Deltagere i workshoppen omfattede virksomheder, TIC (Thisted), LCA
praktikere/konsulenter og Miljøstyrelsen (se vedlagte deltagerliste i annex A).
Formiddagens program omfattede oplæg baseret på praktiske erfaringer fra LCA studier
i mindre danske virksomheder. Disse blev præsenteret af to repræsentanter fra
virksomheder og en repræsentant fra TIC Thisted.
Dorrit Rasmussens baggrund var en 8 måneders projektansættelse hos virksomheden
Walker Danmark. Hendes opgave var indenfor ansættelsesperioden at gennemføre en LCA på
et af virksomhedens produkter.
Virksomheden: Walker Danmark er den danske del af en international virksomhed,
Tenneco, der bl.a. producerer lydpotter og udstødningssystemer til biler.
Formål: Projektets formål var: 1) at etablere nye arbejdspladser indenfor
miljøområdet, 2) at forbedre miljøinformationen til kunder, 3) at udføre en relativ
hurtig LCA på et af virksomheden produkter.
Metode: UMIP
Værktøj: UMIP PC værktøj.
Proces: Arbejdet blev udført i en netværksgruppe bestående af i alt tre
virksomheder og en konsulent (COWI). Gruppen holdt månedlige møder.
Kvalitetssikring af arbejdet: Der blev ikke foretaget nogen egentlig
kvalitetssikring af arbejdet, men konsulenten i netværksgruppen har fungeret som
sparringspartner i processen.
Resultater: Det rapporterede arbejde er ikke forsøgt anvendt af virksomheden,
og har ikke været genstand for kvalitetssikring.
Anbefalinger: Dorrit Rasmussen mener, at det på nuværende tidspunkt vil være
vanskeligt at gennemføre en kvalitetssikring, da der ikke er nogen person på
virksomheden, som har overtaget eller fulgt op på projektet . Det ville i processen have
været en fordel af have en checkliste som baggrund for kvalitetssikring.
Henriette Kiel Møngaard er ansat som miljøkoordinator på virksomheden TM Coating.
Virksomheden blev udvalgt som case-virksomhed i forbindelse med udarbejdelse af :
"Håndbog i produktorienteret miljøarbejde"(se Miljønyt nr. 53, 2000
Miljøstyrelsen).
Virksomheden: TM Coating producerer specialmaling, der anvendes, hvor
kondensdannelse er et problem, f.eks. på metaloverflader i produktionshaller, mv.
Formål: Projektets formål var at vurdere virksomhedens produkter i et
livscyklusperspektiv med henblik på substitution og løbende miljøoptimering. Endvidere
var det virksomhedens forventning ved projektets start, at det ville være muligt at
udarbejde en miljøvaredeklaration for et produkt.
Metode: Virksomheden indgik som case-virksomhed i projektet: "Håndbog i
produktorienteret miljøarbejde".
Proces: Projektet blev udført i samarbejde med Teknologisk Institut, Tåstrup.
LCAen omfattede miljøbelastning ved fremstilling, transport, brug og bortskaffelse
af produktet, men ikke råvarefasen. De væsentligste problemer var at fremskaffe
oplysninger fra underleverandører.
Kvalitetssikring af arbejdet: Der er ikke udført en egentlig kvalitetssikring
af arbejdet. Det er hensigten at indarbejde livscyklustankegangen i virksomhedens
miljøstyringssystem, og de periodevise revisioner giver derved en vis sikkerhed for
kvaliteten af data. Konsulenten har vejledt i processen og dermed udført en slags
kvalitetshjælp.
Resultater: Virksomheden har i kraft af projektet fået et godt overblik over
råvarer, hjælpestoffer, energiforbrug, emissioner og affald ved både fremstilling,
transport, brug og bortskaffelse af produktet. Der er dermed skabt et grundlag for at
prioritere det videre miljøarbejde. Desuden har virksomheden som et resultat af projektet
etableret en leverandørstyring, og f.eks. formuleret krav til oplysninger og kvalitet af
råvarer og hjælpestoffer.
Anbefalinger: Henriette Kiel Møngaard mener, at der er brug for
kvalitetssikring af tilsvarende LCA arbejder, og peger på f.eks. checklister,
vejledninger samt referencedata som støtte hertil.
Kristine Keiding har som konsulent på TIC Thisted udført "livscykluscheck"
på en række produkter for virksomheder i regionen.
Virksomheden: TIC Thisted er et af de regionale TIC centre, som har til formål
at støtte mindre og mellemstore virksomheder, bl.a. indenfor miljøarbejdet.
