Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2000

2. Papir- og pappotentialet på landsplan

2.1 Aviser og ugeblade
2.1.1 Dagblade
2.1.2 Distriktsblade/lokalaviser
2.1.3 Ugeblade og månedsmagasiner mv.
2.1.4 Fagblade, medlemsblade mv.
2.2 Telefonbøger og vejvisere
2.3 Adresseløse tryksager
2.4 Adresserede forsendelser
2.5 Andet papir
2.6 Pap
2.7 Samlet potentialeopgørelse
2.7.1  Potentialemængde

I dette kapitel præsenteres resultaterne for de gennemførte potentialeberegninger. Kapitlet er inddelt i syv hovedafsnit, idet resultaterne præsenteres for:

  1. Aviser, ugeblade- og månedsmagasiner, fagblade og medlemsblade, med annoncering
  2. Telefonbøger og vejvisere
  3. Adresseløse tryksager
  4. Adresserede forsendelser
  5. Andet papir
  6. Pap
  7. Et samlet potentiale

I hvert afsnit gennemgås dataindsamling samt fastlæggelse af de parametre, der anvendes i beregningen.

2.1 Aviser og ugeblade

Denne kategori omfatter:

Alle dagblade både landsdækkende og regionale.
Alle distriktsblade og lokalaviser med en ugentlig distributionsfrekvens.
Alle ugeblade og månedsmagasiner, der udgives med salg for øje. Månedsmagasiner omfatter magasiner, der udgives med en frekvens på mellem 9 og 26 gange årligt).

2.1.1 Dagblade

I undersøgelsen indgår 37 hverdagsaviser med et samlet oplag på 1.352.514 eksemplarer dagligt. Der indgår 10 søndagsaviser med et samlet oplag på 1.621.109 eksemplarer ugentlig. Videre er Den Blå Avis inkluderet med 2 udgivelser ugentlig og Gul & gratis Fyn med 1 udgivelse ugentligt. Desuden indgår tillæg til Fyens Stiftstidende separat fra udgivelsen.

Dataindsamling

Data er hovedsagelig hentet fra Dansk Oplagskontrol og MediaGuiden. Det gælder oplagstal, udgivelsesfrekvens, sidetal og fordeling. Oplysninger om papirkvalitet (gram pr. m2) og format indhentet ved direkte henvendelse til den enkelte bladudgiver, hvor de øvrige oplysninger samtidig blev verificeret.

Oplagsstørrelse

Der er her anvendt et "betalt nettooplag". Denne størrelse indeholder således ikke den del af oplaget, der tages retur fra salgs- og distributionsleddet.

Sideantal

For alle dagblade gælder at sidetallet er fastlagt efter kontakt direkte til redaktionen eller trykstedet.

Format

Der er altovervejende tale om to formater, nemlig
broadsheet (560 x 395 mm) og
tabloid (395 x 284 mm).

Papirkvalitet

Hovedparten af det avispapir, der anvendes af dagbladene har en vægt på 45 gram pr. m2. I enkelte tilfælde - typisk dagblade med et lille sidetal - anvendes der en højere vægt f.eks. 49 eller 52 gram pr. m2, hvilket der er taget højde for i beregningerne.

Resultater

Der foreligger komplette data for alle dagblade, søndagsaviser, Den Blå Avis, Gul & Gratis Fyn samt for tillæg til Fyens Stiftstidende. Mængden af udenlandske dagblade er skønnet.

Tabel 2.1
Dagblade/Søndagsaviser

Samlet oplag/år

575,9 mill. eksemplarer1)

Samlet bladtonnage

113.160 tons2)

1) uden tillæg til Fyens Stiftstidende
2) hertil kommer 1.000 tons udenlandske dagblade

Den samlede distribution af danske dagblade og søndagsaviser udgør 549 mill. eksemplarer på årsbasis med en gennemsnitsvægt på 238 gram pr. eksemplar. Den samlede tonnage andrager 113.160 tons incl. 1.000 tons udenlandske aviser.

2.1.2 Distriktsblade/lokalaviser

I undersøgelsen indgår 306 distriktsblade/lokalaviser. Der er her tale om husstandsomdelte aviser, der udgives ugentlig på en fast ugedag. Aviserne er annoncefinansierede og gratis for den enkelte husstand. Det samlede oplag er i undersøgelsen beregnet til 6,6 mill. eksemplarer ugentligt eller 343,9 mill. eksemplarer årligt.

