|
Miljøvurdering af alternative bortskaffelsesveje for bionedbrydelig emballage 7 Diskussion
Beregningerne i kapitel 4 og 5 er baseret på en række antagelser. I dette kapitel undersøges, om vurderingens konklusion ændres, hvis disse antagelser ændres. 7.1 Ændringer i det danske energisystemResultatet af denne vurdering er afhængigt af antagelsen om, at emballagerne ved forbrænding giver anledning til en varme- og el-produktion, der fortrænger henholdsvis lokal olie- og naturgas-baseret varmeforsyning og naturgasbaseret elproduktion. Alternative antagelser kunne være:
I afsnit 7.1.1 og 7.1.2 er konsekvenserne af disse alternativer beregnet. På meget langt sigt kunne det endvidere antages at den marginale elproduktion ikke længere var baseret på fossile energikilder. I en sådan situation vil affaldsforbrænding formodentlig ikke længere være en miljømæssig fordel. Hvis det danske affaldssystem blev ændret, så organisk husholdningsaffald blev indsamlet separat til bioforgasning, ville en del af emballagens brændværdi blive udnyttet som energikilde. Dette ville også gøre affaldsforbrænding mindre attraktiv. Disse langsigtede ændringer er dog ikke medtaget i nærværende analyse. 7.1.1 Elektricitet produceret af kulHvis elektriciteten produceret fra affaldsforbrændingen i system 2 ikke erstatter elektricitet baseret på naturgas, men derimod elektricitet baseret på kul, vil vurderingens konklusion yderligere forstærkes, idet system 2 (forbrænding) opnår en øget fordel, mens system 1 (kompostering) ikke påvirkes nævneværdigt af den ændrede antagelse. Dette kan ses ved at sammenligne det ændrede resultat i tabel 7-1 med det oprindelige resultat i tabellerne 6-1 til 6-4. Tabel 7-1. Forbrænding er altså i endnu højere grad at foretrække, hvis affaldsforbrænding vil erstatte kulbaseret produktion af elektricitet. 7.1.2 Uudnyttet fjernvarmeHvis den varme, der produceres fra affaldsforbrændingen i system 2 ikke bliver udnyttet, i stedet for at blive anvendt til fjernvarme, vil vurderingens resultat ændre sig, som vist i tabel 7-2. Ved sammenligning med udgangsberegningen i tabellerne 6-1 til 6-4 ses, at den indlysende fordel ved system 2, hvor emballagen forbrændes, er væk. Vurderingens konklusion er altså følsom overfor udnyttelsen af energiindholdet ved forbrændingen. Tabel 7-2. 7.2 Emissioner fra komposteringsprocessenSom nævnt i afsnit 4-1 er det antaget, at kompostering af emballagematerialerne sker under maksimalt iltrige forhold, så omsætningen bliver så godt som fuldstændig og uden nogen dannelse af CO, CH4 eller andre flygtige organiske forbindelser (VOC). Dette er en best-case antagelse for system 1 (kompostering). Enhver detaljering af data vil stille system 2 bedre, og dermed underbygge den aktuelle konklusion. 7.3 Emissioner der ikke er medtaget i vurderingenDer er stor forskel på hvor detaljerede data, der er at finde på affaldsforbrændingsprocesser og produktion af energi. Da elektricitet anvendes i mange livscyklusvurderinger, men emballagematerialer kun brændes af i få, er der data på udledning af mange stoffer fra energiproduktionen, som ikke er medtaget hér. Hvis de var medtaget for energiproduktionen, ville de have stillet system 2 urimeligt meget bedre, på grund af den fortrængte produktion af el og varme. 7.4 Tager standarden hensyn til bioforgasning?Som nævnt i afsnit 4.2 har det fælleseuropæiske standardiseringsorgan CEN udarbejdet en standard for, hvilke materialer der kan kaldes bionedbrydelige. Standarden hedder "Packaging – Requirements for packaging recoverable through composting and biodegradation – Test scheme and evaluation criteria for the final acceptance of packaging". Bionedbrydelighed dækker over to forskellige processer: kompostering under aerobe forhold, og forgasning under anaerobe forhold, som det sker i biogasanlæg. Den foreliggende version af standarden nævner i introduktionen, at den dækker begge. Denne standard sætter både normative grænser for definition af komposterbarheden ved aerob og ved anaerob forbrænding. Der skulle således være taget højde for, at de polymerer faktisk nedbrydes, og ikke bare bliver kosmetisk væk. Det er dog ikke noget krav, at begge typer tests foretages for at et materiale kan kaldes komposterbart eller bionedbrydeligt. For at sikre, at materialernes energiindhold faktisk udnyttes i et biogasanlæg, vil det derfor være nødvendigt at materialerne er godkendt som bionedbrydelige under såvel aerobe som anaerobe forhold.
|
