Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på deponeringsanlæg

Forord

Denne rapport er finansieret af Miljøstyrelsen og er udarbejdet af Carl Bro as i samarbejde med DHI, Institut for Vand og Miljø samt DTU, Institut for Miljøteknologi.

Projektet har været fulgt af en styregruppe med følgende medlemmer:

Jørgen G. Hansen Miljøstyrelsen (formand for styregruppen)
Povl O. Rasmussen Miljøstyrelsen
Morten Therkildsen Renodjurs I/S (for Reno-Sam)
Jørgen Krarup Nordjyllands Amt (for Amtsrådsforeningen)
Steen Bille AV Miljø
Søren Møller-Madsen I/S REFA
Ole Hjelmar DHI - Institut for Vand og Miljø
Carsten Skov Carl Bro as


Det skal bemærkes, at styregruppens deltagere ikke nødvendigvis står inde for projektets afgrænsning, metoder og anbefalinger.

Projektet er gennemført af en projektgruppe bestående af: Roald Thor Jørgensen, Carsten Christiansen, Pia L. Winther og Carsten Skov fra Carl Bro as, Ole Hjelmar og Jette Bjerre Hansen fra DHI, Institut for Vand og Miljø, samt af Thomas H. Christensen fra Institut for Miljøteknologi, DTU. Projektledelsen er varetaget af Carsten Skov.

Rapporten henvender sig primært til teknikere og myndigheder, der beskæftiger sig med godkendelse, indretning og drift af deponeringsanlæg.

Projektets hovedmålgruppe er:
Sagsbehandlere i Miljøstyrelsen og i amter
Ejere af deponeringsanlæg
Rådgivere inden for fagområdet

AV Miljø og I/S REFA takkes for konstruktiv bistand ved sorteringsforsøg. H.P. Olsen Vognmandsforretning A/S takkes for udlån af containere og bistand ved sorteringsforsøg.