Dataindsamling

For ca. 60% af distriktsbladene er der indhentet oplysninger direkte hos bladredaktioner eller tryksteder. Kontakten til disse steder er sket enten telefonisk eller via mail.

For de øvrige distriktsblade er bladtitler, oplagstal og udgivelsesfrekvens hentet fra Danske Distriktsblade, Provinsens Distriktsblade samt Dansk Oplagskontrol. Der er videre suppleret med tilsvarende oplysninger samt oplysninger om sideantal, papirkvalitet og format fra Media Scandinavia samt avissamlingen på Statsbiblioteket i Århus.

Oplagsstørrelse

Der er anvendt oplagsstørrelser fra Dansk Oplagskontrol, som er suppleret med de oplag, den enkelte udgiver har oplyst. Da der er tale om husstandsomdelte aviser vil der normalt ikke være tale om noget "returoplag". Under normale forhold er bladproduktionen afstemt efter antallet af husstande i avisens dækningsområde.

Sideantal

Sideantallet er en gennemsnitlig størrelse for det enkelte distriktsblad. Ved telefonisk henvendelse er der spurgt efter et "bedste skøn" på gennemsnitligt sideantal. I de tilfælde hvor sideantallet er anvendt fra Media Scandinavia, er størrelsen typisk angivet som en interval-størrelse. Til denne undersøgelse er der derfor beregnet et gennemsnit, som er anvendt til den videre beregning.

Format

Der er altovervejende tale om ét format, nemlig tabloid (395 x 284 mm). Der forekommer dog også aviser med broadsheet-format (560 x 395 mm).

Papirkvalitet

Papirvægten for distriktsbladene ligger mellem 45-60 gram pr. m2. En tredjedel af distriktsaviserne har en papirvægt på 45 gram pr. m2 mens ca. en fjerdedel ligger på 52 gram pr. m2.

Resultater

Der foreligger komplette data for alle 306 distriktsblade/lokalaviser.

Tabel 2.2
Distriktsblade/lokalaviser

Samlet oplag/år

344,3 mill. eksemplarer

Samlet bladtonnage

39.148 tons

Den gennemsnitlige bladvægt for de godt 344 mill. eksemplarer er beregnet til 114 gram.

2.1.3 Ugeblade og månedsmagasiner mv.

I undersøgelsen indgår 14 ugeblade med et samlet oplag på 92,1 mill. eksemplarer årligt. Der indgår 66 månedsblade/magasiner med et samlet oplag på 25,1 mill. samt 32 blade med en udgivelsesfrekvens på mindre end 10 gange årligt og et årligt oplag på i alt 3,5 mill. eksemplarer.

Opgørelsen af ugeblade og månedsmagasiner mv. er renset for gratisudgivelser, kvartalsaviser og adresseløse tryksager.

Det kan være vanskeligt at trække klare grænser mellem visse magasiner og fag/medlemsblade. Som hovedregel gælder, at ugeblade og månedsmagasiner udgives med et kommercielt sigte - i modsætning til fag- og medlemsblade.

Dataindsamling

Data er hovedsagelig hentet fra Media Scandinavia samt ved telefonisk henvendelse til de største udgivere, Dansk Centralagentur (DCA) samt til distributører af udenlandske magasiner.

Oplagsstørrelse

For alle ugeblade er der anvendt betalt nettooplag. For månedsmagasiner er der for størstedelen (90%) også anvendt et betalt nettooplag. Hvor denne oplysning ikke foreligger, er der anvendt en oplagsstørrelse oplyst af udgiveren reduceret med 50 pct. For blade med en udgivelsesfrekvens på mindre end 10 gange årligt foreligger der betalt nettooplag for ca. halvdelen. De øvrige oplag er behandlet som ovenstående.

Sideantal

Denne størrelse opgives typisk som en interval størrelse og beregnes i undersøgelsen som et gennemsnit.

Format

Der er tale om mange forskellige formater. Langt hovedparten af ugeblade og månedsmagasiner udgives i et skåret A4 format, hvor de præcise mål kan afvige. Eksempler er (270 x 210 mm), (280 x 208 mm) og (280 x 215 mm).

Papirkvalitet

Den gennemsnitlige papirkvalitet ligger på 78 gram pr. m2 for ugeblade og månedsmagasiner. Kvaliteten på papiret varierer fra 40-120 gram pr. m2. Omslag kan have vægte mellem 80 og 200 gram pr. m2. I denne undersøgelse er der ikke skelnet mellem papir til omslag og til indhold.

