| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2000

5. Diskussion

I dette kapitel diskuteres de fundne resultater på baggrund af de forudsætninger, der er opstillet for kortlægningen.

Diskussionen er især rettet mod de valgte parametre og deres egnethed til dækkende at kunne belyse projektets formål.

5.1 Metode

Målet med projektet er at kortlægge papir- og pappotentialet i private husstande. Som grundlag for kortlægningen er der anvendt kvantitative opgørelser fra branchen såvel som kvalitative vurderinger.

Det havde været muligt at anlægge en anden vinkel på undersøgelsen. Som det mest nærliggende alternativ kunne kortlægningen tage udgangspunkt i en faktisk registrering af de papirprodukter, der optræder i den enkelte husstand. Herved ville det totale papir- og pappotentiale kunne fastlægges og blive belyst ud fra en præcis opgørelse af sammensætningen.

Denne fremgangsmåde ville imidlertid forudsætte interviews og registrering i et meget stort antal private husstande rundt om i landet og over en længere periode for at sikre et tilstrækkeligt validt statistisk materiale. Fremgangsmåden ville både være bekostelig og tidskrævende.

En tredje metode kunne være at registrere, hvor meget papir husstandene skiller sig af med. Problemet med denne fremgangsmåde er at bortskaffelsesalternativerne kan være vanskelige og ressourcekrævende at bestemme for den enkelte husstand.

Den valgte metode

Den valgte metode i nærværende kortlægning tager udgangspunkt i papirprodukter, hvor data er relativt enkle at skaffe. Det er vurderet, at metodens forklaringsværdi er høj såvel kvantitativt som kvalitativt – og prisbillig/ressourcebesparende ifht. andre alternativer.

Den valgte metode støtter sig imidlertid på en række forudsætninger samt fastlæggelse af parametre, der har betydning for fortolkningen af kortlægningens resultater. Disse forhold diskuteres i det følgende.

5.2 Metodens forudsætninger

Som grundlag for kortlægningen indsamles data ved skriftlig henvendelse, offentlig tilgængelig litteratur samt adgang til Statens Avissamling.

Skriftelig henvendelse

Redaktioner og tryksteder er kontaktet. For distriktsblade er der vedlagt følgebrev fra Danske Distriktsblade og Provinsens Distriktsblade. I flere tilfælde har det været nødvendigt at rykke. Der er tale om en høj besvarelsesprocent. Det har været muligt at verificere visse sæt af oplysninger.

Offentliggjort litteratur - for bladudgivelser

5.3 Fastlæggelse af parametre

I dette afsnit diskuteres de forhold, der har væsentlig betydning for beregning af papir- og pappotentialet på landsplan.

Oplagsstørrelse

Der er anvendt 2 oplagsstørrelser nemlig betalt nettooplag og et trykt oplag. Betalt nettooplag indeholder kun den del af oplaget, der er solgt. Denne størrelse indeholder således ikke returoplag. Det trykte oplag omfatter det oplag, der forlader trykkeriet, og det er ikke muligt at konstatere, hvor stor en del der sælges eller distribueres gratis.

For udgivelser, der produceres med salg for øje, kan sondringen være interessant i forbindelse med en potentialeopgørelse, idet det kun er de solgte eksemplarer, der bringes frem til husstanden. Derfor er nettooplags-begrebet anvendt, hvor det er muligt.

For dagblade er anvendt et betalt nettooplag hentet fra DO.

Det gælder også for alle ugeblade og for de månedsmagasiner, hvor oplagstallet kontrolleres af DO. For alle andre udgivelser i denne kategori, hvor oplysning om betalt nettooplag ikke har kunnet skaffes centralt, er der anvendt et reduceret trykt oplag.

For en del af månedsmagasinerne baseres opgørelsen således på et trykt oplag. Månedsmagasiner har typisk en returprocent (andel af ikke solgte magasiner) på 15-50 pct. I kortlægningen korrigeres udgivelser med oplysninger om trykt oplag med en reduktion på 50 pct.

For distriktsblade og lokalaviser og andre udgivelser der husstandsomdeles benyttes et kontrolleret oplag, som kan sidestilles med et betalt nettooplag, da dette oplag normalt svarer ganske nøje til det antal husstande, der findes i bladets dækningsområde.