Formål: Oplægget var baseret på TICs arbejde med
"Livscykluscheck", som har til formål at introducere en produktorienteret
tankegang hos virksomhederne.
Metode: Livscykluscheck er en forenklet metode til evaluering af
miljøbelastningerne i et produkts eller en ydelses livscyklus. Hensigten er, at personer,
der ikke har forudgående kendskab til LCA, skal kunne anvende metoden efter et kort
kursus. Metoden er baseret på et minimalt timeforbrug og er ment som en indledende
undersøgelse, som eventuelt kan føre til en egentlig LCA. Der sættes fokus på de
områder, hvor virksomheden har en direkte påvirkningsmulighed.
Proces: Processen er baseret på en simpel vurdering og scoring af produktets
miljøbelastninger set i et livscyklusperspektiv ud fra data indhentet af virksomheden.
Der er typisk kontakt til nøglepersoner, f.eks. miljøansvarlig, økonomiansvarlig,
salgsafdeling og underleverandører.
Kvalitetssikring af arbejdet: Der er ingen formaliserede
kvalitetssikringsprocedurer indarbejdet i metoden. TIC-konsulenterne lader ofte en kollega
gennemlæse den færdige rapport.
Resultater: Resultatet er en kvantitativ vurdering af materiale- og
energiforbrug (målt i kg, MJ og personækvivalenter, en kvalitativ vurdering af de
kemikalier, der anvendes på virksomheden, samt en mulighed for at beskrive andre
væsentlige forhold i produktets livsforløb).
Anbefalinger: Kristine Keiding mener, at der er et behov for en form for ekstern
kvalitetssikring/vejledning, f.eks. som en 1-2 timers kritisk gennemgang udført af en
LCA-ekspert. Specielt blev kemikalievurderingen fremhævet som vanskelig, fordi
TIC-konsulenterne ikke altid har forudsætningerne. Der er dog også behov for
kvalitetssikring af de kvantitative beregninger, der er en del af metoden. Det blev
diskuteret, om det er relevant at bruge kvalitetssikring i forbindelse med et forholdsvis
enkelt system som livscykluscheck.
Formiddagens oplægsholdere gav udtryk for, at de ofte var i tvivl, om det var det
rigtige, de gjorde, og at der var behov for en kvalitetssikring af LCA arbejde på mindre
og mellemstore virksomheder, f.eks. i form af checklister eller lignende.
Desuden blev problemer med at kontrollere kvaliteten af data og beregninger diskuteret.
Der er ofte tale om mange data, der behandles i regneark, hvor fejlindtastninger og
beregningsmetoder kan være vanskelige at kontrollere for andre end den, der har lavet
beregningerne. Der er således også et behov for specifik vejledning i kvalitetskontrol
af data og beregninger.
Berettigelsen af kvalitetssikring af LCA arbejde udført på mindre og mellemstore
virksomheder er bl.a., at virksomhederne oftest ikke selv besidder kompetence inden for
LCA og det kemiske område. En kvalitetshjælp på få konsulenttimer vil derfor ofte
være givet godt ud og have stor betydning for kvaliteten af resultaterne.
Kim Christiansen er miljøkoordinator på virksomheden Berendsen A/S.
Virksomheden: Berendtsen leverer tekstilserviceydelser, hygiejne- og
sikkerhedsløsninger til industri, servicevirksomhed og offentlige institutioner. Firmaet
opererer primært i Skandinavien og Tyskland.
Formål: Virksomheden har erfaringer fra en række LCAer, hvoraf
der er foretaget kritisk gennemgang af 2 sammenlignende studier af virksomhedens egne og
konkurrerende produkter.
Metode: De to LCA, der blev præsenteret, var udført i henhold til ISO
14040. Kim Christiansen pointerede, at såvel simplificerede som "fulde" LCA kan
udføres i henhold til ISO standarden, og dermed følge de beskrevne krav til
kvalitetssikring.
Kvalitetssikring af arbejdet: I det ene studie (vask af arbejdstøj) blev der
etableret en bredt sammensat følgegruppe som fungerede som review-panel. Følgegruppen
bestod af interne og eksterne interessenter, herunder konkurrenter inden for branchen og
uvildige tredjeparter. Der var løbende dialog mellem panelet og udførerne af LCAen
i projektets forløb. Udgifterne til kvalitetssikring var store set i forhold til studiets
samlede budget (ca. 1/3).
I det andet studie (vask af operationsklæder fra sygehuse) blev den kritiske
gennemgang af LCAen udført af en LCA specialist og en sygehusekspert. Her udgjorde
den kritiske gennemgang ca. 10% af de samlede omkostninger. Der var også her en løbende
dialog mellem LCA udføreren og reviewer.