Særlige forhold

Hvor der ikke foreligger fyldestgørende oplysninger, er der rettet henvendelse til redaktionerne. Dette gælder kun for ugeblade og de største månedsmagasiner (efter oplagsstørrelse). I nogle tilfælde er oplyst en gennemsnitlig bladvægt, som i kortlægningen er suppleret med oplysninger fra øvrige kilder.

De gennemsnitlige bladvægte fordeler sig på følgende måde:
De 14 ugeblade har en gennemsnitlig bladvægt på 225 gr.
De 66 månedsmagasiner har en gennemsnitlig bladvægt på 228 gr.
De 32 magasiner med en udgivelsesfrekvens på under 10 gange årligt har en gennemsnitlig bladvægt på 272 gr.

Resultater

Der indgår 112 ugeblade og månedsmagasiner mv. med oplyste oplagsstørrelser i undersøgelsen.

Tabel 2.3
Ugeblade og månedsmagasiner mv.

Samlet oplag/år

120,7 mill. eksemplarer

Samlet bladtonnage

29.589 tons1)

1) hertil kommer 1.300 tons udenlandske magasiner

Den samlede bladtonnage for denne kategori udgør således ca. 30.889 tons incl. udenlandske magasiner solgt i Danmark. Omfanget af udenlandske magasiner er skønnet på baggrund af oplysninger fra distributørerne.

Den gennemsnitlige bladvægt bliver 256 gram pr. udgivelse.

2.1.4 Fagblade, medlemsblade mv.

I denne undersøgelse indgår 692 fagblade og medlemsblade. Dette antal indeholder de fag- og medlemsblade, som undersøgelsen har vurderet ikke skulle medtages under kategorien Ugeblade og månedsmagasiner, se afsnit 2.1.3.

Dataindsamling

Data er hentet fra Dansk Fagpresse samt Media Scandinavia.

Oplagsstørrelse

For ca. halvdelen af fag- og medlemsbladene foreligger der et distribueret oplag, som er anvendt til den videre beregning. For de resterende fag- og medlemsblade foreligger der et trykt oplag, der er reduceret til 85%. Denne reduktion er foretaget som tilnærmelse til et distribueret oplag.

Sideantal

Denne størrelse opgives typisk som en intervalstørrelse og beregnes i undersøgelsen som et gennemsnit.

Format

Der er tale om mange forskellige formater. Der kan skelnes mellem 2 hovedformater, nemlig et tabloidformat og et A4-format. Tabloidformatet anvendes af forskellige udgivelser i avispapir. Langt hovedparten af fag- og medlemsblade er dog udgivet i A4-format, hvor de præcise mål kan afvige. Formatet er bestemt til 297 x 210 mm.

Papirkvalitet

Oplysninger om papirvægt findes i Dansk Fagpresses medlemskatalog I alt er der oplysninger for omkring 40% af fag- og medlemsbladene. For de resterende fag- og medlemsblade vægtes papirkvaliteten for A4-formater til 80 gram pr. m2 inkl. omslag, mens tabloid-formater tildeles 49 gram pr. m2.

Særlige forhold

Der er ikke rettet henvendelse til redaktionerne.

Resultater

Af de 692 fagblade og medlemsblade er 551 blade vurderet at have et A4 lignende format, mens 94 har et tabloid format. Desuden findes der 47 blade med andet format som A3 eller A5.

Tabel 2.4
Fag- og medlemsblade

Samlet oplag/år

154,0 mill. eksemplarer

Samlet bladtonnage

20.410 tons

Den gennemsnitlige bladvægt for de 154 mill. eksemplarer er beregnet til 133 gram pr. stk.

2.2 Telefonbøger og vejvisere

Omfanget af distribuerede telefonbøger og vejvisere kan i en vis udstrækning opgøres særskilt. En del af mængden distribueres via de 4 store distributører i Danmark (Post Danmark, Forbrugerkontakt, Dansk Distributions Center og Dansk Totaldistribution) og indgår som en del af mængden af adresseløse tryksager se afsnit 2.3.

Dataindsamling

Der er samlet data fra de to største forlag. Det drejer sig om TDC Forlag og Eniro Danmark (Mostrups grønne vejvisere og De røde Lokalbøger). TDC Forlag udgiver såvel regionale som lokale telefonbøger. Eniro Danmark udgiver alene lokale telefonbøger/vejvisere samt fagbogen Contakt. Desuden indgår Odense Telefonbog, da ingen af ovenstående forlag dækker Odense-området.

Oplagsstørrelse

Der er her anvendt et trykt oplag, der svarer til det distribuerede.

Sideantal

Denne størrelse opgives som en præcis størrelse.

Format

TDC Forlags telefonbøger udkommer hovedsageligt i formatet 295 x 210 mm, mens Mostrups Grønne Vejvisere har et format på 270 x 195 mm. Eniros Røde Lokalbøger udkommer i Horsens-format, der svarer til 265 x 190 mm.

Papirkvalitet

For udgivelser fra TDC Forlag gælder, at der fortrinsvis anvendes finsk specialfremstillet papir med en vægt på mellem 38-52 gram pr. m2 inkl. omslag. Gult papir er indfarvet og ikke påført under trykningen.

Bladvægt

Er beregnet af forlag.

Resultater

Der indgår kun oplag og mængder fra de nævnte forlag. Der findes andre udgivere af tilsvarende produkter, men de har stort set ingen mængdemæssig betydning.

Tabel 2.5
telefonbøger og vejvisere

 

Oplag
[stk.]2

Mængde til opgørelse [tons]3

TDC Forlag

7.602.800

7.934

Eniro Danmark:

 

 

Mostrups Grønne Vejvisere

2.589.800

102

Contakt lokalbøger1

2.448.700

1.045

Odense Telefonbog

117.000

130

I alt

12.875.300

9.211

      
1) inkl. Contakt til Storkøbenhavn
2) Indholder både den mængde der indgår som adresseløse tryksager samt den del der distribueres til erhvervsvirksomheder
3) Denne mængde indeholder ikke den del, der distribueres som adresseløse tryksager eller er distribueret til erhvervsvirksomheder

Det anførte oplag på knapt 13 mill. telefonbøger og vejvisere svarer til en gennemsnitlig vægt på 938 gram pr. stk.

TDC Forlag oplyser, at en del af telefonbøgerne distribueres med Post Danmark. Denne mængde udgør 87 tons.

Eniro Danmark oplyser, at størstedelen af deres udgivelser distribueres med Post Danmark. Denne mængde udgør 1.449 tons.

Disse mængder svarende til 1.536 tons indgår i opgørelse af adresseløse tryksager (se afsnit 2.3).

Den del der distribueres til erhvervsvirksomheder udgør i alt 1.327 tons, hvilket betyder, at mængden af telefonbøger, der opgøres som en selvstændig kategori i denne kortlægning, andrager 9.211 tons.

2.3 Adresseløse tryksager

Adresseløse tryksager er defineret som detailhandelens reklameaviser, kataloger, brochurer og tilsvarende distribueret til potentielle købere direkte og/eller gennem detailhandelen eller anden distributionskanal. Desuden indgår en række telefonbøger og lokale vejvisere.

Distriktsblade og lokalaviser indgår ikke under adresseløse tryksager men uddeles ofte sammen med disse. Distriktsblade er behandlet under afsnit 2.1

Dataindsamling

Oplysninger vedrørende distributionen af adresseløse tryksager er fra Forbrugerkontakt, der løbende indsamler og bearbejder data fra hele branchen. Oplysningerne er således dækkende for de private distributører og Post Danmark.

På baggrund af de private distributørers omdelinger er antallet endvidere fordelt på amter. Denne viden anvendes i forbindelse med den regionale fordeling – jf. kapitel 3.

Oplagsstørrelse

I 2000 blev totalt distribueret 1.968 millioner adresseløse tryksager. Post Danmark forestår distributionen af ca. halvdelen og er stort set eneste distributør i landdistrikter.

Der er stor forskel på hvor mange adresseløse tryksager som distribueres mellem områderne. Typisk er andelen af tryksager i byområderne ca. 30 pct. højere i byområder end i landområder indenfor samme region, /Jens Richardt/.

Sideantal

Sidetallet for de adresseløse tryksager varierer meget og der foretages ingen registreringer heraf.

Format

Formatet varierer ligeledes tryksagerne imellem. Der foreligger heller ingen registrering af formaterne.

Papirkvalitet

Det er ikke muligt at sige noget om papirkvaliteten – herunder forbruget af forskellige kvaliteter. Der indgår således avispapir, bestrøgne og ubestrøgne træfrie kvaliteter herunder skrive- og kopipapir samt konverterede produkter.

