Miljømærker på tekstiler

Bilag C
Interviewguide til producenter af tekstiler

COWI og CASA har gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt producenter, detailled og indkøbere af tekstiler. Undersøgelsens formål er bl.a. at pege på, hvordan miljømærkede tekstiler får en større udbredelse. For at kvalificere udsagnene fra spørgeskemaundersøgelsen, har vi valgt at spørge en række producenter, indkøbere og repræsentanter fra detailledet, om de vil deltage i et uddybende interview. Interviewpersonen skal således gennem sit kendskab til branchen og miljømærker assistere med at vurdere og uddybe svarmateriale fra spørgeskemaundersøgelsen.

1 At kende miljømærkerne.

Følgende spørgsmål ønskes afdækket:

1.1 Kender du/I udseendet af - og forskellen på følgende miljømærker?
– vil du beskrive forskellene

  1. Svanemærket
  2. EU Blomsten
  3. Økotex-100-mærket

1.2 Hvilket informationsmaterialer læses i virksomheden?

  1. Tekstil og beklædning?
  2. Miljøstyrelsens informationsmaterialer: Ny Viden, Miljø Danmark, andre?
  3. Ingeniøren?
  4. Andre medier, hvilke?

1.2.1 Hvem læser de forskellige informationsmaterialer?

1.3 I hvilke medier – og i hvilken informationsform – ville I være mest modtagelige for information om miljømærker?

Opfatter du, at følgende medier/informationsform er velegnet eller mindre velegnet:

1.3.1 Saglige informative artikler om miljømærker?

  1. Hvis egnet, i hvilke specifikke aviser, tidsskrifter eller blade?

1.3.2 Artikler med erfaringer om andre producenters erfaringer med miljømærkerne?

  1. Hvis egnet, i hvilke specifikke aviser, tidsskrifter eller blade?

1.4 Forbrugerprogrammer i tv?

1.5 Reklamer?

  1. Hvis egnet, i hvilke specifikke medier?

1.6 Workshops og konferencer?

  1. Hvis egnet, i hvilken sammenhæng?

1.7 Møder med:

  1. Kunder
  2. Leverandører
  3. Grossister
  4. Myndigheder
  5. Rådgivere
  6. Brancheorganisationer
  7. Andre?

1.8 I baggrundsundersøgelsen før dette interview har vi fundet at 32 - 83 % af producenterne ikke kender miljømærkerne. (Mest kendt er Øko-tex 100, Svanen og Blomsten og mindst kendt er andre Europæiske mærker). Tror du denne statistik afspejler virkeligheden?

1.8.1 Hvorfor mener du, at det ser sådan ud?

2 Interorganisatorisk

For at få en indikation af hvordan viden om miljømærker spredes i organisationen, og om der kunne være barrierer forbundet med videnspredningen, vil vi gerne spørge om følgende:

2.1 Har virksomheden en fast procedure for, hvilken information, som skal kommunikeres til virksomhedens ledelse?

2.1.1 Vil viden om miljømærkerne være en information, som skal kommunikeres til ledelsen?

2.1.1 Hvordan foregår forretningsgangen/kommunikation fra den, der bliver opmærksom på information om miljømærker frem til I overvejer om I vil - eller ikke vil søge at få et eller flere tekstiler miljømærket?

  1. Hvem i organisationen vil typisk først blive opmærksom på information om miljømærkerne?
       
  2. Hvem i organisationen vil denne information blive kommunikeret til?
       
  3. Hvem i organisationen vil typisk først blive opmærksom på markedspres om miljømærkede tekstiler?
      
  4. Hvem i organisationen vil denne information blive kommunikeret til?
       
  5. Hvem i organisationen vil kunne beslutte, at det skal undersøges om virksomhedens tekstiler kan opnå et miljømærke?
      
  6. Hvem i organisationen vil skulle give beslutningstageren det nødvendige grundlag for at tage beslutning om denne undersøgelse?
       