Resultater: Erfaringen fra den udførte kvalitetssikring af de to studier er
bl.a., at det største udbytte ligger i samarbejdet mellem den eksterne ekspert og
udføreren af LCAen. Den kritiske gennemgang øger troværdigheden udadtil, og Kim
Christiansen udtalte, at oprettelse af en egentlig certificeringsordning for LCA studier
vil være at foretrække, da det vil sikre et ensartet vurderingsgrundlag.
Anbefalinger: Kim Christiansen anbefalede, at der nedsættes et panel af
eksperter, der mod betaling kan foretage kritiske gennemgange af LCA studier. Desuden
anbefalede han, at eksperter, der udfører og kvalitetssikrer LCA akkrediteres, og at der
etableres en certificeringsordning. Det skal dog nævnes, at intern kvalitetssikring er
tilladt i henhold til ISO 14040, hvis resultaterne ikke anvendes eksternt.
Heidi Stranddorf præsenterede det svenske system for miljøvaredeklarationer. Systemet
omfatter en certificeringssystem, hvor der udarbejdes produktspecifikke regler for
miljøvaredeklarationer som administreres af certificeringsorganer. Ordningen, som
koordineres af et centralt organ "Miljøstyrningsrådet", omfatter akkreditering
af eksperter og certificereringsorganer, som hhv udarbejder og certificerer
miljøvaredeklarationer.
Certificeringssystemet for miljøvaredeklarationer kan give inspiration til opbygning
af et tilsvarende system for LCA i Danmark. Den aktuelle svenske ordning er finansieret af
de industrier, der benytter sig af systemet.
Der er i forbindelse med systemet sat specifikke krav til kvalifikationerne til de
personer der akkrediteres:
I Sverige certificerer de certificerende organer miljøvaredeklarationer. I forbindelse
med sin akkreditering skal det certificerende organ redegøre for, at det besidder eller
har adgang til den beskrevne LCA-kompetence. Akkrediteringen gives produktgruppevis.
Når en virksomhed ønsker en miljøvaredeklaration, skal den først sørge for
gennemførelse af en LCA, der følger retningslinierne i ISO 14040 43 serien. Den
gennemførte LCA bliver derefter kvalitetssikret af en relevant uvildig kritisk reviewer.
I modsætning til review-/kvalitetssikringsprocessen ved en almindelig LCA gennemføres
kommunikationen mellem virksomheden, der er ansvarlig for LCAen, og revieweren -
hovedsageligt skriftligt. Dog er det således, at revieweren normalt foretager
kontrolbesøg hos virksomheden. I den sammenhæng kontrollerer revieweren typisk
indgående data, der er anvendt i LCAen. Revieweren skal (i følge procedurerne) i
reviewprocessen kun foretage stikprøvekontrol af data og beregninger. Under
review-processen føres en slags dagbog eller log-bog, hvor dialogen mellem reviewer og
LCA-ansvarlig virksomhed anføres.
I den konkrete miljøvaredeklaration erdet reviewerens rolle at sikre, at de data, der
er relateret direkte til LCA'en, er korrekt gengivet i miljøvaredeklarationen, og at de
ikke på grund af den sammenhæng de er sat ind i fremstår misvisende.
Certificeringsorganet står for den samlede certificering af miljøvaredeklarationen.
Ordningen finansieres af de industrier, der benytter sig af systemet.
3.3.3 Allan Astrup Jensen,
dk-TEKNIK
Allan Astrup var ansvarlig for den eksterne kritiske gennemgang af Miljøstyrelsens LCA
projekt om emballage til øl og læskedrikke (1997-1998). Der blev udført et kritisk
gennemgang af et panel bestående af 5 internationalt anerkendte LCA eksperter, som
udførte kvalitetssikring af projektet undervejs i processen.
Budgettet for den kritiske gennemgang var på 10 % af det samlede budget, hvilket
ifølge Allan Astrup var for lidt i forhold til omfanget af opgaven, da review-panelet
bestod af 5 personer, og det var et omfattende tekniske materiale, der skulle gennemgås
og vurderes. Samtidig deltog panelet i hele processen, herunder også i projektmøder.
Den kritiske gennemgang omfattede diskussion af metode og mål og afgrænsning foruden
kritisk gennemgang af rapporter, herunder kontrol af beregninger. Panelet lagde bl.a.
vægt på at kontrollere, at arbejdet var transparent, og at konklusionerne var i
overensstemmelse med data og metode. Desuden blev de korrektioner, der blev foretaget som
konsekvens af panelets anbefalinger, kontrolleret.
Erfaringerne fra kvalitetssikringsarbejdet var bl.a.: