| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljø-, etik og arbejdsmiljøkrav i tekstilproduktkæden

Sammenfatning og konklusioner

Introduktion
Formål
Metodik
Projektets indhold
Konklusioner 

Introduktion

Danske tekstilvirksomheder bliver i dag mere og mere specialiserede. Fra at have været egentlige produktionsvirksomheder er mange virksomheder i dag specialiserede inden for design, logistik og handel. Det betyder, at virksomhederne ikke selv har direkte indflydelse på produktionsforholdene, men er nødt til, hvis de vil have specielle krav inden for miljø og/eller arbejdsmiljø overholdt, at stille disse krav til deres leverandører.

Formål

Formålet med projektet er at indsamle danske virksomheders erfaringer med at stille krav bagud i leverandørkæden for på basis heraf at identificere handlingsmuligheder til såvel virksomheder som myndigheder for at opnå miljøforbedringer. Projektet tager udgangspunkt i tekstilsektoren og fokuserer på erfaringerne med at stille krav, opnå forbedringer og få dokumentation for dette i relation til følgende aspekter: miljø, arbejdsmiljø, børnearbejde, brug af pesticider i bomuldsdyrkningen og brug af økologisk bomuld. For at identificere barrierer og muligheder for virksomhederne er det et mål i projektet at undersøge, hvordan forskellige samarbejdsrelationer påvirker mulighederne for at stille krav Ligeledes er det et mål at identificere hvilke underliggende præmisser, danske virksomheder har i form af internationale aftaler og betingelser.

Metodik

I undersøgelsen er anvendt en kvalitativ tilgang ved analyse af forskellige leverandørkæder. Inden for hver kæde er en kernevirksomhed udvalgt som udgangspunkt for analysen. Hver virksomhed er blevet interviewet om de krav, de stiller til deres leverandører, og hvilke muligheder og begrænsninger de har mødt. Kernevirksomhederne er alle virksomheder, der er karakteriseret ved at være proaktive inden for miljøområdet. For at støtte beskrivelsen af disse er der gennemført interviews med leverandører således, at alle led i kæden fra fiberproducenten til detailhandleren af det færdige produkt bliver dækket. På grundlag af interviewene er der gennemført en analyse af mulighederne og begrænsningerne for at stille krav inden for de udvalgte kravområder. Undersøgelsen dækker 8 leverandørkæder og er baseret på interviews med 16 virksomheder fra Danmark, Litauen, Pakistan og Polen. Desuden er et antal organisationer som Max Havelaar, den internationale organisation for økologisk landbrug, IFOAM, en tekstilarbejderfagforening og et "renere teknologi"-institut (begge i Litauen), blevet interviewet.

Projektets indhold

For at afdække de barrierer og muligheder, virksomhederne har for at stille krav inden for de formulerede kravområder, har projektet ikke kun fokuseret på, hvad der rent teknisk var muligt eller ikke muligt. Ved interviewene har der også været fokuseret på organisatoriske forhold i de interviewede virksomheder, samarbejdsrelationer, motivationen for at stille krav og hvilke strategier, der anvendes for at få opfyldt kravene inden for de enkelte kravområder.

Der er afdækket forskellige typer af samarbejdsrelationer i de otte undersøgte produktkæder gående fra en shoppekultur med kortvarige samarbejdsrelationer til mangeårige samarbejder, hvor virksomhederne i produktionskæden indgår i fælles udviklingsprojekter for at nå et mål. Ligeledes har motivationen for at stille og opfylde krav været så forskellig som at skulle opfylde myndighedskrav, følge den offentlige debat og deraf skabte trends, mulige markedsfordele, eget værdigrundlag eller kundeønsker. Strategierne for at få opfyldt sine krav har ligeledes en bred variation strækkende sig fra at finde en leverandør, der opfylder i forvejen fastsatte krav som eksempelvis miljømærkekrav over at indgå en dialog med leverandøren om at opfylde de samme krav til endeligt at formulere sine egne krav, som leverandøren skal opfylde.

Projektet viser en variation i, hvor mange af de fem kravområder miljø, pesticider, økologi, arbejdsmiljø og børnearbejde virksomhederne har tematiseret over for deres leverandører. Da de centrale virksomheder er valgt, fordi de er miljøproaktive, har de alle stillet en række miljøkrav ofte udmøntet i en af de eksisterende miljømærkeordninger. Næsten alle virksomhederne har forholdt sig til arbejdsmiljø og børnearbejde samt brug af kemikalier i forbindelse med dyrkning af bomuld. Når virksomhederne stiller krav til arbejdsmiljø, er begrebet ofte bredt defineret, således at det dækker arbejdsforhold som løn og ansættelsesforhold, sikkerhedsforhold og fysiske arbejdsmiljøforhold som støv og støj. Børnearbejde er det område, hvor virksomhederne er mest usikre på, hvordan de skal stille krav. Alligevel forholder de fleste virksomheder sig til området ved enten at undgå geografiske områder, hvor der forekommer meget børnearbejde, stille som krav til den enkelte leverandør, at børnearbejde ikke må forekomme, eller ved at indgå i lærlingeprojekter, hvor børnene får skolegang kombineret med få timers arbejde dagligt.

Interviewene af de centrale virksomheder viste meget hurtigt, at flere af virksomhedernes handlemuligheder til i stor udstrækning er styret af internationale handelsaftaler. Projektet giver derfor en grundig beskrivelse af World Trade Organisation, WTO og de aftaler, der indgås i dette regi herunder regler for udfasning af toldsatser samt for importkvoter. Desuden gennemgås hvilke særlige regler, der gælder for tekstilområdet.

Virksomhederne vælger forskellige strategier for at tilpasse sig disse handelsregler. En virksomhed vælger at holde hele sin produktion inden for EU for at undgå fortoldning af sine produkter, nogle vælger kun at få foretaget passiv forædling af produkterne i Østeuropa for at undgå told, og nogle virksomheder må styre deres produktion efter hvilke samarbejdspartnere, der har kunnet erhverve sig en eksportlicens.

Konklusioner