  7. Hvem i organisationen vil kunne beslutte, at der skal søges et eller flere tekstiler miljømærket?
       
  8. Hvem i organisationen vil skulle give beslutningstageren det nødvendige grundlag for denne beslutning?

2.1.3 Hvordan er organisationsrelationerne mellem personerne/funktionerne omtalt i spg. a) til h) samt virksomhedens øverste ledelse?

2.2 Vurderer du/I, at organisationens struktur, kompetencefordeling eller kommunikationsveje kan være en barriere mod udbredelsen af kendskabet til miljømærker eller arbejdet med at indkøbe tekstiler med et sådan?

2.2.1 Hvorfor?

2.3 Vurderer du/I, at subjektive holdninger i organisationen kan være en barriere mod udbredelsen af kendskabet til miljømærker eller arbejdet med at indkøbe tekstiler med et sådan?

2.3 Hvorfor?

3 Miljømærkede tekstiler.

Baggrundsundersøgelsen viste, at kun 2 - 7 % af tekstilproducenterne har eller overvejer at få miljømærket deres tekstiler med Blomsten eller Svanen. For at få en bedre forståelse af disse tal, vil vi gerne spørge om følgende:

3.1 Har I eller overvejer I at få et eller flere af jeres tekstiler mærket med et miljømærke?

3.1.1 Hvorfor - eller hvorfor ikke?

3.1.2 Nævn de væsentligste faktorer, som skal være gældende, før I ville få et eller flere af jeres tekstiler miljømærket?

3.1.3 Har følgende faktorer stor, nogen eller ingen betydning:

x. Krav eller ønske fra kunder
y. Ressourceforbrug til ansøgning
z. Løbende omkostninger ved mærket
aa. Fastholdelse af råvarer og hjælpestoffer til produktion
bb. Fastholdelse af produktionsmetoder
cc. Fastholdelse af leverandører
dd. Fastholdelse af prisniveau
ee. Fastholdelse af kvalitet
ff. Fastholdelse af leveringssikkerhed
gg. Fastholdelse af leveringstid
hh. Fokus fra medarbejderne
ii. Fokus fra statslige myndigheder
jj. Fokus fra lokale myndigheder
kk. Fokus i branchen
ll. Fokus fra forbrugerforeninger
mm. Fokus fra miljøorganisationer
nn. Andre faktorer?

3.2 Efterspørger jeres kunder miljømærkede tekstiler?

3.2.1 Hvorfor tror I - eller hvorfor tror I ikke, at jeres kunder efterspørger miljømærkede tekstiler?

3.2.2 Hvad tror I, at der skal til for at få jeres kunder til at efterspørge miljømærkede tekstiler?

3.2.3 Er der forskel på, hvad der skal til, afhængig af hvilken målgruppe I henvender jer til?

oo. Hvis ja, prøv at beskrive denne forskel?

3.3 Hvor massiv skal en efterspørgsel fra jeres kunder være, før I vil få et eller flere produkter miljømærket?

3.4 Udfører I, eller overvejer I at udføre en særlig markedsføringsindsats for at få jeres kunder til at efterspørge miljømærkede tekstiler?

3.4.1 Mangler I grundlag for denne markedsføring?

pp. Hvis ja – Hvilket grundlag mangles f.eks. gode markedsføringsvenlige argumenter for miljømærkede tekstiler?

4 Kendskab til kriterierne for Blomsten

Følgende spørgsmål ønskes afdækket:

4.1 Kender I kriterierne for mærkning af tekstiler med Blomsten?

4.1.1 Hvis ja, har I kriteriedokumentet i virksomheden?

qq. Hvis ja, ved hvilken funktion ligger kriteriedokumentet?
  
rr. Hvis ja, hvad anvendes kriteriedokumentet til?