For fag- og medlemsblade gælder som hovedregel, at oplaget er afstemt efter antallet af abonnenter eller medlemmer. En mindre del af oplaget kan for nogle udgivelser købes i løssalg, og det solgte oplag er medtaget i kortlægningen. Hvor der kun har forelagt et trykt oplag er dette reduceret efter en beregning, der baserer sig på de blade, hvor der har været oplysninger om både det trykte og det distribuerede oplag.

Som helhed vurderes det, at anvendelsen af reducerede oplag under kategorierne ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade giver et mere retvisende billede af potentialet i de private husstande.

Sideantal

Hvor oplysninger om antal sider ikke foreligger som en eksakt størrelse, er der beregnet et simpelt gennemsnit på basis af en intervaloplysning. Betydningen af en sådan fremgangsmåde for udregning af den faktiske bladvægt er ikke undersøgt.

Oplysninger om sideantallet er dog verificeret gennem telefonhenvendelser til dagbladene, et flertal af distriktsbladene samt de mængdemæssigt mest betydende udgivelser i øvrigt. Sideantallet vurderes at være telefonisk checket blandt aviser, distriktsblade samt de fleste ugeblade/månedsmagasiner som udgør 47 pct. af potentialet for de nævnte kategorier.

Format

For dagblade, distriktsblade og lokalaviser samt andre avisudgivelser gælder som hovedregel 2 formater, nemlig "broadsheet" og "tabloid". Henvendelser til de enkelte redaktioner bekræfter dette, selv om der naturligvis findes enkelte undtagelser. Afvigelser i forhold til de 2 nævnte formater er indarbejdet i undersøgelsen.

Ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade findes i mange forskellige formater, der dog varierer mindre i forhold til et A4 format. For alle udgivelser i skåret i A4 er der anvendt et "standard-format" på 297 x 210 mm. En afvigelse i formatet ifht. det valgte påvirker papirforbruget og sammen med vægten af det anvendte papir har dette betydning for beregningen af det samlede potentiale.

For de fleste ugeblade og månedsmagasiner, foreligger der oplysninger om format. For den øvrige del af udgivelserne, hvor oplysninger om format mangler, er formatet sat til A4 (dette gælder ca. 10 stk.).

For fag- og medlemsblade er der ikke indhentet oplysninger om format, men Dansk Fagpressekatalog samt Media Scandinavia indeholder formatoplysninger for en række af udgivelserne. For de resterende udgivelser er formatet sat til A4.

Papirkvalitet

For dagblade er der som hovedregel anvendt avispapir på 45 gram pr. m². Højere gramvægt kan forekomme og gerne i forbindelse med tillæg. Betydningen heraf antages at være marginal.

For distriktsblade og lokalaviser har man fra brancheorganisationerne oplyst, at der normalt anvendes papir på 45 g pr. m². Henvendelser til redaktionerne har imidlertid vist, at papirkvaliteten varierer mellem 45-60 gram pr. m².

For ugeblade og månedsmagasiner i store oplag foreligger der i de fleste tilfælde oplysninger om gramvægten på det anvendte papir. Generelt gælder, at papir til ugeblade (ugebladspapir) ligger i intervallet 60-70 gram pr. m², mens papir til månedsmagasiner har højere vægte (60 -100) gram pr. m². Vægt på papir til omslag indgår som helhed ikke. Papirvægt på omslag kan være betragtelig højere end den, der anvendes til indholdet. Som nævnt under format er der for de udgivelser, der savner oplysning om format, indsat en beregnet bladvægt. I alle de tilfælde findes der heller ingen oplysninger om gramvægte på papiret.

Mange fagblade og medlemsblade anvender bedre papirkvaliteter. I kortlægningen er der valgt en "standardvægt" på 80 gram pr. m^2,, bortset fra avisformaterne, hvor der er valgt 49 gram pr. m². Vægten på 80 gram pr. m² er vurderet ud fra de 40 pct. af fag- og medlemsbladene, hvor der foreligger papirvægte. Denne standardvægt er anvendt på den resterende del af fag- og medlemsblade, hvor der savnes oplysninger om papirvægt.

