| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af alternative bortskaffelsesveje for bionedbrydelig emballage

2 Sammenfattende artikel

Kompostering af bionedbrydelige emballager er ikke den miljømæssigt optimale løsning

Skal bionedbrydelige emballager komposteres eller vil det være lige så godt for miljøet at forbrænde dem og genvinde energien til elektricitet og fjernvarme? Dette spørgsmål er emnet for projektet "Miljøvurdering af alternative bortskaffelsesveje for bionedbrydelig emballage." Spørgsmålet er forholdsvist enkelt at besvare ved hjælp af en simpel livscyklusbetragtning. Der indgår kun nogle få proces-kæder i hvert af de systemer der skal sammenlignes, og hver af disse er karakteriseret ved nogle typiske miljøpåvirkninger. Derfor kan spørgsmålet besvares uden omfattende og detaljerede beregninger. Projektets væsentligste konklusion er, at forbrænding som regel vil være at foretrække, fordi materialernes energiindhold da bedre kan udnyttes.

Baggrunden for projektet er fremkomsten af nye plastmaterialer, der kan nedbrydes biologisk, også omtalt som komposterbare eller bionedbrydelige. I dag vil disse emballager blot indgå i den almindelige danske affaldsbortskaf-felse, der er baseret på affaldsforbrænding. Spørgsmålet er om der er nogen miljømæssig fordel ved i stedet at kompostere disse emballager, og om bionedbrydelighed derfor i sig selv er en egenskab som bør fremmes ved emballager.

Projektet er gennemført som en forenklet livscyklusvurdering baseret på udvalgte, offentligt tilgængelige data. Beregningerne viser at forbrænding af den bionedbrydelige emballage giver mindre bidrag til drivhuseffekt og forsuring end kompostering.

Hovedkonklusionen er, at forbrænding er at foretrække, fordi hér kan man trække den fortrængte energiproduktion fra. Denne konklusion er relativt stabil overfor ændringer i de grundlæggende antagelser. Sålænge varmen fra affaldsforbrændingen udnyttes, og man ikke vægter andre miljøeffekter end drivhuseffekten meget højt (f.eks. vægter forsuring mere end 5 gange så højt eller inddrager andre miljøeffekter end de, der er behandlet i analysen) vil konklusionen være stabil.

Hvad enten en bionedbrydelig emballage komposteres eller forbrændes, er hovedprocessen den samme, nemlig nedbrydning af kulstofkæder. Det kan ske langsomt ved lav varme (kompostering og efterfølgende omsætning i jorden) eller hurtigt med høj varme (forbrænding), men CO₂-emissionen er praktisk talt det samme, hvis der antages en fuldstændig aerob kompostering og omsætning (dvs. uden metan-emission).

Den væsentligste forskel mellem kompostering og forbrænding er at emballageaffaldets energiindhold ved forbrændingen kan genindvindes til produktion af (fjern)varme og elektricitet, således at det samlede behov for forbrænding af fossile energikilder hertil mindskes. I en livscyklusvurdering vises dette ved, at emissionerne fra den fortrængte fossile energiproduktion trækkes fra emissionerne fra forbrændingen af emballagen. Når emballagen komposteres bliver materialet nedbrudt uden at energien genindvindes (principielt kunne der indvindes varme fra komposteringsprocessen, men dette er ikke vurderet som økonomisk rentabelt, da komposteringen foregår ved forholdsvis lave temperaturer).

Selvom CO₂-emissionerne fra nedbrydningen af kulstofkæderne er den samme, har komposteringsprocessen og forbrændingsprocessen forskellige udslip af bl.a. NOx, VOC og dioxiner. NOx og dioxiner er medtaget som eksempler på emissioner, der kun fremkommer ved forbrænding. Ved affaldsforbrænding omdannes en mindre mængde klor til dioxiner, der er giftige for mennesker og økosystemer. Ved de lavere temperaturer i komposterings-processen sker denne reaktion ikke. På samme måde dannes NOx ved forbrænding men ikke ved kompostering. Kompostering har derfor den fordel, at disse emissioner undgås.

Energiindholdet i emballagen vil også kunne udnyttes hvis Danmark vælger at indføre bioforgasning i stedet for affaldsforbrænding. Dette forudsætter imidlertid at emballagen også er bionedbrydelig under de anaerobe forhold i biogasreaktoren. Dette kan sikres ved at kræve emballagerne godkendt efter CEN-standarden 13432, der dækker både aerob kompostering og anaerob nedbrydning. Det er dog frivilligt om man vil udføre de anaerobe tests. Derfor det er vigtigt at kontrollere at disse er udført, hvis emballagen skal forgasses.