Miljømærker på tekstiler

Bilag D
Interviewguide til indkøbere og detail

COWI og CASA har gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt producenter, detailled og indkøbere af tekstiler. Undersøgelsens formål er bl.a. at pege på, hvordan miljømærkede tekstiler får en større udbredelse. For at kvalificere udsagnene fra spørgeskemaundersøgelsen har vi valgt at spørge en række producenter, indkøbere og repræsentanter fra detailledet, om de vil deltage i et uddybende interview. Interviewpersonen skal således gennem sit kendskab til branchen og miljømærker assistere med at vurdere og uddybe svarmateriale fra spørgeskemaundersøgelsen.

1 At kende miljømærkerne.

Følgende spørgsmål ønskes afdækket:

1.1 Kender du/I udseendet af - og forskellen på følgende miljømærker?
- vil du beskrive forskellene

  1. Svanemærket
  2. EU Blomsten
  3. Økotex-100-mærket

1.2 Hvilke informationsmaterialer læses i virksomheden?

Tekstil og beklædning?

  1. Miljøstyrelses infoskrifter: Ny Viden, Miljø Danmark, andre?
  2. Ingeniøren?
  3. Andre medier, hvilke?

1.2.1 Hvem læser de forskellige informationsmaterialer?

1.3 I hvilke medier – og i hvilken informationsform – ville I være mest modtagelige for information om miljømærker?

Opfatter du, at følgende medier/informationsform er velegnet eller mindre velegnet:

1.3.1 Saglige informative artikler om miljømærker?

  1. Hvis egnet, i hvilke specifikke aviser, tidsskrifter eller blade?

1.3.2 Artikler med erfaringer om andre producenters erfaringer med miljømærkerne?

  1. Hvis egnet, i hvilke specifikke aviser, tidsskrifter eller blade?

1.3.3 Forbrugerprogrammer i tv?

1.3.4 Reklamer?

  1. Hvis egnet, i hvilke specifikke medier?

1.3.5 Workshops og konferencer?

  1. Hvis egnet, i hvilken sammenhæng?

1.3.6 Møder med:

  1. Kunder/Brugere
  2. Leverandører
  3. Grossister
  4. Myndigheder
  5. Rådgivere
  6. Brancheorganisationer
  7. Andre?

1.4 Mener du nedenstående statistik afspejler virkeligheden?

I baggrundsundersøgelsen før dette interview har vi fundet, at 28 - 61 % af indkøbere og detailhandlen ikke kender miljømærkerne. (Mest kendt er Blomsten, Svanen og Øko-tex 100, mindst kendt er andre Europæiske mærker).

1.4.1 Hvorfor mener du det ser sådan ud?

2 Kendskab til kriterierne for Blomsten

Følgende spørgsmål ønskes afdækket:

2.1 Kender du/I kriterierne for mærkning af tekstiler med Blomsten?

2.1.1 Hvis ja, har I kriteriedokumentet i virksomheden?

  1. Hvis ja, ved hvilken funktion ligger kriteriedokumentet?
  2. Hvis ja, hvad anvendes kriteriedokumentet til?

2.1.2 Hvis nej, ved du/I, hvordan man kan få kriteriedokumentet?

2.2 Har du/I været inde på Miljømærkesekretariatets hjemmeside?

2.2.1 Hvis ja, hvad er din/jeres vurdering af hjemmesiden?

2.3 Hvilke tekstiltyper kan mærkes med Blomsten?

2.3.1 Hvilke tekstiltyper er mærket med Blomsten?

3 Interorganisatorisk

For at få en indikation af hvordan viden om miljømærker spredes i organisationen, og om der kunne være barrierer forbundet med videnspredningen, vil vi gerne spørge om følgende:

3.1 Har virksomheden en fast procedure for, hvilken information, som skal kommunikeres til virksomhedens ledelse?

3.1.1 Vil viden om miljømærkerne være en information, som skal kommunikeres til ledelsen?

3.2 Hvordan foregår forretningsgangen/kommunikation fra den, der bliver opmærksom på information om miljømærker frem til overvejelse om I vil - eller ikke vil lægge vægt på miljømærkede tekstiler, når I køber ind?

  1. Hvem i organisationen vil typisk først blive opmærksom på information om miljømærkerne?
  2. Hvem i organisationen vil denne information blive kommunikeret til?
  3. Hvem i organisationen vil kunne beslutte, om der skal lægges vægt på miljømærker ved indkøb?
  4. Hvem i organisationen vil skulle give beslutningstageren med det nødvendige grundlag for, at denne kan tage beslutning om indkøb eller ikke indkøb af miljømærkede tekstiler?

3.2.1 Hvordan er organisationsrelationerne mellem personerne/funktionerne omtalt i spg. a), b), c), og d) samt virksomhedens øverste ledelse?

3.3 Vurderer du/I, at organisationens struktur, kompetencefordeling eller kommunikationsveje kan være en barriere mod udbredelsen af kendskabet til miljømærker eller arbejdet med at indkøbe tekstiler med et mærke?

3.3.1 Hvorfor?

3.4 Vurderer du/I, at subjektive holdninger i organisationen kan være en barriere mod udbredelsen af kendskabet til miljømærker eller arbejdet med at indkøbe tekstiler med et mærke?

