3.3.1 Udvælgelse af læs

AV Miljø:

På AV Miljø udgøres det blandede affald af 35% affald fra kommunal indsamling (hovedsageligt storskrald fra genbrugsstationer) og 58% industriaffald, mens de resterende 7% er bygge- og anlægsaffald.

I løbet af udvælgelsen af læs til sortering viste det sig, at AV Miljø i perioden januar-februar 2000 modtog læs med industriaffald af blandet karakter (se definitioner) fra meget få kilder. Derfor blev der kun sorteret 2 læs industriaffald.

Da mange læs med industriaffald er af ensartet karakter (se definitioner), giver det ikke mening at sortere dem. Derfor blev det besluttet, at fraktioner i de ensartede læs kan registreres ud fra personalets observationer (se afsnit 3.3.3).

Gerringe Deponeringsanlæg:

På Gerringe Deponeringsanlæg udgøres det blandede affald af 47% affald fra kommunal indsamling (hovedsageligt storskrald fra genbrugsstationer) og 53% industriaffald (inkl. affald fra bygge- og anlæg).

Fra industrier blev 3 læs sorteret. De fleste af disse læs har karakter af bygge- og anlægs affald. Derefter blev det forsøgt at udvælge læs fra andre kildetyper, som ikke indeholdt bygge- og anlægsaffald. Dette vurderede personalet ville være meget vanskeligt, hvorefter det blev besluttet i stedet at udvælge læs med industriaffald fra Hasselø Nor Deponeringsanlæg, der modtager væsentligt mere blandet affald fra industrier, og som er beliggende i samme region som Gerringe Deponeringsanlæg.

Hasselø Nor Deponeringsanlæg:

På Hasselø Nor Deponeringsanlæg i 1999 var 41% af det blandede affald fra kommunal indsamling, og 59% var fra industrier. Der blev udvalgt og sorteret i alt 4 læs med industriaffald for at supplere forsøgene på Gerringe Deponeringsanlæg.

Oversigt over udvalgte læs

I alt er udført sortering på 14 lastbillæs.

Alle resultater fra sorteringer er samlet i bilag 1.1-1.13 (ekskl. resultater fra sortering på AV Miljø d. 28/3-2000).

I de følgende figurer er afbildet den procentvise fordeling af fraktioner i blandet affald sorteret på AV Miljø, Gerringe Deponeringsanlæg og Hasselø Nor Deponeringsanlæg.

I nedenstående figur er afbildet resultater fra sortering på AV Miljø. Affaldet i læsset, som blev sorteret på AV Miljø d. 28. marts 2000, vejede 660 kg og bestod af 98% mineraluld og 2% gips. Altså må dette læs betegnes som værende af ensartet karakter og er derfor ikke afbildet i nedenstående figur og er ikke medtaget i beregning for læs af blandet karakter i tabel 3.3.

Se her!

Figur 3.1
Procentvis fordeling af fraktioner i blandet affald sorteret på AV Miljø. De afbildede %-fordelinger er fra resultatskemaer i bilag 1.1-1.3.
    

Se her!

Figur 3.2
Procentvis fordeling af fraktioner i blandet affald fra industrier, sorteret på Gerringe Deponeringsanlæg d. 15. februar 2000. De afbildede %-fordelinger er fra resultatskemaer i bilag 1.4-1.6.
  

Se her!

Figur 3.3
Procentvis fordeling af fraktioner i blandet affald fra kommunale genbrugsstationer, sorteret på Gerringe Deponeringsanlæg d. 22. februar 2000. De afbildede %-fordelinger er fra resultatskemaer i bilag 1.7-1.9.
   

Se her!

Figur 3.4
Procentvis fordeling af fraktioner i blandet affald fra 4 læs industriaffald sorteret på Hasselø Nor Deponeringsanlæg d. 14. marts 2000. De afbildede %-fordelinger er fra resultatskemaer i bilag 1.10-1.13.

3.3.3 Registrering af ensartede læs

En del læs med blandet affald, som bliver tilført deponeringsanlæggene, har en ensartet karakter, dvs. at de består af højst 3 materialefraktioner.

Det har ingen mening at sortere ensartede læs, og derfor er der i stedet foretaget en registrering af sammensætningen af de ensartede læs.

Denne registrering er udført på AV Miljø og Gerringe Deponeringsanlæg, og resultaterne herfra ses i det nedenstående.

AV Miljø

Registreringen af læs med blandet affald af ensartet karakter er foretaget ud fra personalets erfaringer og ud fra deponeringsanlæggets kildeoplysninger for 1999.

Læssene med blandet affald af ensartet karakter er fra erhverv, idet personalets erfaring er, at affald, modtaget fra kommunal indsamling, er af blandet karakter.

