|
Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på deponeringsanlæg Sammenfatning og konklusionerUndersøgelsen For de 3 deponeringsanlæg (AV Miljø og I/S REFAs 2 deponeringsanlæg), som indgår i dette projekt, er indledningsvist gennemgået den nuværende opdeling af affald og mængder, som deponeres. Der er udført sorteringsforsøg på i alt 3 deponeringsanlæg. Det er valgt at sortere på blandet affald, da det oftest vil være denne affaldstypes sammensætning, som er ukendt. Der er sorteret på 13 lastbillæs blandet affald og derved er opnået kendskab til hyppigt forekommende materialer i det blandede affald. Endvidere er beskrevet en simpel metode til at registrere materialetyper i affaldslæs med affald af ensartet karakter, hvorved der kan opnås kendskab til sammensætningen af en stor del af det blandede affald, som deponeres i en celle på et deponeringsanlæg. Der er udført en indledende kortlægning af affaldets udvaskningsegenskaber. Der er således indsamlet udvaskningsdata for en række affaldstyper samt perkolatdata fra etaper på deponeringsanlæg. En model til beskrivelse af frigivelse af perkolat til nærmeste recipient er opstillet for et typisk deponeringsanlæg. Modellen kan anvendes til at identificere kritiske stoffer for et specifikt deponeringsanlæg efter justering af inputdata. Der er opstillet et foreløbigt affaldskatalog med de indsamlede data. Kataloget kan løbende udbygges/revideres, efterhånden som nye data fremkommer. Det er beskrevet, hvorledes der kan udarbejdes et forslag til en positivliste for et deponeringsanlæg ved anvendelse af affaldskatalog, model for frigivelse af perkolat samt evt. diverse forsøg. Projektresultater Mængden af deponeret affald på de 3 anlæg, som indgår i projektet, udgør ca. 12% af den samlede deponering i Danmark. Sorteringsforsøg: Blandet affald til deponering blev udvalgt til sortering, fordi øvrige affaldstyper er forholdsvis vel beskrevet. Der blev udvalgt affaldslæs fra genbrugsstationer, industrier og bygge- og anlægssektoren. Det var fra de største affaldsproducenter, læssene blev udvalgt. Der blev udvalgt 1-3 containere ad gangen, som blev stillet til side på en sorteringsplads. Herved var det sikkert, at der var tilstrækkeligt med affald til en hel dags sortering. Metoden til sortering blev udformet således, at den er praktisk anvendelig. Først blev foretaget en visuel vurdering af læssenes homogenitet. For de homogene læs blev kun sorteret 1/3-1/2-del. Der blev maks. brugt 3 timer på at sortere et læs. Først blev læsset sorteret med en maskine med grab og derefter håndsorteret. Af øvrigt udstyr blev anvendt midi- og minicontainere, vægt (0-150 kg), brovægt (120 kg -13 ton) og diverse personlige værnemidler. Der er sorteret 13 lastbillæs blandet affald på de 3 deponeringsanlæg, og den gennemsnitlige sammensætning observeret ved sorteringerne er angivet i nedenstående tabel. Tabel:
Restfraktionen består af mindre dele, hovedsageligt mindre end 5 cm i diameter, og det er vanskeligt at bedømme, hvilke materialer den består af. Generelt kan det siges, at restfraktionen vil bestå af små affaldsstykker af de fraktioner, der ellers er blevet observeret i forsøgene. Endvidere kan restfraktionen bestå af mange små materialer, som ikke kan iagttages ved sådanne sorteringsforsøg, såsom opfej, gulvafslib el. lign. Ensartede læs: Læs med blandet affald af ensartet karakter defineres som læs med mindre end 3 fraktioner. Der blev observeret mange ensartede læs fra industrier på AV Miljø og Gerringe Deponeringsanlæg, som der ikke var nogen mening i at sortere. I stedet blev disse læs registreret ud fra kildeoplysninger og personalets erfaringer. I registreringen er medtaget de industrier, som leverer de største mængder. Ved denne registrering blev beskrevet henholdsvis 12% og 16% af materialerne i det blandede affald tilført anlæggene i 1999. Affaldets udvaskningsegenskaber: Det var muligt at indsamle litteraturdata for udvaskning fra gipsaffald, blandet inert affald, glas, vejopfej, slam fra spildevandsrensningsanlæg, beton, shredderaffald, forurenet jord samt diverse slagger og aske. Perkolatdata fra etaper med inert/mineralsk affald, blandet affald samt shredderaffald med lave L/S forhold blev indsamlet. Der mangler data for en række væsentlige affaldsfraktioner i blandet affald, såsom restfraktionen, plast, mineraluld, tagpap m.fl. Model til beregning af perkolatudsivning: Grundvands- og recipientkvalitetskrav er gennemgået. En model til beskrivelse af frigivelse af perkolat er opstillet for et typisk deponeringsanlæg. Modellen er anvendt til at udføre eksempler på beregninger for 4 affaldsfraktioner. Fortyndingsmodellen er meget følsom over for variation i fortyndingstallet. Modellen kan anvendes til at identificere kritiske stoffer på en specifik lokalitet for et deponeringsanlæg efter justering af inputdata. Fortyndingstallet bør estimeres så nøjagtigt som muligt efter en konkret risikovurdering, hvor der også tages hensyn til aktuelle baggrundsniveauer af de kritiske stoffer. Foreløbigt affaldskatalog: De indsamlede data er indført i kataloget. Data fra udvaskningsforsøg er begrænset, og kataloget bør løbende udbygges/revideres, efterhånden som nye data fremkommer. Kataloget er anvendt til identificering af kritiske affaldsfraktioner. Praktisk anvendelige acceptprocedurer: Der er beskrevet praktisk orienterede acceptprocedurer, hvor en model til beregning af perkolatudsivning og affaldskataloget anvendes. En metode til undersøgelse af en problematisk affaldstype (såsom blandet affald) er beskrevet. Heri er inddraget erfaringer fra feltforsøgene og projektet i øvrigt. Hovedkonklusioner De udførte sorteringsforsøg er anvendelige i praksis til at beskrive sammensætningen af blandet affald til deponering. Ud fra sorteringsforsøgene er opnået kendskab til hyppigt forekommende materialer i det blandede affald. Herunder blev det observeret, at restfraktionen (affaldet som er tilbage efter sorteringen) i gennemsnit udgør ca. 50% af blandet affald til deponering. Ved registrering af materialer i affaldslæs med affald af ensartet karakter kan der opnås kendskab til sammensætningen af en stor del af det blandede affald til deponering. Litteraturdata om bl.a. udvaskningsegenskaber og observationer fra sorteringsforsøgene er samlet i et affaldskatalog. Der mangler data for en række væsentlige fraktioner i blandet affald, såsom restfraktionen, plast, mineraluld, tagpap m.m. Kataloget bør løbende udbygges/revideres, efterhånden som nye data fremkommer. Kritiske affaldsfraktioner kan identificeres ved anvendelse af kataloget. Bl.a. er restfraktionen, plast, mineraluld, tagpap, linoleum, tekstiler og gipsplader i blandet affald til deponering identificeret som kritiske. En praktisk anvendelig acceptprocedure for affald til deponering kan indeholde affaldskataloget og modellen til beregning af perkolatudsivning, hvilket er værktøjer, som begge er udviklet i dette projekt.
|