og datamaterialet dermed er begrænset, vurderes det, at måleresultater i kombination med resultaterne fra de andre omtalte undersøgelser viser, at sinkeffekter er reelt forekommende.

7.1 Sinkbidrag

Resultater i dette projekt viser, at måneders eksponering af indeklimaet i en bygningen med tetrachlorethylen fra renseridrift fører til en optagelse (adsorption) af tetrachlorethylen i bygningsdele og inventar. Hele eller dele af denne adsorberede forurening afgives på et senere tidspunkt atter til luften. Beregningerne har vist, at afgivelsen (desorptionen) kan tage måneder eller år afhængig af de lokale forhold.

Det har ikke været målet med projektet at bestemme størrelse og hastighed af adsorptionen. På baggrund af den tilgængelige litteratur vurderes det, at adsorptionen foregår forholdsvis hurtigt, og at ligevægt mellem materialer og rumluft opnås inden for dage eller uger. Materialerne egenskaber har en afgørende betydning for opkoncentrationen af forurening. Længst tid tager det tilsyneladende for porøse materialer, som beton og mursten. Disse materialer kan også adsorbere de største mængder forureninger.

Desorptionsfasen forlænges jo højere koncentration bygningsdelene har været eksponeret med, idet der antages konstant halveringstid.

Projektet har vist, at sinkeffekten har så markant en indflydelse, at selv ved en fuldstændig fjernelsen af kilden til forurening - f.eks. renseriet – vil indeklimakoncentrationen af tetrachlorethylen kun falde langsomt, og i værste fald vil der være tetrachlorethylen i indeklimaet i boliger over renserier i koncentrationer over luftkvalitetskriteriet i måneder/år.

Nogle af de gennemførte undersøgelser i regi af kommunernes tilsynspligt har omfattet flere lejligheder end den lejlighed, der er beliggende lige over renseriet (Kampsax 2001a). Flere af disse undersøgelser bekræfter resultaterne, som er gengivet i figur 4.2, idet der kunne konstateres påvirkninger af mange af de øvrige lejligheder i bebyggelserne. Det er således sandsynligt, at eksponeringen som følge af renseridriften også har ført til sinkbidrag i mere fjerntliggende lejligheder.

7.2 Matematisk beskrivelse af sinkeffekten

Ved brug af IAQX 1.0 modellen på de opnåede måleresultater fra pavillonen blev der opnået god overensstemmelse mellem måledata og de matematiske modeller.

Det kan konstateres, at de beregnede desorptionshastigheder er væsentlig lavere end rapporteret ved laboratorieforsøg. Ukritisk anvendelse af ratekonstanter fra litteraturen kan derfor føre til en væsentlig underestimering af sinkbidragets størrelse og tidsforløb.

Desorptionhastigheden i lejligheden (lokalitet 2) var en faktor ca. 10 lavere end den tilsvarende hastighed for pavillonen (lokalitet 1). Pavillonen adskiller sig bygningsmæssigt fra lejligheden ved at bestå af lette bygningsmaterialer som gipsplader og gulvbelægninger, mens lejligheden ligger i en klassisk beboelsesejendom af mursten. Samtidig er lejligheden møbleret.

En anden og væsentlig forklaring på forskellen i desorptionshastighed er sandsynligvis også, at etageadskillelsen i beboelsesejendommen fortsat virker som en kilde til tetrachlorethylen efter renseridriften er ophørt. Rapportens forfattere vurderer, at dette kan være tilfældet ved mange renserier. Brug af "rene" desorptionsratekonstanter fra litteraturen kan derfor føre til misvisende resultater i praksis.

7.3 Hvor opkoncentreres tetrachlorethylen i bygningen?

Med forbehold for det begrænsede datamateriale, indikerer undersøgelserne, at jo mere komplekse sinkflader og jo større indre areal, jo lavere desorptionsratekonstanter og des langsommere sker desorptionen.

Litteraturen angiver, at stort set alle materialer i en bygning kan fungere som sinkpools. Meininghaus et al. (2000) refererer, at særligt porøse materialer eller materialer der indeholder en organisk fase, udgør gode sorbenter. Pools ?

Nærværende undersøgelse viser, at særligt etageadskillelsen mellem det tidligere renseri og lejligheden kan udgøre en meget betydelig pool af tetrachlorethylen. I det foreliggende eksempel blev der kun fundet mindre mængder tetrachlorethylen i hulmuren. Undersøgelsen viser også, at der kan påvises tetrachlorethylen i stort set alle materialer i et indeklima som et udsat for stoffet - inklusiv fødevarer.

7.4 Sinkeffektens betydning i relation til kontrol af renserier i drift

De mange indledende målinger, som kommunerne har gennemført til belysning af påvirkningen af boliger fra renseridrift, har vist, at der i lejligheder over igangværende renserier typisk påvises 1-5 mg tetrachlorethylen/m³ (Kampsax 2001a , MILJØ-KEMI 2001), når der ikke er taget tiltag for at begrænse påvirkningen.