Bladvægt

Når der foreligger oplysninger om oplag, udgivelsesfrekvens, antal sider, sideformat og papirvægt kan bladvægt pr. udgivelse og på årsbasis let beregnes.

For dagblade samt distriktsblade og lokalaviser er beregningen af bladvægte gennemført uden problemer jf. bemærkningerne under de ovenfor nævnte parametre. For en række distriktsblade har det ikke været muligt at indhente oplysninger. I stedet er der anvendt en gennemsnitlig bladvægt, som er suppleret med oplysninger fra bl.a. Statsbiblioteket.

For fag- og medlemsblade er der for nogle udgivelser valgt et standardformat og en gennemsnitsvægt for papiret. Disse valg giver en vis usikkerhed på papir- og pappotentialet. Se kapitel 3.

For en del af ugeblade og månedsmagasiner har redaktionerne givet præcise oplysninger om bladvægten. Andelen udgør ca. 30 pct. af den samlede mængde (vægt) for ugeblade og månedsmagasiner.

For de udgivelser under kategorien ugeblade og månedsmagasiner, hvor data mangler, er problemerne søgt løst ved at anvende gennemsnitlige bladvægte. Oplysninger om disse vægte kommer fra udgivere eller distributører. Vægtene er suppleret med oplysninger om den enkelte udgivelse fra andre kilder. Det vurderes, at den største usikkerhed i beregningen for det samlede kortlagte papir- og pappotentiale knytter sig til netop denne mængde.

Andre udgivelser

I kortlægningen indgår endvidere telefonbøger, vejvisere, adresseløse tryksager samt adresserede forsendelser. Der findes ingen tilgængelige detaljerede oplysninger, der er fuldt dækkende for alle de nævnte udgivelser. For telefonbøger og vejvisere er der anvendt oplyste bladvægte og oplagstal.

5.4 Regional fordeling

I forbindelse med en opgørelsen af potentialet på regionalt niveau anvendes forskellige metoder til fordeling af mængderne. Årsagen hertil er, at der er forskelle i opgørelsen af mængden for de enkelte kategorier.

Dagblade

Landsdækkende dagblade og søndagsaviser opgøres alene på delområder, mens provinsdagblade og søndagsaviser opgøres på postdistrikter.

Fordelingen af provinsdagbladene kan således bedre afspejle lokale variationer i udbredelsen. Delområde Århus strækker sig eksempelvis fra Ebeltoft over Hadsten og Århus til Malling – i alt 170.000 husstande i 36 postdistrikter. Dækningsgraden for Århus Stiftstidende varierer i de samme 36 postdistrikter mellem 3 og 41 pct., mens den tilsvarende dækningsgrad for Jyllands-Posten ikke kan opgøres lige så detaljeret. Derfor kan andelen af dagblade godt være mere differentieret end det er muligt at opgøre i denne kortlægning.

Bladsammenlægninger, bladkrige, osv. kan have stor indflydelse på avispapirpotentialet lokalt. Dette er der ikke taget højde for i undersøgelsen.

Det forudsættes for alle dagblade/søndagsaviser, at hele det solgte oplag ender i de private husholdninger. Dette gælder også for den del som i første omgang distribueres til virksomhederne – her antages, at de ansatte tager aviserne med hjem.

Opgørelsen over fordelingen af dagblade sker på grundlag af indberetninger, hvor opgørelsesgrundlaget er leveringsadressen. I nogle tilfælde kan denne være væsentlig forskellig fra den adresse (kommune), hvorfra avisen efterfølgende bortskaffes. Det gælder f.eks. leveringer til tog, færger, fly. De solgte aviser tages ofte med til en adresse på bestemmelsesstedet. Det er muligt, at der på denne måde sælges flere aviser i nogle kommuner end der efterfølgende skal bortskaffes.

Det vurderes, at den gennemsnitlige mængde af dagblade generelt kan være sat en smule for højt (idet der ikke er taget højde for aviser bortskaffet direkte fra virksomhederne).

