| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Etablering af praktisk anvendelige procedurer for accept af affald på deponeringsanlæg

2. Opdeling af affald til deponering

2.1 Praksis for deponering

I Miljøstyrelsens landsdækkende registreringssystem ISAG anvendes den i tabel 2.1 viste opdeling af affald til deponering ifølge statistikker for 1997 og1998 fra ISAG sekretariatet, /5/.

Tabel 2.1
Opdeling af affald til deponering iflg. ISAG

I tabel 2.2 er sammenstillet den anvendte opdeling i affaldstyper og fraktioner på deponeringsanlægget AV Miljø og hos I/S REFA, som står for de 2 anlæg Gerringe og Hasselø Nor Deponeringsanlæg.

Deponeringen i Danmark er sammenstillet med deponeringen på AV Miljø, beliggende ved København, og med Gerringe og Hasselø Nor Deponeringsanlæg på Lolland-Falster. AV Miljø er et eksempel på et deponi med en større by som opland, mens REFA’s anlæg - Gerringe og Hasselø Nor Deponeringsanlæg - hovedsageligt har landkommuner som opland.

På AV Miljø er det I/S Vestforbrænding og I/S Amagerforbrænding, som står for driften, og på Gerringe og Hasselø Nor Deponeringsanlæg er det I/S REFA, der er driftsansvarlig.

Tabel 2.2
Opdeling af affald hos AV Miljø og hos I/S REFA

Ud fra tabel 2.2 ses der at være væsentlig forskel mellem anlæggene på, hvordan affaldet inddeles ved indregistrering til deponering.

I tabel 2.3 er sammenfattet den anvendte opdeling af affaldet og affaldsmængder på AV Miljø og hos I/S REFA sammenlignet med deponeringen af affald i Danmark.

Tabel 2.3
Mængder af affald deponeret på AV Miljø og på I/S REFA’s deponeringsanlæg samt i Danmark.

Se her!

I tabel 2.3 er brændbart affald opgjort særskilt, fordi det brændbare er midlertidigt oplagret og senere vil blive ført tilbage til forbrænding.

Både på AV Miljø og hos I/S REFA er tendensen, at mængderne af affald til deponering er faldet i perioden 1997-1999, hvilket også er tendensen på landsplan fra 1998-1999.

Tabel 2.4
%-fordeling af affald deponeret på AV Miljø og hos I/S REFA samt i Danmark beregnet ud fra mængder angivet i tabel 2.3.

Se her!

Ud fra tabel 2.4 kan deponeringen på AV Miljø og hos I/S REFA sammenstilles med deponeringen på landsplan.

På AV Miljø deponeres hovedsagelig blandet affald og øvrige affaldstyper, såsom slagger, flyveaske, restprodukt, asbest, gadeopfej, skrot m.m.

Sammenstillet med fordelingen på landsplan er andelen af blandet affald deponeret på AV Miljø lidt mindre, mens andelen af de øvrige affaldstyper (slagger, flyveaske, restprodukt, asbest, gadeopfej, skrot m.m.) er væsentlig større.

Deponeringen hos I/S REFA er fordelt på affaldstyperne blandet affald, jord og sten, slam samt øvrige affaldstyper (såsom slagger, flyveaske, restprodukt, asbest, gadeopfej, skrot m.m.). Sammenstillet med fordelingen på landsplan er andelen af blandet affald deponeret hos I/S REFA lidt mindre, mens andelen af jord og sten, slam samt øvrige affaldstyper (såsom slagger, flyveaske, restprodukt, asbest, gadeopfej, skrot m.m.) er større.

Generelt deponeres der lidt mindre blandet affald på AV Miljø og hos I/S REFA sammenstillet med fordelingen på landsplan, mens der deponeres væsentligt mere af øvrige affaldstyper (såsom slagger, flyveaske, restprodukt, asbest, gadeopfej, skrot m.m.) på AV Miljø og hos I/S REFA.

2.2 Relevans af opdeling

For at karakterisere affaldet, bl.a. med udvaskningsegenskaber, er den nuværende opdeling i affaldstyper anvendt i ISAG og på 3 deponeringsanlæg (jf. tabel 2.2) ikke hensigtsmæssig. I det nedenstående diskuteres relevansen af en yderligere opdeling af affaldstyperne i fraktioner.

Forbrændingsegnet affald må ikke deponeres, og de eksisterende lagre vil så vidt muligt blive tilbageført til forbrændingsanlæg. Derfor vurderes det, at en yderligere opdeling af forbrændingsegnet affald ikke er relevant.

Behandlingsrester (såsom slagger, flyveaske, røggasrensningsprodukter) vurderes at være forholdsvis homogene og vel beskrevne m.h.t. udvaskningspotentiale m.m. Derfor vurderes det, at en yderligere opdeling af behandlingsrester m.m. ikke er nødvendig.

Blandet affald udgør den største mængde til deponering og vil give et væsentligt miljøbelastende stofbidrag til perkolatet. Miljøbelastningen fra blandet affald er komplekst at beskrive, da affaldet i sagens natur varierer meget med hensyn til sammensætning og egenskaber. Derfor vurderes det, at en yderligere opdeling af blandet affald (ikke forbrændingsegnet) i fraktioner er relevant.

I nedenstående afsnit vurderes de enkelte affaldsfraktioner fordelt på hovedkategorier m.h.t. en række kriterier.