Der er i flere renserier efterfølgende gennemført en del tiltag til begrænsning af emissionen fra renseriernes drift. Miljøstyrelsens projekt til afdækning af mulighederne for at reducere bidraget fra renserierne til overliggende lejligheder (Miljøstyrelsen, 2001b) har vist, at det tilsyneladende er muligt at nedbringe bidraget fra et igangværende renseri til overliggende lejligheder til i hvert fald 0,3 mg tetrachlorethylen/m³, men at det er tvivlsomt, om man kan komme under luftkvalitetskriteriet på 0,006 mg/m³ .

Oven i bidraget fra renseriets drift har denne undersøgelse vist, at der i en lang periode efter tiltagenes gennemførelse skal regnes med betydelige bidrag fra sink-pools i boligen. Sinkbidraget gør det yderligere tvivlsomt, om man kan komme under luftkvalitetskriteriet.

Dette har ikke mindst betydning for fastsættelsen af tidsfrister i forbindelse med kommunernes tilsyn med renserierne.

Nærværende undersøgelse viser, at fedtholdige materialer som smør og fedt kan adsorbere tetrachlorethylen. I bynære områder er det ikke ualmindeligt, at igangværende renserier ligger dør om dør med dagligvarebutikker. Da tetrachlorethylen kan trænge igennem mure og vægge, kan det således ikke udelukkes, at der er et sundhedsmæssigt problem i relation til påvirkning af dagligvarer med tetrachlorethylen.

7.5 Sinkeffektens betydning i relation til nedlagte renserier

Det er skønnet, at der er mellem 1000-2000 nedlagte renserier i Danmark. Disse renserier har været i drift i en tid, hvor mere lempelige principper for håndtering af kemikalier var gældende med deraf følgende større risiko for spredning af kemikalierne. Der er således grund til at formode, at renserier og omkringliggende boliger har været udsat for højere eksponeringer end set i denne undersøgelse.

Da målingerne viser, at der i værste fald kan være bidrag fra bygningsmaterialer og interiøri måneder eller år efter lukningen af et renseri, er der sandsynligt, at der er et uafdækket problem i relation til disse ejendomme med tidligere renseridrift.

Er der tillige en jord- og grundvandsforurening kan det give en yderligere forurening til indeklima og bygningskonstruktion.

De tidligere renserilokaler anvendes nu til en række andre formål såsom boliger, kontorer, forretninger etc. Hvis der fortsat er større dele af de oprindelige byggematerialer (dvs. vægplader, lofter, skillevægge) tilbage i renserilokalerne er der en betydelig risiko for en langvarig påvirkning af indeklimaet.

Undersøgelsen har også vist, at tetrachlorethylen ophobes i fedtholdige fødevarer. Hvis lokalerne anvendes til produktion eller salg af f.eks. kød, ost eller andre eller mælkeprodukter, kan der ske en forurening af fødevarerne.

7.6 Sinkeffektens betydning i relation til vurdering af jord- og grundvandsforurening

En gennemgang af erfaringer fra jord- og grundvandsundersøgelser viser, at typiske forureningsniveauer i poreluften under eksisterende eller tidligere renserier er 0,3-100 mg/m³ (Kampsax 2001b). Miljøstyrelsens JAGG-model til beregning af fluxen ind i boliger indikerer påvirkninger svarende til 0,003-1 mg/m³, (typisk 0,001-0,1 mg/m³).

Som det fremgår, er dette bidrag fra jord- og grundvandsforurening i samme størrelsesorden som sinkbidraget, der blev bestemt ved lokalitet 1 og 2.

Tilstedeværelsen af sådanne 2 - eller principielt flere – bidrag i samme størrelsesorden bør give anledning til en revurdering af, hvorledes indsatsen tilrettelægges mest hensigtmæssigt. Er det samfundsøkonomisk mest fordelagtigt at håndtere jord- og grundvandsforureningen på en given lokalitet, eller bør der sættes ind over for opkoncentrationer af forurening på sinks i bygningen?

Eksemplet tjener til at illustrere vigtigheden af at have fokus på alle potentielle bidrag og vurdere disse i forhold til hinanden.

Yderligere skal man holde sig for øje, at tilstedeværelsen af en sinkeffekt betyder at der ved kontrolmålinger under gulv i en bygning efter oprensning af en jordforurening er risiko for at medtage såvel bidrag fra restforureningen som sinkbidrag fra bygningskonstruktionen.

7.7 Anvendelse af administrative grænseværdier for bidraget fra renseri til boliger

Forestiller man sig, at det fra miljømyndighedernes side konkluderes, at det pt. ikke er muligt at overholde luftkvalitetskriteriet i boliger beliggende over igangværende renserier, kan det være nødvendigt, som en midlertidig løsning, at fastsætte nogle administrative kontrolgrænser. Også her får sinkeffekten betydning.

