Miljøvurdering af alternative bortskaffelsesveje for bionedbrydelig emballage

6 Vurdering

6.1 Karakterisering af miljøeffektpotentialer ved kompostering og forbrænding.

Det er ikke muligt at beregne, hvor meget emissionerne opgjort i kapitel 4 rent faktisk vil bidrage til de forskellige miljøeffekter. Ud fra modeller over de forskellige stoffers reaktioner i miljøet kan man imidlertid vurdere i hvor høj grad stofferne har mulighed for at bidrage til miljøeffekterne. Denne størrelse kaldes miljøeffektpotentialet. I tabel 6-1 til 6-4 er miljøeffektpotentialerne beregnet for system 1 (kompostering) og system 2 (forbrænding) for de fire materialer. Negative værdier betyder, at det pågældende system fortrænger mere emission, end det skaber.

Tabel 6-1.
Miljøeffektpotentialet ved system 1 (kompostering) og system 2 (forbrænding) af 1 kg polyvinylalkohol.

 

 

System 1

System 2

Drivhuseffekt

(g CO2)

2099

825

Fotokemisk ozondannelse

(g C2H4)

0.00045

0.26

Forsuring

(g SO2)

0.056

-0.93

Næringssaltbelastning

(g N)

0.024

0.028

Toksisitet

(g dioxin)

2 *10-14

9 * 10-9

    
Tabel 6-2.
Miljøeffektpotentialet ved system 1 (kompostering) og system 2 (forbrænding) af 1 kg PE og PP.

 

 

System 1

System 2

Drivhuseffekt

(g CO2)

3122

448

Fotokemisk ozondannelse

(g C2H4)

0.00045

0.38

Forsuring

(g SO2)

0.056

-2.9

Næringssaltbelastning

(g N)

0.024

-0.47

Toksisitet

(g dioxin)

2 *10-14

8 * 10-9

   
Tabel 6-3.
Miljøeffektpotentialet ved system 1 (kompostering) og system 2 (forbrænding) af 1 kg PLA.

 

 

System 1

System 2

Drivhuseffekt

(g CO2)

1484

561

Fotokemisk ozondannelse

(g C2H4)

0.00045

0.18

Forsuring

(g SO2)

0.056

-0.42

Næringssaltbelastning

(g N)

0.024

0.08

Toksisitet

(g dioxin)

2 *10-14

9 * 10-9

  
Tabel 6-4.
Miljøeffektpotentialet ved system 1 (kompostering) og system 2 (forbrænding) af 1 kg cellulose.

 

 

System 1

System 2

Drivhuseffekt

(g CO2)

1643

630

Fotokemisk ozondannelse

(g C2H4)

0.00045

0.20

Forsuring

(g SO2)

0.056

-0.56

Næringssaltbelastning

(g N)

0.024

0.054

Toksisitet

(g dioxin)

2 *10-14

9 * 10-9

6.2 Normalisering af forskellen mellem de to systemers miljøeffektpotentialer

Forskellene mellem de to systemers miljøeffektpotentialerne er beregnet og derefter normaliseret, dvs. sat i forhold til de miljøeffektpotentialer der stammer fra én gennemsnitlig persons samlede forbrug på et år. Normaliseringsreferen-cen er fundet i Wenzel et al. (1996). Da der ikke findes normaliseringsreference for dioxin, er toksicitetspotentialet ikke normaliseret.

Figurerne viser størrelsen af miljøeffekten ved at kompostere 1 kg materiale i stedet for at forbrænde det. F.eks. vil drivhuseffekten øges med den mængde, der gennemsnitligt udledes per 0,14*10-3 menneske pr år, når 1 kg polyvinylalkohol komposteres.

Figur 6-1.
Normaliserede miljøeffektpotentialer opstået ved skift fra system 2 (forbrænding) til system 1 (kompostering) for 1 kg polyvinylalkohol. Alt i millipersonækvivalenter.

  

Figur 6-2.
Normaliserede miljøeffektpotentialer opstået ved skift fra system 2 (forbrænding) til system 1 (kompostering) for 1 kg PE eller PP. Alt i millipersonækvivalenter.

  

Figur 6-3.
Normaliserede miljøeffektpotentialer opstået ved skift fra system 2 (forbrænding) til system 1 (kompostering) for 1 kg PLA. Alt i millipersonækvivalenter.

  

Figur 6-4.
Normaliserede miljøeffektpotentialer opstået ved skift fra system 2 (forbrænding) til system 1 (kompostering) for 1 kg cellulose. Alt i millipersonækvivalenter.

Det ses, at kompostering bidrager mere til drivhuseffekten og forsuring end forbrænding ved samtlige emballager. Det større bidrag til drivhuseffekten og forsuring skyldes forskellen i fortrængt energiproduktion.

Kompostering mindsker derimod den fotokemiske ozondannelse, da de foreliggende data for affaldsforbrænding angiver en mere ufuldstændig forbrænding (relativt mere CO) end for den fortrængte energiproduktion. Man kan diskutere om denne forskel bør tale til fordel for komposteringen, da det måske snarer peger på behovet for forbedringer i affaldsforbrændingsteknologien. Datagrundlaget for affaldsforbrænding er i øvrigt for dårligt til at drage vidtgående konklusioner herom.

Systemernes bidrag til toksicitet er som nævnt ikke normaliseret. Tabel 6-1 til 6-4 viser dog, at kompostering mindsker emissionen af dioxin. Årsagen er den samme som for fotokemisk ozondannelse.