2.2.1 Vurdering af inert affald (Kategori I)

Inert affald vurderes under et, da forskellen mellem fraktionerne i denne kategori har mindre betydning.

Genkendeligheden af inert affald i form af glas, beton og tegl vurderes at være høj (også i blandet affald), hvilket dog vil afhænge af størrelsen af de enkelte komponenter.

Hvis komponenterne er relativt store, vil de let kunne identificeres (også i blandet affald), mens små affaldsstykker vil være svære at frasortere. Det vurderes, at stykker af glas og tegl vil være relativt små, da dette er skrøbelige materialer. Beton vil formodentlig forekomme i både små og store dele.

Da inert affald er karakteriseret ved at have en lav frigivelse af stof, forventes det, at udvaskningen vil være lav både på kort og lang sigt.

Da udvaskningspotentialet er lavt for inert affald, vil behovet for miljøbeskyttelse være lille. Derfor vil omfanget af miljøbeskyttende systemer være lille på et affaldsdeponi for inert affald og vil hovedsageligt bestå af passive systemer. Dette øger vigtigheden af kontrollen af inert affald.

Inert affald er karakteriseret ved at være meget stabilt (normalt mineralsk) og vil derfor stort set ikke blive påvirket på lang sigt af hverken kemiske, biologiske eller fysiske processer.

M.h.t. arbejdsmiljø vil inert normalt affald udgøre en lav risiko, da det er meget stabilt.

For 1999 kan mængden af deponeret inert affald i Danmark opgøres ud fra ISAG til ca. 4% af den samlede deponerede mængde affald, hvilket svarer til ca. 40.000 ton (en skønnet andel jord og sten), /5/.

2.2.2 Vurdering af mineralsk affald (Kategori II)

Genkendeligheden af fraktionerne let forurenet jord, slagger, flyveaske, gadefej m.m. vil være stor, idet disse fraktioner i forvejen vil være separerede og blive deponeret særskilt.

Fraktionerne let forurenet jord, slagger, flyveaske, gadefej m.m. vil forventes i ringe grad at forekomme i blandet affald. Hvis større sten skulle forekomme, vil de forholdsvis nemt kunne sorteres fra som inert affald. Hvis jord skulle forekomme, vil jorden være vanskelig at frasortere som mineralsk affald p.g.a. de mange små partikler.

Mineralsk affald vil kunne afgive mindre stofmængder til perkolatet, afhængigt af materialets specifikke karakter og mængden af gennemstrømmet vand (L/S). Der vil normalt næsten udelukkende være tale om uorganisk stof.

Ifølge /3/ må mineralsk affald kun i begrænset omfang kunne opløses i eller reagere kemisk med vand. På et affaldsdeponi for mineralsk affald anvendes passive og/eller aktive miljøbeskyttende systemer.

M.h.t. arbejdsmiljø vil mineralsk affald normalt udgøre en forholdsvis lav risiko, da det er relativt stabilt. Der kan dog for visse typer affald tænkes at kunne forekomme støv- eller partikelgener i forbindelse med håndteringen.

I Danmark omfatter deponering af mineralsk affald for tiden en årlig mængde på ca. 136.000 ton (asbest, slagger, flyveaske samt en skønnet andel af jord og sten) ifølge statistik for 1999 fra Miljøstyrelsens ISAG-sekretariat, /5/. Denne mængde svarer til ca. 13% af den samlede deponerede affaldsmængde.

2.2.3 Vurdering af blandet affald (Kategori III)

Genkendelighed (ved visuel vurdering)

Genkendeligheden af de enkelte fraktioner i blandet affald vil afhænge af størrelsen af de enkelte affaldsstykker, og om stykkerne er sammensat af flere materialer. Små stykker er svært genkendelige, mens store er nemme at genkende.

Mulighed for sortering på enkelte fraktioner

Hvis komponenterne er relativt store, vil de let kunne identificeres, mens små komponenter må forventes at blive sorteret fra i en restfraktion.

Forventede udvaskning (efter ca. 30 års deponering)

Ifølge /3/ er blandet affald en blanding af organisk og uorganisk stof, som ikke eller kun vanskeligt kan skilles ad. Affaldet skal have et begrænset indhold af organisk, langsomt nedbrydeligt stof og må ikke have et højt indhold af letopløselige, mineralske elementer.

Den samlede forventede udvaskning er vanskelig at forudsige for blandet affald.

Beskyttelse af det omgivende miljø

Da udvaskningspotentialet er svært at forudsige for blandet affald, vil behovet for miljøbeskyttelse være højt. Derfor vil omfanget af miljøbeskyttende systemer være stort på et affaldsdeponi for blandet affald, og disse vil bestå af aktive systemer.

Blandet affald kan påvirkes af kemiske, biologiske eller fysiske processer både på kort og lang sigt.

M.h.t. arbejdsmiljø vil blandet affald udgøre en risiko, da det kan være svært at indbygge, forårsage støv, lugt, flyveaffald m.m., tiltrække skadedyr m.v.

Hyppighed af affald

I 1999 i Danmark blev der ifølge ISAG deponeret ca. 674.000 ton andet ikke brændbart og ca. 208.000 ton øvrigt (sigterest, sand og ristestof, slam m.m.), der tilhører kategorien blandet affald, /5/. Denne mængde svarer til ca. 83% af den samlede deponerede affaldsmængde.