4.1.2 Hvis nej, ved I, hvordan man kan få kriteriedokumentet?

4.2 Har I været inde på Miljømærkesekretariatets hjemmeside?

4.2.1 Hvis ja, hvad er din/jeres vurdering af hjemmesiden?

4.3 Hvilke tekstiltyper kan mærkes med Blomsten?

4.3.1 Hvilke tekstiltyper er mærket med Blomsten?

4.4 Vil I kunne få et tekstil miljømærket med jeres nuværende recepter?

4.4.1 Har i foretaget en undersøgelse heraf?

4.5 Vil I kunne få et tekstil miljømærket med jeres nuværende leverandører?

ss. Hvis ja - Har I indsamlet dokumentation herfor?
 
tt. Hvis nej – Hvilke kriterier kan jeres leverandør ikke opfylde?
  
uu. Hvis nej – Hvilke omstændigheder skal være opfyldt, for at I kan/vil skifte leverandør, for at kunne producere miljømærkede tekstiler?

5 Udsagn om miljømærkede tekstiler.

Udbudet af miljømærkede tekstiler er i dag meget lille. Kun en producent udbyder tekstiler med Blomsten (duge og sengetøj (Beirholms Væverier), og 4 producenter udbyder tekstiler med Svanen (sengetøj (Babynature), 2 børnekollektioner (Cosilana Naturwäsche GmbH),bomuldsstrømper (Triconor AB) og beklædning (Green Cotton, Novotex A/S).

Baggrundsundersøgelsen viste at mange tekstilproducenter mente, at miljømærkede tekstiler er dyrere, har dårligere design etc. end andre tekstiler. For at få en klarere forståelse af disse udsagn vil vi gerne spørge om følgende:

5.1 Hvad tror du er årsag er til,:

5.1.1 - at 54% af producenterne mener, at miljømærkede tekstiler er dyrere?
      
5.1.2 -at 60% af producenterne mener, at miljømærkede tekstiler ikke har et godt design?
            
5.1.3 - at 70% af producenterne mener, at miljømærkede tekstiler ikke har en bedre holdbarhed?

6 Indhold i kriteriedokumentet for "Blomsten"

6.1 Er miljømærkede tekstiler generelt miljøvenlige?

6.1.1 Hvad lægger du i begrebet "miljøvenlig"?

6.2 Indeholder kriterierne for Blomsten de rette krav?

6.2.1 Hvis nej, hvilke krav er ikke de rette, og hvorfor det?

6.2.2 Hvad burde kriterierne for miljømærket Blomsten indeholde, hvis du kunne bestemme?

7 Ansøgning og opretholdelse af miljømærket "Blomsten"

I dag har kun een tekstilproducent tekstiler med Blomsten og kun 4 producenter har tekstiler med Svanen. For at få et svar på, hvorfor kun så få producenter har fået miljømærket deres tekstiler. Vil vi gerne spørge om følgende:

7.1 Hvor mange interne timer ville I afsætte til arbejdet med at søge et miljømærke?

7.1.1 Svarer dette timeforbrug til det dokumentataionsbehov, som efter jeres opfattelse er i det eksisterende kriteriedokument for "blomsten"?

7.1.2 Hvori ligger det største arbejde for jer i forbindelse med opnåelse af et miljømærke?

7.1.3 Hvordan vil dette arbejde kunne reduceres?

7.1.4 Hvori ligger den største barrierer for jer i forbindelse opnåelse af et miljømærke?

vv. Hvordan vil denne barriere kunne reduceres?

7.1.5 Er der behov for værktøjer, som gør det lettere at:

ww. vurdere, hvor godt ens produkt opfylder kriterierne for miljømærkerne?
  
xx. indsamle dokumentationsmateriale?
  
yy. opsætte dokumentationsmateriale til en ansøgning?
  
zz. ansøge om miljømærkerne?

7.2 Hvad er efter jeres mening den rette pris og metode til prisfastsættelse, for opretholdelse af miljømærkerne Blomsten eller Svanen?

7.3 Hvor lang må en sagsbehandling være for opnåelse af et miljømærke, for at det er attraktivt for jer at søge om et miljømærke?

7.4 Hvordan burde en ansøgningsprocedure mellem jer og miljømærkesekretariatet være, hvis du kunne bestemme?