I registreringen er medtaget de industrier, som leverer de største mængder, og som leverer læs med højst 3 fraktioner. Derfor vil der være mængder fra industrier, som leverer få læs med ensartet affald, der ikke er medtaget i nedenstående liste.

Tabel 3.1
Læs med blandet affald af ensartet karakter, registreret hos AV Miljø

Således repræsenterer registreringen af de ensartede læs ca. 12% af den samlede mængde deponeringsegnet blandet industriaffald deponeret på AV Miljø i 1999.

Gerringe Deponeringsanlæg

Registreringen af læs med blandet affald af ensartet karakter er foretaget ud fra personalets erfaringer og ud fra deponeringsanlæggets kildeoplysninger for 1999.

Læssene med blandet affald af ensartet karakter er fra industrier og bygge- og anlæg, idet personalets erfaring er, at affald, modtaget fra kommunal indsamling, er af blandet karakter.

I registreringen er medtaget industrier, der leverer læs med højst 3 fraktioner og mere end 10 ton/år. Derfor vil der være mængder fra industrier, som leverer få læs med ensartet affald, der ikke er medtaget i nedenstående liste.

Tabel 3.2
Læs med blandet affald fra industrier af ensartet karakter, registreret på Gerringe Deponeringsanlæg

Således repræsenterer registreringen af de ensartede læs ca. 16% af den samlede mængde deponeringsegnet blandet industriaffald deponeret på Gerringe Deponeringsanlæg i 1999.

3.4 Vurdering af forsøgsresultater

Fraktionsfordelingen, observeret ved sorteringsforsøgene, er repræsentativ for sammensætningen af blandet affald modtaget på AV Miljø samt Gerringe og Hasselø Nor Deponeringsanlæg. Resultater fra disse beregninger er vist i afsnit 3.4.1-3.4.3.

3.4.1 Beregnet fordeling af fraktioner

På AV Miljø og Gerringe og Hasselø Nor Deponeringsanlæg er sorteret 13 læs med i alt 42,0 ton blandet deponeringsegnet affald fra industrier samt bygge- og anlæg og kommunal indsamling (genbrugsstationer). Heri er ikke medtaget et læs sorteret på AV Miljø d. 28. marts fra kommunal genbrugsstation, da dette læs kun indeholdt 2 fraktioner og derfor må betegnes som et læs af ensartet karakter.

Den sorterede mængde udgør ca. 0,1% af den samlede mængde affald deponeret på disse anlæg i 1998. Da mængden af sorteret affald er forholdsvis lille, er graden af repræsentativitet for den samlede affaldsmængde begrænset.

På anlæggene blev i 1998 deponeret i alt 33.268 ton blandet deponeringsegnet affald fra industrier samt bygge- og anlæg (på AV Miljø, Gerringe og Hasselø Nor Deponeringsanlæg) og 11.450 ton fra kommunale genbrugsstationer (på AV Miljø og Gerringe Deponeringsanlæg).

Disse mængder udgør ca. 6% af de 694.710 ton blandet deponeringsegnet affald fra industri, bygge- og anlæg samt fra kommunal indsamling (storskrald), som blev deponeret i Danmark i 1998.

I nedenstående tabel er angivet antal læs, hvori den pågældende affaldsfraktion blev observeret samt gennemsnitlig sammensætning af blandet deponeringsegnet affald fra industrier og fra kommunal indsamling (storskrald) beregnet ud fra sorteringsforsøg.

Endvidere er angivet observerede maks.-værdier i sorteringsforsøgene. Min.-værdier er ikke angivet, da disse er lig nul, idet ingen affaldsfraktioner blev observeret i alle de sorterede læs.

Tabel 3.3
Beregnet sammensætning af blandet affald i læs af blandet karakter. Vægtet gennemsnitlig %-fordeling, beregnet ud fra sorteringsforsøg på 13 læs.

3.4.2 Diskussion af forsøgsresultater

3.4.2.1 Affald i læs af blandet karakter

Fraktioner, såsom pap og papir, jern og metal, gipsplader m.m., transporteres normalt til genanvendelse. Endvidere vil fraktioner som træ og dagrenovation oftest blive transporteret til forbrændingsanlæg. At disse fraktioner er observeret i blandet affald, skyldes sorteringen ved kilden, hvor det f.eks. kan have været vanskeligt at adskille fraktionerne fra øvrige affaldsfraktioner.

Restfraktion

Det er observeret, at ca. halvdelen af dette affald er restfraktion, som er tilbage efter sorteringen. Restfraktionen består af små affaldsstykker (ca. 0-20 cm) af de øvrige fraktioner, der blev observeret i de pågældende læs.

