Airsparging og jordventilation med vandrette boringer

Bilag 3
Tracerforsøg i mættet zone

Beskrivelse af IAS tracertest

Designet af IAS- systemet var baseret på dels en række gennemførte airspargning test samt en forventning om influensradius baseret på udenlandske erfaringer. Senere har moniteringen på grundvandet vist, at der opnås en vis generel reduktion i koncentrationsniveauet, men at det er vanskeligt entydigt at fastlægge indenfor hvilken afstand fra de vandrette boringer, at grundvandszonen behandles. Der er derfor som supplement gennemført en tracertest for at kunne skønne i hvilken afstand fra boringen, at den indblæste luft bryder igennem den mættede zone og op i den umættede zone – og herved hvilket aquifer volumen der reelt behandles direkte.

Testen er gennemført ved kontinuert at tilsættes tracergas (CO) til IAS-streng 5b samtidig med, at der ventileres maksimalt fra den ovenliggende SVE-streng 3a. Herved opnås, at lufttransporten i den umættede zone er rettet entydigt indmod IAS-strengen og således ikke spredes til større afstand i den umættede zone, end der hvor den gennembryder den kapillare zone.

Yderligere detaljer om forsøget og en grafisk præsentation af resultaterne fremgår af vedlagte plot. Forsøget viste, at der gik under 1 time fra injektions start, til traceren kunne påvises i afkastluften fra SVE strengen. Først efter ca. 3-3,5 time kunne der konstateres et tracegennembrud i moniteringsboringerne, og gennembruddet skete først i MB7 (5,5 m’s afstand fra streng 5b) og lidt senere i MB10 (4,0 m). Der blev ikke observeret noget tracergennembrud i MB9 (7m) , MB13 (9m) og MB12 (13 m). Men som det fremgår af den optegnede figur, er det vanskeligt at afgøre den mere præcise vej som luftboblerne følger i den mættede zone.

Forløb af tracerforsøget d. 1.11.2001

01.11.00
Injektion af luft i IAS-filter 5b startet kl. 14.30 – Flow ca.40 m3/t
Ekstraktion af poreluft (SVE) startet fra SVE-filter 3a og SVE-filter 1a – i alt 300 m3/t

02.11.00
Kontinuert tracertilsætning (2 l-CO/min.) til indblæsningsluften i IAS-filter 5b startet 10.30. Injektionsflow ca. 45 m3/t.
Ekstraktion fra SVE-filter 1a stoppet 10.30. Flow fra SVE-filter 3a herefter 80 m3/t.
Tracergassen opbrugt kl. 14.30 efter 6 timers kontinuert injektion.
Stabile flow kl. 17.10 (injektion ca. 50 m3/t og ekstraktion ca. 90-95 m3/t).
Anlæg stoppet kl. 17.15.

Koncentrationer af CO målt med Innova 1312A gasanalyser. Observationer af gennembrudstidspunktet og tracergasen i de enkelte målepunkter fremgår af nedenstående tabel:

Gennem-
brudstid
(min.)

Afkast SVE 3A

(mg-
CO/m3)

MB-7 Gul

  
(mg-
CO/m3)

MB-10 Gul

(mg-
CO/m3)

MB-9 Gul
   

(mg-
CO/m3)

MB-12 Gul

(mg-
CO/m3)

MB-13 Gul

(mg-
CO/m3)

75 (540)

127, 445, 650, 650 (500)

 

 

 

 

 

205 (360)

 

700 (650)

 

 

 

 

210 (480)

 

 

25, 150 (80)

 

 

 

0-590

 

 

 

-

-

-

Note: Tal i parentes viser under kolonnen "gennembrudstid" tiden for sidste måling – og for de resterende kolonner CO-koncentrationen ved sidste måling.

Massebalance:
Injektion (50 m3/t luft + 0,12 m3/t tracergas) medfører en koncentration af tracer injiceret i magasinet på 2800 mg/m3.
Koncentration i SVE-3A er ca. 25% af den injicerede koncentration, hvilket giver en 4x fortynding.
Stabil koncentration (650 mg/m3) i SVE-3A giver en fjernelsesrate på 65 g/t.
Injektionskoncentration og flow har varieret lidt gennem tiden og har ligget på ca. 100-140 g/t.
Der opsamles således tilsyneladende omkring 50% af den injicerede mængde.

Måleresultater og beliggenhed af IAS og SVE filtre samt moniteringsfiltre fremgår af vedlagte skitse.

Sammenfattende vurderes det, at den injicerede luft når ud i en afstand af ca. 6-7 m fra det vandrette filter. Det oprindelige skøn på influensradius i designfasen var ca. 5-6 m. Den faktiske influensradius må forventes at variere noget langs filtret, men dette kan ikke påvises ved tracerforsøget på grund af de relativt få målepunkter.

Se her!