Bladvægt

Den gennemsnitlige vægt pr. adresseløs forsendelse blandt de distributørerne var i år 2000 på 49,8 gram. Denne vægt inkluderer de telefonbøger, som distribueres af Post Danmark.

Resultat

På landsplan udgør mængden af adresseløse tryksager 98.202 tons i år 2000.

Tabel 2.6
Adresseløse tryksager

Samlet antal/år

1.968 mill. eksemplarer

Samlet tonnage

98.202 tons

I denne mængde indgår lokale telefonbøger og vejvisere med 1.536 tons jf. afsnit 2.2.

2.4 Adresserede forsendelser

Post Danmark opgør årligt den samlede mængde forsendelser. Opgørelserne baseres på stikprøvetællinger af modtagere og afsendere samt vægten af den enkelte forsendelse. Vægten registreres alene i forhold til de gældende portogrænser. Desuden er stikprøvetællingerne nu udvidet til at omfatte forskelle i fordelingerne på portogrænserne for hhv. private husstande og erhverv.

Ifølge Post Danmark blev der i år 2000 afsendt 1.280 mill. indenlandske breve, /J. Hedegaard, Post Danmark/. Heraf modtager de private husholdninger 58 pct. af forsendelserne. Under forudsætning af stikprøvetællingernes fordeling på portogrænser for private husstande modtager husholdningerne årligt 41.683 tons adresserede forsendelser. Gennemsnitsvægten pr. forsendelse til private husstande er på 32,6 gram.

Tabel 2.7
Adressereder forsendelser

Samlet antal/år til private husstande

755.968 mill. stk.

Samlet tonnage

41.683 tons

Mængden af adresserede forsendelser indeholder ikke breve fra udlandet, da fordelingen mellem private husstande og erhvervsvirksomheder ikke kendes.

2.5 Andet papir

Udover de eksplicit kortlagte mængder – jf. afsnit 2.1-2.4 – forekommer der i de private husstande en række andre papirtyper, som er egnede til særskilt indsamling og genanvendelse. Det drejer sig om visse typer salgsemballager af papir, skrivepapir, kladdehæfter m.v. De nævnte papirtyper betegnes i de efterfølgende som "Andet papir".

Mængden af Andet papir i private husstande kan ikke umiddelbart kortlægges gennem oplysninger fra Danmarks Statistik eller andre kilder.

Mængden af Andet papir er skønnet ud fra aktuelle undersøgelser af sammensætningen af dagrenovation fra private husholdninger.

Dagrenovationens sammensætning kortlægges i projektet "Evaluering af ordninger for hjemmekompostering af organisk dagrenovation og haveaffald, samt kortlægning af dagrenovationens sammensætning"/Econet AS, 2002, upubliceret/. Projektet er ikke afsluttet på tidspunktet for afrapportering af nærværende projekt. Dette betyder, at de her benyttede værdier for mængden af Andet papir kan afvige fra den mængde, der bliver det endelige resultat i projektet for dagrenovationens sammensætning.

Blandt de 13 delfraktioner, som fraktionen "genanvendeligt papir og pap" udgør i dagrenovationens sammensætning, så er det kun delfraktionerne skrivepapir hhv. andet af papir, der er aktuelle under Andet papir i nærværende projekt. For fraktionen "andet rent papir og pap", der er opdelt i 9 delfraktioner, er kun tegninger samt andet af papir aktuelle./Econet AS, 2002, upubliceret/.

Nærmere analyser af disse delfraktioner viser, hvor stor en del af disse der skal medregnes under Andet papir. Delfraktioner er frasorteret alt materiale, der har været distribueret med Post Danmark, som f.eks. kuverter og breve, da denne mængde allerede indgår under adresserede forsendelser.

Mængden af Andet papir vurderes ud fra ovenstående at være på 7,6 kg pr. husstand. Denne mængde er en minimumsværdi, idet der ikke er taget højde for den mængde, der bortskaffes via andre kilder som f.eks. indsamlingsordninger, brændeovne mm.

2.6 Pap

Fra de private husstande forekommer også en række paptyper, som er egnede til indsamling og genanvendelse. Det drejer sig om papæsker- og ruller, støbepap, bølgepap m.v. De nævnte paptyper betegnes i det følgende som "Pap".