Hvis resultaterne (figur 6.2 og figur 6.4 – modelrenseri 2) i denne undersøgelse er repræsentative for alle renserier, betyder det for et nedlagt renseri, at alene bidraget fra sinks i de tidligere renserilokaler vil udgøre mere end 5 mg/m³ i op til 1½ måned efter at renseridriften ophørte fuldstændig. Med renseriet i drift vil der desuden være et bidrag fra driften, og koncentrationen af tetrachlorethylen i renseriet vil derfor være væsentligt over de 5 mg/m³ i perioden. Hvor høj koncentrationen vil være og hvor længde, der vil være mere end 5 mg/m³ i renseriet afhænger helt af renseriets drift samt brug af emissionsbegrænsende foranstaltninger.

Ud fra værdierne i tabel 6.4 (der angiver værdier fundet ved ekstrapolation af koncentrationsforløbet i figur 6.2) kan det konstateres, at sinkbidrag i lejligheden beliggende over renseriet først kommer under 0,1 mg/m³ ca. ½ år efter kilden til forurening er fjernet. Forestiller man sig, at renseriet fortsat er i drift og at driften fører til et bidrag i lejligheden, vil det formodentlig tage længere end ½ år at opnå koncentrationsniveauer i lejligheden under 0,1 mg/m³.

7.8 Hvornår kan det antages, at boligen er upåvirket af drift af renseri, sinkeffekt mm. ved fjernelse af alle kilder til forurening?

Spørgsmålet om, hvornår det kan antages, at boligen er upåvirket af renseridriften, sinkeffekt mm. ved fjernelse af alle kilder, melder sig naturligt.

Miljøstyrelsen gennemførte et projekt til bestemmelse af naturligt forekommende niveauer af tetrachlorethylen i indeklimaet i boliger (Miljøstyrelsen, 2001a). Her viste målinger i indeklimaet i 24 boliger beliggende langt fra renserier koncentrationer af tetrachlorethylen mellem 0,00002 og 0,0022 mg/m³. De højeste værdier blev konstateret i lejligheder og boliger, hvor der var tilført renset tekstil. Disse koncentrationsniveauer repræsenterer således de "upåvirkede" niveauer, og målingerne viser, at det er muligt at nå disse niveauer, hvis kilder til forurening elimineres.

Forestiller man sig, at alle kilder til forurening med tetrachlorethylen fjernes, vurderes det på basis af de i afsnit 6 gennemførte modelkørsler samt resultaterne af de foretagne målinger, at noget der nærmer sig luftkvalitetskriteriet vil være opnået i indeklimaet i boligen efter flere måneder eller få år afhængig af bl.a. typen af sinkflader og eksponeringsniveauet inden kilden til forurening blev fjernet.

Opnåelse af baggrundsniveauerne som fundet i Miljøstyrelsen (2001a) vil formodentlig tage år.

7.9 Sinkproblematik for andre brancher og stoftyper

Ved gennemgang af resultaterne fra udenlandske undersøgelser kan det konstateres, at så at sige alle organiske stoffer i et eller andet omfang udviser sinkeffekter.

Dette betyder, at sinkeffekter også vil forekomme for en lang række af de miljøfremmede stoffer som anvendes i de småindustrier, der er placeret i boligområder, fx benzin- og dieseludsalg, farvehandlere, autolakerier og –mekanikere.

Som for renserierne skal man for disse bolignære industrier holde sig for øje, at der ud over de almindelige kilder til forurening kan være et sinkbidrag, der kan fortsætte længe efter, at kilden til forureningen er reduceret eller fjernet.

En sandsynlig tilstedeværelse af sinkeffekter betyder, at man ved tolkning af måleresultater i boliger, herunder vurderinger af risici og behovet for afhjælpning, skal udvise forsigtighed og i videst muligt omfang medtage sinkeffekten i vurderingen.

7.10 Behov for yderligere viden om sinkeffekten

Som det fremgår af ovenstående afsnit er det nødvendigt at inddrage sinkeffekten i risikovurderinger samt ved vurdering og prioritering af afværgetiltag.

Nærværende projekt viser dog, at det er yderst kompliceret at regne på sinkeffektens størrelse og forløb, idet der ikke foreligger tilstrækkelig og anvendelig viden om ad- og desorptionsprocessen og de styrende ratekonstanters størrelse til brug for beregninger i fuld-skala. Brug af litteraturværdier, som ikke har forbindelse med den aktuelle situation, kan i værste fald føre til enten en underestimering af den påvirkning man udsætter indeklimaet for eller alternativt til uhensigtsmæssig brug af ressourcer til afværgeforanstaltninger.