Miljø-, etik og arbejdsmiljøkrav i tekstilproduktkæden

Bilag C

Farveri/vådbehandling

Hvordan adskilles miljømærkede råvarer/hjælpekemikalier fra ikke-miljømærkede råvarer?

Er der råvarer/hjælpekemikalier, som er skiftet ud for at kunne opfylde miljømærkekriterierne, der nu anvendes til alle produkter?

Hvor stor indflydelse har opfyldelse af miljømærkekriterier haft på mulighederne for at variere det enkelte produkt (farve, kvalitet)?

Har det betydet en begrænsning i f.eks. farveudbud af en vare? Hvilke markedsføringsmæssige konsekvenser har det haft?

Hvilken betydning har miljømærket haft for produktkvaliteten? Har det været nødvendigt at gå på kompromis med produktkvaliteten for at opfylde miljømærkekravene?

Har opfyldelse af miljømærkekriterier betydet meromkostninger i indkøbspriser af hjælpekemikalier? Hvor store har disse meromkostninger været?

Har kemikalieleverandører umiddelbart kunne levere hjælpekemikalier, der lever op til kriterierne? Hvilke eventuelle problemer har der været med at kunne skaffe de relevante oplysninger?

Har det været nødvendigt at skifte leverandør for at få hjælpekemikalier, der kunne opfylde kriterierne, hvilke typer af kemikalier har der været vanskeligheder med?

Er der nogle af kravene til hjælpekemikalierne, der har været vanskeligere at opfylde end andre (krav til kræftfremkaldende egenskaber, azofarver, tungmetalindhold, APEO, bionedbrydelighed, phthlater)?