Mængden af Pap i private husstande er bestemt ud fra to sæt af oplysninger, nemlig:
"Evaluering af ordninger for hjemmekompostering af organisk dagrenovation og haveaffald, samt kortlægning af dagrenovationens sammensætning"/Econet AS, 2002, upubliceret/
"Eksempler på indsamlingssystemer for papir og pap fra husholdninger", Miljøprojekt nr. 563, 2000, Miljøstyrelsen.

Igangværende affaldsanalyser af ca. 1.800 dagrenovationssække viser, at der findes meget genanvendeligt pap i dagrenovationen. Der er registreret følgende mængde, se tabel 2.10.

Tabel 2.10
Genanvendeligt pap i dagrenovationen

 

Lejligheder

Enfamilie-boliger

Total

Emballage

 

 

 

Pap pr. husstand [kg]

25,6

12,4

 

Antal boliger i Danmark

965.902

1.478.565

2.444.467

Total papmængde [tons]

24.700

18.300

43.000

Gennemsnit pr. husstand/år [kg]

 

 

18

Anm: Genanvendeligt pap er her: Bølgepap, Papæsker/papruller, Støbepap samt Andet pap
Kilde: "Evaluering af ordninger for hjemmekompostering af organisk dagrenovation og haveaffald, samt kortlægning af dagrenovationens sammensætning"/Econet AS, 2002, upubliceret/

Affaldsanalyserne viser, at der i gennemsnit findes 18 kg genanvendeligt pap pr. husstand pr. år i dagrenovationen eller en totalmængde på 43.000 tons.

I projektet " Eksempler på indsamlingssystemer for papir og pap fra husholdninger" fremgår det, at mængden af indsamlet pap varierer afhængig af den valgte indsamlingsordning. Tre kommuner ud af i alt otte kortlagte kommuner havde i 1998 en kombineret hente/bringeordning bestående af en indsamlingsordning til storskrald og en genbrugsstation (som erhvervsvirksomhederne ikke måtte benytte.

I disse tre kommuner indsamles i gennemsnit 7 kg pap pr. husstand pr. år. Andre mere effektive indsamlingsordninger (f.eks. Brøndby kommune) viser, at der kan indsamles endnu mere pap. I Brøndby indsamledes der i 2000 knapt 14 kg. pap pr. husstand pr. år./Brøndby kommune 2001, Jens Granholm/.

Fra de to nævnte undersøgelser fås således følgende mængde:

Tabel 2.11
Geligt pap i husholdningenenanvend

 

Husstand pr. år

Pap i dagrenovationen

18 kg

Indsamlet pap

7 kg

Genanvendeligt pap i alt

25 kg

På baggrund af den i tabel 2.11 anførte mængde sættes potentialet for Pap til 25 kg. husstand pr. år. Potentialet må betragtes som et minimumspotentiale.

2.7 Samlet potentialeopgørelse

2.7.1 Potentialemængde

I tabel 2.12 er det samlede papir- og pappotentiale og dets sammensætningen præsenteret. Potentialet gælder for private husstande. Data er fra år 2000. Som nævnergrundlag for beregningen af potentialet pr. husstand er anvendt Danmarks Statistiks oplysninger om husstande pr. 1. januar 2000, som omfatter samtlige personer på samme adresse uanset familiære tilknytningsforhold. Antallet af CPR-husstande er pr. 1. januar 2000 opgjort til 2.444.467 stk.

Tabel 2.12
Papir- og pappotentiale 2000

Kategori

Papir- og pappotentiale

 

1000
[tons]

kg pr.
husstand

Dagblade

113,2

46,3

Distriktsblade

39,1

16,0

Ugeblade og månedsmagasiner

30,9

12,6

Fagblade/medlemsblade

20,4

8,3

Distribution af telefonbøger1)

9,2

3,8

Adresseløse tryksager

98,2

40.2

Adresserede forsendelser

41,7

17,1

Andet papir

18,6

7,6

Pap

61,1

25,0

I alt

432,4

176,9

1) Gælder kun telefonbøger der ikke distribueres af Post Danmark, da mængden fra Post Danmark indgår under adresseløse tryksager

Det samlede papir- og pappotentiale i private husstande er beregnet til 432.400 tons eller 177 kg. pr. husstand.

Dagblade samt distriktsblade udgør omkring 35 pct. af husstandens potentiale. Inkluderes ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade samt telefonbøger forklarer disse kategorier knap 50 pct. af potentialet.