Distriktsblade

Den væsentligste usikkerhed ved opgørelsen af papirpotentialet fra distriktsbladene vedrører bestemmelsen af sidetallet. Hovedparten af bladene er derfor kontaktet m.h.p. at præcisere og fastlægge et gennemsnitligt sidetal for bladet.

I flere tilfælde øges distriktsbladenes oplag lejligheds- eller periodevis. En forøgelse af oplaget er alene tillagt de postdistrikter, hvor bladet normalt uddeles. Denne fremgangsmåde behøver ikke at være praksis i alle postdistrikter.

Forespørgsel hos distriktsbladenes redaktioner viser, at langt hovedparten af bladene distribueres direkte til husholdningerne. Der korrigeres derfor ikke for den lille del af oplaget som kan tilgå virksomhederne.

Distriktsbladene vurderes at være bestemt med en relativt stor nøjagtighed.

Ugeblade og månedsmagasiner

Den regionale fordeling på ugeblade og månedsmagasiner kendes kun for en del af disse. Det antages, at fordelingen for de øvrige blade og magasiner følger fordelingen for de, hvor geografien er kendt. Dette er en tilnærmelse, som af flere i branchen vurderes som rimelig.

Fag- og medlemsblade

Der foreligger ingen tilgængelige oplysninger om fag- og medlemsblade på geografi. Derfor foretages ingen differentieret fordeling af mængden af fag- og medlemsblade kommunerne imellem.

Hver især har fagbladene formodentlig forskellig udbredelse kommunerne imellem. Det antages dog, at denne forskellighed ikke kan måles i den faktiske mængde af fagblade i den enkelte kommune.

Der er i undersøgelsen medtaget en lang række medlemsblade. Det er imidlertid ikke alle medlemsblade, der indgår i undersøgelsen. En del af de medlemsblade, der ikke indgår i undersøgelsen, vil dog optræde under adresserede forsendelser.

Adresseløse tryksager

Det er oplyst, at andelen af adresseløse tryksager er ca. 1/3 lavere i landområder end i de større byer – undtaget Københavns og Frederiksberg, hvor andelen af de adresseløse tryksager er lavere.

I projektet er der opstillet en fordelingsnøgle baseret på kommunernes geokoder. Der er selvsagt en vis usikkerhed forbundet ved at anvende en generel fordelingsnøgle inden for et amt. Usikkerheden skønnes at være maksimalt 30 pct.

I fordelingen af mængden af adresseløse tryksager er der ikke korrigeret for, at der i visse kommuner (f.eks. "sommerhuskommuner") over året kan være et varierende antal boliger, som modtager de adresseløse tryksager. Det vurderes dog for de fleste kommuner at være uden betydning for mængden af adresseløse tryksager.

Telefonbøger

En stor del af Eniro Danmarks telefonbøger samt en mindre del af TDC Forlags telefonbøger fordeles sammen med adresseløse tryksager.

For telefonbøger der ikke uddeles som adresseløse tryksager gælder nedenstående. De oplysninger der er modtaget fra TDC Forlag og Eniro Danmark indeholder oplag, der fordeles både til private husstande og erhvervsvirksomheder. Det betyder, at de private husstande tildeles en større mængde end de antageligvis reelt modtager.

5.5 Tidligere undersøgelser

Til sammenligning med nærværende undersøgelse findes en tilsvarende fra 1998 "Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne, Miljøprojekt nr. 490 1999, Miljøstyrelsen". I forhold til den undersøgelse indeholder kortlægningen for 2000 også en opgørelse af papmængden i de private husstande. Denne mængde indgik i 1998 delvist i mængden af andet papir. For ikke at sløre sammenligningen er den beregnede papmængde for 2000 udeladt.

Tabel 5.1
Sammenligning med kortlægningen fra 1998 (excl. pap)

Sammenligningen viser en mindre nedgang i det samlede potentiale på godt 9.000 tons. Nedgangen er et resultat af modsatrettede tendenser. Som det fremgår er der en markant nedgang i potentialet for dagblade samt for ugeblade og månedsmagasiner fra 1998 til 2000. Mængden af Andet papir er faldet men en del heraf er "genplaceret" under "Pap".