| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Dokumentation af sinkeffekter for tetrachlorethylen
8. Konklusion
Nærværende projekt har haft til mål at belyse sinkeffekten i forbindelse med
renserier og omkringliggende boliger. Undersøgelsen har omfattet målinger på 2
lokaliteter, hvor der har været enten renseridrift eller ind- og udlevering af renset
tekstil.
Undersøgelserne viser, at tetrachlorethylen adsorberes til bygningsdele og interiør i
renserier og omkringliggende lejligheder og desorberes igen, når forureningsniveauet i
luften falder, f.eks. ved lukning af renseriet.
Desorptionen er forholdsvis langsom, og målinger på 2 lokaliteter viser, at
indeklimakoncentrationer af tetrachlorethylen kan overskride luftkvalitetskriteriet i
måneder/år efter at renseriaktiviteten var nedlagt.
Undersøgelsen viser videre, at etageadskillelsen på en af de undersøgte lokaliteter
udgør en god sorbent for tetrachlorethylen, der langsomt afgives til indeklimaet.
Målingerne indikerer, at bygningsdele såsom mure og beton generelt kan adsorbere større
mængder af forureningskomponenter end gipspladser og træ, hvilket er i overensstemmelse
med andre refererede undersøgelser.
Målinger viser, at fedtrige fødevarer er gode sorbenter (sinks). Da mange renserier,
hvad enten de er nedlagte eller igangværende, ofte ligger tæt på dagligvarebutikker,
kan bidrag fra sinks eller bidrag fra driften af renserier give anledning til en
forurening af fødevarer.
Resultaterne af undersøgelserne giver, trods deres begrænsede omfang, anledning til
at formode, at sinkeffekter også kan forventes for andre miljøfremmede stoffer. Dette
betyder, at lignende forsinkede effekter må formodes for en lang række af de
miljøfremmede stoffer som anvendes i såvel boliger som småindustrier, der er placeret i
boligområder, fx benzin- og dieseludsalg, farvehandlere, autolakerier og
mekanikere.
Sinkeffekten implicerer en række problemstillinger i relation til bl.a.