Således vil det være vanskeligt ud fra en praktisk synsvinkel at adskille/udsortere ca. halvdelen af affaldet i læs af blandet karakter.

I sorteringen på AV Miljø d. 17. februar 2000 med affald fra en boligforening blev 1/5 af restfraktionen sorteret manuelt yderligere ca. ½ time. Heraf blev 41% udsorteret som sten, mens der fra den resterende del af restfraktionen (stort set) ikke kunne udsorteres mere, idet den bestod af mange forskellige materialer og af så små affaldsstykker, at det ikke var praktisk muligt indenfor en rimelig tidshorisont at sortere yderligere.

Fotos af restfraktioner fra diverse sorteringer ses i bilag 2.

Yderligere beskrivelse af restfraktionen er vanskelig, men generelt kan det siges, at restfraktionen vil bestå af små affaldsstykker af de fraktioner, der ellers er blevet observeret i forsøgene. Endvidere kan restfraktionen bestå af mange små materialer, som ikke kan iagttages ved sådanne sorteringsforsøg, såsom opfej, gulvafslib el. lign.

Da restfraktionen udgør halvdelen af det affald i læs af blandet karakter, og da der kan være en væsentlig udvaskning fra denne fraktion, bør den undersøges nærmere.

Metode til sortering

Udgangspunktet ved sorteringerne var, at et læs skulle kunne sorteres i løbet af max. 3 timer (se forsøgsbeskrivelse i afsnit 3.2). Hvis en sortering af et læs tager længere tid, vurderes metoden ikke at være praktisk anvendelig.

Således blev sorteringen, udført på AV Miljø d. 17. februar 2000 (se bilag 1.3), standset efter sortering af 1/5 af restfraktionen, idet dette ville have taget flere timer. Endvidere blev det vurderet, at restfraktionen var så homogen, at de resterende 4/5 svarede til den sorterede 1/5.

Ved sorteringen på Gerringe Deponeringsanlæg d. 15. februar 2000 (se bilag 1.4) blev sorteret ca. 1/3, da det blev vurderet, at læsset var homogent, bestående hovedsageligt af 5 fraktioner.

Samme dag blev ved den næste sortering (angivet i bilag 1.5) observeret en stor fraktion dagrenovation. Dagen efter sorteringen blev det klart, at vejningen af fraktionen med dagrenovation var fejlbehæftet, og da vejningen ikke kunne gentages, blev vægten beregnet ud fra læssets samlede vægt.

Ved den sidste sortering samme dag (se bilag 1.6) blev sorteret ca. 1/3 af læsset, idet læsset var homogent, bestående hovedsageligt af 4 fraktioner. Ved de efterfølgende beregninger viste det sig, at reelt kun 16-19% af læsset var blevet sorteret. Selvom det kun var 16-19% af læsset, der blev sorteret, vurderes det, at den sorterede del af læsset er repræsentativ for hele læsset.

Sorteringen, udført d. 15. februar 2000, blev udført på 3 forskellige læs inden for en dag, hvoraf kun ca. 1/3 af 2 af læssene blev sorteret. Det blev i løbet af dagen vurderet, at informationen fra det sorterede affald ville være mere repræsentativ, hvis der blev sorteret på flere læs i stedet for kun et læs. Desuden blev det vurderet, at den delvise sortering af 2 af læssene var repræsentativ for alt affaldet i læssene.

Ved sorteringerne, udført af I/S REFA d. 22. februar 2000 på Gerringe Deponeringsanlæg (se bilag 1.7-1.9) og d. 14. marts 2000 på Hasselø Nor Deponeringsanlæg, blev den usorterede del af læssene ikke vejet (denne vejning blev dog udført ved sorteringen angivet i bilag 1.10), hvorved en kontrol og beregning af differencen ved vejningerne ikke er mulig for disse sorteringer.

Ved sorteringerne, udført af I/S REFA d. 22. februar og d. 14. marts, blev mellem 30-60% af læssene sorteret, hvorefter det blev antaget, at den usorterede andel af læssene havde den samme fordeling af fraktioner. Denne antagelse vurderes at være rimelig, da læssene kun bestod af 4-6 fraktioner.

Usikkerhed ved sortering

Vejeudstyrets usikkerhed ved vejning i sorteringsforsøgene er for små vægte ca. ± 1 kg og for brovægte ± 20 kg. Generelt er den samlede usikkerhed ca. 10%, hvoraf den største usikkerhed findes ved vejning af forholdsvis små mængder (ca. 100 kg) på brovægtene. Usikkerheden ved sorteringerne er så stor, at den ikke alene kan forklares med vægtenes unøjagtighed. Endvidere kan en del af usikkerheden skyldes, at der går affald tabt ved af- og påfyldninger, samt at der medtages grus fra sorteringspladsens bund ved slutvejningen af restfraktionen. Et bidrag til usikkerheden er også, at en del af det sorterede affald kan være blandet ind i sorteringspladsens bundgrus og derfor ikke kunne vejes med i fraktionerne.