3.4.1 Hvorfor?

4 At købe miljømærkede tekstiler

Baggrundsundersøgelsen viste, at kun 11-22% af indkøberne køber eller overvejer at købe miljømærkede tekstiler. For at få en bedre forståelse af disse tal, vil vi gerne spørge om følgende:

4.1 Lægger I vægt på producentens miljøforhold, når I køber ind?

4.1.1 Hvilke forhold lægger I vægt på?

4.2 Lægger I vægt på tekstilprodukternes miljøforhold, når I køber ind?

4.2.1 Hvilke forhold lægger I vægt på?

4.3 Indkøber I, eller overvejer I at indkøbe tekstiler med et miljømærke?

4.3.1 Hvorfor/hvorfor ikke?

4.3.2 Nævn de væsentligste faktorer som skal være gældende, før I ville købe eller overveje at købe miljømærkede tekstiler?

4.3.3 Har følgende faktorer stor, nogen eller ingen betydning:

x. Krav eller ønske fra kunder/brugere
y. Prisniveau
z. Design
aa. Holdbarhed
bb. Funktionalitet
cc. Ensartet kvalitet
dd. Udbudets størrelse
ee. Leveringssikkerhed
ff. Kort leveringstid
gg. Samme leverandører som nu
hh. Fast leverandørsamarbejde
ii. Kort geografisk afstand til leverandør
jj. Fokus fra medarbejdere
kk. Fokus fra statslige myndigheder
ll. Fokus fra lokale myndigheder
mm. Fokus i branchen
nn. Fokus fra forbrugerforeninger
oo. Fokus fra miljøorganisationer
pp. Andre faktorer?

4.4 Efterspørger jeres kunder/brugere miljømærkede tekstiler?

4.4.1 Hvorfor tror I - eller hvorfor tror I ikke, at jeres kunder efterspørger miljømærkede tekstiler?

4.4.2 Hvad tror du, der skal til for at få jeres kunder/brugere til at efterspørge miljømærkede tekstiler?

4.4.3 Er der forskel på hvad der skal til afhængig af hvilken målgruppe I henvender jer til?

qq. Hvis ja, prøv at beskrive denne forskel.

4.5 Hvor massiv skal en efterspørgsel fra jeres brugere/kunder være, før I vil indkøbe miljømærkede tekstiler?

4.6 Udfører I, eller overvejer I at udføre en særlig markedsføringsindsats for at få jeres brugere/kunder til at efterspørge miljømærkede tekstiler?

4.7 Markedsfører jeres leverandører i særlig grad miljømærkede tekstiler overfor jer?

4.7.1 Hvis ja - hvilke parametre lægger denne markedsføring vægt på?

4.7.2 Hvis nej - kan I købe miljømærkede tekstiler hos jeres nuværende leverandører?

4.8 Anvender jeres leverandører miljøargumenter i markedsføringen af sine tekstiler overfor jer?

4.8.1 Hvis ja, hvilke miljøargumenter anvender leverandørerne?

4.9 Er I bekendt med, at Statens grønne indkøbspolitik stiller krav om, at der skal lægges lige vægt på pris, kvalitet og miljø?

4.9.1 Kender I indkøbsvejledningerne om grønne indkøb for offentlige indkøbere vedrørende tekstiler?

rr. Hvis ja, har I anvendt disse i forbindelse med jeres indkøb?

5 Udsagn om miljømærkede tekstiler.

Udbudet af miljømærkede tekstiler er i dag meget lille. Kun en producent udbyder tekstiler med Blomsten (duge og sengetøj (Beirholms Væverier), og 4 producenter udbyder tekstiler med Svanen (sengetøj (Babynature), 2 børnekollektioner (Cosilana Naturwäsche GmbH),bomuldsstrømper (Triconor AB) og beklædning (Green Cotton, Novotex A/S).

Baggrundsundersøgelsen viste, at mange af indkøberne mente, at miljømærkede tekstiler er dyrere, har dårligere design etc. end andre tekstiler. For at få en klarere forståelse af disse udsagn vil vi gerne spørge om følgende:

5.1 Hvad tror du er årsag til:

5.1.1 - at 72% af indkøberne mener, at miljømærkede tekstiler er dyrere?
     
5.1.2 - at 44% af indkøberne mener, at miljømærkede tekstiler ikke har et godt design?
       
5.1.3 - at 39% af indkøberne mener, at miljømærkede tekstiler ikke har en bedre holdbarhed?
        
5.1.4 - at 6% af indkøberne mener, at miljømærkede tekstiler ikke er miljøvenlige?

6 Indhold i kriteriedokumentet for "Blomsten"

6.1 Mener du, at tekstiler mærket med Blomsten generelt er miljøvenlige?

6.1.1 Hvad lægger du i begrebet "miljøvenlig"?

6.2 Indeholder kriterierne for Blomsten de rette krav?

6.2.1 Hvis nej, hvilke krav er ikke de rette, og hvorfor det?

6.2.2 Hvad burde kriterierne for miljømærket Blomsten indeholde, hvis du kunne bestemme