|
Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2000 1. Metode og datagrundlag
Projektet er afgrænset til at omfatte følgende kategorier af papir og pap fra private husstande:
Alle de nævnte kategorier af papir og pap er ifølge genvindingsbranchen egnet til genanvendelse. I kortlægningen indgår ikke mængden af: aftørringspapir, gavepapir, affaldssække, snavset og vådt papir og pap samt drikkevareemballager o.l. (plast og metallamineret karton) samt større emballager i bølgepap. De her nævnte mængder forudsættes at indgå i dagrenovationens restfraktion eller som storskrald (bølgepap). 1.2 MålepunktUdgangspunktet er en opgørelse af den mængde papir og pap, der forventes at nå frem til den enkelte private husstand, dels som følge af husstandens indkøb dels som følge af distribution direkte eller indirekte (hjemtagning af papir, aviser etc. fra arbejdet) til husstanden. I princippet bør målepunktet for en sådan analyse være husstanden og dennes forbrug (omsætning) af papir og pap. Af hensyn til den praktiske gennemførelse er valget af et sådant målepunkt ikke en reel mulighed i projektet, idet dette ville kræve registrering af alt papir tilført husstanden. Målepunkterne kan derfor i dette projekt siges at ligge et sted i distributionsleddet lige før husstanden samt i affaldshåndteringsleddet umiddelbart efter husstanden. Det er klart, at valget af disse vagt definerede målepunkter giver anledning til en vis usikkerhed i bedømmelsen af projektets resultater. Hertil kommer, at analysen ikke medtager alle papirprodukter men kun de, der relativt enkelt kan identificeres. Andre papirprodukter kortlægges således ikke men vurderes kvalitativt 1.3 Kortlægningens datagrundlagDer findes i dag ingen kilder, der samlet indeholder de oplysninger, der er tilstrækkelige for at kunne beregne en potentialemængde. Det er derfor nødvendigt at indsamle oplysninger på forskellig vis. I denne undersøgelse anvendes dels publiceret materiale dels oplysninger indsamlet telefonisk, via mail eller pr. brev. Som grundlag for kortlægningen er der taget udgangspunkt i en række centrale kilder, der har bred anvendelse inden for mediaverdenen. Dansk Oplagskontrol Den ene centrale kilde er "Oplagstal og markedstal 2000", der udgives af Dansk Oplagskontrol (DO). Udgivelsen indeholder oplysninger om salg og markedsandele på geografi for dagblade, distriktsblade samt ugeblade- og månedsmagasiner. Organisationen er den eneste uafhængige kontrol af mediernes oplag og samarbejder med annoncører, reklamebureauer og media. Opgørelsen af distribuerede oplag sker i samarbejde med Danske Dagblades Forening og Dansk Magasinpresses Udgiverforening. Opgørelsen baseres på tællingsskemaer til de enkelte udgivelser, der skal registrere oplaget på en nærmere fastsat dag i året. Der er med andre ord ikke tale om en total registrering af samtlige udgivelsers salg/distribution men om en punkttælling, der opregnes til totaltal for året. Som følge heraf vil der også kunne konstateres forskelle mellem en udgivelses oplagstal i kilderne. Fra denne kilde anvendes oplagstal, som svarer til et betalt nettooplag. Desuden belyses salg og distribution på geografi (kommuner) for de enkelte udgivelser. Media Scandinavia Den anden centrale kilde er "Media Scandinavia" udgivet af Danske Reklamebureauers Brancheforening, DRB. Den udgives årligt og indeholder reklamebærende media for hele Norden, hvilket betyder, at som hovedregel indgår kun de udgivelser, der optager eller indeholder reklamer eller anden form for annoncering. Informationerne i udgivelsen bringes uden afgift for media og uden ansvar for udgiveren (DRB). Oplysningerne er indsamlet fra hver enkelt media og DRB har ikke haft mulighed for en vurdering af de enkelte media med hensyn til redaktionel standard, kvalitetskriterier mv. Udgivelsen indeholder for Danmark oplysninger om ca. 60 dagblade, 300 distriktsblade, 250 ugeblade og månedsmagasiner samt 650 fagblade og medlemsblade. Udgivelsen indeholder for hver media oplysninger om oplag, sideantal, udgivelsesfrekvens mm. og er den mest omfattende registrering af reklamebærende media i Danmark. Dansk Fagpressekatalog Til registrering af fag- og medlemsblade er der bl.a. taget udgangspunkt i "Dansk Fagpressekatalog", som indeholder oplysninger for 335 fagblade. Kataloget medtager kun fagblade og tidsskrifter som er medlem af Dansk Fagpresse, og som er reklamebærende. MediaGuiden Til fordeling af landsdækkende dagblade, provinsdagblade, distriktsblade samt en række uge- og månedsblade er der anvendt udtræk fra informationsdatabasen MediaGuiden. Databasen fordeler oplaget for de enkelte udgivelser på amter, delområder og/eller postdistrikter. MediaGuiden indeholder oplysninger om økonomiske og tekniske forhold for ca. 3.500 danske media og er baseret på information fra Dansk Oplagskontrol. Andre kilder Som supplement til dataindsamlingen eller som led i en efterprøvning af datakvalitet er der søgt oplysninger hos en lang række virksomheder og organisationer. Det gælder mediernes brancheorganisationer, bladdistributionsvirksomheder, de større bladhuse, samt en række redaktioner såvel som trykkerier. Endvidere har samtaler med Post Danmark, Forbrugerkontakt, Provinsens Distriktsblade og Danske Distriktsblade bidraget med vigtige oplysninger til projektet. I forbindelse med kortlægning af restpapir- og restpapmængden er der taget udgangspunkt i aktuelle affaldsanalyser. Disse to kategorier kaldes fremover for "Andet papir" og "Pap" /Affaldsanalyser, Econet AS 2001, upubliceret/ samt referencer. Fremgangsmåden ved dataindsamlingen er beskrevet nærmere i kapitel 2. 1.4 Kortlægningens populationKortlægningen af papir- og pappotentialet i private husstande omfatter væsentlige papir- og papprodukter eller avis- og bladkategorier, og der er tale om både dansk- og udenlandskproducerede udgivelser. Der er i undersøgelsen tale om følgende overordnede kategorier:
Kortlægningens population er afstemt efter tidligere tilsvarende undersøgelser. Da tidligere undersøgelser ikke har set på omfanget af "Pap" er denne kortlægning udvidet til også at omfatte denne kategori. Begrænsning Det er vigtigt at understrege, at de udgivelser, der indgår i kortlægningen, ikke er fuldt dækkende for en præcis opgørelse af potentialet. Som nævnt tidligere, findes der ingen samlet registrering over samtlige udgivelser på det danske marked. Dette gælder for danske såvel som udenlandske udgivelser. Følgelig er det vanskeligt at redegøre for hvilke udgivelser, der mangler i kortlægningen. Visse udgivelser f.eks. kataloger, programmer, oplysningsmateriale, ikke reklamebærende medier (medlemsblade, foreningsblade) kan være indeholdt i kategorien Adresseløse tryksager eller Adresserede forsendelser men kan også være holdt ude af kortlægningen som det f.eks. gælder gratisblade og tilsvarende materiale, der uddeles på besøgssteder - typisk i byerne (caféer, værtshuse, spillesteder, biblioteker, museer, billetkontorer, messer o.lign.). De nævnte begrænsninger betyder, at kortlægningen kun kan beskrive sammensætningen for den del af potentialet, der udgøres af de registrerede udgivelser. 1.5 Potentialets beregningsforudsætningerBeregningen af potentialet støtter sig i al væsentlighed på de nævnte kilder og med de usikkerheder, der er knyttet hertil. Kun private husstande Beregningen er gennemført under den forudsætning, at alle solgte og distribuerede ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade primært bortskaffes i den private husstand. Aviser (dagblade såvel som distriktsblade) samt telefonbøger er reguleret med hensyn til momsregistrerede erhvervsvirksomheder, således at potentialet kun omfatter salg og distribution til private husstande. Oplagsstørrelse Der anvendes to typer af oplagsstørrelser i kortlægningen. Det drejer sig om følgende:
Som hovedregel er betalt nettoplag anvendt som grundlag for beregningerne. Det gælder for alle avis- og ugebladsudgivelserne. For andre udgivelser i løssalg dvs. uden for abonnementsordninger vil der i de fleste tilfælde være tale om, at en mindre del af oplaget ikke bliver solgt. Det er yderst vanskeligt at kortlægge størrelsen af returoplaget, der varierer meget afhængig af den enkelte udgivelse. Spild og trim Potentialeberegningerne for private husstande indeholder ikke og bør heller ikke indeholde den mængde papir, der optræder som trim og makulatur under selve trykprocessen og bogbinderspild ved evt. hæftning eller limning. I en vurdering af det samlede papirforbrug for udgivelserne, skal en sådan mængde imidlertid medtages. 1.6 Beregning af potentialetSom nævnt tidligere beregnes det totale potentiale på baggrund af både kvalitative og kvantitative inputs. Aviser, ugeblade, fag- og medlemsblade mv. Opgørelsen af aviser, ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade samt telefonbøger og vejvisere er kvantitativ. Der er tale om at multiplicere en bladvægt med det samlede årsoplag for hver enkelt udgivelse. Herved fremkommer en totalvægt på årsbasis for den pågældende udgivelse. Samtlige udgivelsers totalvægte summeres. Herved fås den samlede mængde for distributionen til de private husstande. Denne mængde kaldes også for et potentiale. Der er tale om en ganske enkel beregning. Imidlertid forefindes oplysninger om en udgivelses bladvægt kun sjældent tilgængelig. Den må følgelig beregnes. For hver udgivelse er der indsamlet oplysninger om følgende parametre:
På basis af disse forhold beregnes en bladvægt og en totalvægt på årsbasis. I de tilfælde, hvor det har været muligt at få adgang til oplysninger om bladvægte, er der kun suppleret med oplagsstørrelse og udgivelseshyppighed. Mere detaljerede informationer om fastlæggelse af de enkelte parametre fremgår af kapitel 2. Adresseløse tryksager Opgørelsen af adresseløse tryksager fås fra Forbrugerkontakt. Markedet for distribution af adresseløse tryksager dækkes af 4 store distributører. Ud over disse gennemfører frivillige organisationer m.v. lejlighedsvis husstandsomdeling af særlige publikationer. Adresserede forsendelser Opgørelsen af adresserede forsendelser omfatter forsendelser til private husstande. Der er alene tale om brevforsendelser. Opgørelsen indeholder ikke brevforsendelser fra udlandet, da fordelingen her mellem private hustande og erhvervsvirksomheder ikke kendes. Andet papir Opgørelsen af andet papir tager udgangspunkt i affaldsanalyser og undersøgelser af sammensætningen af dagrenovation fra private husstande. Der er tale om en skønnet mængde. Opgørelsen udtrykkes som et samlet potentiale på landsplan opgjort som en absolut mængde og som et gennemsnit pr. husstand. Pap Opgørelsen af pap tager udgangspunkt i rapporten Emballageforsyningen i Danmark 2000 samt i affaldsanalyser. Opgørelsen udtrykkes som et samlet potentiale på landsplan opgjort som en absolut mængde og som et gennemsnit pr. husstand.
|