Præcisionen ved vejning af mindre mængder (0-100 kg) på lille vægt vurderes generelt som værende høj. Usikkerheden er højere ved vejning af de lette fraktioner, såsom papir, plast, mineraluld m.m., da usikkerheden er relativ stor i forhold til de små mængdeværdier.

Ved sorteringen d. 8. februar 2000 på AV Miljø blev fraktionen ventilationsrør vejet på brovægt, da rørene fyldte så meget, at det ikke var muligt at veje dem på den lille vægt. Der er således en væsentlig usikkerhed ved vejningen af denne fraktion, men efter forholdene var dette den bedste praktisk anvendelige mulighed for vejning.

3.4.2.2 Blandet affald i læs af ensartet karakter

For AV Miljø og Gerringe Deponeringsanlæg er blandet affald fra industri og bygge- og anlæg i læs af ensartet karakter registreret, som vist i tabel 3.1 og 3.2 i afsnit 3.3.3.

Visse af affaldsfraktionerne i disse læs er meget særegne fra nogle bestemte virksomheder i de pågældende regioner. Afhængig af mængden af disse fraktioner bør det for hver fraktion vurderes, om den kan accepteres til deponering på det pågældende anlæg.

For AV Miljø vil det især være fraktionerne glasaffald, foliebelagt blød plast, filtermateriale (fra kemisk produktion), tomme malerbøtter inkl. indtørret maling og kabler, for hvilke der er deponeret mere end 100 ton i 1999 og som bør vurderes nærmere.

For Gerringe Deponeringsanlæg vil det især være fraktionerne kompost/spagnum og aske fra frøforbrænding, som bør vurderes nærmere.

3.4.3 Praktiske erfaringer ved beskrivelse af sammensætningen af blandet affald til deponering

Affald i læs af blandet karakter

Sorteringerne har givet et indblik i, hvilke fraktioner det blandede affald er sammensat af.

Sorteringerne har vist, at det er praktisk muligt med den anvendte sorteringsmetode i udvalgte læs at udsortere halvdelen af det blandede affald i specifikke fraktioner, mens den sidste halvdel (restfraktionen) er vanskelig at sortere yderligere. Det vurderes, at den anvendte sorteringsmetode er praktisk anvendelig som en del af den overensstemmelsestestning (karakterisering på testniveau 2), deponeringsanlæggene skal udføre ifølge direktivet.

En yderligere sortering af restfraktionen vil kræve et væsentligt større mandtimeforbrug eller en anden sorteringsmetode.

I nogle tilfælde kunne det på basis af deponeringsanlæggenes kildeoplysninger lade sig gøre at udvælge læs, som kunne være repræsentative for bestemte kilder.

I andre tilfælde viste det sig at være vanskeligt at udvælge læs med blandet affald af blandet karakter baseret på deponeringsanlæggenes kildeoplysninger, idet disse ofte kun indeholdt oplysninger om, hvilken vognmand der leverer læssene og ikke oplysninger om, hvilke kilder vognmændene henter affaldet fra. Hvis al udvælgelse af læs skulle være sket ud fra kildeoplysninger, ville det have krævet en væsentlig større indsats og mandtimeforbrug.

I de tilfælde, hvor læs ikke kunne vælges ud fra kildeoplysninger, blev indkomne læs valgt af deponeringsanlæggenes personale ud fra visuel inspektion og vurdering af, om læssene var af blandet karakter. På AV Miljø var antallet af læs med affald af blandet karakter meget lavt i projektperioden, og i stedet var de fleste læs med blandet affald af ensartet karakter.

I afsnit 7 er angivet en procedure for, hvorledes det kan undersøges (bl.a. ved brug af sortering for affald i læs af blandet karakter), om blandet affald kan optages på positivlisten for et deponeringsanlæg.

Blandet affald i læs af ensartet karakter

Registreringen af læs med blandet affald af ensartet karakter (indeholder maksimalt 3 fraktioner) blev foretaget ud fra personalets erfaringer og kildeoplysninger. En mere præcis registrering af dette kan ske ved, at personalet over en periode på f.eks. 2-3 måneder (eller længere) observerer og registrerer, hvilke fraktioner de ensartede læs består af. Det foreslås, at observationerne udføres ved tipfronten, da man på dette sted på deponeringsanlægget kan få overblik over indholdet i de pågældende læs.